Personfnidder blokerer for politiske reformer

Transkript

1 Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk skaber poltkerlede befolknngen. Hvs Danmarks befolknng skal rustes tl at mødegå fremtdens udfordrnger, så skal der fokus på poltske reformer og kke personerne. Dansk poltk er ved at udvkle sg tl en personfkseret sæbeopera, på bekostnng af det poltske ndhold. V har før været vdne tl det sagen om Helle Thornng- Schmdts overskud tl at være mor for hendes børn eller senest da Henrette Kjær blev trukket gennem medemøllens persongransknng forhold tl ægtemandens prvatøkonom. Begge var sager uden poltsk ndhold, som på ngen måde har gjort os klogere på poltkernes vsoner. Snarere tværtmod. 84 procent af danskerne synes at personspørgsmål fylder for meget dansk poltk Meget tyder på at danskerne er ved at være trætte af denne udvklng. En ny undersøgelse som analysensttuttet Interresearch har lavet for Cevea vser, at 84 procent af danskerne synes at personspørgsmål fylder for meget dansk poltk. Ud af de 1245 adspurgte var kun 7,8 procent uenge denne betragtnng. Det er sær mederne, som blver gjort ansvarlge for den gennemtrængende mangel på poltsk substans. Målngen vser således at hele 91,5 procent af de adspurgte mente at medernes jagt på konflkter fjerner fokus fra det poltske ndhold. Personspørgsmål dansk poltk Klde: Interresearch Kontakt Jens Jonathan Steen T E. jjs@cevea.dk Forfatter Arvd Aagaard E. aaa@cevea.dk Notat Tema: Ny ulghed Publceret d. x-x-2010 Nærværende rapport må kun cteres med udtrykkelg kldehenvsnng tl Cevea

2 Medernes fokus på skandaler er en tendens kraftg stgnng kke blot Danmark, men også vores nærmeste nabolande. Senest har lektor ved RUC s Insttut for Kommunkaton Mark Ørsten klarlagt at antallet af poltske skandaler Skandnaven, der har ryddet forsden er steget kraftgt. I halvfemserne var der 31 skandaler, mens nullerne tl sammenlgnng har haft 93. Altså, en stgnng på over 200 procent. Medefokus på skandalesager kan være med tl at holde poltkere på ret kurs ved at afsløre ulovlgheder eller embedssvgt, som f.eks. var tlfældet med Tamlsagen start-halvfemserne eller den nylge Brthe-Rønn-sag. V vl selvfølgelg gerne undgå, at de vgtge sager blver fejet under gulvtæppet, men problemet er bare, at det stgende grad er personsager uden poltsk relevans, som præger nyhedsblledet. Som eksempel kan nævnes sagen om Lars Løkke, der sender sn datter på prvatskole eller Krstan Jensens deltagelse tv-programmet Vld med Dans. Ifølge Mark Ørsten er det mederne, som drver denne fokus på person- og skandalesager frem da der er et stgende behov for at fylde et stadgt ekspanderende nyhedsdøgn ud. Skandaler Skandnaven Klde: Mark Ørsten Det er medernes ansvar at prortere ndhold spalter og sendeflader med blk på at oplyse befolknngen og mndre grad underholde. Det er for eksempel påfaldende at eksperter mener at procent af den gennemførte lovgvnng blver vedtaget EU, men kke desto mndre fylder EU stof en forsvndende llle del af det danske medebllede. Undersøgelser foretaget af Mark Ørsten (Informaton 26. maj 2009) vser at EU-stoffet årene kun har udgjort mellem 4 og 13 pct. af avsstoffet, mens tv har haft en dæknng på tre-syv procent. Der er kort sagt for meget vld med dans og for ldt poltsk substans mederne Ørsten karakterserer medernes manglende prorterng af EU stof som et stort demokratsk problem. Der er kort sagt for meget vld med dans og for ldt poltsk substans mederne. Danmark. Datandsamlngen har fundet sted peroden September 2009 og september Det elektronske 2

