Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015"

Anna Minna Pedersen
8 år siden
Visninger:

1 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ til fossile brændsler. Ved at oprette et flisfyr og varmefordelingsrør i Anholt By og på havnen. Vil det blive muligt at udfase olie i større mængder. En konvertering af varmeforsyning fra olie til kollektivt fjernvarme som nærvarme på Anholt, giver projektet mulighed for en kraftig reduktion af øens CO 2 -udledning. Det anbefales, at placere anlægget i den østlige del af byen af hensyn til den fremherskende vindretning og til placering af større aftagere. På havnen skal fyret placeres så tæt på færgelejet som muligt, for at undgå for store varmetab i rørene. Notat fra Rambøll af Projektet har en anlægsinvestering på kr. og kan give en positivt samfundsmæssig økonomi på kr. over en 20 årige periode, ud fra de forudsætninger, som er benyttet og som bygger på erfaringstal. Her beregnes mulighederne for at tilbyde offentlige og kommunale bygninger varme fra en nærvarmeforsyning. Efter en besigtigelse vurderes det, at lægeboligen ligger i for stor afstand til de andre bygninger, medmindre flere private boliger tilsluttes. Yderligere konkludereres en gennemsnitlig årlig privat besparelse på kr. ved en konvertering hos private boligejere. Det ønskes yderligere analyse af projektet, for at konkretisere det nødvendige energibehov i bygningerne, som alligevel skal bruges ved et eventuelt udbud. Projektforslaget udarbejdes af forvaltningen. CO 2 -udledning Der er en stor mængde flis til rådighed, som ellers skibes væk, vil det være oplagt at starte dette projekt nu. Samtidig er der større og større fokus på at nedbringe CO 2 -udledning. Hvis projektet godkendes, er minimering af CO 2 -udledningen, ifølge Rambøll: tons CO 2 over en 20 årig periode. Indeholdt offentlige og kommunale bygninger og umiddelbart kun i supplerede form. (Det skal analysere yderligere for konkrete energibehov). Færgen bruger i dag liter olie årligt til opvarmning. 1

2 Derfor vil udfasningen af olie til opvarmning af færgen medføre en minimering af CO 2 - udledning på: tons CO 2 over 20 år. Ved lokal interesse for tilslutning til opvarmning af private boliger vil resultatet være væsentligt større. Hvis f.eks. 27 husstande indgår i det projektet, vil det medføre en yderligere minimering på: tons CO 2 over samme periode. Covenant of Mayors Med privat opbakning og konvertering til Nærvarme vil få effekten op på 0,21 % i Covenant of Mayors, og kan sammenlignes med Norddjurs Kommunes samlede forventede besparelse ved konvertering af gadebelysningen. Det anbefales, at projekterer anlægget, så flest beboere kan få gavn af nærvarmen, så der kan spares en så stor mængde olie som muligt. Fakta Nuværende situation Meget dyr oliepris (13,5 kr./l) (Dieselolie) Fossilt brændsel Transport af olie til Anholt Fordele ved Nærvarme Tidligere forsøg på at gennemføre projektet Udnyttelse af lokal ressource Allerede i 1979 blev der lavet et projekt omkring (skal fjernes) udnyttelse spildvarme på Anholt elforsyning. CO 2 neutral varmeforsyning 1983 Grenaa Kommune (Udnyttelse af overskudsvarme fra elværket) Uafhængighed af i olieprisen (usikkerhed) Fremtidssikring af Anholt Problematikker dengang: Gør det mere attraktivt Transport af kul og naturgas til øen Hæver huspriserne Ressourceknaphed på lokale energiressourcer Mange meter ledning pr. bygning En del bygninger uden centralvarme Besværliggørelse af forsyningsskitse og takstproblematik 1996 ligeledes med udnyttelse af spildvarme og flisfyr. Projekt blev ikke udført til stor ærgrelse for befolkningen. Uddrag fra brevet 24. maj 1999, Etly Steenberg Anholt Borgerforening: Da Anholt i 1980 fik sit nye el- og vandværk blev vi stillet i udsigt, at spildvarmen fra elværket skulle udnyttes til blandt andet opvarmning af Anholt Skole på et senere tidspunkt Årene er gået uden at der skete noget. For 2 år siden blev det klar, at skolens oliefyr var udtjent og fjernvarmeprojektet blev planlagt således, at både skolen, den offentlige toiletbygning (der om vinderes holdet frostfri ved hjælp af en lille el-varmeblæser) og Anholt Forsamlingshus (elvarme) kunne blive koblet på. De 3 bygninger der her er tale om, ligger samlet i en afstand af 300 m. fra elværket. Vi finder det helt urimeligt at der bruges dyr olie og miljøet belastes med unødvendigt CO2-udslip, medens det varme vand fra elværket lukkes ud, kun til glæde for gråspurvene. Opbakningen var således til stede dengang og forsamlingshuset blev endda renoveret og forberedt tilslutning. 2

3 Nuværende varmeforsyninger på Anholt Det ses tydeligt, at de blå prikker (oliefyr) et centralt placeret i Anholt By. Der er også en overvægt af grønne prikker (elvarme), dog i fleste tilfælde i sommerhuse. Eventuel centralvarmeforsyning i Anholt By vil eliminere størstedelen af oliefyr på Anholt. Figur 1 Nuværende varmeforsyning på Anholt, NDK Mapinfo med BBR-udtræk af varmeforsyning 3

4 Zoom til Anholt By midte Markering af de mulige private oliefyr i Anholt By, der kan konverteres til Nærvarmeforsyning. Figur 2 Privat tilslutningspotentiale, optimal (40 private anlæg og 15 sommerhuse), NDK Mapinfo med markering over oliefyr. 4

5 Offentlige og kommunale bygninger I Notatet belyses disse bygninger, som er markeret med store røde cirkler. Mindre røde cirkler er private anlæg, som har mulighed for at tilkoble sig Nærvarme-forsyning. Anholt By Figur 3 Notatet belyste konverteringsområder, NDK web GIS 5

6 Anholt Havn I Notatet belyses disse bygninger, som er markeret med store røde cirkler. Gule notater er mulige placeringer af flisfyr og biomasse lager. Figur 4 Notatet belyste konverteringsområder, NDK web GIS Samlede effekt af projektet Anlægsinvestering: ,- Samfundsøkonomi: ,- over en 20 årige periode. Udfasning af olie: l årligt Energibehov: 370 MWh årligt Behov for flis: 670 m 3 årligt (555 kwh/m 3 flis, dårlig flis kvalitet) CO 2 emission reduktion: 97 %, t CO 2 Hvis der ikke kan skaffes nok flis lokal til at opretholde energibehovet, skal der transporteres flis fra nærmeste havn (Grenaa). Alternativt kan det analyseres om det er rentabelt, at have en mindre solvarmeproduktion, til at dække behovet i sommer perioden. 6

Relaterede dokumenter

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.