Bind 2: Implementering

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk

2 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 2, hvor fremdriften i implementeringen af folkeskolereformen og de tre kommunale politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang samt Handleplan for læsning, analyseres. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer implementeringen af: Folkeskolereformen Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Der redegøres ikke for implementeringen af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, da dette er forlagt kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret Folkeskolereformen Som et led i implementeringen af folkeskolereformen i blev der nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejdede med forskellige elementer omkring økonomi, indhold og organisering i lyset af reformen. Langt de fleste arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde i foråret 2014, dog er der stadig 2 arbejdsgrupper, der mangler at færdiggøre deres arbejde, nemlig Arbejdsgruppe 7: En målstyret skole og Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning. Materialet fra disse to grupper går ind i den politiske behandling i hhv. marts og april måned Man kan læse materialerne fra de forskellige arbejdsgrupper på kommunens reformsider: I de kommende år er der særligt ét element, der fokuseres kraftigt på i skolerne og i forvaltningen, og det er kompetenceudviklingen af lærere, pædagoger og ledere i Synlig læring. Synlig læring Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2014 at der skulle igangsættes et omfattende 2.-årigt kompetenceudviklingsforløb af alle lærere, pædagoger og ledere i tilgangen Synlig læring. Indholdet i kompetenceudviklingen tager afsæt i John Hatties omfattende forskning omkring hvad der har den største effekt på elevernes faglige læring. Og ud fra denne omfattende forskning har Hattie identificeret en række tilgange eller principper som med større sandsynlighed end andre vil føre til øget faglig læring hos eleverne. Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet.

4 4 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes som nævnt at have en afgørende indvirkning på elevernes faglige læring og resultater, men derudover forventes tilgangen og at have en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt.

5 5 Organisering Kompetenceudviklingen er organiseret med en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen understøtter, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen understøtter også, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der er nedsat en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen sikrer, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Med afsæt i den løbende evaluering af kompetenceudviklingsforløbet skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet.

6 6 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA En forælder Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet.

7 7 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen kan agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der er udpeget en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen er den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen er også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder varetages af en konsulent i forvaltningen og vedkommende beskæftiger sig fuld tid med opgaven som projektleder.

8 8 Konkrete aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet Der er 9 planlagte elementer i kompetenceudviklingsforløbet og i indeværende skoleår afvikles de 6 første elementer ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Tæt opfølgning på praksis 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der er foretaget en nulpunktsanalyse (baseline) af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen fokuserede på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen har givet en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen blev foretaget på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kunne forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler. Analysen er sammen med den løbende evaluering af effekten af kompetenceudviklingsforløbet med til hele tiden at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der er gennemført 3 ud af 6 uddannelsesdage for ressourcepersoner på alle skoler, der skal have en særlig viden og indsigt omkring arbejdet med Synlig læring. Ligeledes er der uddannet ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af

9 9 projektlederen i forvaltningen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden har projektlederen etableret et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Opstartsdag Der er gennemført en række opstartsdage i efteråret 2014, hvor alle medarbejdere, ledere og forvaltning fik et solidt fælles fundament for arbejdet med Synlig læring med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen bestod af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndte et forløb for lederne. Forløbet var af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev lederne klædt på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skulle give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen På den anden dag, skulle ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skulle understøtte arbejdet med Synlig læring på deres skole, samt om der er specifikke elementer i Synlig læring, som særligt skulle adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter den første dag for lederne påbegyndte et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet er af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev medarbejderne introduceret til og fik mulighed for at afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Efter dagen fik medarbejdere en konkret opgave, som de skulle hjem og arbejde med på egen skole. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, hvordan det går med at arbejde med Synlig lærnig. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med Synlig læring. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen fra forvaltningen.

10 10 Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra konsulenter, som uddannelsesudbyderen stiller til rådighed. Konsulenterne har stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med Synlig læring. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med Synlig læring i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. De seks ovenstående elementer gennemføres i indeværende skoleår. I det kommende skoleår forventes det at de 3 sidste elementer gennemføres. Skole- og dagtilbudsafdelingen er pt. i gang med at planlægge år 2 i Synlig læring i detaljer og det er muligt at der vil ske visse ændringer i indholdet. Ændringerne sker hvis de løbende evalueringer af kompetenceudviklingsforløbet taler herfor. I skrivende stund forventes aktiviteterne i år 2 at indeholde følgende. Tæt opfølgning på praksis Projektlederen fra forvaltningen vil i samarbejde med de lokale ressourcepersoner på skolerne lave en meget tæt opfølgning på praksis igennem hele år 2. Det vil bl.a. ske gennem observationer i klasselokalerne og efterfølgende feedback til lærere og pædagoger omkring deres praksis. Der vil også ske en tæt opfølgning på praksis mellem skole- og dagtilbudschefen og skolelederne. Skole- og dagtilbudschefen vil således indgå i tæt og løbende sparring og feedback i forhold til skolernes implementering af Synlig læring. Workshops I år to skal der også afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale implementeringsplaner for arbejdet med Synlig læring. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed.

