Referat af mødet den 27. maj 2015 i Drikkevand ERFA Fyn. Mødet blev afholdt i Forskerparken, Odense.

Transkript

1 Referat af mødet den 27. maj 2015 i Drikkevand ERFA Fyn. Mødet blev afholdt i Forskerparken, Odense. Assens Kommune: Rikke Kirk Andersen Fredericia Kommune: Christian Bækgaard Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune: Louise Skov, Elin Christophersen, Maria Friis Jensen Kerteminde Kommune: Tina Rolaj, Lars-Bo Holm Andersen Langeland Kommune: Gitte Nielsen Middelfart Kommune: Rikke Beyer Clausen, Henning Leth Nordfyns Kommune: Janna Nicolaisen, Kim Olsen Nyborg Kommune: Irene Reinholt Andersen Odense Kommune: Hans Peter Birk Hansen, Richard Jensen, Nadia Phengel Juhl Svendborg Kommune: Thomas Andersen, Jakob Nørby Afbud: Ærø Kommune: Susanne Chemnitz, Faaborg-Midtfyn Kommune: Tom Fromberg Olsen. ERFA Styregruppen deltog i præsentationen af BEST: Nordfyn: Jacob Preil Andersen Odense: Knud Søndergaard Middelfart: Hanne Laursen Assens: Anette Bæk Faaborg-Midtfyn: Olav Bojesen Svendborg: Kristian Gernow Fredericia: Inger Pabst Nyborg: Anne G. Pedersen Fra Niras: Jacob Birk Jensen Gunnar Larsen Afbud: Tom Fromberg, Faaborg-Midtfyn Kommune, Susanne Chemnitz Frederiksen, Ærø Kommune 9-10: Orientering om BEST med Niras - sammen med Styregruppen Rikke K. var dagens ordstyrer. Hun bød velkommen til Niras og Styregruppen. Jacob Birk Jensen fra NIRAS, præsenterede BEST: BEST kan bruges til at vise boringens indflydelse på til tilstrømning til andre naturtyper. Indtil nu har kommuner der har brugt BEST fået medhold i Natur- og Miljøklagenævnet. BEST kan medvirke til effektiv sagsbehandling. I modsætning til håndberegninger skaber BEST fuldt overblik også over de kumulative effekter. Vandplanernes krav maksimal til påvirkning af ressourcen kan behandles i BEST-kemi. BEST vandløb og natur, som var den der blev præsenteret på ERFA-mødet, viser påvirkning af vandløb, og andre naturtyper. I dybe grundvandsmagasiner er en 35% udnyttelse svær at beregne. Det skal vise sig i kemien, hvis man skal have en indikation på overudnyttelse af et grundvandsmagasin. Jacob Preil Andersen mente, at fagligheden er ikke nok til at få kommunerne til at købe det. Jacob Birk Jensen mente den største gevinst med BEST var at få medhold i klagesager. Hans Peter forklarede at overblik over påvirkningen af vandløb og naturtyper i sammenhæng fås kun med BEST og det var derfor Odense havde valgt BEST. Jacob Preil Andersen, spurgte ind til om det ville give en forskel i sagsbehandlingen. Knud Søndergård, Odense Kommune mente det var et godt redskab for gennemskuelighed såvel for ansøger som for den interne sagsbehandling. Gunnar Larsen, Niras, tilføjede fordelen ved ens værktøj på tværs af kommunegrænserne. Knud Søndergård understregede at det var et gennemprøvet værktøj der stå for en klagesag.

