Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Transkript

1 Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen lokal Evakuering Sørg for at evakuere personer i rummet og i de tilstødende rum. Luk alle døre til rummet, hvor branden er opstået. Afhængig af, hvor voldsom branden er, kan man fjerne trykflasker i rum, der støder op til brandstedet. Men tag ingen chancer, og gå under ingen omstændigheder ind i det brændende rum for at fjerne trykflasker. Følg skiltningen, som viser nærmeste flugtvej. 2. Alarmering 112 Hvorfra ringer du? Opgiv telefon nr. Hvor er ulykken sket? Hvad er der sket? Hvor mange er kommet til skade? Hvis det er muligt: lad en person blive ved telefonen. Alarmcentralen kan få brug for yderligere oplysninger. Ved alarmopkald fra mobiltelefon, ring: 112. Hvis det er muligt: send en person ud for at tage imod ambulancen. 3. Brandbekæmpelse Personalets opgaver i forbindelse med brandbekæmpelse er at forsøge at slukke branden eller begrænse den, til brandvæsenet når frem. Tag ingen chancer, og med mindre du føler at have situationen under kontrol, skal du give op og trække dig tilbage. Slukning af mindre brande skal altid ske under hensyntagen til materiellets egnethed overfor typen af brand. Brandklasser Klasse A brand: Brand i faste organiske materialer som træ, papir, tekstiler og lignende. Branden slukkes bedst med vand, som fordeles over gløderne, ikke på flammerne. Klasse B brand: Brand i væsker eller faste materialer, der kan antage væskeform. Det vil sige benzin, sprit, alkohol, maling, plastik, etc. B-brande må aldrig forsøges slukket med vand på grund af faren for eksplosion. I stedet skal anvendes kulsyresne eller brandtæppe (eller andet låg ), som i øvrigt ikke ødelægger fintfølende måleudstyr. Klasse C brand: Brand i gasser. Slukkes nemmest ved at lukke gassen. Kan det ikke lade sig gøre, kan branden bekæmpes med kulsyresne.

2 Klasse E brand: Brand i elektriske installationer. Slukkes med kulsyresne. Hvis det er muligt, afbrydes strømmen først. Personbrand: Personbrande slukkes bedst med vand. Brandtæppe kan være et alternativ, hvis man ikke kan få personen anbragt i nærheden af vand. Brandbekæmpelsesudstyr På IMB findes forskellige former for brandslukningsmateriel, som fremgår af etageplanerne. I tilfælde af brand er det vigtigt, at alle, som færdes på Instituttet, er fortrolige med hvordan det bruges og at man er bekendt med materiellets egnethed overfor forskellige typer brande. Håndsprøjte Kulsyresneslukker Brandtæppe Håndsprøjte brugsanvisning: Anvendes ved brand i Klasse A: Faste organiske materialer, træ, papir, tekstiler etc. OBS: Må ikke bruges mod el-installationer Anvendelse: Fjern den øverste reservebeholder Bær håndsprøjten i det indvendige håndtag (ikke i pumpestemplet) Gå frem mod ilden, så langt som det er forsvarligt og muligt Ret slangen mod det brændende materiale Pump stemplet op og ned med den frie hånd Rækkevidde: ca. 8 m Tømningstid: 1 min for 10 l sprøjte og 2 min for en 20 l sprøjte

3 Kulsyresneslukker brugsanvisning: Anvendes ved brand i Klasse B: Benzin, sprit, alkohol, olie, maling, plastik etc. Anvendes ved brand i Klasse C: Methan, propan, butan, acetylen, bygas etc. OBS: Kulsyreslukkeren må ikke bruges mod mennesker. OBS: Når kulsyreslukkeren har været i brug, skal den, selv om den ikke har været tømt, omgående fyldes. Kontakt arbejdsmiljørepræsentant eller Arbejdsmiljøleder. Anvendelse: Bring apparatet i stilling Fjern sikringssplitten ved pistolventilen Ret tragten mod ilden Tryk på håndtaget Bekæmp ilden nedefra Kastelængde: ca. 1,5 m. Tømningstid: ca. 60 sekunder Brandtæppe brugsanvisning: Anvendes ved: mindre klasse B brande eller personbrande. OBS: Det er vigtigt, at tæppet fjernes så hurtigt som muligt, efter at ilden er slukket. I modsat fald øges forbrændingsgraden. Skyl herefter med rigeligt vand. Anvendelse ved mindre klasse B brand: Træk tæppet ud Hold i stropperne Læg forsigtigt tæppet over ilden Anvendelse ved personbrand: Træk tæppet ud Læg personen ned Læg tæppet over personen Forsøg at undgå at der kommer flammer op i hovedet Klap på tæppet fra hovedet mod benene Så snart det er muligt, fjernes tæppet og der skylles med vand Brandøvelse Man kan tilmelde sig Der er også mulighed for at henvende sig til Odense Brandvæsen, der udbyder kurser. Det er IMB s hensigt at sende et antal medarbejdere på kursus regelmæssigt, således at der til enhver tid vil være et større antal personer med den rette træning. Brandskolen Hvad er et brandtryk, hvordan bruger man en pulverslukker og hvad gør man, hvis man er lukket inde i et rum, som er omspændt af flammer? Det er bare nogle af de spørgsmål, man får i e-

