Ungdomsliv og læring 2014

Transkript

1 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

2 Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere oplever at andelen af umotiverede elever er øget 54% af alle erhvervsskolelærere tror at frafaldet på erhvervsuddannelserne vil stige Noemi Katznelson, CeFU, AAU 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke

3 Men hvad gemmer sig bag tallene? Noemi Katznelson,

4 Vores perspektiv på motivation

5 Tendenser og udfordringer i tiden Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare eks. en opgave bedre end andre og ikke om at forstå og løse den) Øget test- og nytteorientering Hastighedsoptik på unge Utilsigtede konsekvenser: Alt oversættes til kompetencer - optimering Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer? Polarisering

6 Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver motiverede for performance fremfor læring?

7 Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson,

8 Noemi Katznelson,

9 Ungdomskulturelle forandringer Forventningseksplosion alt skal være godt (fra karakterer til krop) Man skal have det sjovt Man skal se godt ud Man skal have mange venner Man skal finde den rigtige uddannelse og arbejde Man skal have mange muligheder Man skal have mange ting gerne det nyeste Det perfekte bliver normen for stadig flere

10 Ændret relationsgrammatik Ændringer i relations-grammatikken ml. forældre og børn/lærer og elever På Roskilde med mor - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring Konsekvenser for skolen: Nye lærer og autoritetsrolle En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere

11 Uddannelsesmæssig polarisering Et par ydereksempler: Den 16 årige formand for DSE Den 16 årige udenfor Generelt en øget oplevelse af sårbarhed

12 En kønnet polarisering Kønnene håndterer generelt uddannelse forskelligt Frafaldet og antallet uden uddannelse er størst blandt drengene Pigerne reagerer i højere grad med stress, manglende selvværd, depression ect. svækker deres motivation og overskud i forhold til at uddanne sig Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

13 De unge om uddannelse og motivation Noemi Katznelson,

14 Overmotivation Jeg kan ligge og det er måske ikke en så sund tankegang men hvis jeg kommer i seng om aftenen og tænker, Gud, jeg har ikke nået at læse denne her tekst, så bliver jeg bare virkelig så sur på mig selv, og så kan jeg godt bare rejse mig op og tage teksten, og så sidde til klokken og læse. Jeg ser det sådan lidt, at hvis du går hjem, og du ved, at du har lektier for, og du har to timer, hvor du ikke laver noget, så har jeg det dårligt, hvis jeg ikke laver mine lektier, fordi jeg havde jo tiden til det. (Elev, stx) Camilla Hutters & Noemi Katznelson,

15 Præstationsorientering Men det var fordi jeg skulle bevise, at jeg kunne være én af de 1-2 %, der tog kandidatdelen på normeret tid. Sådan var det inden i mit hoved. Der var fandme ikke nogle, der skulle komme og sige at jeg ikke kunne tage en uddannelse, og der er ikke nogle, der skal sige, at jeg ikke kan tage den på normeret tid. Nu skal jeg vise jer alle sammen, at det kan jeg godt. Og så kunne jeg heller ikke lade være med at tænke, at det ser heller ikke for godt ud, hvis jeg først er færdig, når jeg bliver 30. Og det er jo noget fjol, fordi det er der mange, der er. ( ) Så havde jeg det sådan lidt: UH jeg skal løbe stærkt. Og havde det lidt sådan, at jeg kan ikke tage tillægsuddannelsen, for der får man kun 10 ECTS, selv om den varer et helt semester, (Kvinde, Statskundskab)

16 Omsorg og fællesskab Jeg har en god veninde, som er ude at rejse. Og så skrev jeg til hende, at jeg var blevet optaget på tillægsuddannelsen og havde sagt mit job op i studievejledningen. Og så skrev hun tilbage: Super fedt at du er blevet optaget på tillægsuddannelsen og super fedt, at du har sagt dit job op. Jeg havde også tænkt på, at hvis du skal nå at få noget andet på cv et, så skal det være snart. Og det tyggede jeg på og talte også med hende, jeg skrev opgave med. Og hun var også helt oppe i det røde felt med at: Hun skal ikke have ambitioner på dit cvs vegne. Og jeg tænkte: Nej det skal hun egentlig ikke. Men når en af ens bedste venner tænker, at man burde se at komme videre nu, så.(kvinde Statskundskab)

