Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aalborg Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale studier. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i sprog og internationale studier, engelsk Normeret studietid: 180 ECTS Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, English Takst: Heltidstakst 1 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Aktivitetsgruppekoden er 6451 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsenn kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bachelorad- om et gangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Engelsk A - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B - Yderligeree et sprog på A-niveau, dog kun på B-niveau, hvis der er talee fortsættersprog. Danmarks Statistik: UDD 6618 AUDDD 6618 KOT: : ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediterings- jf. rapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk, ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk, skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i sprog og internationale studier, engelsk Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, English Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Engelsk A Side 1/2

4 Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6618 AUDD 6618 KOT: Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af adgangsbekendtgørelsens 11, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for internationale studier. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sprog og internationale studier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og internationale studier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i engelsk og internationale studier består af: Kernefaglige eksperter Professor Lars Magnusson, Ekonomisk-historiska institutionen, Uppsala Universitet Lars Magnusson er professor i økonomisk historie og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Uppsala Universitet. Han er også formand for Swedish Collegium for Advanced Studies (SCAS) og medlem af Kungliga vetenskapsakademien (KVA), og han har været gæsteprofessor i Göttingen, Paris og Firenze. Hans forskning har primært omhandlet generel svensk og global økonomisk historie, økonomisk idéhistorie og det moderne arbejdsmarked i Europa. Tidligere har han været vicerektor ved Uppsala universitet, ansvarlig for det Svenske Videnskabsråds (VR) særlige uddeling af forskningsmidler til globaliseringsforskning og har medvirket i en række ansættelsesudvalg både i Sverige og i andre lande. Professor Lars Fant, Institutionen för spanska, portugisiska och latinamerikastudier, Stockholms Universitet Lars Fant er Ph.d. i romanske sprog fra Uppsala Universitet. Udover sit professorat fungerer han som gæsteunderviser ved universiteter i eksempelvis Brasilien, Mexico, Venezuela og Argentina. Lars Fant forsker blandt andet i interkulturel kommunikation og andetsprog, ligesom han gennem tiden har været vejleder for en lang række ph.d.-studerende. Lars Fant har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende uddannelser. Aftagerrepræsentant Kontorchef Stig Berg Norsk, Norddanmarks EU-kontor Stig B. Norsk er uddannet cand.scient.adm. med speciale i internationale studier fra Aalborg Universitet i 1992 og har flere års erfaring med global og international udvikling på virksomhedsniveau samt stor erfaring med at arbejde med EU-forhold, særligt EU-programmer og politisk udvikling generelt. Siden 1999 har han varetaget den daglige ledelse af NordDanmarks EU-kontor, som er et servicecenter for offentlig og private virksomheder, der søger finansieringsmuligheder og kontakt- og vidensformidling inden for EU. Han er også ansvarlig for koordinationen af kontorerne i Aalborg og Bruxelles. Stig B. Norsk har tidligere deltaget i akkreditering af nye uddannelser. Studerende Stud.ling.merc. i engelsk og europæiske studier Trine Helledie, Copenhagen Business School Trine Helledie er bachelor i engelsk og international virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitetet. Hun har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende uddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. antallet af forskningspublikationer og VIP er i de enkelte forskningsgrupper 23. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - Metode i uddannelsen - Antallet af udenlandske studerende på uddannelsen 24. oktober 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Evalueringsprocedure for Studienævnet for Sprog og Internationale Studier, november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. censorkorps. 6. december 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. retskrav. 11. december 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. studieordningsramme og specialeramme. