Løgnyt AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG. 26. juli 2010

Transkript

1 Løgnyt juli 2010 Sommerudflugt Ca. 50 personer deltog i Avlerforeningens sommerudflugt til Lammefjorden d.29. juni. Tak til Ivan Brendstrup, for sponsoreringen af frokosten og til værterne Bøje Skytte og Karsten Andersen. Desuden skal lyde en tak til Peter Hartvig for at komme og orientere om ukrudtsforsøget. Boje Skytte viser os stikløgsmarken. Peter Hartvig fortæller om ukrudtforsøget ved Karsten Andersen. Som det ses, er der nogle af strategierne der har været hårde ved løgene. Mere om det senere. Generelt Så er jeg tilbage igen og jeg skal love for at løgene er groet mens jeg har haft ferie. Derudover har der ikke været en eneste melding om løgskimmel! Så jeg har holdt ferie med god samvittighed Svampe På trods af at det indimellem har været rigtigt svampevejr, kombinationen af høj luftfugtighed og nattemperaturer over 10 grader, der har givet gode betingelser for

2 skimmel, er der ikke meldinger om løgskimmel. Dog er en enkelt melding om noget der ligner løgskimmel på Fyn. Så der skal forebygges/behandles intensivt og vi kan også snart forvente angreb af løgbladgråskimmel. I de største sætteløg til friskkonsum kan sprøjtefristen ikke overholdes mere, men alle såløg og de sætteløg der skal bruges senere, skal behandles forebyggende hver 6-7. dag. Hvis der er konstateret løgskimmel, skal der behandles oftere med 2 kg Acrobat WG. + evt. 0,2 l Shirlan løgskimmel Løgbladgråskimmel. I øvrigt fortsættes med planen fra sidste løgnyt: 4 uger før forventet frilægning: 0,6-1 l Amistar / Ortiva 3 uger før forventet frilægning: 2 kg Acrobat WG. 2 uger før forventet frilægning: 1 kg Signum WG 1 uge før forventet frilægning: 1 kg Signum WG. Alle doseringer er pr ha. Til svampesprøjtningerne kan sprede-/klæbemidlet Zipper iblandes. Der skal bruges 50 ml pr. 100 l vand. Der kan også tilsættes 2-4 % bittersalt eller urea eller 2 kg mangansulfat. I så fald er det ikke nødvendigt at tilsætte et sprede-/klæbemiddel. I bundtløg hvor der ikke kan bruges Dithane NT eller ND Mastana SC på grund af sprøjtefristen, kan anvendes Signum WG eller Shirlan der har 7 dages sprøjtefrist, Amistar har 14 dages sprøjtefrist. Amistar og Signum må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet. Sprøjtefristen for Dithane NT og ND Mastana SC er 4 uger og må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.

3 Økologiske planteløg. Der er heller ikke meldinger om angreb af løgskimmel, men sørg for at holde løgene i god vækst med vanding. Løg der er i god vækst, har den bedste modstandsdygtighed mod svampeangreb. De økologiske løg er meget uens i udvikling, men når der skal frilægges løg der skal lagres, er det vigtigt at løgene ikke ligger frilagt for længe, for at undgå gråskimmel. Dette kan opnås ved at vente med frilægningen til løgene er mere afgroet og prøve at lure vejrudsigten. Det kan også forsøges at aftoppe løgene inden frilægning, men her er det især vigtigt, at der ikke kommer regn som løber ned i stængelen. Løgene kan desuden køres grønne ind på lageret, men det kræver overordentlig god tørrekapacitet. Skimmelvarsling HUSK at jeg stadig gerne vi have besked, hvis I finder løgskimmel. Trips og knoporm Med det varme og tørre vejr, kan der ske en stor opformering af trips. Angrebet starter ofte indvendigt i bladknækkene. Senere breder tripsene sig ud over hele bladet og rasper overhuden af, så løgtoppen kan blive helt grå. Bekæmpelse kan foretages med 0,2-0,3 kg Karate 2,5 WG pr. ha. Kan blandes med svampemidler. Der er normalt ingen risiko for angreb af knoporme, hvis jorden holdes fugtig ved regn eller hyppige vandinger. Ved varsling skal der behandles med 0,4 kg Karate 2,5 WG pr ha. Karate kan blandes med alle svampemidler. Behandlingsfristen for Karate er 28 dage. I økologiske løg er det kun muligt at bekæmpe ved vanding. Behandlingsfristen for Karate er 28 dage. Vanding Såløgene må ikke mangle vand og regnbygerne er faldet meget forskelligt og husk at løg i god vækst bruger 30 mm om ugen. Startgødning Resultatet af prøven der blev sendt ind for at undersøge indholdet i startgødningen viste at den indeholdt det den skulle. Så problemerne med manglende vækst i forsommeren har i vid udstrækning været på grund af det kolde vejr. Restriktioner i jordbearbejdning gælder først fra høst 2011 Der er tidligere meldt ud på Landbrugsinfo, at der allerede fra høst 2010 vil være restriktioner for jordbearbejdning. Den endelige bekendtgørelse fastslår, at disse regler først gælder efter høsten 2011.

