Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Transkript

1 Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014

2 Status førtidspensionsreformen Marts 2014

3 Baggrunden for reform af førtidspension Gruppen af førtidspensionister indeholder samlet set et arbejdskraftpotentiale, som bør udnyttes til gavn for den enkelte førtidspensionist og for samfundet. Særligt de unge førtidspensionister vil kunne opleve en forbedring af deres levevilkår ved aktivering blandt andet i form af kurser, omskoling mv. end ved passiv forsørgelse. Bl.a. derfor blev udarbejdet Førtidspensionsredegørelsen fra Redegørelsen havde det overordnede formål at øge indsatsen for at reducere tilgangen af førtidspensionister og samtidig hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

4 Formål med førtidspensionsreformen Der skal være større fokus på borgerens ressourcer: Fokus på borgerens ressourcer, og mulighed for udnyttelse af erhvervsevne, vil have mange afledte effekter. Dette kan være større livsglæde hos den enkelte, udvikling af arbejdsevnen, sikre fodfæste på arbejdsmarkedet, adgang til selvforsørgelse, og lavere samfundsmæssige udgifter på sigt. Større fokus på at være selvforsørgende: De borgere, som ikke kan forsørge sig selv, skal have et økonomisk sikkerhedsnet. Men de borgere, som kan forsørge sig selv helt eller delvist, må skabe egen indtægt. Større glæde hos den enkelte ved at kunne forsørge sig selv Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

5 Arbejdsevne Revurdering af arbejdsevne Der kan efter tilkendelsestidspunktet for førtidspension ske ændring i arbejdsevnen. Med henblik på at hjælpe førtidspensionisten til en tilværelse på arbejdsmarkedet foreslås det, at der foretages revurdering af arbejdsevnen med 5-10 års mellemrum. Differentierede satser Der foreslås indført differentierede satser for førtidspension, hvor der skelnes mellem højeste, mellemste og laveste førtidspension. Ved en arbejdsevne svarende til 0-25 % skal der kunne tilkendes højeste førtidspension Ved en arbejdsevne svarende til 26-50% skal der kunne tilkendes mellemste førtidspension Ved en arbejdsevne svarende til % skal der kunne tilkendes laveste førtidspension Ved en arbejdsevne på over 75 % skal der ikke kunne tilkendes førtidspension Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 Naalakkersuisut sætter med reformen fokus på Opkvalificering af førtidspensionsansøgeren før eventuel tilkendelse af førtidspension Øget fokus på uddannelse eller omskoling Smidig og enkel sagsbehandling til gavn for ansøgeren og sagsbehandleren Bedre samspil mellem de forskellige regelsæt (f.eks. offentlig hjælp, revalidering, førtidspension) Have menneskets værd i centrum Ligestilling af pensionister uanset bosted Tilskynde til at blive på arbejdsmarkedet længst tid muligt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Status Bunkebekæmpelse obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager, bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommere, herunder indførelse af mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjurister, og udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere.

8 Naalakkersuisuts politik på Børn og ungeområdet

9 Fokusområder Ny lovforslag om hjælp til børn og unge Børn anbragt udenfor hjemmet Særligt indsats og styrkelse på børn og ungeområdet Fokus på ressourcer Kurser og uddannelser Arbejdet i forvaltningerne

10 Ny forslag til Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge Formål med forslaget er at styrke børns rettigheder. Målet er at alle børn, der vokser op i Grønland, får en god og tryg opvækst med mulighed for at udnytte egne ressourcer bedst muligt. Lovforslaget følger op på politiske initiativer hos Naalakkersuisut og Inatsisartut samt erfaringerne med gældende lovgivning. Yderligere bliver der fokus på, at børn skal høres. Dette bliver en endnu vigtigere del i sagsbehandlingen. Indsatser skal være helhedsorienterede og altid have udgangspunkt i barnets bedste. Dette er forslagets hovedprincip. Forslaget giver også sagsbehandlerne i kommunerne flere handlemuligheder

11 Ny forslag til Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge Bestemmelserne om efterværn udvikler ordningen, således at der er fokus på, at indsatsen ikke bare stopper, fordi barnet bliver et ungt menneske på 18. Herudover er der også nye bestemmelser om forældrepålæg og børnepålæg. I samarbejde med barnet og forældrene, giver disse bestemmelser kommunerne mulighed for at guide familier mod en mere gavnlig adfærd. Naalakkersuisut vil prioritere uddannelse af sagsbehandlerne i lovens anvendelse. Dermed vil sagsbehandlerne i kommunerne være klædt på til at arbejde efter det nye regelsæt inden loven træder i kraft. Samtidig vil der løbende være kurser for sagsbehandlerne, som sørger for, at eventuelle tvivlsspørgsmål vil kunne afklares løbende

