Mamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret!
|
|
- Inger Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mamma gynækologens rolle v Suzan Lenz gynækolog,dr.med. U-kursus januar 2008 Mamma gynækologens rolle Mamma er målorgan for de fleste gynækologiske hormoner Patienten forventer at gynækologen ved noget om mamma og kan undersøge mamma Det er nødvendigt for gynækologen at kende de undersøgelsesmetoder, der skal til for at diagnosticere benigne og maligne mamma lidelser især må cancer ikke overses! NB! For hver cervix cancer er der 10 mamma cancere Palpation er aldrig blevet evalueret! Der findes ikke noget kontrolleret eller randomiseret studie af palpation alene til at afsløre cancer mammae Cochrane review, Kösters and Gøtzsche
2 Palpation er ikke ret præcist! Bobo et al.(2000) har screenet ved undersøgelser Palpation var den primære screenings metode men 74% fik alligevel mammografi Mammografi og palpation viste mamma cancer hos 5/1000 Palpation afslørede mamma cancer hos 3/1000 For hver opdaget mamma cancer var der 23 abnorme palpationer Cancer mammae Palpation? Palpation er uegnet til at screene for mamma cancer Miller et al.(1992) har publiceret 2 artikler omhandlende kvinder fra år og kvinder fra år. Det er randomiserede, kontrollerede screeningsstudier fra Canada med henholdvis 90% og 85% s deltagelse af de inviterede. I alt indgår kvinder. (Evidens Ib). Women years of age: Palpation alone 2,46 per 1000 Palpation + mammography 3,89 per Women years of age: Palpation alone 3,45 per 1000 Palpation + mammography 7,20 per Palpation er ikke ret præcist! Bobo et al.(2000) har screenet ved undersøgelser Palpation var den primære screenings metode men 74% fik alligevel mammografi Mammografi og palpation viste mamma cancer hos 5/1000 Palpation afslørede mamma cancer hos 3/1000 For hver opdaget mamma cancer var der 23 abnorme palpationer 2
3 Mamma gynækologens rolle Gynækologer scanner hele tiden En praktiserende gynækolog foretager 2300 scanninger om året Hvordan scanner vi mamma? Hvor sikker er ultralydscanning? NÆRFELTSPROBE 7,5 13 MHz Mamma scanning 1.Hold proben i højre hånd 2.Glat vævet med venstre hånd 3.Scan systematisk 4.Scan på flere leder Finder du noget, så scan radialt o o o 3
4 Fedt Kirtel Sparsomt kirtelvæv, Coopers ligamenter, fedtvæv Eksempler på væv med dilaterede gange 4
5 Knudret væv/fibroadenomatose Mamma Cyste, en ultralyddiagnose: *Ekkofri *Velafgrænset *Enhancement Ligner cyste, som vi kender det fra ovarierne! Cyster simple og ikke simple En simpel cyste er eenkamret, ekkofri og har skarp væg Simpel S 5
6 Simple cyster = eenkamrede uden vævspapiller eller vægge gør vi ikke noget ved! Store materialer viser, at de er benigne Kan tømmes for væske, hvis de generer patienten Alle andre cyster behandles som tumorer til det modsatte er bevist. Henvis til specialafdeling! Abscess/betændelse i puerperiet Vær rundhåndet med tidlig antibiotikum I alle abscesser er der stafylococcus aureus; giv Diclosil Der ammes videre Hvis der ved ultralydscanning ses abscess foretages aspiration, evt gentaget. Evt grisehalekateter til skylning (Incision giver ikke hurtigere resultat og ( undgås medfører grimme ar - Slutningen af ammeperioden 6
7 LAKTATION kirtelvævet ABSCESS LÆG DRÆN! DRÆNAN- LÆGGELSE Non-puerperal abscess Dokumentationer svage, små serier Årsag? Almen svækkelse. Behandles med aspiration + antibiotika, der dækker anaerobe Incision giver ikke hurtigere resultat og medfører grimme ar Rygning disponerer til fisteldannelse (rygere ( rygestop anbefales Fistler fjernes kirurgisk i rolig fase Papilsekretion Al sekretion, som er mælket, grønt, gult eller brunt, regnes for fysiologisk Det er normalt at kunne presse lidt væske ud af papillen. Især ved afslutning af amme periode, ved seksuel stimulation og i forbindelse med menarche og menopause. 7