3 Personfkserng skygger for reformer Den konstante medefokus på personspørgsmål gør at poltkere kommer tl at fremstår som ryggesløse pampere for en måbende befolknng. I stedet for at kommunkere deres poltske holdnnger er de hensat tl barnlg mudderkastnng på medernes foranlednng og synes derfor ude af stand tl at nsprere og tale op tl en befolknng, der hungrer efter holdnngspræget lederskab og konkrete reformer. Det er på den baggrund kke mærkelgt at befolknngens tlld tl de folkevalgte er helt bund, hvlket flere undersøgelser vser. F.eks. vser en undersøgelse fra Interresearch at 80 procent af danskerne er bekymret for at poltkerne kke tør tage de beslutnnger som er nødvendge for at mødegå de problemstllnger Danmark står overfor. Det er et kæmpe problem sær når vores samfund den nuværende krsetd har behov for massve reformer og forventer handlng fra deres poltske repræsentanter. F.eks. vste en opnonsmålng fra Eurobarometer 2009 at 70 procent af EU s befolknng er vrge efter reformer. Tltro tl poltkeres formåen 70 procent af EU s befolknng var følge Eurobarometer 2009 vrge efter flere samfundsreformer Klde: Interresearch Dsse tal kan ses sammenhæng med en målng fra Capacent fra aprl 2010, hvor kun 11 procent af danskerne mente, at v om t år vl befnde os på lsten over verdens rgeste lande. 45 procent mente, at v vlle bevare vores poston og hele 37 procent forventede, at v vl ryge længere ned af rangstgen. Det er en klar ndkator på, at befolknngen har rnge tltro tl, at det poltske lederskab kan gennemføre de nødvendge reformer. En ndkator, der samtdg kunne have relatoner tl de mange skandalesager, som kke just øger tllden tl det poltske lederskab. Ikke kun medernes ansvar Personfkserngen er kke kun medernes ansvar, men er også en bevdst strateg fra det poltske lederskab. For eksempel har samfundsforsker Tm Knudsen bogen Fra folkestyre tl markedsdemokrat, beskrevet hvorledes mere og mere bndes op på partformændenes medetække og sceneshow. Denne tendens blev for eksempel llustreret tl perfekton af Anders Fogh Rasmussen valgkampen 2001, hvor han med opsmøgede ærmer og uden manuscrpt samlede al fokus på hans person ved landsmøder og valgtaler. Taktkken var koperet fra et af Foghs forblleder Tony Blar og har sden hen dannet skole for de øvrge danske parter, hvor de fleste partledere fk en spndoktormake-over både udseendemæssgt og kommunkatvt. Danmark. Datandsamlngen har fundet sted peroden September 2009 og september Det elektronske 3

4 Denne koperng har medført at folketngsvalg har udvklet sg tl regulære præsdentvalg, hvor den overvejende fokus er på partformændenes personlgheder og knap så meget på det reelle poltske ndhold. V følger altså præsdentagtge poltkere lge fra de står op om morgenen tl de går seng aftenen med det ldet sympatske håb om at de måske falder på halen en ny skandalesag. En kommende valgkamp vl næppe forskønne dette bllede. Meget tyder dog på at parternes spndoktorer og medestrateger er ude af trt med befolknngens præferencer. En undersøgelse fra Interresearch fra 2009, vser at 68,2 procent af de adspurgte mente at partformænd skal fylde mndre end parternes poltk. Det er en kraftg ndkator på at parternes fokus på partformændenes karsmatske autortet og medetække har gvet bagslag. Samfundsudvklngen hvler høj grad på den dékamp, som fnder sted det offentlge rum og derfor skal v bevæge os væk fra personfokus og stedet koncentrere os om det væsentlge, nemlg deer og ndhold. Dette deal er forlængelse af befolknngens ønsker, det en undersøgelse, lgeledes fra Interresearch fra august 2009, vste at 75 procent af danskerne mener der er brug for mere dealsme dansk poltk. Partformænd of dealsme Klde: Interresearch Konkluson Mederne bør højere grad tage deres ansvar som den fjerde statsmagt alvorlgt og klæde danskerne bedre på tl at forstå vrkelgheden. Overordnet tegner der sg et bllede af en befolknng, der ønsker poltsk substans mederne, men stedet fodres med en nærngsfattg cocktal af dansende venstrefolk, skandaleombruste konservatve og socaldemokrater med dårlge revsorer. Personfkserngen blokerer for det saglge ndhold mederne og hæmmer dermed danskernes mulghed for, på et oplyst grundlag, at tage stllng tl presserende reformer af det danske samfund. Desuden blokerer den for, at vores poltske repræsentanter kan udtrykke deres poltske vsoner; de hensættes stedet tl formålsløs mudderkastnng mederne, hvlket skaber poltkerlede og generel mstro tl det poltske system befolknngen. Den ekstreme personfokus er et alarmerende problem for vores demokrat. Også poltkerne bærer et ansvar for udvandngen af saglgheden den poltske debat den dertl hørende generelle mstlld tl poltkere. Fokus skal væk fra myten om den kommunkatve og Danmark. Datandsamlngen har fundet sted peroden September 2009 og september Det elektronske 4

5 nærmest guddommelgt dyrkede partleder. Der bør stedet skabes et poltsk rum, som højere grad afspejler den deologske mangfoldghed og sprednng, der er både nternt og mellem parterne. Samtdg skal poltkere udvse lederskab og tage afgørende problematkker op ud fra et prncpelt synspunkt, også selvom det kke umddelbart behager vælgerne eller er oppe tden. De skal have mod tl at være uenge, også ndenfor egne partrækker, og mod tl at udtrykke langsgtede vsoner. Dette vlle være et kærkomment udtryk for ærlghed og vlle med stor sandsynlghed genoprette tllden mellem danskerne og deres folkevalgte poltkere. Danmark. Datandsamlngen har fundet sted peroden September 2009 og september Det elektronske 5