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. oktober 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens udmøntning af universitetets kvalitetssikringssystem er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Universitetet ansøger i forbindelse med akkrediteringen om at udbyde uddannelsens på engelsk med følgende begrundelse: Da en stor del af uddannelsens pensum og forelæsninger er på engelsk, og det forudsættes, at den studerende skal være i stand til at læse videnskabelig litteratur på engelsk, at drage fuldt udbytte af undervisning gennemført på engelsk og at kunne deltage aktivt i mundtlige diskussioner ansøges der om at udbyde uddannelsen på engelsk. Det Humanistiske Fakultet og Studienævnet for Sprog og Internationale Studier ønsker ligeledes at styrke uddannelsens internationale profil ved at udbyde uddannelsen på engelsk. (Dokumentationsmateriale, s. 103). 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke indgår i løbende dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Videre vurderer panelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi frafaldet på uddannelsen er stigende og mere end 33 % højere end på hovedområdet i Universitetet har ikke på nuværende tidspunkt undersøgt årsagerne til frafaldet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det vurderes, at universitetet er i løbende dialog med aftagere. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområderne, ligesom dens faglige profil vurderes at være i overensstemmelse med dens titel. Desuden vurderes uddannelsen at have et højt fagligt niveau og en struktur, der sikrer faglig progression. Endvidere vurderes universitetets kvalitetssikringssystem at være velfungerende og kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen fremover. Der er dog også nogle problematiske forhold på uddannelsen. Det vurderes således, at universitetet ikke er i løbende dialog med dimittenderne og ikke har dokumenteret, hvorvidt de % af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på en kandidatuddannelse ved AAU, fortsætter i videreuddannelse eller beskæftigelse. Desuden er årsagerne til det stigende frafald fra ikke blevet undersøgt. Der er dog i overensstemmelse med universitetets kvalitetssikringssystem iværksat flere tiltag på universitets-, fakultets- og uddannelsesniveau, som skal afdække årsagerne til frafaldet, og som skal styrke fastholdelsen af de studerende på uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau skal have - Viden om det internationale samfunds organisering og de sociale, kulturelle og politiske dynamikker, som påvirker internationale relationers udvikling, globalt og i udvalgte regioner - Viden om historiske udviklinger og begivenheder, som har formet betingelserne for international sameksistens, herunder internationale konflikter og deres politiske og kulturelle grundlag - indsigt i den rolle, engelsk sprog spiller i regionale, internationale og globale konflikt- og samarbejdsrelationer, herunder sprogs kulturelle og politiske betydning i et globaliseringsperspektiv - omfattende, teoretisk baseret indsigt i centrale problemområder, som konstitueres i kontaktfladerne mellem sproglige, kulturelle og politiske identiteter og interesser så som internationale menneskerettigheder, inter- og transnationale politiske institutioners rolle eller internationale konflikt- og samarbejdsrelationer - indsigt i grundlæggende principper for videnskabelig redelighed og i videnskabsetiske dilemmaer inden for uddannelsens faglige område. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal - kunne kommunikere præcist, effektivt og korrekt på engelsk under anvendelse af relevant fagterminologi samt beherske såvel akademiske som professionelle sprogbrugsformer (genrer) på engelsk - kunne anvende kulturanalyse og kulturviden som instrumenter til at fremme gensidig forståelse, udvikling og samarbejde i interpersonelle, organisatoriske og internationale sammenhænge - beherske de almindeligst anvendte human- og samfundsvidenskabelige metoder og redskaber samt kunne argumentere for metodiske valg i relation til konkrete problemstillinger. - kunne forholde sig analytisk og selvstændigt reflekteret til uddannelsens kerneområder, deres teorier og metoder - kunne analysere, udrede samt tilvejebringe relevant teoretisk og empirisk viden om problemer, der udspringer af sproglige, kulturelle/interkulturelle og internationale politiske forhold - være fortrolige med arbejdsformen problembaseret projektarbejde, herunder beherske strategier til at planlægge og gennemføre et projekt med udgangspunkt i en fagligt relevant problemstilling Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal: - kunne bidrage med viden om internationale politiske og interkulturelle forhold til løsning af fx analyse-, udviklings-, og strategiopgaver i såvel nationale som internationale institutioner og organisationer - kunne formidle teoretisk funderet viden og indsigt på et kommunikativt velfungerende og sprogligt korrekt engelsk under hensyntagen til målgruppe og formidlingskontekst - kunne fortsætte videnstilegnelse og kompetenceudvikling inden for det sproglige, kulturelle og politiske fagområde i en akademisk eller professionel kontekst - praktisk kunne anvende videnskabelige arbejdsmetoder så som analyse, teoretisk perspektivering og videnskabelig diskussion til at skabe vidensbaserede og velreflekterede grundlag for beslutningsprocesser - kunne erkende og vurdere videnskabsetiske problemstillinger og dilemmaer i relation til konkrete forskningsmæssige og professionelle arbejdsopgaver. (Studieordning, s. 58ff) 9