8 Papilsekretion prolaktinomer hyperprolaktinæmi antihypertensiva IV psykofarmaka p-piller blødning fra papillen i 2. og 3. Trimester er fysiologisk III Papilsekretion Blodig eller vandig sekretion kræver nærmere udredning! Op til 30% repræsenterer cancer/cis ( III ) Cytologi har høj falsk negativ rate ( IV ) Suspekt papilsekretion Suspekt sekretion udredes med Triple (. Afd test (brystkir. Hvis der ikke findes tumor anbefales duct excision ( IIb ) Sensitivitet for cancer mammografi 57% ductografi 0% cytologi 11% hæmocult 50% 8
9 Mastalgi = smerter i brysterne Ikke at forveksle med angina pectoris! Kan forveksles med muskelsmerter Pjat? Nej, det siges, at gøre ret ondt. Forekomst 11-22% af alle kvinder, alt efter definitionen Farligt? Måske let øget risiko for cancer - obs nye tilfælde Mastalgi = smerter i brysterne Årsag? Skyldes sandsynligvis øget følsomhed for PROLAKTIN bedres af farmaka, som sænker prolaktin også selvom prolaktin ikke er forhøjet! Behandlingen uafhængig af om mastalgien er cyklisk eller ej Mastalgi kan behandles med prolaktin sænkning, virker hos 50% Agnus Castus olie 30 dråber 2 gange daglig ( A ) Effekt hos 50%, 4% får bivirkninger Kæmpe Natlys Olie 6x500 mg daglig (virkemåde?) ( B ) Bromocriptin 2½-5 mg daglig - obs bivirkninger (kvalme, opkastning, hypotension) (A) Dostinex 0,25 mg 2 gange ugentligt? ( D ) 9
10 Ductectasi > 4 mm led efter papillom Mamma proteser Silicone Hvordan ser cancerne ud? Sort, takket=ikke rund, dårligt afgrænset, skyggedannende, ikke elastisk Kriterierne er ikke sikre! 10
11 Ultralydscanning som supplement til mammografi? Der findes ikke større publicerede studier, hvor ultralyd er brugt som eneste screeningsmetode Buchberger et al.(1999) har undersøgt 6113 kvinder, som ved screening med mammografi var fundet ikke at have tumores. Indgangskriteriet var palpation uden tumor. De fandt 28 brystcancere. Der var ved mammografiscreeningen forinden fundet 75 cancere. Ultralydscanning efter mammografi. De non-palpable Kolb et al.(2002) har screenet kvinder. Der blev udført mammografi og palpation, og i tilfælde af mammografitætte bryster blev der suppleret med ultralydscanning. 246 cancere, heraf 178 non-palpable 42% af de non-palpable cancere blev kun påvist ved ultralydscanning. Find maligne og benigne strukturer Send videre til brystklinik! 11
12 Find malignant and benign structures Ribben!? Ultralydscanning som første valg til at finde cancer mammae? Jeg tilbyder alle kvinder >40 år mamma scanning plus yngre kvinder på indikation. Fra havde jeg scannet 1247 kvinder mindst een gang (2480x2 mammae). Ved usikre fund eller på patientens ønske blev der suppleret med mammografi. Knuder henvist. De 1247 CPR-numre blev krydset med cancer registeret og Patobank inklusiv 2007 (for at.( intervalcancere medtage Ultralydscanning til at finde cancer mammae? registreredes 22 nye tilfælde af mamma cancer hos disse patienter indenfor 12 måneder efter scanningen ( scanningen(86% 19 blev set ved De sidste 3: 1. Obs tumor i højre side. Sendt til mammografi. Fik diagnosticeret venstresidig mammacancer 2. Stor ductal CIS med 12 mm invasivt duktalt karcinom fundet 4 måneder senere ved screeningsmammografi; var da non-palpabel 3. Følte en ært-stor knude 8 måneder efter scanningen; ny scanning viste 10x7x6 mm stor tumor 12
13 Ultralydscanning som første valg til at finde cancer mammae? Mammacancere Mammografi Størrelse Palpation 22 i alt Pos Neg? Største Ø mm Pos Neg? 19 fundet ved ul Gn 10,9(4-30);n= ikke set og 12, 10 for ul General Veterans Hospital har senge, årligt indlæggelser og 600 videnskabelige publikationer, en stor røntgen afdeling med 4 MR scannere. 80 mamma-ul daglig. Professor Chou er leder. Veterans General Hospital Taipei, Taiwan sept mamma-ulscanninger dagligt!det tager 6 minutter! Der gemmes 10 billeder af hvert bryst 13
