Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Transkript

1 Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

2

3 Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige typer infektioner, f.eks. lungebetændelse, hjernehindebetændelse (meningitis) eller blodforgiftning, som skyldes bakterier i blodet. Desuden kan der opstå en mere afgrænset infektion i huden. Infektioner hos nyfødte skyldes ofte bakterier, men kan også skyldes virus eller svampe. Infektionen kan starte før, under eller efter fødslen. Hvorfor får nyfødte infektioner? Det nyfødte barns forsvar mod infektioner (immunforsvaret) har ikke stiftet bekendtskab med bakterier og virus. Derfor har barnet endnu ikke dannet egne antistoffer mod infektioner. Nyfødte børn kan fødes med infektioner; f.eks. kan barnet være blevet smittet med bakterier i forbindelse med fødslen. Hvis moderen har en infektion, er risikoen større for, at barnet også får en infektion, idet bakterierne så vil kunne passere fra moderen via moderkagen over til barnet. For tidligt fødte og syge nyfødte Det for tidligt fødte barn har på grund af den tidlige fødsel ikke nået at få så mange antistoffer fra sin mor, og barnets naturlige immunforsvar (de hvide blodlegemer) er stadig umodent. Endvidere kan for tidligt fødte og syge nyfødte have behov for at få ekstra væske og næring tilført gennem et drop. Dette giver en øget risiko for bakterieinfektion i blodet. Hvordan reagerer et nyfødt barn med infektion? Symptomerne er ikke karakteristiske og kan forveksles med symptomer på andre tilstande. Som forældre vil man derfor ofte opleve, at vi behandler barnet med antibiotika, selvom vi kun har en mistanke om, at barnet har en infektion. Dette er nødvendigt, da vi gerne vil opdage infektioner hos det lille barn så hurtigt som muligt. I de tilfælde hvor infektionen ikke kan bekræftes, vil behandlingen typisk stoppe efter tre døgn. Side 3

4 Symptomerne på en infektion kan være: Sløvhed pauser i vejrtrækningen (apnø) øget behov for ilt vekslende temperatur nedsat evne til at optage maden bleg hudfarve lavt blodtryk kramper (specielt ved meningitis) Hvordan kan vi finde ud af, om barnet har en infektion? Mistanken bliver ofte rejst af forældrene eller den sygeplejerske, der passer barnet. Ved mistanke om infektion vil lægen undersøge barnet. Der bliver taget en blodprøve for at se, om der vokser bakterier i blodet, og i nogle tilfælde bliver der lavet en rygmarvs-prøve for at udelukke meningitis. Sygeplejersken kan tage en urinprøve eller slim fra luftvejene og sende det til undersøgelse for at se, om der er urinvejsbetændelse eller lungebetændelse. Bioanalytikerne kan tage en blodprøve for at måle et protein i blodet (CRP), der bliver forhøjet ved en bakterieinfektion. Hvordan behandles infektioner? Den vigtigste behandling af infektioner er antibiotika behandling. Dette gøres ved at give barnet et drop, dvs. en lille plastiknål i blodåren og give medicinen heri. Ofte vælger vi at behandle med mere end et lægemiddel for at sikre barnet mod de hyppigst forekommende bakterier. Virus og svampe infektioner skal behandles med andre midler end dem mod bakteriel infektion. Virusinfektioner er ikke så alvorlige og forsvinder oftest af sig selv uden behandling. Nogle ganske få børn må kortvarigt behandles i respirator og med medicin for lavt blodtryk, hvis infektionen er meget alvorlig. Side 4

5 Hvilken betydning vil det få for mit barn at have haft en infektion som spæd? På længere sigt er der sjældent bivirkninger efter en infektion. De fleste børn bliver hurtigt raske, når de behandles med antibiotika mod infektion. Under behandlingen observerer vi barnet nøje og sørger for, at det er den rigtige behandling, der bliver givet. Side 5

6 Regionshospitalet Herning Børneafdeling C1 Gl. Landevej 61, indgang N Herning Telefon HEV, Børneafdelingen, Version 2, , Nov. 2013