4 Videncentret for Landbrug har tidligere meldt ud i artiklen Jordbearbejdning efter høst?, at det allerede fra høst 2010 ikke er tilladt at foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder i perioden fra høst til 1. november på lerjord og til 1. februar på sandjord. Denne udmelding er sket ud fra høringsudgaven af bekendtgørelsen, og udmeldingen er foretaget, fordi det hurtigst muligt kunne indgå i planlægningen på det enkelte brug. Den endelige bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække for 2010/2011, kapitel 7, 36, fastslår imidlertid, at reglerne først gælder fra høsten Se også Regelinfo nr Ny bekendtgørelse og vejledning om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække 2010/2011 Bekendtgørelse og vejledning om Jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er offentliggjort. Bekendtgørelsen indeholder regler for anvendelse af gødning og krav til efterafgrøder. Som noget nyt er indført restriktioner for jordbearbejdning, omlægning af græs mv. Disse regler gælder først fra efteråret Plantedirektoratet har offentliggjort Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække 2010/2011 samt den tilhørende vejledning Jordbearbejdning Bekendtgørelsen indeholder som noget nyt restriktioner for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder og regler for omlægning af græs. Disse regler gælder først fra efteråret Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2011 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og til den 1. februar 2012 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra den 1. oktober Forbuddet mod jordbearbejdning gælder ikke for arealer udlagt med efterafgrøder, eller for virksomheder autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Efter kartofler må der foretages jordbearbejdning på alle jordtyper fra den 1. november. På bedrifter, som er autoriserede læggekartoffelavlere eller som producerer spisekartofler, må jordbearbejdning foretages fra den 1. november 2011 forud for kartofler.omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2011 til den 1. februar Fodergræsmarker på JB7-9 må dog omlægges fra den 1. november 2011 hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs indtil den 15. august Reglerne betyder f.eks., at det fra 2011 ikke længere er muligt at så vintersæd efter fodergræs, eller at efterårspløje græs forud for vårsæd eller majs.

