Fællesskrift CLAUS NIELSEN LITTERATURHISTORIEN OG DEN DYBE LÆSNING
|
|
- Thor Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskrift 14 CLAUS NIELSEN LITTERATURHISTORIEN OG DEN DYBE LÆSNING
2 2 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 2014 LITTERATURHISTORIEN OG DEN DYBE LÆSNING AF CLAUS NIELSEN, LEKTOR, VUC-&HF NORDJYLLAND Det bedste er stilheden bogsidens stilhed hvorfra den læsende løfter blikket og ganger syv liniers lydløse rislen op til et Bibliotek af Stilhed Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste, 2002 I starten af 1882 modtog den tyske filosof Friedrich Nietzsche et eksemplar af den dansk producerede skrivekugle udviklet af Malling Hansen. Nietzsche havde bestilt den på grund af et stadig dårligere syn, og Malling-Hansens skrivekugle en forløber til skrivemaskinen var på det tidspunkt den hurtigste skrivemaskine der var udviklet. Med Malling-Hansens skrivekugle kunne Nietzsche fortsætte sine filosofiske tanker og nedskrive dem i den strøm af bøger der kom i løbet af 1880-erne. En af Nietzsches bedste venner forfatteren og komponisten Heinrich Köselitz havde dog bemærket at det var som om Nietzsches skrivestil havde ændret sig. Det var som om den var blevet tættere og mere telegramagtig. Nietzsche var enig og mente at vores skriveredskaber påvirker den måde vi udvikler vores tanker på og den måde vi skriver på. Nietzsche havde utvivlsomt ret i at skriveredskaberne påvirker vores tanker. Samtidig påvirker medier generelt vores måde at skrive, læse og tænke på. Og det har naturligvis betydning i et fag som dansk hvor læsning og skrivning er helt central. Og spørgsmålet er hvordan det væld af nye medier vi er udsat for, påvirker os. Dansk et dannelsesfag under pres Tidligere var dansk det store dannelsesfag, og litteraturen dansk litteraturhistorie var et meget vigtigt element i dannelsesprocessen. I dag er det vanskeligt at begrunde en litteraturhistorisk læsning ud fra et dannelsesperspektiv alene. Et ældre dannelsesideal hvor det gav prestige at kende centrale danske forfattere, holder ikke i dag. Det er lige før at det kan virke latterligt at kunne detaljerede dele af den litteraturhistoriske tradition. I gamle dage og det er som bekendt før reformkomplekset 2005 var dansk næsten primært et litteraturfag. Litteraturlæsning og litteraturhistorisk læsning fyldte langt størstedelen af undervisningen. Det betød at elever og kursister fik en ganske grundig litteraturhistorisk undervisning. I dag består danskfaget også af andre dele, og det betyder at der er markant mindre plads til den litteraturhistoriske del. 1 Alligevel hedder det som det første i formålsparagraffen både på hf og stx: Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. Hvad der ligger i det dannelsesmæssige her foldes ikke ud. Det må således være op til tolkning, og måske ligger det gamle litteraturhistoriske dannelsesideal stadig og spøger. Man taler imidlertid i dag også om digital dannelse. Og hvad mon det mere præcist er, og hvordan passer det ind i formålsparagraffen? For professor ved DPU Lars Henrik Schmidt er dannelse i dag den proces, hvor man overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden. Man dannes ved at blive en del af noget større. Samtidig med at du bliver mere end dig selv, bliver du mere dig selv. 2 En opfyldelse af dette dannelsesideal vil bl.a. kunne ske ved at læse litteratur og litteraturhistoriske tekster. Her kan man møde andre verdener,
3 2014 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 3 andre måder at tænke på og andre erfaringshorisonter. Man kan møde noget der er større og anderledes end en selv. Imidlertid er den måde at læse på der kræves for at læse litteraturhistoriske tekster, under stærkt pres. Det handler om at evnen til dybdelæsning og til grundig nærlæsning er for kraftigt nedadgående. Internettets flimrende forvirring Den tidligere nævnte historie om Nietzsche og Malling-Hansens skrivekugle findes i den amerikanske fagbogsforfatter Nicholas Carrs bog The Shallows. How the internet is changing the way we think, read and remember fra 2010 ( Shallows kan oversættes til overfladiske). En af hovedpointerne i denne spændende fagbog er at internettet er en ny teknik der grundlæggende forandrer vores måde at tænke på. Internettet indebærer nogle kognitive ændringer i hjernen. Nyere forskning viser at hjernen kan forandre sig gennem hele livet, og den måde vi tænker, opfatter og handler på forandres igennem den måde vi lever på. Med internettets nærmest omsiggribende betydning i dag har det fået en stor betydning for vores evne til at tænke. Med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkekunsten udviklede mennesket en evne til stille indadvendt læsning deep reading hedder det i bogen. Evnen til at tænke abstrakt og til at fastholde længere og mere komplicerede argumentationsrækker udvikledes. Sprog med abstrakte begreber blev mere udviklet, og dermed udvikledes menneskets bevidsthed. Dette var med til at udvikle synet på og erfaringerne med den omgivende verden. Imidlertid er der sket det at evnen til dybdelæsning, til fordybelse og til stille indadvendt tankevirksomhed med internettets invasion er ved at gå tabt. Det er en af bogens hovedpåstande. Aldrig har der været et medie der i den grad forvirrer og forstyrrer vores opmærksomhed. Mange psykologiske og neurobiologiske undersøgelser viser at når vi går online, bevæger vi os ind i et miljø der fremmer flygtig læsning, hurtig og distraherende tænkning og overfladisk læring. Nettet fremmer et system af hurtige meddelelser og hurtig respons, og dette bevirker at der ikke er tid til omtanke og overvejelser. Nettet tilbyder hele tiden muligheder for at tjekke mail, Facebook, Twitter, hjemmesider osv. Undersøgelser og erfaringer viser at langt de fleste netbrugere meget ofte lader sig forstyrre i det de er i gang med. Et modargument kan være at man jo kan lade være med at lade sig forstyrre, eller at man kan slå mailadgang, adgang til sociale medier m.m. fra. Realiteten er imidlertid at det gør man ikke. Nettet er i sin grundlæggende struktur et system fyldt med afbrydelser, en maskine gearet til splittet opmærksomhed. Og hver gang vi skifter opmærksomhed, skal vores hjerne genorientere sig, hvilket yderligere belaster vores mentale ressourcer. Vi vil afbrydes fordi hver afbrydelse tilsyneladende tilbyder værdifuld information. At afholde sig fra in- formationerne kan betyde at man er uden føling med hvad der foregår, og man kan føle sig socialt isoleret. En yderligere mental belastning er at når vi læser på nettet, skal vi ofte tage stilling til om vi vil bevæge os ud af forskellige links, og dette afholder hjernen fra arbejdet med at fortolke tekster eller andre informationer. Nettets kakofoni af stimuli kortslutter både bevidste og ubevidste tanker og afholder vores tankegang fra at tænke dybt eller kreativt. Eksperimenter viser at netbrug medfører ændringer i hjernen i prefrontal cortex. Prefrontal cortex er den del af hjernebarken der indeholder hjerneområder som er med til at planlægge intelligent adfærd og meget højere tankevirksomhed. Arbejdshukommelse og langtidshukommelse Et for mig at se ganske alvorligt problem er at de mange forstyrrelser netbrug medfører, har følgevirkninger for forholdet mellem arbejdshukommelse og langtidshukommelse. Arbejdshukommelse er den bevidste hukommelse vi bruger i det vi laver i løbet af dagligdagen. Vores arbejdshukommelse indeholder det vi behandler her og nu. Vores langtidshukommelse rummer den generelle viden vi har, og som vi skal bruge i de daglige gøremål. Carr kalder arbejdshukommelsen for en notesblok, mens langtidshukommelsen er et arkiveringssystem. Når vi skal tænke over noget vi tidligere har lært eller erfaret, skal vores hjerne transformere hukommelse/viden fra langtidshukommelsen tilbage til arbejdshukommelsen så vi kan arbejde med det. Langtidshukommelse rummer komplekse begreber og skemaer vi skal bruge til at kunne tænke dybt og udfoldet. Dybden af vores intelligens afhænger af vores evne til at transformere informationer fra arbejdshukommelse til langtidshukommelse og indarbejde dem i begrebslige skemaer. Arbejdshukommelse kan kun indeholde få informationer, og det er derfor vigtigt at den ikke bliver overbelastet. Passagen mellem arbejdshukommelse og langtidshukommelse er en flaskehals i vores hjerne. Carr sammenligner informationsflowet fra arbejdshukommelse til langtidshukommelse med at fylde et badekar med et fingerbøl. Når vi læser en bog foregår informationsstrømmen stille og roligt, og vi kan skabe de vigtige associationer der er afgørende for skabelsen af de begrebsskemaer vi har brug for for at forstå. Informationsstrømmen udefra til arbejdshukommelsen kaldes kognitiv påfyldning ( cognitive load ). Når påfyldningen overstiger hjernens evne til at opbevare og behandle informationerne, er vi ude af stand til at lave forbindelser med de informationer der ligger i langtidshukommelsen. Vores evne til at lære mindskes, og vores forståelse forbliver overfladisk. (Dette sammenlignes med ADHD). Eksperimenter har vist at når vores arbejdshukommelse når sin grænse, bliver det vanskeligere at skelne relevante informationer fra irrelevante informationer. Vi bliver mindless consumers of data (s. 125).
