Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Aftale om God Opførsel Ansøgningsfrist d. 6. oktober 2014 kl. 12.

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Aftale om God Opførsel Ansøgningsfrist d. 6. oktober 2014 kl. 12. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Projektets målgruppe Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse Dokumentation og evaluering Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 11

2 Side 2 af 11

3 1 Indledning Regeringen ønsker som en del af satspuljeaftalen for 2014 at styrke den tidlige indsats mod ungdomskriminalitet gennem netværksinddragende initiativer. Som led heri iværksættes forsøgsprojektet om Aftale om god opførsel. Projektet retter sig imod unge med en bekymrende, men endnu ikke egentlig kriminel adfærd. En aftale om god opførsel er en skriftlig aftale, som udarbejdes under et møde i fællesskab mellem den unge, forældrene, skolen, den sociale myndighed og politiet, og som består i, at den unge lover ikke at udvise en given asocial adfærd igen. Der er afsat 1 mio. kr. pr. år i til initiativet. Heraf udmeldes 1,75 mio. kr., fordelt med 0.55 mio. kr. i 2014, 0,6 mio. kr. i 2015 og 0,6 mio. kr. i 2016, som ansøgningspulje til kommuner, som ønsker at deltage i forsøgsprojektet. Forsøgsprojektet gennemføres i 2 til 4 kommuner og de tilhørende relevante politikredse i en 3-årig periode, fra Baggrund Aftale om god opførsel metoden er udviklet i 1999 i England af Islington Borough Council Housing Department og Islington Borough Police. Konceptet er sidenhen bredt ud til andre dele af England og Wales. I Aftale om god opførsel -konceptet er fokus på det positive hvad god opførsel er. Formålet er at adressere den unge, som er i risiko for at udvikle en egentlig kriminel adfærd, men uden at ekskludere den pågældende. Derudover er der fokus på at inddrage både den unge og den unges forældre. Ved at inddrage den unge får man den unge til at forstå, hvad det er, den pågældende har gjort forkert, og man får således skabt en dialog om, hvad asocial adfærd er. Forsøgsprojektet om Aftale om god opførsel sætter fokus på at reagere tidligt og på at ansvarliggøre den unge og dennes forældre i sammenspil med politi, skole og de sociale myndigheder. Værktøjet vil indgå som en del af de reaktionsmuligheder, der er til rådighed i SSP-regi. Reaktionen skal anvendes over for de unge, hvor det konkret findes relevant, dvs. dér hvor netop denne reaktion vurderes at kunne få den unge til at ændre adfærd i en positiv retning. 2 Projektets målgruppe Den primære målgruppe for projektet er unge, der optræder på politiets bekymringslister. Målgruppen kan opdeles i to undergrupper: Unge i aldersgruppen år, hvor den asociale adfærd kommer til udtryk ved f.eks. lettere hærværk eller chikanerende opførsel. Det kan også dreje sig om unge, der ofte træffes sammen med kriminelle. Unge i aldersgruppen år, som ikke aktuelt har begået kriminelle handlinger, men som på anden vis udviser normbrydende og bekymrende adfærd, eller som ofte ses i selskab med kriminelle. Side 3 af 11

4 Der er med andre ord tale om de unge, der har en form for adfærd, som gør, at man (ofte i SSP-regi) har en bekymring for, at de vil ende ud i kriminalitet, men hvor der ikke aktuelt er tale om kriminel adfærd. 3 Puljens formål Puljen har til formål at afprøve metoden Aftale om god opførsel, og derved sætte fokus på at reagere tidligt og på at ansvarliggøre den unge og dennes forældre i sammenspil med politi, skole og de sociale myndigheder. Med udgangspunkt i kommunens allerede etablerede SSP-samarbejde er der med nærværende forsøgsprojekt mulighed for at afprøve konkrete og systematiske procedurer samt skriftlige aftaler, som forventes at have en forebyggende effekt på ovennævnte målgruppe. 4 Forventede resultater De forventede resultater er: Tidlig og forebyggende indsats ved begyndende asocial adfærd Tværfagligt samarbejde mellem politi, skole og sociale myndigheder Ansvarliggørelse og inddragelse af den unge og dennes forældre 5 Ansøgerkreds Kommuner eller afgrænsede områder/distrikter i en kommune kan søge om deltagelse i projektet. 6 Projektperiode Midlerne i ansøgningspuljen skal anvendes i perioden ultimo 2014 til 31. december Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der ydes støtte til 2 til 4 egnede kommuner. Projektkommunerne kan vælge at deltage med udvalgte distrikter afgrænset på postnummer eller med hele kommunen. Kommuner skal møde følgende krav for at deltage i projektet: Kommunen har truffet beslutning om deltagelse på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Kommunen skal være indstillet på at modtage proces- og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen i hele projektperioden. Kommunen skal prioritere tid og ressourcer på oplæring/uddannelse af alle relevante medarbejdergrupper i forhold til anvendelsen af metoden. Kommunens nøglemedarbejder skal deltage i de fælles netværks og/eller implementeringsaktiviteter i regi af Socialstyrelsen. Kommunerne skal være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator om evaluering af implementeringsforhold, og det må forventes, at der skal registreres data for Side 4 af 11