2 Jacob Birk Jensen fortsatte sin præsentation, med at vise sagsbehandling i overensstemmelse med vandplanerne og hvordan der tages højde for kumulative effekter. Irene Reinholt Andersen spurgte hvilke data der ligger i BEST og hvilke kommunen skal give ind? Jacob Birk Jensen fortalte, at BEST arbejder med 3 grundvandsmodeller. Den bygger videre på GKO og opdaterer tilladelser fra Jupiter automatisk. Medianminimums vandføringer skal ind. Rikke C. gjorde opmærksom på at de data er er vældigt gamle, nogle fra Jacob Birk Jensen sagde at det er det vi har og der skal faglig vurdering ind over. Anne G. Pedersen spurgte om man kan skønne? Det kan man godt. Hans Peter kunne fortælle at GEUS har et forslag til en anden beregningsmetode. Men ingen ved ikke ved ikke hvor det ender eller hvornår det er færdigt. Jacob Birk Jensen fortsatte med at vise hvordan data gemmes i responsmatrice. Det gør at vi ikke skal begynde fra begyndelsen hver gang. Rikke C. spurgte om der skulle laves genberegning ved ny pumpestrategi? Jacob Birk Jensen sagde det er mængden, man behøver ikke bekymre sig om når det først er sat op. Jacob Birk Jensen viste hydrostratigrafiske modeller fra Grundvandskortlægningen og DK modellen. BEST bygger på en semi-analytisk model = lagkage. Hurtigere og billigere. Gitte spurgte, om den kan vise beregningerne fra flere boringer? Jacob Birk Jensen sagde, at alle boringers påvirkning vil være inde i modellen. BEST beregner kun på påvirkningen af vandløb og f.eks. ikke udnyttelsesgraden i magasinet. BEST er en simpel model og der gøres blandt andet den antagelse at fra naturtypens bund til grundvandsspejl vil påvirkningen være: <5 m mulig; >5 m 15 m tvivlsom; >15 m ingen påvirkning. BEST kan vise opgørelse over tilgængelige ressourcer på kommuneniveau (vandregnskab á la Leif). Udpeger problematiske kildepladser og robuste. Hvor nye kildepladser kan placeres og hvilke der kan udvides. Udpegningen hviler kun vandføringsdata og kemi. Gunnar Larsen oplyste, at der er også råstofindvinding med i opgørelsen. Best kan vise om en råstofindvinding påvirker grundvand og naturtyper. Jacob Birk Jensen viste, hvilke oplande, naturtyper m.v. der påvirkes, når der foretages en søgning på en boring. Naturtypens sårbarhed skal kun beregnes én gang af kommunens naturmedarbejdere, derefter lagres det i BEST. Påvirkningen (mængden) fra samtlige boringer kan vises. Jacob Preil Andersen mente det var vært at sælge det. Han spurgte hvordan det skulle hjælpe ansøger? Jacob Birk Jensen sagde at som udgangspunkt er 100% er potentielt påvirkede. Med BEST kan en stor del screenes væk. Hvis der i kommunen ikke før har været lagt vægt på at undersøge påvirkningerne, bliver det måske sværere med BEST. Olav Bojesen spurgte til prisen. Odense har købt og det er muligt for de kommuner der tilslutter sig at kan få det til en pris af kr. Dertil kommer der abonnement /år. I prisen indgår at BEST skal kunne udvikles fremadrettet. Udgifterne kan fordeles over flere kalenderår Jacob Nørby, spurgte til hvor meget er der skal gives ind af data? Jacob Birk Jensen svarede at BEST er køreklart. Alle data er lagt ind og der holdes kurser og ERFA-møder for brugerne. Hans Peter : Møde med NST - rejsehold. Referatet fra dette punkt ligger i et særligt bilag frokost.