14 Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTSpoint. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. (Studieordning, s. 62f) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsen er tilknyttet et aftagerpanel, som også omfatter bacheloruddannelsen i spansk og internationale studier samt kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering. Panelet mødes en gang om året og har fem eksterne medlemmer, hvoraf en er professor på CBS, tre er ansat hos henholdsvis Udenrigsministeriet, DONG og Givskud Zoo, og den sidste er indehaver af Kvam Kommunikation (Dokumentationsrapport, s. 3f). Studienævnsformanden fungerer som formand for panelet, mens dekanen godkender deres arbejde og paneldeltagerne (Dokumentationsrapport, s. 3). På besøget forklarede ledelsen, at panelets arbejde og sammensætning løbende evalueres, og at det er en igangværende proces at styrke panelet. Referater af panelmøderne bliver sendt til fakultetet, som også har fokus på erfaringsudveksling. I september 2012 er der således afholdt et seminar med deltagelse af studienævnsformændene, prodekanen og kvalitetssikringsmedarbejdere fra fakultetet om erfaringer med brugen af aftagerpaneler, og hvor andre forhold kunne diskuteres på ledelsesniveau (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår videre, at aftagerpanelet i overensstemmelse med Det Humanistiske Fakultets regelsæt høres i forbindelse med studieordningsændringer. Ifølge dokumentationsrapporten og mødet med ledelsen har aftagerpanelet spillet en vigtig rolle i forbindelse med revisionen af uddannelsens studieordning, som trådte i kraft 1. september 2011 (Bilag 1C). Eksempelvis blev det fremhævet, at udviklingen af de studerendes metodiske kompetencer har fået en mere fremtrædende plads i studieordningen som følge af aftagerpanelets kommentarer. Universitetet nævner desuden, at der er en mere uformel kontakt og dialog med andre aftagere via de studerendes projektsamarbejder med virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 5). Derudover fremgår det, at studienævnet er i løbende kontakt med studienævnene for de kandidatuddannelser på AAU, som de fleste af bachelordimittenderne vælger at fortsætte på (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår ligeledes af dokumentationsrapporten, at studienævnet har været i kontakt med andre danske universiteter, som optager bachelorer fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 5f). Imidlertid gav ledelsen på besøget udtryk for, at denne kontakt foregår uformelt gennem censorarbejde og andre netværk. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvordan studienævnet ved, hvilke universiteter det er relevant at være i dialog med, da der ikke systematisk indsamles viden om, hvilke kandidatuddannelser på andre universiteter dimittenderne fortsætter på, jf. afsnittet Beskæftigelse nedenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens aftagerpanel og aftagere, samt at dialogen med aftagerpanelet anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet fremhæver, at bachelordimittenderne fortsætter på en række forskellige kandidatuddannelser, og der findes ikke én naturlig overbygning på uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 6). De fleste dimittender videreuddanner sig, og aftagere opnår dermed ikke kendskab til bachelordimittenderne alene på grundlag af deres bacheloruddannelse, men også på grundlag af deres kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen udgør en væsentlig kilde til information om uddannelsens kvalitet og relevans. 11

16 Ifølge universitetet foregår dialogen med dimittender i flere fora, eksempelvis gennem arrangementer om kandidatuddannelser. Her kan nuværende studerende få informationer om de kandidatuddannelser, som tidligere studerende har valgt at læse videre på. På den måde får de studerende på uddannelsen viden om deres muligheder for videreuddannelse. Det fremgår desuden, at studienævnet arbejder med at give de studerende grundig og brugbar information om bacheloruddannelsens profil og deres kandidat- og karrieremuligheder (Dokumentationsrapport, s. 6). Dernæst nævner universitetet, at de studerende på 1. og 5. semester i efteråret 2011 er blevet inddraget i fokusgruppeinterviews om uddannelsens profil og deres karrieremuligheder, og at studienævnet efterfølgende har brugt disse tilbagemeldinger til at arbejde