5 hver enkelt borger og/eller gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. 8 Kriterier for tildeling af støtte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil i sin vurdering af ansøgningen tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningen samt ansøgerens parathed til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket afprøvning af metoden. Der vil især blive lagt vægt på følgende kriterier for tildeling af støtten: At kommunen ønsker at deltage med et område/distrikt eller som hel kommune, som kan forventes at have en fornuftig volumen i den nævnte målgruppe. Målgruppens størrelse. Muligheden for at danne sammenlignelige forsøgs- og kontrolområder, herunder geografisk nærhed samt demografiske og socioøkonomiske forhold. Forsøgsprojektet Aftale om God Opførsel skal evalueres, blandt andet med henblik på at forsøge at afklare, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. For at kunne lave en effektevaluering af projektet er det en forudsætning, at der er et vist antal sager at evaluere ud fra. Det er således et kriterium for at kunne deltage i forsøgsprojektet, at kommunen har et betydeligt antal af unge, der falder inden for projektets målgruppe, og dermed vil være mulige kandidater til at indgå i projektet. Sammenligneligheden vil angå forhold som målgruppens størrelse, samt demografiske og socioøkonomiske befolkningsforhold. Også geografisk nærhed er af betydning for sammenligneligheden. Herigennem søges det at sikre, at en eventuel forskel i resultaterne for henholdsvis forsøgs- og kontrolgruppe alene stammer fra indsatsen og ikke skyldes øvrige forskelle på de to områder. 8.1 Krav til beskrivelse af projektet Ansøgeren skal som minimum beskrive følgende i ansøgningen: Formål med deltagelse i afprøvningsprojektet Organisationens formål med deltagelse skal være beskrevet. Herunder: Hvordan kommunen vil afprøve metoden, og hvordan den skal indgå i kommunens eksisterende tværfaglige organisering omkring SSP? Hvilke problemer indsatsen skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen? Evt. sammenhæng med andre tilbud til målgruppen i kommunen. Hvad forventer kommunen at få ud af at afprøve metoden? Målgruppe Målgruppen for indsatsen i kommunen skal være beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at modtage indsatsen i løbet af projektperioden? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektperioden. Organisering af projektet i kommunen Organisation og ledelse for projektet skal være beskrevet samt hvor beslutningen om deltagelse er taget. Herunder: Hvor projektet forankres organisatorisk, og hvem der har det overordnede ansvar for projektet? Side 5 af 11

6 Hvordan kommunen vil sikre, at der er tværfaglig ledelsesmæssig opbakning til implementeringen på tværs af sektorerne? Der kan nedsættes en arbejdsgruppe til at understøtte afprøvningen af metoden, samt evt. en tværsektoriel styregruppe med ledelsesrepræsentanter med det overordnede ansvar. 8.2 Krav til målbeskrivelse Metodeudvikling og implementeringsstøtte Socialstyrelsen og Rigspolitiet vil være overordnet projektkoordinatorer for udmøntningen af Aftale om god opførsel, mens den involverede kommune vil være udførende af selve indsatsen. Socialstyrelsen og Rigspolitiet yder i den forbindelse proces- og implementeringsstøtte til de deltagende kommuner. Denne støtte beskrives nærmere overfor de udvalgte projektkommuner, men består bl.a. i Afholdelse af kick-off møder om forsøgsprojektet med Socialstyrelsen og Rigspolitiet lokalt eller evt. med alle deltagende kommuner. Introduktion til forsøgsprojektet herunder procedure, metode, skabelon for skriftlig aftale og andet vejledningsmateriale i SSP-regi Hjælp til udarbejdelse af materialer herunder brevskabelon etc. Mulighed for videndeling og netværk på tværs af de involverede kommuner Løbende sparring fra Socialstyrelsen Fokus på lokal forankring ved projektets afslutning Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås Side 6 af 11

