ADHD hos børn. RIT-12/ RI.1872

Transkript

1 ADHD hos børn RIT-12/ RI.1872

2 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10 Medicinsk behandling 12 Bivirkninger og sikkerhed 14 Hvad med fremtiden? 15 2 Udarbejdet af professor Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, Odense

3 Hvad er ADHD og hvordan opleves det? Danske og udenlandske undersøgelser har fundet, at ADHD i forskellig sværhedsgrad optræder hos 3-6 % af alle børn LAHEY, B (1994); Petersen, Bilenberg (2004). ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en adfærds- og opmærksomhedsfor styrrelse, der primært ses hos børn og unge. Andre betegnelser, som anvendes eller har været anvendt er DAMP (Deficits in Attention, Motor control and Perception) og hyperkinetisk syndrom. Børn med ADHD har særlige vanskeligheder, der først og fremmest viser sig ved problemer omkring opmærksomhed, koncentrationsevne og social adfærd. De er hyper aktive, afledes let og har motoriske vanskeligheder i større eller mindre grad. De er urolige, handler impul sivt, og føler sig frustrerede. Dette kan i visse tilfælde resultere i pro blemer med at fungere socialt og i en adfærd, der bærer præg af manglende forståelse for sammenhæng mellem handling og konsekvens. En mindre gruppe af børn med ADHD vil udvikle tics (ufrivillige trækninger i muskulaturen, ofte i ansigt eller hals / skulderregionen), tvangstanker og tvangshand l inger. Epilepsi og autisme kan i sjældne tilfælde optræde samtidig med ADHD. 4 5

4 Flere af nedenstående adfærdsmønstre ses hos børn med ADHD højt aktivitetsniveau problemer med at sidde stille i længere tid uro og rastløshed vanskelighed ved at slappe af/ koble fra manglende selvkontrol sproglige forstyrrelser indlæringsvanskeligheder motoriske problemer (klodsethed) impulsivitet (handler først, tænker bagefter) problemer med at koncentrere sig om én ting ad gangen problemer med at flytte fokus fra én aktivitet til en anden lavt selvværd højt frustrationsniveau lav tolerancetærskel manglede forståelse for konsekvens af egne handlinger manglende indlevelsesevne vanskelighed ved at sætte sig ind i andres situation 6 7

5 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? Der har været mange teorier fremme om årsagerne til ADHD. Tidligere troede man fejlagtigt, at problemerne skyldtes skader på hjernen. I dag ved man, at det drejer sig om funktionsforstyrrelser i bestemte områder i hjernen. Specielt to områder er påvirkede - dels et område i bunden af hjernen, hvorfra vågenhed reguleres, dels i hjernens pandelapper, som hæmmer impulser, samt styrer og målretter adfærden. Diagnosen ADHD stilles efter en omfattende tværfaglig undersøgelse, som bl.a. indbefatter optagelse af sygehistorie og udviklingsbeskrivelse, bedømmelse af motorik, koncentrationsevne og modenhed. Der bør også foretages en psykologisk undersøgelse, hvor man vurderer intelligensniveau, sprogudvikling og eventuelle indlæringsvanskeligheder. Man vil tilstræbe at observere barnet både i hjem, skole og institution, da det er afgørende, at problemerne optræder i flere sammenhænge. Hvis et barns forældre, lærere, pædagoger eller andre, der står barnet nært, bemærker markante opmærksomhedsforstyrrelser, vil det være tilrådeligt at søge hjælp hos den praktiserende læge eller i kommunernes pædagogiskpsykologiske rådgivning (PPR). Skal ens barn i medicinsk behandling, findes der hos Lægemiddelstyrelsen en særlig tilskudsordning for patienter med kronisk behandlingsbehov. 8 9

6 Hvordan behandles ADHD? Fælles forståelse Det er vigtigt at forstå fra starten, at et barn med ADHD ikke er uartigt eller uopdragent. ADHD er et handicap, og første del af behandlingen går derfor ud på at sikre, at alle omkring barnet forstår dette. En god indsigt i sygdommen og dens årsager vil bidrage til at reducere skyldfølelsen hos forældrene og sikre engagement i den videre behandling. Det er vigtigt, at omgivelserne inddrages fra starten ikke kun forældre og søskende, men også bedsteforældre, lærere, pædagoger mv. Rådgivning og støtte Hjem, skole, institution, SFO etc. skal rådgives grundigt i, hvordan barnet skal mødes. Først og fremmest skal det sikres en tryg, forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Det er vigtigt med gode arbejdsrutiner, enkle regler og overkommelige opgaver. I skolen kan barnet beskyttes mod unødig uro og forstyrrelser, ved at man tilbyder en afskærmet arbejdsplads og en varieret og struktureret undervisning med hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Hjemme er det fordelagtigt med en rolig og struktureret hverdag med f.eks. faste spise- og sovetider. I det hele taget er det hensigtsmæssigt at være konsekvent og ikke mindst rose, opmuntre og belønne, når der er grund til det. Et barn med ADHD skal føle sig værdsat og anerkendt også i de kritiske situationer. Sociale foranstaltninger Børn med ADHD drøftes i kommunernes socialforvaltning, hvor de får en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Her vurderes det, om barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. F.eks. kan nogle børn med ADHD i en periode, have behov for en tættere kontakt med èn af forældrene. I de tilfælde kan nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste være en mulighed. I andre tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at støtte barnet i skolen eller institutionen, hvor deres sociale kompetencer bedre kan udvikles. I så fald kan der søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet kan henvises til en institution med særlige ressourcer på området. Aflastning af familien i hjemmet (børnepasning, rengøring, m.m.) er også en mulighed, eller man kan søge om aflastning i en plejefamilie i enkelte weekender i særligt belastede perioder. Medicin Det kan være nødvendigt at supplere med medicinsk behandling. Se de næste sider