14 Det ser ud til at ultralydscanning af mammae er mindst lige så godt som mammografi. Desuden er det nemt. SLUT Som gynækologer vil I være grundigt trænede i ultralyd. Grib nærfelt-proben og scan mammae. Meget bedre end palpation. Husk at ultralyd er smertefrit, ufarligt og uden røntgen risiko. Mammografi - sensitivitet mht cancer Jo yngre kvinden er, jo større er usikkerheden ved mammografi Ingen sensitivitet når 90% - selv hos de ældste Negativ mammografi kan ikke udelukke malignitet. Hvis der er kliniske symptomer, skal patienten henvises til brystkirurgisk afdeling! Mammografi er røntgen af bløddele Beregning: Ved screening af årige med 2 års intervaller og med 2 mgy per film induceres 1 mamma cancer for at finde 242. Hvis programmet udvides med årlig screening af årige, kan det beregnes at der induceres 1 per 66 fundne cancere (Evidens IV). REKOMMENDATIONER: 1. Mammografi bør ikke anvendes ubegrænset på grund af stråle risikoen 2. Mammografi bør begrænses mest muligt hos unge og specielt unge med disposition til mamma cancer på grund af stråle risikoen 14
15 Mammografi - sensitivitet mht cancer Sensitivitet er alderskorreleret Rosenberg et al.(1998) har udfra screenings mammografier beregnet sensitiviteten ved at sammenholde med Cancer registeret (New Mexico) for de følgende 12 måneder. (Evidens III). Sensitiviteten var: 54% for kvinder <40 år 77% for årige 78% for årige 81% efter 65 år. Mammografi - sensitivitet mht cancer Kerlikowske et al.(2000) har udført et tilsvarende studie i Californien også ved at sammenholde med Cancerregisteret inderfor de følgende 12 mdr. efter screenings mammografi kvinder. Sensitiviteten var: 68% for de årige 87% for de årige Mammografi - sensitivitet mht cancer Tange et al. (2002) finder en sensitivitet på 86% ved første gangs mammografi screening af årige kvinder (København)( (70% af inviterede)) også ved en opfølgning med cancer registeret over de følgende 12 måneder. Carney et al.(2003) har udfra screenings mammografier beregnet at sensitiviteten stiger fra 69% for de årige 83% for de årige 15
16 Mammografi - sensitivitet mht cancer Jo yngre kvinden er, jo større er usikkerheden ved mammografi Ingen sensitivitet når 90% - selv hos de ældste Negativ mammografi kan ikke udelukke malignitet. Hvis der er kliniske symptomer, skal patienten henvises til brystkirurgisk afdeling! Mammografi og tætte bryster Betyder at der skal anvendes højere dosis for at skyde gennem vævet Sværere at tolke/se knuderne Tætte bryster har øget cancer risiko (Boyd et al.(1995)). (Evidens IIa). Mandelson et al.(2000): sensitiviteten mht cancer: 80% ved fedtinvoluterede bryster 30% ved meget tætte bryster. (Evidens IIa). Carney et al.(2003) har gennemgået screenings mammografier: Sensitivitet mht at afsløre cancer: 87% hos kvinder med meget fedtholdige bryster 63% hos kvinder med meget tætte bryster. (Evidens III). Mammografi og HRT/HT Der er en del studier.der er nedsat diagnostisk værdi af mammografi hos HT brugere på grund af stimulationen af kirtelvævet B Densiteten ved mammografi er øget ved HT, mest ved kontinuerlig kombinationsbehandling lidt mindre ved sekvens og endnu mindre ved ren østradiol A Der er ikke påvist øget densitet ved brug af østriol eller Livial B 16