7 med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. 9 Dokumentation og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til ministeriet om de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Det er en forudsætning for modtagelse af tilskud, at modtageren bidrager til evalueringen. Justitsministeriets Forskningskontor foretager en evaluering af Aftale om god opførsel, som omfatter følgende elementer: Side 7 af 11

8 En kortlægning af brugen af aftaler i forsøgskommunerne, herunder arten af adfærd, der fører til, at en Aftale om god opførsel iværksættes. En kortlægning af processen fra modtagelse af oplysninger fra politiet, til indkaldelse til møde om Aftale om god opførsel og afholdelse af møde. En kortlægning af aftalernes planlagte og reelle varighed samt aftalernes art, herunder om eventuel misligholdelse af aftaler og reaktioner herpå. En kortlægning af de tiltag kontrolkommunerne igangsætter i sager, der i forsøgskommunerne fører til Aftale om god opførsel. En interviewundersøgelse med repræsentanter fra forsøgskommunerne med henblik på at belyse eventuelle udfordringer og mulige forbedringer af initiativet. En effektevaluering der belyser i hvilket omfang de unge, der er omfattet af Aftale om god opførsel, igen optræder på politiets bekymringslister i forhold til de unge i kontrolkommunerne, der kunne have været mål for Aftale om god opførsel. I hvilken grad det er muligt at udarbejde en solid effektevaluering afhænger af, om evalueringen kan baseres på sammenlignelige områder, hvor det er muligt at måle udviklingen blandt en del af målgruppen, som modtager den nye indsats, Aftale om god opførsel og sammenligne med en del af målgruppen, som ikke modtager den nye indsats. Derfor vil der foruden de udvalgte forsøgskommuner også blive tilknyttet tilsvarende kontrolkommuner i forsøgsperioden. Der afsættes separate midler til gennemførsel af evalueringen. Evalueringen danner grundlaget for en senere stillingtagen til, om metoden skal udbredes bredt i Danmark. Justitsministeriets Forskningskontors evaluering forudsætter, at der indsendes oplysninger om sagerne fra de deltagende kommuner eller afgrænsede distrikter. Disse oplysninger omfatter datoen for modtagelse af sag, dato for mødeindkaldelse, dato for møde/indgåelse af Aftale om god opførsel, aftalens varighed (planlagt og reel), aftalens art samt type af tiltag i tilfælde af manglende overholdelse af aftale. Desuden ønskes information om de unge, som indgår i målgruppen, men som af anden årsag fravælges til projektet. I disse tilfælde ønskes begrundelsen for selektionen. En del af evalueringen forudsætter også, at repræsentanter fra forsøgskommunerne deltager i interview foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor med henblik på at belyse eventuelle udfordringer og mulige forbedringer af initiativet. For så vidt angår kontrolområderne, vil oplysningerne om deres tiltag over for målgruppen blive belyst via interview af repræsentanter fra området. Kommunerne må i den forbindelse påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. Endvidere skal kommunerne være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedr. evaluering af implementeringsforhold. 10 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, hvorledes projektet vil tage højde for kønsspecifikke udfordringer. Det er vigtigt, at indsatsen indrettes på en måde, der gør det muligt for både piger og drenge at få udbytte af den. 11 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Side 8 af 11

9 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til offentlig transport. 6. Udgifter til formidling 7. Andre definerede udgifter. 12 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 13 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 6. oktober 2014 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social-, børne- og integrationsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stiles til Ali Murat Türksal på amtu@socialstyrelsen.dk tlf eller Gitte Bossi-Andresen, på gba@socialstyrelsen.dk, tlf: Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Side 9 af 11

10 Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et treårigt projekt skal der således laves tre årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Side 10 af 11

11 Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 11 af 11