11 11 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Status på implementeringen Det skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at der er meget bred opbakning blandt skolelederne til forløbet omkring Synlig læring, og at lederne arbejder ihærdigt på at omstille deres skoler til at være synligt lærende skoler. Lederne giver samstemmigt udtryk for, at kompetenceudviklingen er yderst relevant i bestræbelserne på at leve op til de nationale mål for folkeskolen. Som nævnt er Synlig læring dét centrale element i skolernes virke lige nu. Et fokus og en prioritering, som både skoleledere og forvaltning finder yderst afgørende, hvis man ønsker den fulde effekt af forløbet og dermed den fulde effekt på elevernes læring og trivsel. Det betyder ikke at de øvrige elementer i folkeskolereformen er glemt. Det betyder snarere, at implementeringen af disse elementer vil komme til at strække sig over længere tid. vil løbende følge op på prioriteringen af alle elementer i reformen og sætte fokus på andre elementer end Synlig læring, når implementeringen heraf er godt på vej.

12 12 Kommunale politikker på skole- og dagtilbudsområdet Der er tre kommunale politikker på dagtilbuds- og skoleområdet. Disse tre politikker er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang. Alle tre politikker er vedtaget i 2012, og skole- og dagtilbudsafdelingen har udarbejdet en plan for, hvordan dagtilbuddene og skolerne skal implementere politikkerne. Trin 1 i planen var, at alle dagtilbud og skoler skulle implementere følgende fire indsatser i perioden : 1. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken/undervisningen og på faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af børnene og de unges læringsmiljø og læringsudbytte. 2. Faglige vejledere Denne indsats skal sikre, at dagtilbuds- og skoleledelserne opprioriterer de faglige vejledere (fx sprogvejledere, læsevejledere, pædagogiske it-vejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der kan medvirke til opkvalificering i dagtilbuddet/skolen lokalt, men også på tværs i kommunen med henblik på vidensdeling og nye initiativer og erfaringer. 3. Styrke de fagprofessionelles kompetencer Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og skoler Denne indsats skal sikre, at alle børn og unge i dagtilbud, SFO og skoler oplever, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Desuden skulle alle overbygningsskolerne også implementere nedenstående indsats i perioden: 5. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse.

13 13 De fem indsatser var særligt prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden , fordi implementeringen af disse indsatser er afgørende og nødvendige for, at de resterende indsatser i de tre politikker kan implementeres optimalt. I løbet af samme periode kom så folkeskolereformen, hvilket for skolernes vedkommende betød, at alt fokus var på at forberede og implementere reformen. At fokus flyttede fra de lokale politikker over på folkeskolereformen har ikke efter skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse haft en negativ effekt på implementeringen af de lokale politikker snarere tværtimod, da de lokale politikker i høj grad bygger på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. På dagtilbudsområdet har der ikke været en reform, men der var stadig et stykke vej at gå i forhold til at få implementeret de prioriterede indsatser, der er nævnt ovenfor. Det blev derfor besluttet at bibeholde de samme prioriterede indsatser i den kommende 2-årige periode fra Alle dagtilbud har i foråret 2014 udarbejdet lokale implementeringsplaner, der beskriver hvordan de vil implementere de ovenstående prioriterede indsatser frem mod Alle skoler har tilsvarende udarbejdet planer for, hvordan de vil arbejde med Synlig læring i deres skoler i de kommende år. Disse planer er efterfølgende diskuteret på dialogmøder med alle distrikter/områder i maj-juni 2014 og for skolernes vedkommende igen i februar 2015 med deltagelse af ledelsesteams, skole- og dagtilbudschef samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen.

14 14 Status på implementering Teamarbejde Generelt set er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at langt de fleste af enhederne er godt i gang med at få skabt rammerne for et teamarbejde, hvor der ud over praktisk planlægning også vil indgå systematisk faglig refleksion og evaluering af børnene og de unges læringsmiljøer og læringsudbytte i meget højere grad end tidligere. Samtidig er det også skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at der i nogle enheder skal en særlig ledelsesmæssig indsats til for at få alle medarbejderne med på, at teamarbejdet også skal være et forum for faglig refleksion. Derfor vil implementeringen af teamarbejdet ikke mindst i arbejdet med Synlig læring på skolerne også indgå som emne i de samtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder løbende med alle aftaleholdere som led i opfølgningen på ledernes kontraktstyring. Faglige vejledere Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de faglige vejledere har størst effekt på børnene og de unges faglige udvikling og trivsel, hvis en række elementer er opfyldt. For det første er det afgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan de faglige vejledere skal bidrage til at højne børnene og de unges faglige, sociale og personlige udvikling. Dernæst skal ledelsen med afsæt i strategien have lavet konkrete aftaler med de enkelte vejledere om formålet med dennes opgaver, forventningerne til opgaveløsningen, afklaring af kommandoveje mellem medarbejdere, vejleder og leder osv. Sluttelig skal såvel strategi som de enkelte vejlederes roller og ansvar kommunikeres klart ud til de øvrige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om, hvilket mandat vejlederen har fået af ledelsen til at udøve sin rolle og ansvar. I den løbende dialog med enhederne omkring deres implementering af indsatsen faglige vejledere tegner der sig et noget forskelligartet billede af, hvordan enhederne håndterer organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledernes arbejde. For at sikre en vis konsistens i skolernes tilbud på tværs af kommunen har forvaltningen derfor i samarbejde med repræsentanter for ledere, lærere og pædagoger udarbejdet en ramme for vejledernes arbejde en ramme der beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Et tilsvarende arbejde sættes i gang i forhold til vejledere på dagtilbudsområdet i løbet af foråret Implementeringen af rammen følges tæt af konsulenter fra forvaltningen i det kommende år, der vil indgå i tæt og løbende sparring med skoler og dagtilbud omkring bestræbelserne på at skabe optimale rammer for vejledernes virke. Med afsæt i den ovenstående særlige prioritering af indsatsen faglige vejledere, så vil emnet naturligvis også indgå i de feedbacksamtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder med alle aftaleholdere løbende.