med uddannelsesudvikling (Dokumentationsrapport, s. 6). Dette blev bekræftet af de studerende på besøget, som gav udtryk for, at der er blevet lyttet til deres tilbagemeldinger i forbindelse med studieordningsrevisionen i I forhold til studieordningsrevisionen fortalte ledelsen desuden, at der kommer mange informationer via studievejlederen om forhold, som de studerende ikke er tilfredse med, men der blev ikke givet konkrete eksempler. Endvidere fremhæves det, at der systematisk gennemføres en evaluering af den samlede uddannelse i forbindelse med semesterevalueringen på 6. semester. De dimitterende studerende bliver blandt andet spurgt til deres opfattelse af uddannelsens sammenhæng og progression samt karrierevejledning (Høringssvar, 10. januar 2013). Igennem uddannelsesevalueringen får SIS-uddannelserne et godt billede af de dimitterende studerendes vurdering af den samlede uddannelse, som systematisk behandles af studienævnet og danner grundlag for nævnets efterfølgende justeringer af uddannelsens moduler og disses indhold og indbyrdes placering. (Høringssvar, 10. januar 2013). Ligeledes nævnes det, at bacheloruddannelsens dimittender inviteres til at deltage i fakultetets kandidatundersøgelser, der gennemføres hvert 3. år. Svarprocenten blandt bachelordimittenderne har dog været meget lav, og det har derfor været svært at anvende resultaterne. Studienævnet og fakultetet arbejder på at øge svarprocenten, og der arbejdes også på at lave en undersøgelse målrettet fakultetets bachelordimittender (Høringssvar, 10. januar 2013). Endelig fremgår det, at der i efteråret 2012 er oprettet en LinkedIn-gruppe for uddannelsens dimittender, som de studerende kan melde sig ind i mod slutningen af uddannelsen for på den måde at bevare kontakten til uddannelsen og deres medstuderende. Det er uddannelsens håb, at dette forum vil være et yderligere redskab til systematisk fastholdelse af kontakten med dimittenderne. (Høringssvar, 10. januar 2013). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende på uddannelsen inddrages i den løbende udvikling af uddannelsen. Det er dog panelets vurdering, at de ovenstående eksempler ikke kan siges at udgøre en løbende dialog med dimittender til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, da målgruppen for dialogen er uddannelsens studerende eller dimitterende studerende. Panelet vurderer således, at den viden, som opnås fra de nuværende studerende, herunder dimitterende studerende, ikke kan give informationer om, hvilke elementer dimittenderne eventuelt mangler på deres kandidatuddannelse og i videre beskæftigelse. Beskæftigelse Universitetet anfører, at bacheloruddannelsen giver adgang til en række kandidatuddannelser både internt på AAU og på andre danske og udenlandske universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser over nyuddannedes beskæftigelse omfatter imidlertid ikke bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår, at den kommende koordinerede tilmelding til kandidatuddannelser vil give universitetet mulighed for systematisk at anvende oplysninger til at registrere bachelordimittendernes videreuddannelsesmønster (Høringssvar, 10. januar 2013). I dokumentationsmaterialet har universitetet brugt sine egne tal, som omfatter overgangsfrekvensen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, jf. tabel 1.1 nedenfor. Tallene omfatter 12

17 ikke overgangen til kandidatuddannelser på andre danske eller udenlandske universiteter. Som tabellen viser, er mellem 60 og 75 % af uddannelsens dimittender fra fortsat på en kandidatuddannelse på AAU. Tabel 1.1. Overgangsfrekvens fra bacheloruddannelsen til en kandidatuddannelse ved AAU i perioden År BA-dimittender Fortsat på en kandidatuddannelse ved AAU Antal Antal Andel ,5 % ,4 % ,5 % Note: Andelen af de studerende, som er fortsat på en kandidatuddannelse ved AAU, er udregnet af ACE Denmark. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 6. Universitetet anfører: Da der ikke findes en central (national) registrering af koblingen mellem bachelordimittender fra bestemte uddannelser og optag på forskellige kandidatuddannelser i Danmark og udlandet, kan der på nuværende tidspunkt ikke gives noget fuldstændigt billede af de resterende bachelorers videre uddannelsesmønster efter afsluttet BA i engelsk sprog og internationale studier. Det er imidlertid uddannelsens klare opfattelse, at samlet over 90 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 7). Som nævnt ovenfor har kontakten med andre danske universiteter, som optager bachelordimittenderne, ifølge ledelsen været uformel, og der foreligger således ikke dokumentation for, at dimittenderne er fortsat på kandidatuddannelser i Danmark eller udlandet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens opfattelse af dimittendernes videreuddannelse er baseret på meldinger fra studievejledningen og uddannelsens VIP er, der er involveret i vejledning og procedurer i forhold til de studerendes ansøgninger til kandidatuddannelser (Høringssvar, 10. januar 2013). Dette blev bekræftet på mødet med underviserne, hvor de forklarede, at de har en ret god idé om, hvor dimittenderne tager deres kandidatuddannelser, men at deres viden ikke er systematiseret. Underviserne er af den opfattelse, at omkring 1/3 af dimittenderne fortsætter på kandidatuddannelser i udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet ikke systematisk har indsamlet informationer om de bachelordimittender, som ikke vælger en kandidatuddannelse ved AAU. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt kan indhente tal for bachelordimittendernes beskæftigelsessituation fra centrale kilder, og at dette vil ændre sig med den kommende koordinerede tilmelding til kandidatuddannelser. Imidlertid må panelet foretage sine vurderinger på det foreliggende grundlag. Panelet kan således konstatere, at mellem 60 og 75 % af bachelordimittenderne i perioden er fortsat på en kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet. Panelet vurderer, at universitetet ikke har dokumenteret viden om, hvorvidt de resterende % af bachelordimittenderne har fundet beskæftigelse eller videreuddanner sig, da universitetet ikke systematisk har indsamlet informationer om det. Det er på den baggrund panelets vurdering, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. Relevant beskæftigelse Som det fremgår af ovenstående, kan universitetet redegøre for, at mellem 60 og 75 % af bachelordimittenderne er fortsat på en kandidatuddannelse på AAU i perioden Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke foreligger informationer om, hvorvidt de resterende % af dimittenderne opnår relevant beskæftigelse, herunder om de videreuddanner sig. 13

18 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke indgår i løbende dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Videre vurderer panelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens aftagerpanel og aftagere, samt at dialogen med aftagerpanelet anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-8 Bilag 1c. Mødereferat for aftagerpanelet, 2011 Høringssvar af 10. januar

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i engelsk sprog og internationale studier er opbygget af fagområdet internationale studier og fagområdet engelsk sprog. Instituttet rummer flere forskningsgrupper, i hvilke der bedrives forskning af relevans for disse fagområder. Internationale studier er i sig selv et interdisciplinært område, som omfatter såvel området internationale relationer og international politik som interkulturelle studier. Engelsk sprog opfattes bredt som sprog i grammatisk/lingvistisk forstand, kommunikation og diskurs. (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet har udarbejdet en tabel, som viser uddannelsens moduler, de fagansvarlige for modulerne, deres forskningsområder og de tilknyttede forskningsmiljøer. Eksempelvis er de fagansvarlige for modulet Internationale studier: teorier og metoder tilknyttet forskningsmiljøet CHI Contemporary History of Democracy and Democratization, mens de fagansvarlige for modulet Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk er tilknyttet LangLing Fremmedsprog og Sprogforskning (Dokumentationsrapport, s. 10ff). På besøget gav de studerende udtryk for, at de er klar over, hvad deres undervisere forsker i, og at underviserne bruger deres egne publikationer i pensum. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver, at Studienævnet for Sprog og Internationale Studier under Skolen for Kultur og Globale Studier har det formelle ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges af VIPmedlemmerne af studienævnet, mens de fagansvarlige står for tilrettelæggelsen af de specifikke moduler og fagområder (Dokumentationsrapport, s. 14). Underviserne forklarede på besøget, at der i lærergruppen foregår udvikling af pensum og faglige diskussioner med henblik på at skabe en fælles identitet for uddannelsen. På baggrund af redegørelsen og de vedlagte CV er på studienævnsmedlemmerne og uddannelsens fagansvarlige (Bilag 2a-r) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for det seneste akademiske år, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. VIP/DVIP-ratio for det akademiske år Kilde: Dokumentationsrapport, s

