F I N A N S U G E N Er markedet blevet for pessimistisk? Redaktion Økonomisk sekretariat

Transkript

1 10. oktober 2014, uge 41 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,9% Nikkei -2,3% C20cap -4,7% 752 S30-2,8% FTSE -0,7% DAX -2,7% Euro 50-2,4% BRIC + 3,8% 283 VIX + 16,1% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,1% 1,2668 EUR/DKK +0,0% 7,4437 USD/DKK +0,1% 5,8762 SEK/DKK - 0,4% 0,8134 NOK/DKK - 0,8% 0,9039 GBP/DKK - 0,4% 9,4427 CHF/DKK - 0,2% 6,1485 JPY/DKK +0,2% 5,4364 Er markedet blevet for pessimistisk? Obligationsrenterne faldt i de sikre lande, mens aktiekurserne fortsatte de seneste ugers nedgang. Aktierne fortsatte nedturen, og amerikanske og europæiske aktier er i runde tal faldet omkring 5% den seneste måneds tid. Baggrunden for den negative markedsstemning er investorernes bekymring for F I N A N S U G E N aftagende vækst i verdensøkonomien. Det er formentlig en væsentlig årsag til den seneste tids fald i priserne på råolie, jævnfør grafen nedenfor. Markedet kan dog se for pessimistisk på udsigterne at dømme ud fra den nye prognose for verdensøkonomien, som den internationale valutafond har udsendt, se omtalen side 4. I næste uge: Mange tal fra USA, mens eurozonens kalender er tynd Næste uge byder især på nye tal fra USA. Gennemgående ventes tallene stærke, men de ventes samtidig at vise, at det amerikanske opsving ikke er accelereret yderligere. Konkret drejer det sig om tal for nybyggeriet, der i september ventes at være steget, dog uden at bryde ud af de seneste måneders niveauer. Hertil kommer tal for detailomsætningen, der i september ventes at have været nogenlunde uændret i forhold til august. Sluttelig kommer fremadrettede aktivitetsbarometre for oktober i form af regionale industribarometre fra New York og Philadelphia. De ventes begge at være faldet lidt, hvilket signalerer et lidt lavere tempo i aktivitetsfremgangen indenfor industrien. Den amerikanske centralbank udsender onsdag sin Beige Book, der er en statusrapport på amerikansk økonomi til brug for det kommende pengepolitiske møde sidst i oktober. Rapporten ventes at tegne et positivt billede af økonomien på linje med de foregående rapporter. Vigtigst fra eurozonen bliver reviderede inflationstal vedrørende september. De foreløbige tal viste en overraskende nedgang i inflationen til 0,3% og i kerneinflationen (hvor priserne på energi og fødevarer er trukket ud) til 0,7%. Om tallene revideres, vil afhænge af reviderede inflationstal fra de fire store økonomier i eurozonen, og de tal er ikke udsendt endnu. Desuden kommer ZEW-konjunkturbarometret fra Tyskland, og det ventes at vise fortsat nedgang og dermed signalere, at tysk økonomi er gået ned i tempo. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,06 0,46% US 10Y -0,09 2,34% Tysk 10Y +0,00 0,91% Dansk 10Y +0,00 1,16% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,4% Olie (WTI) - 5,5% 86 Metaller +2,3% Opdateret per: 10. oktober Side 1 af 6

2 Indhold Jobfest uden lønfest i USA... 2 IMF nedjusterer vækstudsigterne... 4 Mange nye jobs i år Jobfest uden lønfest i USA Det amerikanske arbejdsmarked er fortsat meget stærkt. Fredagens arbejdsmarkedsrapport fortalte, at der i september blev skabt nye fuldtidsstillinger, og det hører til i den stærke ende af skalaen, som det fremgår af grafen nedenfor. Faktisk er jobvæksten i øjeblikket lige så høj som i , det vil sige som under højkonjunkturen før finanskrisen kom (målt på udviklingen over glidende 3-måneders perioder). Arbejdsløshedsprocenten faldt i september til 5,9% % det laveste i 6 år. Ledigheden nærmer sig hermed det naturlige niveau (kaldet NAIRU) efter den amerikanske centralbanks opfattelse. Arbejdsløsheden nærmer sig det naturlige niveau Side 2 af 6