17 Undermotivation Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget så han er bare en slacker! (dreng) Noemi Katznelson,

18 Uddannelsesudmattelse Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. Der det sidste halve år af gymnasiet, der gad jeg simpelthen bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv til at gå i skole og lave lektier. Der sidste halvdel af 3. g det hang mig bare ud af halsen. Jeg mistede bare fuldstændig motivationen, som jeg egentlig synes, jeg havde. Så da jeg blev færdig, så tænkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget andet. Og så syntes jeg måske heller ikke helt, at jeg er klar til at skulle læse videre, selv om det sikkert vil være det bedste. (Eskild, student fra stx) Noemi Katznelson,

19 Uddannelse ja, skole nej Hvad hvis I ikke at får en uddannelse? 1: Det er min største frygt 2: Ja, det er vigtigt for mig at jeg får en uddannelse, jeg føler et ansvar for, jeg er lige blevet moster, jeg er hendes forbillede 1: Jeg ka ikke finde ud af at gå i skole, jeg kan ikke, altså jeg kan jo ikke engang sidde her uden at skulle sidde og lege med en fucking dråbe i et glas, altså det kan i jo godt se, det kan jeg jo ikke sidde og gøre i undervisningen vel, det Interviewer: Er der noget der kan hjælpe dig til at få en uddannelse tænker du? 1: Det ved jeg ikke, jeg ved det sgu ikke (Ung pige på produktionsskole)

20 Et spirende oprør Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmickhjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det.

21 Reel valgfrihed Jeg har det også meget svært med den der gange snit ordning. Jeg forstår den ikke helt. Fordi jeg kender i hvert fald rigtig, rigtig mange fra mit gymnasium, der er startet på hurtigt på uddannelser og så er droppet ud en 2-3 gange. Og det er sgu da også spild af statens penge. Det giver jo bagslag, hvis du går i gang med noget, du ikke vil. Og igen hele det der system, det giver mig bare klaustrofobi. Altså jeg har to gange nu fået brev om, hvorfor jeg ikke er startet på noget. Og det irriterer mig helt vildt meget, når jeg får de der breve, fordi jeg tænker, at det skal I da godt nok ikke blande jer i. Fordi jeg gider ikke forsvare noget. (Anton, elev på Den Rytmiske Daghøjskole)

22 Hvordan kommer vi videre? Noemi Katznelson,

23 Hvad er motivation? 1. Motivation er ikke bare noget eleven har med sig noget som kommer indefra 2. Motivation skal forstås social og kulturelt det er et resultat af sociale relationer, meningsskabende systemer 3. Og derfra gøres det til noget indre, hvor den enkelte oplever at blive interesseret og motiveret 4. Motivation er en proces, der handler om at mobilisere elevens selvdisciplin fremfor ydre styring 5. Motivation kommer til udtryk individuelt men er i høj grad produkt af kontekst: tid, sted, sammenhæng etc. (ex. Egon kan være dybt motiveret for at smadre biler, men ikke for skolen)

24 Hvordan kan man arbejde med motivation og læring? 1: Anvendelse og nytteorientering A: Den enkeltes interesse og læring Unges motivation og læring B: Fællesskab og læringskonteksten 2: Mening, dannelse og kritisk reflektion

25 Veje til øget motivation Læring i fællesskaber afindividualisering af uddannelse Fokus på meningsdimensionen i uddannelse og læring Styrk deltagelsesperspektiver fokus på eleven som aktør, muligheden for at præge eget liv Tilhørsforhold emotionel og faglig støtte Mobilisering af selvdisciplin at kunne drive sig selv

26 Hvis højskolerne har mange af svarene Hvordan kan højskolen udadtil bidrage til at trække i retning af fokus på motivation som driver i uddannelsessystemet? Formår højskolen at være et forbillede for integration og håndtering af polarisering? Formår højskolen at inspirere til meningsskabende og motiverende undervisning med andre redskaber end kostskoleformen?