5 Efterafgrøder Reglerne for efterafgrøder er fra efteråret 2011 ændret, så efterafgrøder ikke længere kan erstattes af vintersæd eller andre vintergrønne marker. Til gengæld kan Efterafgrøder erstattes af en reduktion af kvælstofmængden, brug af mellemafgrøder, overførsel af efterafgrøder til anden bedrift, etablering af flerårige energiafgrøder eller forbrænding af fiberfraktionen ved separering af husdyrgødning. For hvert alternativ er der givet omregningsfaktorer, der angiver doseringen af det enkelte alternativ. Brødhvede Reglerne for brødhvede er ændret, så brødhvede både kan omfatte vår- og vinterhvede. Brødhvedenormen forhøjet, men til gengæld er arealbegrænsningen nu ha mod tidligere ha. Kvælstofnormer Normerne for afgrødernes kvælstofbehov er generelt reduceret med godt 0,5 procentenheder yderligere i forhold til sidste år, hvilket betyder, at normerne nu er godt 16 pct. under den økonomisk optimale kvælstofmængde. Den yderligere reduktion skyldes en stigning i det dyrkede areal på grund af inddragelse af brak. Der er kun sket mindre forskydninger mellem de enkelte afgrøders normer. Ukrudtsmidlet Stomp er revurderet Miljøstyrelsen har afsluttet revurderingen af ukrudtsmidlet Stomp. Dosis er fremover kraftigt begrænset i forhold til den hidtidige godkendelse. Miljøstyrelsen har revurderet og gengodkendt ukrudtsmidlet Stomp til anvendelse i: vintersæd, kløvergræs, vårsæd med udlæg af kløver/lucerne eller kløvergræs, byg og ærter til helsædsensilage, ærter samt majs med eller uden udlæg af rajgræs, i doser på op til 1,2 liter pr. ha og med et afstandskrav til vandmiljøet på 20 meter. gulerødder, løg, porrer, purløg, dild, blomsterløg og planteskolekulturer, i doser på op til 1,8 liter pr. ha, og med et afstandskrav til vandmiljøet på 30 meter. Der er tale om en kraftig nedsættelse af maksimaldoseringen i forhold til den hidtidige godkendelse, hvor doseringen var op til 5,0 liter pr. ha. Dette betyder, at det næppe fremover vil være relevant at anvende Stomp til ukrudtsbekæmpelse i majs etableret under plast, ligesom muligheden for at opnå effektiv ukrudtsbekæmpelse med Stomp i diverse grønsagsafgrøder vil blive begrænset. Endvidere vil bekæmpelse af væselhale i frøgræs- og vintersædssædskifter, hvor der hidtil har været anbefalet noget højere doser blive vanskeliggjort, og det vil fremover i større omgang være nødvendigt at blande forskellige midler.

6 Behandlingsfristen er derimod uændret i de fleste afgrøder, eneste undtagelse er friske ærter med eller uden bælg, hvor Stomp fremover ikke må anvendes senere end 10 uger før høst mod hidtil 6 uger. Der er ikke givet nye off-label godkendelser, men der er bl.a. søgt om videreførelse af den gamle off-label godkendelse af Stomp i vinterraps. Der vil blive informeret særskilt, når/hvis disse godkendelser bliver fornyet. Restmængder af Stomp med gammel etikette må anvendes som anvist på etiketten. Den nye maksimaldosering vil blive indarbejdet i Plantenyt om ukrudtsbekæmpelse i de relevante afgrøder. Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er normalt mere effektivt end bekæmpelse i stub efter høst. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, kan der også opnås god effekt mod disse. Samtidig nedvisnes grønskud og evt. bundgræs. Før høst af korn er kvik meget følsom over for glyphosatmidler, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Det giver en bedre transport af glyphosat ned i udløberne end ved sprøjtning i stub, hvor bladmassen er betydeligt mindre. De ventede nye regler vedr. jordbearbejdning og nedvisning i efteråret forud for forårssåede afgrøder, vil gøre anvendelsen af glyphosat før høst mere aktuel visse steder. Sprøjtetidspunkt Der sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Vandindholdet i afgrøden vil da være under 30 procent. Forsøgsmæssigt er der kun fundet beskedne udbyttetab ved sprøjtning, når vandindholdet er 40 procent og derunder. Denne vandprocent nås normalt 3-4 uger før høstmodenhed. Sprøjtning bør altid ske så tidligt, at der ikke opstår problemer med at overholde behandlingsfristen på 10 dage. Korn til udsæd Korn beregnet til udsæd må, ifølge kontrakt om fremavl, ikke behandles med glyphosatmidler før høst. Korn til brød/malt I kontrakter om levering af brødkorn eller maltbyg skal du være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Forhold under sprøjtning Behandling bør udføres som morgensprøjtning for at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. Der må ikke falde regn indenfor de følgende 4-6 timer. Vandmængden må ikke være over 150 liter pr. hektar. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden.