4 læringskurset Brandskolen, som SDU tilbyder for at klæde studerende og ansatte bedre på til at håndtere brandsituationer på universitetet. Førstehjælp Ved en ulykke, som kræver førstehjælp, bør du gå frem efter følgende punkter: Stands ulykken Alarmer 112 Stands ulykken Ikke alle ulykker standser af sig selv. Afhængig af ulykkens karakter skal du sørge for at: Slukke for strøm eller gas Bringe tilskadekomne i frisk luft Fremkalde opkastning ved forgiftninger Undgå at fremkalde opkastning ved indtagelse af ætsende kemikalier Fjern tøj fra forbrændinger og starte skylning Standse blødninger Førstehjælp handler om at genoprette/opretholde normalt åndedræt, samt blodcirkulation. Livstruende tilstande som skal behandles: Chok - læg tilskadekomne ned, pak vedkommende ind og giv psykisk førstehjælp Bevidstløshed - Undersøg vejrtrækning. Læg tilskadekomne i aflåst sideleje, hvis der er vejrtrækning. Hvis ikke, gives kunstigt åndedræt, men KUN hvis man har lært det! Alarmer 112 Hvorfra ringer du? Opgiv telefon nr. Hvor er ulykken sket? Hvad er der sket? Hvor mange er kommet til skade? Hvis det er muligt: lad en person blive ved telefonen. Alarmcentralen kan få brug for yderligere oplysninger. Ved alarmopkald fra mobiltelefon, ring: 112. Hvis det er muligt: send en person ud for at tage imod ambulancen. Udnyt tiden indtil ambulancen kommer, til at stabilisere den tilskadekomne Observer den tilskadekomne Giv psykisk førstehjælp Fortsæt skylning af brandsår og ætsninger Forbinde sår

5 Når ambulancen kommer Giv besked om, hvad der er sket, og hvilken førstehjælp der er ydet. Ved ulykker forårsaget af kemikalier, bringes brugsanvisning for det aktuelle stof med til skadestuen. Hvis man mangler oplysninger om stoffet, kontaktes Giftlinjen på tlf Giftlinjen har døgnåben. Ved indånding/forgiftning af nitrøse gasser og klor kræves mindst 24 timers observation. Gasserne omdannes til syre (væske), som medfører ætsninger i lungerne. Væske i lungerne kan i værste fald medføre kvælning. Anmeldelse af ulykker og arbejdsbetingede lidelser Der er flere årsager til, at det er vigtigt, at alle former for ulykker og arbejdsskader anmeldes straks efter, at de er sket. For det første skal den tilskadekomne have muligheden for senere at få erstatning. For det andet kan vi lære af ulykken, der aldrig burde være sket. Ulykker Det er arbejdsgiverens (Institutlederens) ansvar at anmelde en ulykke. Der findes helt specifikke regler for, hvordan f.eks. en alvorlig forgiftning skal anmeldes. De regler kender arbejdsmiljøgruppen. Derfor skal alle tilfælde af ulykker, store som små, straks meddeles arbejdsmiljøgruppen. VIP er er ansvarlige for at arbejdsmiljøgruppen kontaktes. Alle har pligt til at orientere arbejdsmiljøgruppen om uheld og arbejdsbetingede lidelser. På vegne af Institutlederen, anmelder arbejdsmiljøgruppen ulykken efter de gældende regler. Samtidig sørger dens medlemmer for at Institutlederen informeres. Det sidste er især vigtigt, hvis ulykken har et omfang, som kunne have pressens bevågenhed. Når ulykken er sket, følges anmeldelsen op af en ulykkesanalyse, for at forhindre at noget lignende sker igen. Efter mindre ulykker er det arbejdsmiljøgruppen, der analyserer hændelsesforløbet. Ved større ulykker inddrages arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsbetingede lidelser Er den betegnelse, som Arbejdstilsynet bruger om lidelser, som helt eller delvist skyldes påvirkninger fra skadelidtes arbejdsmiljø. Her kan være tale om sygdomme i bevægeapparatet, allergi eller høreskader. Arbejdsmiljøgruppen kan anmelde en arbejdsbetinget lidelse, men da den sjældent har kompetencen til at vurdere forholdene, er det som regel skadelidtes egen læge, der gør det. Lægen har pligt til at anmelde, når han/hun bliver bekendt med en arbejdsbetinget lidelse. Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Erstatning/ansvar Studerende er omfattet af arbejdsmiljøloven, men er ikke dækket af en arbejdsskadeforsikring. Det betyder, at man som studerende skal følge de samme regler, som de ansatte i et laboratorium, men man er ikke berettiget til erstatning, hvis man kommer til skade. Derfor bør du selv tegne en ulykkesforsikring. Vær i den forbindelse opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber tager forbehold for skader opstået i et laboratorium. Studenterrådets servicebutik kan hjælpe dig med at tegne en forsikring. Studerende, som er tilknyttet IMB, er også tilknyttet en VIP. VIP er ansvarlig for, at den studerende er forsvarligt informeret om sikkerhed.