3 Hvor bliver lønfesten af? Normalt vil lønstigningstakten begynde at tage til, jo tættere ledigheden kommer det naturlige niveau, fordi konkurrencen om arbejdskraften stiger. Det overraskende er imidlertid, at der ingen som helst tegn er på stigende lønpres i øjeblikket. Grafen nedenfor viser, at lønstigningstakten har ligget stabilt i år i intervallet 2¼ - 2½ % på årsbasis. Overraskende moderat lønstigningstakt Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at lønstigningstakten er nogenlunde den samme for amerikanere med høj uddannelse, der har en arbejdsløshed på 3%, som for lavtuddannede amerikanere med en arbejdsløshed på over 8%. Det er ikke til at sige præcist, hvorfor lønudviklingen er så rolig, når meget andet tyder på et stærkt arbejdsmarked. Med der er fire mulige forklaringer: Fire bud på de lave lønstigninger 1) arbejdsmarkedet er svagere, end statistikkerne fortæller 2) der er vigtigere for lønmodtagerne at beholde deres job i øjeblikket end at få mere i lønposen 3) lønmodtagerne kompenseres med andet end løn; det kan eksempelvis være arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, ekstra ferie eller andet, som ikke måles i timelønsstatistikken 4) det kan bare være et spørgsmål om tid, inden lønningerne begynder at stige markant. Det kan få stor betydning for pengepolitikken i USA, hvilken af disse muligheder, som viser sig at være den rigtige. Hvis lønstigningstakten begynder at tage mærkbart til, vil det presse inflationen op, og det vil kunne få centralbanken til at hæve sine renter i et aggressivt tempo. Hvis omvendt arbejdsmarkedet er svagere, end tallene indikerer, vil det betyde et langt mindre pres på lønninger og inflation, og dermed mindre behov for en strammere pengepolitik. Den nye dreng i klassen Centralbanken har et nyt indeks for arbejdsmarkedet på vej Den amerikanske centralbank (Fed) har påbegyndt offentliggørelse af et nyt barometer for det amerikanske arbejdsmarked, baseret på 19 forskellige faktorer. Hensigten med det nye barometer er at give et sandere billede af tilstanden på arbejdsmarkedet, når man koger 19 indikatorer sammen, fremfor blot at kikke på en enkelt indikator. Side 3 af 6

4 Det nye barometer fortæller, at arbejdsmarkedet ganske vist har det godt i øjeblikket, men styrken er ikke overvældende set i et historisk perspektiv, jævnfør grafen nedenfor over Feds arbejdsmarkedsbarometer tilbage til Barometret tyder på et knap så stærkt arbejdsmarked Vores bud Vurderet ud fra Feds barometer er arbejdsmarkedet mindre stærkt, end arbejdsløshedsprocenten og jobtallene tyder på. Det kan forklare den moderate lønstigningstakt. Hertil kan komme, at lønmodtagerne formentlig stadig har finanskrisens enorme tab af arbejdspladser i frisk erindring og derfor prioriterer det højere at beholde jobbet fremfor at få mere i løn. Er alt dette korrekt, peger det i retning af fortsat moderat lønstigningstakt i USA, og at Fed derfor ikke behøver at stramme pengepolitikken i aggressivt tempo. Fremgang i 2015 trods alt IMF nedjusterer vækstudsigterne Ugen bød på en ny prognose for verdensøkonomien fra en af verdens førende økonomiske tænketanke, nemlig den internationale valutafond (IMF). Den foregående rapport var fra foråret, og i forhold til den er vækstudsigterne blevet trimmet ned for de fleste lande og regioner. Hovedtallene står i tabellen nedenunder: BNP-vækstskøn 2014 ændring 2015 ændring Verdensøkonomien 3,3% -0,1% 3,8% -0,2% USA 2,2% 0,5% 3,1% 0,0% Euroland 0,8% -0,3% 1,3% -0,2% Tyskland 1,4% -0,5% 1,5% -0,2% Frankrig 0,4% -0,4% 1,0% -0,5% Italien -0,2% -0,5% 0,8% -0,3% Spanien 1,3% 0,1% 1,7% 0,1% Storbritannien 3,2% 0,0% 2,7% 0,0% Japan 0,9% -0,7% 0,8% -0,2% Kina 7,4% 0,0% 7,1% 0,0% Inflationsskøn 2014 ændring 2015 ændring Udviklede økonomier 1,6% 0,0% 1,8% 0,0% Emerging Markets 5,5% 0,1% 5,6% 0,3% Ændring er i forhold til IMF's rapport fra foråret 2014 Side 4 af 6