7 Vinddrift af glyphosatholdige midler til naboer, andre afgrøder, læhegn eller andre bevoksninger skal undgås. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. ISO 015 kan også anvendes, men vær opmærksom på, at den giver fin forstøvning. Til trods for at være lavdriftsdyse, giver den dermed stor risiko for vinddrift. Ved risiko for afdrift vil en kompakt injektions-/mini-driftsdyse være velegnet. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden. Kvikkens forholdsvise store bladmasse, og den systemiske virkning af glyphosat betyder, at der forventes samme effekt med kompakte injektionsdyser og injektordyser. Valg af middel og dosis Det betaler sig generelt at gå efter det produkt, der giver den billigste pris pr. gram aktivstof. En oversigt over glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen. Prisniveauet for glyphosat er også i 2010 faldet væsentligt, med priser ned til kr. pr. liter for produkter med 360 g glyphosat pr. liter. Der er næsten udelukkende 360 grams produkter i handelen, om end der visse steder vil være mindre restlagre af Roundup 3000 og Roundup Max. Mod kvik før høst anbefales ca g aktivstof pr. hektar, hvilket svarer til 2,75 liter pr. hektar af produkter med 360 g glyphosat pr. liter. Dosis kan finjusteres efter mængden af kvik, se bekæmpelsesforslag. Tidsler, svinemælk og andre rodukrudtsarter kan også bekæmpes med glyphosat, men tokimbladede arter kræver generelt en højere dosering af glyphosat end kvik. Vi anbefaler mod disse arter gram aktivstof pr. hektar, hvilket svarer til 3,5-4,0 liter af 360 grams glyphosatprodukter. En forudsætning for god effekt mod tidsler og andre rodukrudtsarter er, at de er i aktiv vækst. Det vil sige, at plantematerialet ser friskt og grønt ud. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg. Bekæmpelsesforslag billeder/pl_pn_10_190.docx/dc6fc8852d5ebbefd b95656b4b8be.jpeg billeder/pl_pn_10_190.docx/dc6fc8852d5ebbefd b95656b4b8be.jpeg Additiver Under lidt dårligere vejrbetingelser sikres effekten af 360 grams glyphosatprodukter ved at tilsætte 1,0-2,0 kg. teknisk ren ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) + 0,2 liter spredeklæbemiddel pr. hektar. Tilsætning af ammoniumsulfat kan endvidere ophæve den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand.

8 Roundup 3000 anvendes sammen med Speedup Touchdown Premium og Roundup Max er færdigformuleret og skal ikke tilsættes additiver. Roundup Max er en formulering, som giver en hurtig optagelse, så midlet er regnfast efter 3 timer. Sideeffekter Samtidig med bekæmpelsen af kvik og rodukrudt vil behandlingen sikre nedvisning af bundgræs og grønskud. Netop i år, hvor der i mange marker er blandingsafgrøder af vinterhvede og vårbyg, kan der være problemer med tvemodenhed, og i disse tilfælde kan nedvisning med glyphosat være relevant. Erfaringerne har ligeledes vist, at "den grønne bro" bliver brudt med mindre risiko for angreb af bladlus, der spreder havrerødsot i efterfølgende vintersædsafgrøder. Mod grønskud alene vil 1,5-2 l glyphosat (360 g/l) være tilstrækkelig. Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten. Brug kompakte injektionsdyser eller injektordyser, når du sprøjter langs markkanterne. Læs mere i dyrkningsvejledningen: Bekæmpelse af kvik og rodukrudt. IPM integreret planteværn IPM er forkortelsen for Integrated Pest Management på dansk integreret planteværn. Ved IPM ser man på alle aspekter af plantebeskyttelsen, således at alle værktøjer inddrages i arbejdet med at forebygge angreb og bekæmpe angreb af skadegørerne. I EU er det vedtaget, at IPM skal implementeres i medlemslandene inden udgangen af Videncenter for Landbrug, herunder GartneriRådgivningen, skal stå for implementeringen af IPM i landbrugs- og gartnerierhvervet. Dette vil ske via rådgivningsbesøg, demonstrationsbrug samt information i diverse tidsskrifter, hjemmesider m.m. Til august vil vi i GartneriRådgivningen informere om de rådgivningsmuligheder, der knytter sig til implementeringen af IPM i gartnerierhvervet. De otte generelle principper for IPM, der er angivet i EU direktivet, er: De otte principper for IPM 1. Vi forebygger og bekæmper ukrudt, sygdomme og skadedyr ved blandt andet a. at have et godt og sundt sædskifte b. at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (god og rettidig etablering af afgrøderne, passende udsædsmængde mv.) c. at bruge resistente eller tolerante sorter, når det er muligt d. at gøde passende, kalke, vande og afvande,så planterne trives e. at forebygge at ukrudt, sygdomme og skadedyr spredes (god hygiejne, rense maskiner mv.)