7 Medicinsk behandling Forståelse for barnet og dets vanskeligheder samt nødvendig støtte i undervisning og fritid skal være på plads, inden medicinsk behandling kommer i betragtning. Medicin til børn er kontroversielt og ofte til debat ikke desto mindre kan behandling med medicin, der stimulerer centralnervesystemet, være et godt og effektivt tilbud i behandlingen af uro og koncentrationsvanskeligheder. Medicinsk behandling må aldrig stå alene, og beslutningen omkring og vurderingen af omfanget af behandlingen bør altid varetages af en specialist. Det mest anvendte præparat til behandling af ADHD er Ritalin, som påvirker og stimulerer den del af hjernen, der styrer vågenheden. Den øger samtidig aktiviteten i pandelapperne, som styrer hjernen og regulerer impulser. Børn med ADHD, der behandles med Ritalin, bliver således bedre til at koncentrere sig, arbejde fokuseret, løse opgaver og styre sine impulser. Hvad er Ritalin Uno? Ritalin Uno er en ny variant af den veldokumenterede medicin Ritalin. Ritalin Uno er ligesom Ritalin baseret på stoffet methylphenidat, som hæmmer optagelsen af dopamin i hjernen. Ritalin Uno indtages dog kun én gang om dagen nemlig om morgenen. Forklaringen ligger i medicinkapslen, som indeholder en mængde mini-piller. Den ene halvdel af disse virker med det samme, mens den anden først opløses efter 3-4 timer, hvor dagens anden Ritalin -dosis frigøres helt automatisk. Hvordan anvendes Ritalin Uno? Ritalin Uno tages med og uden mad. Kapslen kan synkes hel eller knækkes over, så indholdet kan strøs ud over morgenmaden eksempelvis på en ske for at sikre, at hele portionen bliver spist. Virkningen indtræder straks efter indtagelsen og ophører efter ca. 8 timer. Der findes tre doseringer: 20, 30 og 40 mg - hver med sin farve. Doseringen tilpasses individuelt på basis af en vurdering af den enkeltes symptomer

8 Bivirkninger og sikkerhed Hvad med fremtiden? I starten af behandlingen kan der optræde hovedpine, hjertebanken, fugtige håndflader og let rysten på hænderne. Det klinger oftest af hurtigt. Der kan ses appetitløshed, evt. vægttab og væksthæmning, hvorfor børnene bør følges med jævnlige vægtkontroller. Ritalin og Ritalin Uno har en lille risiko for at medføre bivirkninger i form af svimmelhed og døsighed, som kan påvirke sikkerheden i trafikken. På den anden side er det vigtigt at huske på, at patienter, der IKKE er i behandling, Mød andre, der kender til ADHD i hverdagen og skab et netværk, der kan støtte og rådgive. ADHD-foreningen er en landsdækkende forening for mennesker med ADHD. Den kan kontaktes på tlf info@adhd.dk også kan udgøre en risiko. Ukontrolleret impulsivitet og spontanitet kan i værste fald resultere i fatale fejl, hvis en patient er uopmærksom i trafikken eller ikke tænker sig om i tide. Anden medicin Ritalin og Ritalin Uno kan muligvis påvirke anden medicin. Det er derfor vigtigt at fortælle lægen, om man bruger andre former for medicin - også håndkøbs medicin. Et barn med ADHD møder forståeligt nok en del problemer i hverdagen. Et af de største er dog omgivelsernes ofte manglende forståelse for barnets situation. Mødes et barn med ADHD konstant af irettesættelser, fordømmelse og afvisning, nedbrydes selvværdet og yderligere uhensigtsmæssig adfærd kan blive resultatet. Det er særdeles vigtigt, at det negative mønster brydes i tide, så barnet ikke vokser op med en følelse af at være anderledes, forkert eller uønsket. Noget tyder på, at børnene - og senere de unge med ADHD får bedre forudsætninger for en god fremtid, hvis de støttes i at fastholde skole, uddannelse og gode sociale relationer. En effektiv og målrettet behandling barndommen igennem og måske også et stykke tid ind i voksenlivet er en forudsætning for et godt resultat