Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

Transkript

1 Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser FSK Landskursus 2013 Karen Marie Dalgaard Forsker og projektleder Pallia&vt Videncenter (PAVI)

2 Palliativt Videncenter Statens Ins&tut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Formål At sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i det palliative felt i Danmark

3 Indkredsning af dagens tema Hvem er de pallia&ve pa&enter? Pallia&ve forløb og overgange? Barrierer for iden&ficering At overkomme nogle barrierer - Tværfaglige pallia&onskonferencer

4 Referencer Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2012 WHOs mål 2002 Dalgaard (2013): Early integra&on of pallia&ve care in hospitals - a systema&c review on methods, barriers and outcome. I: Pallia%ve & Suppor%ve Care. In press Dalgaard (2010): Projekt lindrende indsats, Evaluerings- rapport, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Dalgaard (2007): At leve med uhelbredelig sygdom

5 WHO I Den pallia&ve indsats har &l formål at fremme livskvaliteten hos pa&enter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem,dlig diagnos,cering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO,2002

6 WHO II Kan indsæ]es,dligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som fx kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplika&oner WHO,2002

7

8 Anbefalingerne (SST, 2011) Målgruppe Hvem er de pallia&ve pa&enter? - Livstruet syge + pallia,ve behov (SST, 2011) Dalgaard 2013

9 Den pallia&ve målgruppe Interna&onale anbefalinger - Prognos,cering Advanced disease (non- curable, progressive, life- limi&ng) - Tidsperspek,v (restleve&d 1 år) - Behov/symptombyrdeà sen iden&ficering 1. Udviklet diagnose specifikke kliniske guidelines (24 2.Helbredende behandling er afslu]et (&lstanden life- threatening, non- curable, progressive ) (Gaertner et. al )

10 International Journal of Palliative Nursing 2010, 16(2):87-92

11 Livstruet syge - pallia&ve behov? - En kri&k WHO - bruger begrebet pallia,ve approach (behov for omsorg og lindring - relevant for alle pa&enter) Intenderet kura&v indsats uforenlig med pallia&v &lgang/ approach (fx hverken fremskynde eller udsæ]e døden) Pallia&v indsats og livsforlængende behandling kan forenes (Pallia&ve care is applicable early in the course of illness, in conjunc&on with other therapies that are intended to prolong life)

12 Anbefalingerne (SST, 2011) Forløb Den,dlig pallia,ve fase (år) - målrelet livsforlængende behandling og pallia,v indsats (rehabilitering, pallia&on og det meningsfulde ) Den sene pallia,ve fase (måneder) - ak,v sygdomsrelet behandling ophørt - pallia&v indsats ( approach ) hovedfokus Den terminal fase (dage/uger) - pa,enten uafvendeligt døende - (al livsforlængende behandling ophørt)

13 Tre progressive faser pallia&on - interna&onal fortolkning 1. Disease- directed ( 3-12 mdr.) 2. Symptom- oriented (< 3 mdr.) 3. Terminal (death imminent) Trajkovic- Vidakovic et. al. 2012

14 At iden&ficere målgruppe - og forløb Målgruppe: Den pallia&ve indsats re]er sig mod pa&enter med uhelbredelig sygdom, der medfører døden indenfor en kortere eller længere &dshorisont Kliniske faser:. I et uhelbredeligt sygdomsforløb kan man tale om flere overgange eller faser mod døden: Den,dlige pallia,ve fase (ak&v sygdomsbehandling) Den sene pallia,ve (ak&v symptomlindring) Terminalfasen (døden) Dalgaard 2007;2010

15 Defini&on Den &dlige pallia&ve fase Pa&enten er uhelbredelig syg Pt. får/kan få an&neoplas&sk behandling med sygdomskontrol/ livsforlængelse som mål Får /kan få anden livsforlængende behandling Rummer elementer af pallia&on (fx symptomlindring, samtale) Tilstanden kan typisk vare år

16 Interven&on Den &dlige pallia&ve fase Fokus på meningsfuld forlængelse af livet Interven&on har sygdomskontrol/ livsforlængelse og rehabilitering som mål Samtale/informa&on med pa&ent og pårørende om uhelbredelig sygdom Vurdere behov og ini&ere relevant hjælp og stø]e &l pa&ent (og pårørende)

17 Defini&on Den sene pallia&ve fase Pa&enten er uhelbredelig syg Får/kan få an&- neoplas&sk behandling, der har sygdomskontrol/livsforlængelse som mål Anden livsforlængende behandling kan være relevant Pallia&on som &lgang essen&el Tilstanden varer typisk måneder

18 Interven&on Den sene pallia&ve fase Interven&on har lindring og livskvalitet som mål Overvej ru,nemæssig monitorering af pa&enten (fx blodprøver, undersøgelser, BT, puls, temp.) Samtale og informa&on med pa&ent og pårørende om det lindrende behandlingssigte Tag s&lling &l, om der er livsforlængende interven&oner, som bør undlades (fx genoplivning, ICU, sondeernæring)?