3 13:00-15:00 Bordet rundt Inden vi tog fat på bordet rundt, var der behov for refleksioner på formiddagens emner. Hans Peter sagde, at vi skulle tage godt mod rejseholdet og være opmærksomme på deres ramme betingelser. Elin foreslog at rejseholdet blev inviteret igen til mere dialog om pesticider, da vi ikke kunne nå så meget til sidst. Richard sagde, at hvis det blev til novembermødet kunne Odense præsentere resultaterne af deres pesticidundersøgelser. Hans Peter sagde, at Naturstyrelsen gerne vil have at kommunerne bliver bedre til at indberette korrekt. Elin havde en normal kontrol, fra et vandværk som ikke var i drift. Hun havde bedt vandværket rette fejlen med laboratoriet, men det var ikke sket. Janna sagde, at den skal afvises og så skal kommunen selv tage kontakt til laboratoriet for at få normal kontrollen rettet til en egen kontrol. Laboratorierne reagerer ikke selv på afviste kontroller. Det blev foreslået at vi kunne tage det op med Rejseholdet på et eventuelt kommende møde. Der blev spurgt til om BEST bliver et kommende monopol. Hans Peter fortalte, at Odense har bestilt en sammensvejsning af 5 hydrostratigrafiske modeller fra GKO. Det har kostet Det kan komme Assens- og Faaborg-Midtfyn Kommuner til gode. Irene havde netop lavet en tilladelse til en 10 årig grundvandssænkning og havde haft et stort behov for noget som BEST. Rikke C. at i samarbejdet med naturmedarbejderne er det vigtigt bare at kunne sige hvor mange cm det sænker sig. Gitte satte spørgsmålstegn ved input af date. Hun var næsten sikker på at der ikke var medianminimumsdata med. Hans Peter sagde, at Naturstyrelsen prøver at arbejde med andre data, f. eks. hvor meget et vandløb snor sig. I Odense har naturmedarbejderne den rettesnor, at hvis vandløbet tørrer ud i en af enderne er det problematisk med yderligere vandløbspåvirkning. Jacob var skeptisk til hvor meget BEST kunne hjælpe når der skulle fornyes tilladelser. Vandværkerne skal ikke have mere vand end sædvanligt. Henning så mange fordele, men påpegede også at tilbuddet var en semi-analystisk model, hvis der skal beregnes BNBO, så er der behov for en grundvandsmodel som er meget dyrere. BEST-Kemi er mere som GeoEnviron. Frederiksund Kommune har lavet egen grundvandsmodel, og de har brugt mange penge på det. Maria så fordelen i at BEST viser kumulative effekter og at BEST kan rumme et nyt vandregnskab. Hans Peter sagde, at selv om Naturstyrelsen måske ville udarbejde en fælles grundvandsmodel, så skulle vi tænke på at KL er optaget af at kommunerne kan selv og af denne grund vil være i mod en fælles løsning. Skanderborg og Herning har BEST, så dem kan man kontakte hvis man vil høre nærmere. Vi aftalte at til næste ERFA møde den 22. september 2015 vil Hans Peter vise BEST for os. Bordet rundt: Langeland: Gitte skulle i gang med indsatsplaner. Hun skulle selv udarbejde dem og havde søgt inspiration i andre kommuners indsatsplaner. Middelfart: Henning fortalte at 2 indsatsplaner var færdige. De var udarbejdet af rådgiver. De næste skal laves af dem selv. Rikke C., spurgte hvor langt vi andre er kommet med BNBO, i form af restriktioner og indsatser. Middelfart vil implementere dem i indsatsplanerne. Rikke K. svarede at Assens har lagt BNBO i indsatsplanerne, med der var ingen deciderede restriktioner. Rikke C. ville vide hvorfor der ikke var lavet lodsejer restriktioner? Og hvilken vurdering der

4 var lavet. Rikke K. sagde, at der ikke var nogen restriktioner i Odense Vest, fordi boringerne der er generelt godt beskyttet. Hans Peter tilføjede at vurderingen i Odense Vest, der var lavet sammen med Assens, var begrundet i at den største trussel var uheldsstyret. Derfor var der større effekt i LAR-anlæg m.v. Middelfart har planer om restriktioner. Hans Peter mente at så skulle man være helt sikke på det var sprøjte følsomt. Irene fortalte at Alectia har givet en generel vurdering for alle BNBO. Rikke C. mente man måtte betragte BNBO som en ny 300 m zone, bare beregnet. Jacob sagde at vandværkerne skal være med på restriktionerne, hvis politikkerne i Svendborg skulle bakke op. Hans Peter havde modtaget et høringssvar fra Centrovice som troede der var tale om et pesticidforbud. De var bange for et totalforbud i BNBO. Århus er i gang med Beder, hvor der er planer om at stoppe for pesticider i store områder. Grunden er at undersøgelser viste at der er fundet godkendte pesticider hvor der var BAM. Derfor slutter Århus Kommune, at er der BAM vil godkendte pesticider også kunne trænge ned til grundvandet. Endnu er der ikke givet påbud i Beder, men når det kommer forventes det at der klages til Natur- og Miljøklagenævnet Får Århus medhold, så åbnes der for ballet. Janna spurgte om BNBO restriktioner har retsvirkning, når de står i en indsatsplan. Hans Peter sagde at det ikke havde retsvirkning. Fordelen var at alt var samlet på ét sted. Irene sagde at Nyborg også har intentioner om restriktioner for BNBO. Assens: Rikke K. spurgte om tidsbegrænsningen i en tilladelse til udvidet vandbehandling? Odense har givet 5 år til UV-behandling fordi det endnu ikke er afprøvet som præventivt system. Janna havde eksempel på en tilladelse med lang løbetid. Rikke K. vil spørge embedslægen igen om forlængelse af kerte Vandværks tilladelse. Odense: Richard kunne fortælle at de er i gang med et pesticidprojekt. Han sagde at det ikke er nok at søge efter gamle og godkendte pesticider. Odense undersøger derfor nu for ikke godkendte pesticider. Odense undersøger i det terrænnære grundvand og frygter at finde ikke godkendte pesticider. Richard vil sige noget mere om det ved et senere møde. Richard er med i gruppen for fødevarebårne sygdomsudbrud. Her er han drikkevandsrepræsentant sammen med Christian. VIGTIG INFORMATION: VI skal kun orientere FVST når der er kogepåbud. Kontaktadresse: 22@fvst.dk. Richard sender opdateret liste over Fødevarestyrelsens medarbejdere og embedslægerne. Faaborg-Midtfyn Kommune: Louise har modtaget analyser fr enkeltindvindingsanlæg med rigtigt mange kim. I vejledningen mangler der vejledning for hvor mange kim der må være inden kogeanbefaling til enkeltindvinding. Louise har derfor skrevet til embedslægen for at få en generel udtalelse. Kerteminde: Lars-Bo foreslog tilsyn på gartnerier på grund af de ulovlige pesticider. Richart sagde at Odense har ansat 2 til ekstra gartneritilsyn over de næste 2 år. Hans Peter sagde at problemet var at pesticiderne samles i bunden af drivhusene derfra ledes det måske til kloak. Kommunen har tilsyn med om der bliver ledt pesticidvand til kloak. Man regner med at drivhusene er lukkede systemer men samles det ikke i tankbil ledes det til dræn og derefter videre ud i vandløbene. Det er selvfølgelig ikke tilladt. Odense: Hans Peter fortalte at han er er med i et projekt med Region Syddanmark og et med Vandcenter Syd (VCS). Regionen hare en prioriteringsliste i henhold til indsatsplanen. Når det er opfyldt, kan Regionen begynde andre indsatser. Derfor arbejdes der nu på et nyt koncept, på baggrund af grundvandsmodeller.