17 Selvundersøgelse? Der er 2 store randomiserede, prospektive, kontrollerede studier I Thomas studie pensionerede tekstilarbejdere (>64 år) i Shanghai (1997) I Semiglazow s studie kvinder (40-64 år) ( 1992 ) fra Leningrad Selvundersøgelse? I Thomas studie opstod 331 brystcancere i den ene gruppe og 322 i den anden I Semiglazow s studie opstod 190 brystcancere i den ene gruppe og 192 i den anden Der er ikke andre randomiserede, prospektive, ( Cochrane ) kontrollerede studier Selvundersøgelse? 1. Undervisning i selvundersøgelse med hensyn til at finde mamma cancer er værdiløs. 2. Overlevelse af brystkræft ændres ikke selvom der er undervist i selvundersøgelse som forebyggelse (Humphrey et al.2002) (Kösters and Gøtzsche 2003) Det skal dog ikke forhindre kvinder i at være opmærksomme på deres krop! 17
18 Pas på kvinderne! Slut på dette foredrag 18
Mammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs merePhd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereDATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereBLØDNINGSFORSTYRRELSER
22 årig kvinde kommer pga kraftige menstruationer. Hun sygemelder sig 4 dage hver måned. Der er mange mavesmerter samt hovedpine. Hun har PMS gener op til menstruationen. - Vil du lave undersøgelser? -
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs mereINDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING
PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereInformation om mandlig brystudvikling
Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereBrystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.
Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereMålepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 13. Version, 31-10-2016 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereObjektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål
Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereRISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT
RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereFunktionsattest ASK 230 Nakke/hals
Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereTil lægen (udfyldes af selskabet): Spørgsmål 12a og 12b i attesten bedes besvaret for en periode på [10] år forud for skadestidspunktet, som er:
FP 420 Funktionsattest - Brystryg og lænderyg Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Det er aftalt mellem Forsikring
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereOdense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark
Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereBRYSTKIRURGISKE TEKNIKKER
BRYSTKIRURGISKE TEKNIKKER Bo Sonnich Rasmussen Plastikkirurgisk afdeling V Herlev Hospital Agenda Kirurgiske indgreb i det kvindelige bryst Plastikkirurgi Brystkirurgi Onkoplastisk mammakirurgi Hvilke
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereCases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox
Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInformation om brystløft
Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereAnsvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg.
2 Diagnose Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Kirurgisk Udvalg og Radiologisk Udvalg. 2.1 Visitation og diagnostisk udredning 2.1.1 Generelt Visitation og diagnostisk udredning udgør væsentlige
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereTidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
Læs merePatientvejledning. Ultralydsscanning
Patientvejledning Ultralydsscanning Ultralydsscanning De fleste kender ultralyd fra graviditets scanning, men ultralyd kan også anvendes til undersøgelse af fx. maven, nyrer, testikler, led og muskler
Læs mereIndhold. Vores oplevelser 9 Du har et valg 17 1. Hvad skal vi med bioidentiske hormoner? 21
Indhold Vores oplevelser 9 Du har et valg 17 1. Hvad skal vi med bioidentiske hormoner? 21 Virkning uden bivirkning er det muligt? 21 Nu med ny, forbedret effekt! 26 Lægemidler kan ikke udbedre mangler
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mere