EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen Tlf:

Transkript

1 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf:

2 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning og aktører Børnehusets opgaver National koordinering (Socialstyrelsen) Erfaringer og resultater Antal sager, sagstyper mv. Den tværsektorielle koordinering sagssamråd En case fra Børnehus Sjælland

3 ETABLERING AF BØRNEHUSE I DANMARK BAGGRUND : en række alvorlige enkeltsager om overgreb mod børn Kulegravning v. Ankestyrelsen og anbefalinger fra et ekspertpanel Hvad kendetegner sagerne og sagsbehandlingen 39 anbefalinger fra Ekspertpanel om overgreb mod børn En tværministeriel arbejdsgruppe anbefalede en model for børnehuse for at styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde i sager om overgreb. Overgrebspakken: lovforslag og en række initiativer samlet i fire hovedtemaer: Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb Underretninger skal vurderes inden for 24 timer og opfølgningen styrkes Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats

4 LOVGIVNING OM BØRNEHUSE 1. OKTOBER 2013 Det er obligatorisk at oprette og benytte børnehuse (SEL 50 a og 50 b). kommunerne skal oprette et børnehus i hver region. kommunen skal benytte børnehuset når et barn har været udsat for overgreb eller der er mistanke herom Fagpersoner kan udveksle oplysninger i børnehussager (SEL 50 c). personalet i børnehuset, politiet, anklagemyndighed, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedr. barnet Kriterier: Kommunen skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor et barn under 18 år har været udsat for overgreb (eller mistanke herom), hvis det er relevant at inddrage politi eller sygehusvæsen (dvs. kommune og mindst én anden sektor skal være involveret)

5 EN OMFATTENDE SAMARBEJDSMODEL Kommunalt samarbejde om driften 98 kommuner har i fællesskab udpeget fem driftskommuner: København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner Driftskommunerne har indgået samarbejdsaftaler med : 93 kommuner 12 politikredse 3 universitetshospitaler 3 universiteters retsmedicinske institutter 5 sygehuse Alle fem børnehuse indgår i børnehusnetværk, hvor der løbende udveksles erfaringer for at sikre højt fagligt niveau på landsplan.

6 GEOGRAFISK PLACERING

7 FORMÅL børn og unge udsat for overgreb (eller mistanke herom) får en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af højt kvalitet i form af undersøgelse, udredning og krisestøtte (til barn og nærmeste omsorgspersoner). De relevante myndigheder (kommune, politi, sygehusvæsen) samles fysisk i børnehuset og yder så vidt muligt deres indsats der. Indsatsen gives i børnevenlige rammer med barnet eller den unge i centrum Der kan udveksles oplysninger om private forhold tværsektorielt, hvorved barnet skånes for at gentage hændelserne til flere myndigheder.

8 DEN DANSKE BØRNEHUSMODEL MÅLGRUPPE Børn og unge under 18 år, hvor der er mistanke eller viden om, at de har været udsat for overgreb Barnets nærmeste omsorgspersoner kan modtage krisestøtte Børnehuset yder desuden konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere

9 BØRNEHUSETS OPGAVER BØRNEHUSET Yder krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og familie/omsorgspersoner vurderer barnets/den unges behov for lægelig undersøgelse videoafhører børn og unge op til 12 år vurderer barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling rådgiver den kommunale myndighedssagsbehandler og bistår med udredning som led i den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50.

10 KOMMUNENS OPGAVER Myndighedssagsbehandler følger barnet eller den unge i børnehuset og deltage i forløbet heri. I løsningen af den konkrete sag indgår sagsbehandleren i praksis som en del af børnehusteamet. Sagsbehandleren har fortsat ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset. Myndighedssagsbehandleren kan at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsen af konkrete sagsskridt (fx børnesamtale). Myndighedssagsbehandleren bevarer dog sit myndighedsansvar

11 KOMPETENCER OG RESSOURCER MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING Børnehusenes medarbejdersammensætning Børnehus Hovedstaden Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Leder 1¹ Administrativt personale Familie- og psykoterapeut Psykolog Socialrådgiver Total Kilde: Børnehusenes hjemmesider.