5 Sammen med VCS, er der et projekt i gang med at blødgøre vand via pelletreaktor. Det er OUH der ønsker at få blødgjort vand. Projektet går ud på at sandsynliggøre at det ikke er nødvendigt med mere indgribende behandling end kalkknuser (ultralyd) eller magnet. Nordfyns Kommune: Janna sagde de havde mange sager. De laver en indsatsplan for hele kommunen, som Alectia er rådgivere på. Der er 34 vandværker, som er delt i fire grupper. Arbejdet med indsatsplanen har fået en forskellig modtagelse af vandværkerne. Der er givet en dispensation fra udtagelse af kartoffelpesticider, på baggrund af tro og love erklæringer fra landmændene inden for indvindingsoplandet. Det kunne lade sig gøre fordi det var et lille indvindingsopland. Vandværket skal tage den første prøve. Faaborg-Midtfyn Kommune: Maria fortalte at hun havde fået nyt arbejde i Middelfart, med industri og affald. Det var derfor den sidste gang hun var med til møde i ERFA-Drikkevand. Hun takkede for den tid hun havde været med, som havde været berigende. Svendborg: Jacob havde givet tilladelse til Svendborg Vand den lå nu klar til annoncering. Jakob havde talt på vandrådsmødet om Hvile-i-sig-selv. Kommunen skal give tilladelse til enkeltindvindinger i det naturlige forsyningsområde. Thomas har givet to tilladelser og begge er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Thomas havde fundet målere til markvanding som var digitale ultralydsmålere. De påvirkes ikke af råvandskvaliteten. Der er automatisk loggerfunktion, som registrerer hvordan pumpen kører (m³/t). De koster kr. for målere til store mængder og ca kr. for en husstandsmåler. Kamstrup har vist sig driftssikre og vedligeholdsfrie (op til 16 år). Henning havde spurgt juristnetværket hvornår vi kunne ændre tilladelsens vilkår om hvordan forbruget skal måles. Det er sætningen om at kommunen kan til enhver tid ændre dette vilkår. Juristerne har svaret at det kun er ved misligholdelse at kommunen kan ændre vilkåret. Nyborg: Irene skulle til vandrådsmøde. Faaborg-Midtfyn Kommune: Elin havde fået to anmeldelser (ansøgninger) af erstatningsboringer fra et par vandværker. Ingen af dem havde opfyldt kravene til erstatningsboring. Hverken rådgiver eller FVD havde haft styr på hvornår der er tale om en erstatningsboring. Vi skal selv være opmærksomme på om en lille ufuldstændig ansøgning kan være en anmeldelse om erstatningsboring. Rikke K. hævede mødet.

6