20 VIP/DVIP-ratioen for humaniora på landsplan var i 2010 på 2,95, og dermed er uddannelsens ratio væsentligt højere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har udarbejdet en tilsvarende tabel for stud/vip-ratioen, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. stud/vip-ratio for det akademiske år Kilde: Dokumentationsrapport, s. 15. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at anvendelsen af projektarbejde på alle semestre sikrer en tæt kontakt mellem studerende og undervisere, idet en projektvejleder får tildelt 10 timer pr. studerende (Dokumentationsrapport, s. 16). Jævnfør mødet med underviserne indgår afholdelse af eksamen dog også i disse timer. På besøget gav de studerende udtryk for, at de har god mulighed for kontakt til underviserne. Det blev nævnt, at der er 3 ugentlige office hours hvor de kan komme og spørge om alt. Tilbuddet benyttes dog i varierende grad af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en oversigt over antallet af forskningspublikationer opgjort dels for de 14 fagansvarlige på uddannelsen og dels for 11 af forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen (Bilag 2s; Supplerende dokumentation, 5. oktober 2012). Tabel 2.3. nedenfor gengiver oversigten for de fagansvarlige på uddannelsen. Tabel 2.3. Oversigt over forskningspublikationer for de 14 fagansvarlige i perioden Forskningsmiljø Publikationstype Tidsskrift Uddannelsens tilrettelæggere niveau 2 Tidsskrift niveau 1 (14 VIP) Tidsskrift peer review Andet I alt Note 1: Kategorien Tidsskrift peer review omfatter bøger (monografier, rapporter), bogbidrag (bidrag til antologier, konferencebidrag i proceeding), doktordisputatser og patenter. Note 2: Kategorien Andet omfatter antologier, ph.d.-afhandlinger og øvrige forskningspublikationer. Kilde: Bilag 2s; Supplerende dokumentation, 5. oktober Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at antallet af peer reviewed publikationer for de 14 fagansvarlige på uddannelsen ikke er højt i betragtning af antallet af VIP, som har bidraget til dem. Samtidig bemærker pane- 16

21 let, at de 14 fagansvarlige har produceret en betydelig mængde publikationer, som ikke er peer-reviewed, og at der herunder kan tælles flere hele bøger (Bilag 2a-r; Bilag 2s). Det er samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2a-r. CV er på uddannelsens tilrettelæggere Bilag 2s. Relevante BFI forskningspublikationer Supplerende dokumentation af 5. oktober

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Ifølge studieordningen giver den gennemførte uddannelse ret til den danske betegnelse BA i sprog og internationale studier, engelsk og den engelske betegnelse Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, English (Studieordning, s. 60). Som nævnt i kriterium 2 er uddannelsen opbygget af fagområdet internationale studier og fagområdet engelsk sprog. Universitetet anfører, at fagområdet internationale studier i sig selv er tværfagligt og omfatter internationale relationer, international politik og historie. I tillæg hertil er der på bacheloruddannelsen valgt en bred forståelse af internationale studier til også at omfatte humanistiske fagområder som kulturstudier og interkulturel kommunikation (Dokumentationsrapport, s. 17). Desuden fremgår det, at uddannelsen er opbygget, så den indeholder 105 ECTS-point inden for internationale studier, 35 ECTS-point inden for engelsk sprog og 40 ECTS-point inden for tværgående moduler såsom bachelorprojekt, metodefag og valgfag (Dokumentationsrapport, s. 17f). Akkrediteringspanelet bemærker, at 20 ud af de 35 ECTS-point inden for engelsk sprog omhandler diskursstudier, jf. også kriterium 4. Desuden bemærker panelet, at uddannelsens titel giver indtryk af en mere ligelig fordeling mellem fagområderne internationale studier og engelsk sprog, herunder et mere sprogvidenskabeligt indhold, end fagelementerne understøtter. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har udarbejdet en tabel, hvor kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en bacheloruddannelse sammenstilles med uddannelsens kompetenceprofil. Tabel 3.1 gengiver et uddrag af denne tabel. Tabel 3.1. Kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Viden om det internationale samfunds organisering og de sociale, kulturelle og politiske dynamikker, som påvirker internationale relationers udvikling, globalt og i udvalgte regioner Færdigheder Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Indsigt i den rolle, engelsk sprog spiller i regionale, internationale og globale konflikt- og samarbejdsrelationer, herunder sprogs kulturelle og politiske betydning i et globaliseringsperspektiv [Den studerende skal ] kunne forholde sig analytisk og selvstændigt reflekteret til uddannelsens kerneområder, deres teorier og metoder 18