5 Det er særligt vækstudsigterne for Japan og eurozonen, som IMF har trimmet ned, hvorimod USA har overrasket positivt. Inflation er der fortsat ikke udsigt til blandt de industrialiserede lande. Risikoen er på nedsiden Offentlige investeringer vil booste verdensøkonomien Hvem tager fejl: Markedet eller IMF? Risikoen på vækstudsigterne ser IMF mest på nedsiden, dvs. større sandsynlighed for at væksten skuffer end for at den overrasker i forhold til hovedsceneriet. IMF har et særligt kapitel i deres halvårsrapport, hvor de analyserer et af tidens hotte politiske emner, nemlig øgede offentlige investeringer. Analysen konkluderer, at det vil give et boost til verdensøkonomien, hvis lande som Tyskland og USA øgede deres offentlige investeringer i eksempelvis veje og skoler. Dels ligger investeringerne fortsat på et lavt niveau efter kriseårene, dels har de to store lande rent faktisk råd til at øge dem. Emnet bliver formentlig et af de centrale punkter på EU-topmødet i december. Afslutningsvist må det bemærkes, at IMF s nedjusteringer af vækstudsigterne egentlig er meget marginale, set i lyset af den negative markedsstemning. Det giver to muligheder: Enten at markedsstemningen er blevet for pessimistisk, eller at IMF er for optimistisk i sine forventninger. Vi hælder mest til det første. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag Kina import (04.00) september % år/år -2-2, Kina eksport (04.00) september % år/år 12 9,4 Kina handelsbalance (04.00) september mia.usd 40 49,8 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR møde i Eurogroup USD Helligdag (Columbus Day) Tirsdag FRA betalingsbalance (08.45) august / sen 12 mdr mia. EUR -2, FRA inflation (08.45) september % m/m og år/år 0,5 / 0,5 SPA inflation (endelige tal, 09.00) september % m/m og år/år prelim: -0,3 EUR møde i ECOFIN SEK inflation (09.30) september % m/m og år/år -0,1 / -0,2 SEK kerneinflation (09.30) september % m/m og år/år 0,0 / 0,5 ITA inflation (11.00) september % m/m og år/år prelim:-0,2 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) september % år/år 1,5 / 1,9 SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) DEU ZEW-indekset (11.00) oktober indeks 6,9 EUR industriproduktion (11.00) august % m/m og år/år 1,0 / 2,2 USD NFIB-indekset (13.30) september indeks 96,1 Onsdag Kina inflation (04.00) september % år/år 1,7 2, Kina producentpriser (04.00) september % år/år -1,6-1,2 JPY Industriproduktion (endelige tal, 06.30) august % m/m og år/år prelim:-1,5 DEU inflation (i alt / kerne, 08.00) september % m/m og år/år prelim:0,0 / 0,8 UK arbejdsløshed (10.30) august ændring / % / 6,2 SPA Betalingsbalance (11.00) juli mia. EUR ITA Regeringen fremlægger finanslovsforslag 2015 (13.30) USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) september % m/m -0,1/ 0,2 0,6 / 0,3 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) oktober indeks 20 27,54 USD producentpriser (i alt/kerne,14.30) september % m/m 0,2 / 0,1 0,0 / 0,1 USD business inventories (16.00) august % m/m 0,4 0,4 USD Beige Book (20.00) Torsdag SPA salg af statsob (10.30) EUR handelsbalance (11.00) august mia. EUR 12,2 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) september % år/år prelim: 0,3 / 0,7 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD industriproduktion (14.30) september % m/m 0,4-0,1 USD udlandets køb af US-værdipapirer (15.00) september mia. USD USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) oktober indeks 20 22,5 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) oktober indeks Fredag EUR nyregistrerede biler (08.00) september % år/år 2, EUR byggeri og anlæg (11.00) august % m/m og år/år 0,0 / 0,4 ITA Betalingsbalance (11.00) august mia. EUR 6,8 USD Byggetilladelser (14.30) september k 998k USD Påbegyndt byggeri (14.30) oktober k 956k USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio oktober indeks 84,2 84,6 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6