15 15 Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer I alle tre politikker er udvikling af de fagprofessionelles kompetencer et yderst centralt element. Derfor har der også som et led i implementeringen været igangsat kompetenceudvikling i forhold til at styrke teamsamarbejdet og i forhold til at styrke de faglige vejledere. Desuden har der i perioden været fokus på at udvikle medarbejdernes viden om og kompetencer til at arbejde med en systemisk anerkendende tilgang til børnene og de unge. Den systemisk anerkendende tilgang er det fundament, som Politik for inklusion og tidlig indsats bygger på, ligesom denne tilgang er et centralt omdrejningspunkt i den faglige vision for skole- og dagtilbudsområdet. At der arbejdes med denne tilgang er afgørende for at skabe faglig, social og personlig udvikling hos børnene og de unge. Pt. er der på skole- og dagtilbudsområdet relativt stor forskel på, hvor meget man kender til den systemisk anerkendende tilgang og i hvor høj grad man arbejder efter det. Dagtilbudsområdet er generelt bedre klædt på end skolerne, idet hele dagtilbudsområdet for år tilbage gennemgik et længere uddannelsesforløb med fokus på netop denne tilgang. Derfor er der fra skole- og dagtilbudsafdelingens side et vedvarende fokus på at sikre implementeringen af denne tilgang i alle kommunens skoler og dagtilbud. It og digitale læremidler Prioriteringen af it og digitale læremidler har for skolernes vedkommende fået et ekstra fokus i forlængelse af folkeskolereformen, idet en af de nedsatte arbejdsgrupper netop arbejdede med digitalisering i skolerne (arbejdsgruppe 10). Fokus i arbejdsgruppen var især på den tekniske del, idet den indholdsmæssige og pædagogiske del af digitaliseringen hentes fra den kommunale politik om it og læring. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse at digitaliseringen såvel den pædagogiske som den tekniske dimension langsomt men sikkert vinder indpas i alle kommunens skoler og dagtilbud. Og fra skole- og dagtilbudsafdelingens side vil der være en systematisk opfølgning på dette løbende.

16 16 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet er den sidste prioriterede indsats i perioden Til forskel for de øvrige indsatser har skolerne med overbygning ikke udarbejdet en lokal implementeringsplan for denne indsats, idet den bliver implementeret igennem en række projekter, der kører sideløbende med politikken. Disse projekter er: Forum for overbygning. Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens overbevisning, at de ovenstående projekter bidrager særdeles positivt til implementeringen af denne indsats. Ingen af projekterne er dog afsluttede endnu, så derfor vil skole- og dagtilbudsafdelingen stadig have fokus på effekterne af disse projekter.

17 17 Handleplan for læsning Handleplanen for læsning er berammet til 4 år fra Hovedtemaerne i handleplanen er: Implementering af læsevejlederen, styrkelse af den første sammenhængende læseundervisning, inddragelse af faglig læsning i alle fag, tidlig identifikation af elever med læsevanskeligheder og brug af kompenserende it som nødvendigt læse- og skriveredskab. Status på implementering Tidsrammen for handleplanen for læsning er som nævnt løbet ud i I foråret 2014 blev der derfor afholdt møde i arbejdsgruppen af ledere, som har fulgt handleplanen for læsning med henblik på at komme med oplæg til, hvordan der skal arbejdes videre med mål for læsning i lyset af den nye skolereform. I forlængelse af mødet har det været afgørende at sikre en sammenhæng mellem læsevejlederne og arbejdet med Synlig læring, hvilket er en opgave der har påhvilet læsekonsulenten og projektlederen for Synlig læring i forvaltningen. Således har eksempelvis læsevejledernes netværksmøder været præget af arbejdet med Synlig læring i indeværende skoleår. Ud over at sikre sammenhæng mellem læsevejlederne og Synlig læring vil det fremadrettet være en særskilt opgave for konsulenterne i forvaltningen at indgå i dialog med skolerne omkring resultaterne i de nationale test i læsning. Som nævnt i bind 1, så fortsætter den systematiske afvikling af læseprøver i hhv. 1., 2. og 5. klasse i alle kommunens skoler.