23 Kompetencer Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Note: Uddrag af tabel udarbejdet af universitetet. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 19ff. kunne fortsætte videnstilegnelse og kompetenceudvikling inden for det sproglige, kulturelle og politiske fagområde i en akademisk eller professionel kontekst Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til uddannelsen følger de område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav fastsat i Adgangsbekendtgørelsen og omfatter en bestået gymnasial eksamen med Dansk A, Engelsk A, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) (Dokumentationsrapport, s. 22). Universitetet ønsker i forbindelse med akkrediteringen at ændre uddannelsens sprog til engelsk, hvorved kravet om Dansk A frafalder (Dokumentationsmateriale, s. 100). Om sammenhængen mellem adgangskravene og det faglige niveau inden for internationale studier skriver universitetet, at der på de første fem semestre sker en indføring i de forskellige discipliner, som indgår i det tværfaglige område internationale studier ( ) [samt en opbygning af] den studerendes kendskab til de væsentligste teorier og metodiske tilgange. (Dokumentationsrapport, s. 22). Med hensyn til de studerendes engelsksproglige kompetencer fremgår det, at Det er en forudsætning, at studerende skal være i stand til at læse videnskabelig litteratur på engelsk, drage fuldt udbytte af undervisning gennemført på engelsk og kunne deltage aktivt i mundtlige diskussioner på engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 22). De skriftlige kompetencer på engelsk opbygges fra uddannelsens start gennem faget Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 22). De studerende gav på besøget udtryk for, at det mundtlige engelskniveau blandt deres medstuderende grundlæggende er højt ved uddannelsens start. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet anfører, at uddannelsens to fagområder så vidt muligt indgår i samspil med hinanden i hvert semester, og at uddannelsens struktur følger principperne bred introduktion faglig dybde inden for områder fastsat af uddannelsen og endelig specialisering inden for områder valgt af den studerende. (Dokumentationsrapport, s. 23). Det fremgår således, at de studerende i løbet af første studieår dels får en bred indføring i henholdsvis internationale studier og engelsk sprog, og dels gøres i stand til at gennemføre studiet via de mere redskabsorienterede fag PBL og Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk på 1. semester samt Sociale og humanistiske teorier og metoder på 2. semester. På 3., 4. og 5. semester arbejder de studerende med internationale relationer, kulturel globalisering og organisationsstudier sideløbende med sproglige eller metodiske fag. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, et regionalt studie og valgfag, hvor de studerende får mulighed for at specialisere sig i en ønsket retning (Dokumentationsrapport, s. 23). Det fremgår videre, at projektmodulet på hvert semester har fokus på teorier og metoder inden for den overordnede ramme, og at dette kursus skal bestås, før de studerende kan påbegynde projektarbejdet (Supplerende dokumentation, 23. oktober 2012). Desuden fremhæver universitetet, at kravene til de studerendes præstationer stiger igennem uddannelsen. Dette eksemplificeres ved en sammenligning af kravene til projekterne, som opsummeres med, at der sker en skærpelse af kravene i retning af større selvstændighed i forhold til valg af videnskabeligt problem, i 20

25 valg af teoretisk og analytisk tilgang og skærpede krav til kvaliteten af den videnskabelige formidling. (Dokumentationsrapport, s. 34). Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende på besøget gav udtryk for, at de mangler en bedre introduktion til videnskabelig metode på 1. semester, inden de skal skrive det første projekt. Til dette forklarede ledelsen, at der har været mange overvejelser om, hvornår videnskabelig metode skal introduceres for de studerende. Ledelsen påpegede således, at hvis det placeres for tidligt, er det svært at fastholde de studerendes interesse, fordi de ikke har et overblik og en grundlæggende forståelse for forskellige metoder, herunder i hvilke sammenhænge en metode skal vælges frem for en anden, og hvilke konsekvenser det valg har. Derfor er det blevet valgt, at videnskabelig metode først introduceres fra 2. semester. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen har overvejet placeringen af metodefag på uddannelsen, men samtidig bemærker panelet, at der kan være behov for en dialog mellem underviserne og de studerende på 1. semester om uddannelsens struktur, placeringen af metodefag og forventningerne til de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en tabel for at vise, hvordan fagelementernes læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Uddrag af tabellen gengives i tabel 4.1. Tabel 4.1. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen Fagelementernes læringsmål Viden Introduktion til internationale studier: teorier og metoder Viden om det internationale samfunds organisering og de sociale, kulturelle og politiske internationale studier, herunder viden om Inter- - grundlæggende teorier og metoder inden for dynamikker, som påvirker internationale relationers udvikling, globalt og i udvalgte regioner om de discipliner, som indgår i faget (politik, nationale Studier som et tværdisciplinært felt og kultur, økonomi mv.) Færdigheder Kompetencer Indsigt i den rolle, engelsk sprog spiller i regionale, internationale og globale konflikt- og samarbejdsrelationer, herunder sprogs kulturelle og politiske betydning i et globaliseringsperspektiv [Den studerende skal ] kunne forholde sig analytisk og selvstændigt reflekteret til uddannelsens kerneområder, deres teorier og metoder kunne formidle teoretisk funderet viden og indsigt på et kommunikativt velfungerende og sprogligt korrekt engelsk under hensyntagen til målgruppe og formidlingskontekst Note: Uddrag af tabel udarbejdet af universitetet. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 25ff. Nutidige sociale og politiske diskurser - sprogets rolle i forhold til nutidige sociale og politiske problemstillinger som fx køns-, etnicitets- og racemæssige relationer og inden for sociale og politiske områder så som institutioner, medier, migration og integration - forholdet imellem sprog, kultur, identitet og magt i samfundet i forhold til det engelske sprog. Human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder - på et grundlæggende niveau at kunne redegøre for metodologiske og videnskabsteoretiske overvejelser i relation til konkrete forskningsmæssige problemstillinger Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk - at anvende sin grammatiske viden i den praktiske sprogproduktion og i udviklingen af den praktiske udtryksfærdighed - at formidle et fagligt stof overskueligt og kommunikativt velfungerende på engelsk 21

26 Akkrediteringspanelet bemærker, jf. kriterium 3, at det sprogvidenskabelige indhold i uddannelsen udgør 35 ECTS-point, hvoraf 20 ECTS-point omhandler diskursstudier. Det er dog panelets vurdering, at læringsmålene for de tre sprogvidenskabelige fag Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk, Kommunikation og grammatik på engelsk samt Engelsksproget kommunikation i multisproglige kontekster understøtter kompetenceprofilens mål for sprogligt niveau, herunder at de studerende skal kunne formidle teoretisk funderet viden og indsigt på et kommunikativt velfungerende og sprogligt korrekt engelsk under hensyntagen til målgruppe og formidlingskontekst, jf. tabel 4.1. Desuden lægger panelet vægt på, at både undervisning og eksamener foregår på engelsk, og at de studerende på besøget fortalte, at de føler sig i stand til at formulere sig på højt niveau på engelsk, både skriftligt og mundtligt. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at de studerende anbefales at placere et eventuelt udlandsophold på 4. eller 5. semester. I den forbindelse anfører universitetet: Ved godkendelse af de studerendes fagsammensætning på det udenlandske universitet lægges vægt på, at de valgte fag understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. (Dokumentationsrapport, s. 43). Dette blev bekræftet af både underviserne og de studerende på besøget. Underviserne forklarede, at der ved et udlandsophold på 4. semester eksempelvis er fokus på at sikre, at de studerende får et fag, der modsvarer metodefaget Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, og en studerende havde oplevet at skulle ændre sit fagvalg for at sikre understøttelsen af kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Nedenstående tabel 4.2 viser frafaldet efter første år på bacheloruddannelsen i perioden Tabel 4.2. Frafald efter uddannelsens 1. år i perioden Kilde: Dokumentationsrapport, s. 35. Som tabellen viser, er antallet og andelen af frafaldne studerende steget i den opgjorte periode, og i 2011 er frafaldet mere end 33 % højere end på hovedområdet. I dokumentationsrapporten nævnes flere mulige årsager til frafaldet. Det fremgår således, at uddannelsen sigter mod et højt fagligt niveau, både med hensyn til indholdet, akademiske arbejdsmetoder og det sproglige niveau. Det forventes, at den studerende også stiller høje krav til sig selv og ønsker at opnå den højst mulige kvalitet i sit eget arbejde, hvad enten det drejer sig om dybtgående viden inden for et område eller den sproglige formidling heraf. (Dokumentationsrapport, s. 36). Fokusgruppeinterviews med studerende på 1. og 5. semester har desuden vist, at kombinationen af sprog og internationale studier opfattes som attraktivt på grund af tværfagligheden og relativt mange kandidatuddannelsesmuligheder. Universitetet prioriterer derfor at tydeliggøre for de studerende og for kommende studerende, at der stilles krav om en betydelig arbejdsindsats og gode akademiske forudsætninger for at kunne klare uddannelsen. [I]nformation og vejledning er de væsentligste metoder til at ændre sammensætningen af studenterpopulationen, således at studerende, som reelt ikke har den nødvendige motivation eller tilstrækkelige vidensmæssige forudsætninger, heller ikke ønsker at søge uddannelsen. I studienævnets strategi- og handlingsplan (jf. bilag 4b) er det derfor også et satsningspunkt at arbejde med det adgangsgrundlag, de studerende optages på, og det er samtidig under overvejelse at indføre adgangsbegrænsning på basis af de studerendes karakterkvotient. (Dokumentationsrapport, s. 36). 22