19 Defini&on Den terminale fase Pa&enten er uafvendeligt døende Al livsforlængende behandling ophører Tilstanden fører &l døden indenfor dage, få uger

20 Interven&on Den terminale fase Livsforlængende behandling ikke aktuel Symptomlindring &l den døende pa&ent a. Pallia&onsmappen - Liverpool Care Pathway b. Kliniske retningslinjer (fx medicinomlægning, lindring dyspnoe, terminal uro/angst, sekret øvre luhveje, kvalme/ opkastning Samtale og informa&on med pa&ent og/eller pårørende

21 Barrierer for iden&ficering af pallia&ve cancer pa&enter Interna&onale erfaringer (Dalgaard 2013) - barrierer især personale- specifikke 1. Formulere og kommunikere prognos&sk informa&on - læger har poor prognos%c skills (overes&merer med factor 3-5) - lægers holdning à undgår/er &lbageholdende 2. Konceptuel forståelse pallia&on (= terminal care)

22 Projekt lindrende indsats - barrierer i den samlede personalegruppe 1) Kræver opbremsning og bevidst erkendelse i personalegruppen 2) Tilbageholdenhed og berøringsangst 3) Pa&entens forventninger 4) Pårørendes forventninger 5) Begrænset &d 6) Begrænset kon&nuitet i personalegruppen 7) Organisering af sygeplejen sengeafdeling 8) Uforudsigelighed ved (hæmatologiske) kræhsygdomme 9) Behandlingstradi&oner (i hæmatologien) 10) Personlige holdninger og &lbøjeligheder 11) Problemer omkring det tværfaglige samarbejde 12. Forskellige synsvinkler i pleje - og lægegruppen forenes ikke

23 Fund evaluering projekt lindrende indsats Basale fundamenter Iden&ficering af den pallia&ve målgruppe og kliniske faser i pallia&ve forløb Etablering af fælles tværfaglige mål (især for splp.) Kompetenceudvikling Eksterne læringskontekster skaber ikke i &lstrækkelig grad udvikling i klinisk praksis Kombineres med &ltag som overkommer personlige, kollegiale og organisatoriske barrierer

24

25 Implementering Tværfaglig à flerfaglige pallia&onskonferencer - ½ &me x 2/uge - Læger, plejepersonale og KMD - Senere præst, socialrådgiver, fysio - og ergoterapeut Diskutere 1-2 konkrete pa&enoorløb - Uhelbredelig syg? Fase? Interven&on? Diskussionsredskab udarbejdet (12 spg.mål).

26 Diskussions redskab: Spørgsmål 1. Er pa&enten uhelbredelig syg? 2. Får pa&enten an&neoplas&sk behandling mhp sygdomskontrol/ livsforlængelse? 3. Hvis ja, er det stadig aktuelt? 4. Gives anden livsforlængende behandling? 5. Hvis ja, er det stadig aktuelt? 6. Er der livsforlængende behandling, som bør undlades? 7. Hvordan vurderes pa&entens livshorisont &dsmæssigt? 8. Ved teamet hvor pa&ent og pårørende selv befinder sig i forløbet? 9. Hvis ved ikke, gennemføres samtale med pa&ent og pårørende ved 10. Hvilken pallia&v fase vil teamet indplacere pa&enten i? - den &dlige pallia&ve, sene - terminale fase 11. Enighed i det tværfaglige team om indplacering i pallia&ve fase? 12. Hvilke konsekvenser får beslutninger for den frem&dige interven&on?

27 Op&meret afdelingens konferencekultur - Faglighed øget à Læger: Nuanceret debat, mere kvalificeret beslutnings - g undlag à Splp: Etablering af fælles tværfaglige mål/overskride grænser, nuanceret sprog, s&lle de rig&ge spørgsmål, holde fast i diskussionen, fokus på både behandling og pallia&on - Samarbejdsklima (gensidig forståelse, anerkendelse, respekt for faglighed og synspunkter, færre konflikter) - Struktur (planlægning, koordinering, disciplineret fremmøde, mødeleder)

28 Projekt Hæmatologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Konference/Opl %c3%a6g2astrid.sflb.ashx Kontaktperson: Astrid Lindman, klinisk sygeplejespecialist, cand. scient. san., Hæmatologisk Afdeling R, Kræft- og Inflammationscentret, Aarhus Universitetshospital.

29 Hæmatologisk Afdeling, Århus udbygget erfaringer fra ASS Struktur + forberedelse &l konferencer Samtale med p]. før og eher Kompetente interne mødeledere Supervision på samtaler og mødeledelse

30 Tak for opmærksomheden