12 UDVIKLINGSARBEJDE PÅ TVÆRS AF BØRNEHUSENE Formål: at sikre et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet Kvalitetsstandarder Fælles arbejdsgrundlag i form af fagligt retningsgivende kvalitetsstandarder for børnehusene Metodebeskrivelser Fælles metodebeskrivelser for de indsatser der tilbydes i børnehuset Dokumentation Fælles national dokumentation af børnehusenes arbejde Desuden faciliterer Socialstyrelsen faglig udvikling og videndeling på tværs af børnehusene i form af faglige netværksmøder, temadage, faglige workshops samt et årlig fagligt seminar for alle børnehusansatte.

13 INITIATIVER I EFTERÅRET 2015 Metodeafdækning v. Socialstyrelsen efteråret 2015 Tre fokusområder: - Tværsektoriel koordinering og samråd - Konsultativ bistand til kommunerne - Udredning af børnehussager, herunder kriseintervention samt metoder, redskaber, screening, der anvendes i udredningen Erfaringsopsamling rapport efteråret 2015 Fokus på aktiviteter og erfaringer med det tværsektorielle samarbejde Børnenotat efteråret 2015 Erfaringsopsamling v. Børnerådet baseret på interviews med børn. Et foreløbigt indblik i børnenes oplevelser og erfaringer med børnehuset.

14 ERFARINGER OG RESULTATER Billeder

15 ANTAL SAGER FORDELT PÅ BØRNEHUSENE BØRNEHUSSAGER DET FØRSTE ÅR N= 999 børnehussager

16 TYPER AF OVERGREB I DE AFSLUTTEDE BØRNEHUSSAGER N= 594 afsluttede børnehussager

17 AFSLUTTEDE BØRNEHUSSAGER FORDELT PÅ TYPE AF OVERGREB OG BØRNEHUS N= 594 afsluttede børnehussager

18 TYPER AF OVERGREB FORDELT PÅ BØRNENES KØN Børnenes køn: 62 % piger 38 % drenge N= 579 afsluttede børnehussager

19 BØRNENES ALDER NÅR DE KOMMER I BØRNEHUSET N= 575 afsluttede børnehussager

20 BARNETS ALDER VED SEKSUELLE OVERGREB, NÅR SAGEN KOMMER I BØRNEHUSET år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år

21 BARNETS ALDER VED VOLDELIGE OVERGREB, NÅR SAGEN KOMMER I BØRNEHUSET år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år

22 DEN FORMODEDE KRÆNKERS RELATION TIL BARNET/DEN UNGE Formodede krænkers køn: 45% 40% 41% Kvinde: 27% Mænd: 73 % 35% 30% 25% 20% 25% 15% 10% 11% 11% 5% 0% Far Mor Stedfar Andre personer i familien

23 KOMMUNERNES BENYTTELSE AF BØRNEHUSET I løbet af de første syv måneder 87 kommuner havde haft en sag i børnehuset 11 kommuner havde endnu ikke benyttet børnehuset i en konkret børnehussag. 69 kommuner har haft en afsluttet sag i børnehuset.

24 DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE

25 SAGSSAMRÅD - EN KRUMTAP I BØRNEHUSETS ARBEJDE En central metode i Børnehuset er sagssamråd. Børnehuset arrangerer sagssamråd og indkalder relevante deltagere (børnehuspersonale, kommunale myndighedssagsbehandler, politiet, pædiater mv). Fysiske møder med mulighed for video og telefon Formålet: at koordinere den tværsektorielle indsats i den konkrete sag og sikre indbyrdes udveksling af de nødvendige oplysninger. Sagssamråd skal bidrage til et bredere vidensgrundlag for udredning og undersøgelser samt mulighed for en tværfaglig belysning og håndtering af barnets problematikker. Fokus: Helhedsvurdering af sagen og forhold vedr. barnet. At yde en skånsom indsats, der belaster barnet mindst muligt.

26 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED LÆS MERE PÅ