12 Børn anbragt uden for hjemmet At børn der på et tidspunkt har været anbragt på døgninstitutionerne / i plejefamilier, vokser op til et liv, hvor de bliver i stand til at bidrage til samfundet og føler sig som ligeværdige medborgere At B&U får den nødvendige pædagogiske og terapeutiske behandling under opholdet på institutionen, således at de får behandlet de traumer de har været udsat for At B&U bliver i stand til at gennemføre en skolegang, uddannelse og bliver i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet At B&U bryder med den sociale arv

13 Særlig Indsats på børne- og ungeområdet Målet er nedbringelse af anbringelser udenfor hjemmet 2013 børn 0-17 år af dem er ca. 7-8 % anbragt uden for hjemmet. Grønland har dermed den største procentdel af anbragte børn og unge i Norden. Størstedelen af de anbragte børn er anbragt i plejefamilier, mens knap en fjerdedel af det samlede antal anbragte børn og unge i 2010 var anbragt på en døgninstitution. Målet er, at om 10 år er antallet af børn anbragt uden for hjemmet 3,5 % Der skal ikke anbringes børn og unge i Danmark Det kan betale sig at gøre en indsats, således at familien har ressourcer til selv at tage sig af børnene Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

14 Styrkelse af lokale indsatser: Flere midler til familiecentre, familiehøjskoler, styrkelse af sagsbehandling af børnesager. Kompetenceudvikling i forvaltninger, familiepleje og døgninstitutioner Bedre psykologisk/pæd. behandlingsmuligheder til børn anbragt i familiepleje og døgninstitutioner. Vi skal være bedre til at spotte risikofamilier: 700 personer i matchgruppe 3 Særlig fokus på de 900 børn, hvis forældre modtager Førtidspension Særlig fokus på børn med psykisk syge forældre Særlig fokus på forældre med misbrugsproblemer Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

15 Fokus på ressourcer Særlig Indsats for personer, der har været udsat for seksuelt misbrug Voksne Der er oprettet rejsehold med psykologer som fordeler sig på 3 teams. Behandlingsarbejde sker i pt. i Paamiut, Aasiaat, Uummannaq og Maniitsoq Behandling tilbydes til voksne med senfølger samt supervision og kurser til fagpersoner Børn og unge Saaffik - Landsdækkende behandlingscenter oprettet i Evaluering af Saaffik sker i Efter evaluering tages der stilling til, om hvorledes tilbud til børn og unge effektiveres. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

16 Kurser og uddannelser Tanker om efteruddannelser Rådgivningsassistentuddannelsen ændres grund forløb gennemgang af lovgivning deles i to retninger (BU sagsbehandler/matsgruppe 3) Evt. decentral socialrådgiveruddannelse Socialrådgiverit/rådgivningsassistent efteruddannelse (Teori, supervision, træning og egenterapi) og lovgivning Løbende lovpligtig kurser i sociallovgivningen. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

17 Arbejdet i forvaltningerne Der er i 2014 afsat midler kr. 1,5 mio til styrkelse af børnesagsbehandling forvaltningerne Socialrådgiverne har alt for mange sager Naalakkersuisut er i gang med dialog og samarbejde med kommunerne omkring strategiplan -Omhandlende styrkelse af sagsbehandling af børnesager samt arbejdet omkring matsgruppe 3 Der er afholdt kursus i januar 2014 som følge op i august med fremlæggelse af strategi og handleplan Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

18 Handicapcenter i Sisimiut Et landsdækkende videns-, rådgivnings- og træningscenter

19 Handicapcenter i Sisimiut Mål: Et samlet landsdækkende videns-, rådgivnings- og træningscenter Formål: Større selvhjulpenhed Øget livskvalitet Bedre livschancer for børn og unge pga. tidlig og korrekt faglig indsats Øge faglighed på handicapområdet gennem kurser mm. Lavere omkostninger på området Målgruppe: Borger med handicap, som kan opnå en positiv udvikling af et ophold på centeret Pårørende Fagfolk Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

20 Proces 2014: Udvikling: Inddragelse af interessenter og planlægning af handicapcenterets faglige indhold Anlæg: Klargøre grundlag for at bygge selve handicapcenteret 2015: Opstart af byggeri Videre udvikling af handicapcenterets faglige profil 2016: November: Handicapcenterets bygning står færdig 2017: Januar: Åbning