9 f. at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i og omkring produktionsarealet 2. Vi bruger varslings-, prognose- og diagnosticeringsværktøjer, og søger råd hos professionelle rådgivere. 3. Når vi skal beslutte, hvilken form for plantebeskyttelse, der skal tages i brug, inddrager vi varslinger, prognoser og skadetærskler, og tager hensyn til regionale og klimatiske forhold. 4. Vi vælger biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder mod skadevolderne, såfremt metoderne er tilstrækkeligt effektive og prismæssigt attraktive. 5. Vi vælger de pesticider, som passer bedst til opgaven, og som har færrest mulige bivirkninger på menneskers sundhed, på andre organismer i naturen, og på miljøet. 6. Vi er omhyggelige med at vælge den korrekte dosering. Så vidt muligt bruger vi nedsatte doseringer, behandler så få gange som muligt, pletsprøjter mv. Samtidig er vi opmærksomme på, at skadegørerne ikke udvikler resistens mod midlerne. 7. Vi medvirker til, at skadegørerne ikke udvikler resistens mod et specifikt middel. Er der risiko for resistensdannelse, forsøger vi at erstatte nogle af behandlingerne med midler med andre virkningsmekanismer, eller vi kombinerer midler med forskellige virkningsmekanismer. 8. Vi følger op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangspunktet er en løbende registrering af skadegørerne i marken og en omhyggeligt ført journal over de valgte behandlinger. Tilskudsmuligheder Samarbejde skal fremme salget af kvalitetsfødevarer Med en samlet ramme på 45 mio. kr. over tre år støtter Fødevareministeriet nu aktiviteter, der skal fremme mindre fødevareproducenters muligheder og kompetencer i forhold til afsætning af fødevarer. Den såkaldte "Netværksordning". Ansøgningfrist 15. sep Læs mere... Ekstra ansøgningsrunde for økologer FødevareErhverv har åbnet for den ekstra ansøgningsrunde for tilsagn om Miljøbetinget tilskud (MB) til juletræer og Omlægningstilskud (OM), hvor etablerede økologer kan ansøge om tilsagn til nye arealer. Ansøgningsskemaet skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 1. september Læs mere... Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram (Organic RDD) Ansøgningsfrist i år bliver den 13. september 2010

10 Læs mere... Mere information kan fås hos Mona H. Christensen GartneriRådgivningen Obligatorisk syn af sprøjteudstyr Plantedirektoratet har offentliggjort en rapport, med forslag til en ny synsordning for sprøjter og sprøjteudstyr. De nye regler skal være på plads senest i december Et nyt syn af sprøjter og sprøjteudstyr følger op på Grøn Vækst aftalen om et brugerfinansieret syn, hvor alle sprøjter skal gennemgå et syn og godkendes mindst hvert 5. år frem til 2020, hvorefter sprøjten skal til syn mindst hvert 3. år. Det foreslås, at der for hvert syn afregnes et vist gebyr, der skal dække omkostninger til kontrol og administration af ordningen, og at der derudover er fri prissætning på selve synsopgaven. Det anbefales, at det bliver den enkelte sprøjteejers ansvar at få synet sine sprøjter, og at der derfor ikke fra myndighedernes side bliver udsendtindkaldelser til syn. Læs hele rapporten på Plantedirektoratets hjemmeside her. Løgkonkurrencen Følgende er nu tilmeldt løgkonkurrencen: Årstiderne (økologisk) Axel Månsson (økologisk) Claus B. Jacobsen Brian Knudsen Jens K. Kjeldahl Henrik Petersen Henning Madsen Axel Månsson Hans Ingemann Nielsen Med den gode vækst der har været i løgene de sidste 3 uger må der være flere der vil deltage. Der er plads til 10 konventionelle og 5 økologiske i alt. SeedCom er hovedsponsor for konkurrencen og Nickerson-Zwaan er ny medsponsor på den økologiske del. Arrangementer 17. aug. Kl Axel Månsson, demonstration af lugerobot og uv lys. Indbydelse udsendes så snart den forligger jan Årsmøde Vejle Center Hotel