4 4 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 2014 Eksperimenter afslører også at hypertekstlæsere ofte har glemt hvad de har læst. Folk der i et eksperiment havde læst lineære tekster kunne forstå mere, huske mere og lære mere end de der havde læst tekster med links. Undersøgelser har endvidere vist at jo flere links en tekst rummer, jo mindre bliver der forstået af teksten. Meget af hjerneaktiviteten under læsningen er optaget af at afgøre om der skal linkes eller ej. Studier har vist at læsning på nettet minder om et F. Man skimmer ned over en side og lader blikket hurtigt glide ud til af forskellige linjer. Folk bruger ca. 20 sekunder på en web-side før de bevæger sig videre til den næste. Når det går højest, læses en til to sider før man bevæger sig til næste. Vi forsøger at indhente så mange informationer som vores øjne og fingre kan nå at få fat i. Man opøver evnen til at skimme tekster. Det er i en række sammenhænge en god evne. Men den tid der bruges på dybdelæsning og koncentreret læsning falder drastisk. At skimme er blevet den dominerende måde at læse på. Multitasking og koncentration Vi lever i en tid og kultur hvor multitasking er en del af mange menneskers hverdag. Med smartfonen som en integreret del af kroppen tjekkes der konstant mail, Facebook-opdateringer, diverse hjemmesider osv. Mange påstår at de sagtens kan multitaske og man oplever ofte i klasserummet at elever påstår at de følger med og hører efter selv om de også er på diverse sociale medier. Et banalt tjek viser at den påstand ikke holder. Men mange undersøgelser har også vist at man mister meget indlæring ved at multitaske. Man snakker ligefrem om afbrydelsesforskning. En del af denne forskning refereres i videnskabsjournalisten Lone Franks artikel Hvor kom jeg fra Her bliver det slået fast at multitasking er vejen til at reducere hjernens kapacitet mens stressniveauet øges. En test mellem folk der multitaskede og folk der løste én opgave ad gangen viste at uafhængigt af hvilken type opgaver der var i spil, gik det konsekvent hurtigere at løse dem en ad gangen. Det tog 40 % længere tid med multitasking. Til gengæld satte multitaskning gang i kroppens produktion af stresshormoner som kortisol og adrenalin. Jo mere man multitaskede og jonglerede med sine håndholdte apparater i hverdagen, jo ringere klarede man forskellige test. Multitaskerne opnår ikke meget andet end at dirigere lærdommen uden om langtidshukommelsen, og så foregår der ingen reel lærdom. Multitaskning og netbrug er med til at svække hukommelsen. Et modargument man indimellem hører er at vi ikke længere behøver at huske så meget. Vi har nærmest udliciteret vores hukommelse til Google hvor vi bare kan slå det op vi vil vide. Det er imidlertid problematisk. Joshua Foers meget spændende bog om hukommelse og hukommelsestræning, Moonwalk med Einstein, 4 gennemgår bl.a. hvor vigtig hukommelse er for viden, intelligens og kreativitet. Man kan ikke hente viden ud af den blå luft, og man kan ikke spørge til noget man ikke ved noget om. Det kræver viden at indhente viden. Og jo mere man ved, jo lettere er det at komme til at vide mere. Her er hukommelse central, og opmærksomhed er forudsætning for at kunne huske. Og som nævnt er opmærksomhed og koncentration en mangelvare i dagens flimrende multitaskende mediehverdag. Vi lever imidlertid også i en tid der skriger på kreativitet. Det er det vi skal leve af når produktion sendes ud i den store verden hører man. Her er viden m.m. central ifølge Joshua Foer: Hvis essensen af kreativitet er at forbinde forskelligartede fakta og ideer, så følger det, at jo bedre færdigheder man har i at danne associationer, og jo flere fakta og ideer man har til rådighed, jo bedre er man til at finde på nye ideer. Som citatet viser udfordres kreativitet kraftigt af medievirkelighedens flimrende overfladiskhed. Med de tidligere nævnte kognitive ændringer har man få fakta og ideer til rådighed, og evnen til at danne associationer er stærkt svækket. Mange undersøgelser og erfaringer har vist at der er en tæt sammenhæng mellem læsning og skrivning. 5 Evnen til at læse lettere komplicerede tekster med en ikke helt tilgængelig sætningsstruktur og et udfoldet ordforråd følges af evnen til at formulere sig skriftligt med præcision, nuancer og i længere strukturer der sætter tænkningen på arbejde. Vi lever i en tid hvor der skrives meget. Men en stor del af skriftligheden er staccato-agtig hvor hovedsætninger dominerer ofte uden subjekt og hvor sproget er klichefyldt. Et eksempel på dette er Facebook. Her kan man opleve en ophobning af dårligt og klichefyldt sprog. Og jeg er helt enig med den norske forfatter Tomas Espedal der i et interview i Information siger: Facebook er vulgær. Alle de kloge mennesker, som skriver så meget dumt. Uanset hvor intelligente de er, så ender de altid med at skrive idiotiske ting. Det ser man hvis man følger en tråd. Selve Facebook er vulgær. Man kan spare sine bedste billeder og sætninger til en bog. Interviewer: Hvad betyder vulgær her? At det er æstetisk dårligt. Forurening af det offentlige rum og af de forskellige intellekter. Et modargument kan være at Facebook er en genre med de krav den nu rummer og at man i andre genrer og sammenhænge vil formulere sig anderledes. Dette modsiges imidlertid af en række af de undersøgelser og forsøg der refereres i The Shallows. Hvis det er rigtigt at vores evne til at formulere os nuanceret, til at læse i dybden, til at huske og til at tænke påvirkes af internettet, har vi problemer på det personlige plan. Der er helt enkelt tekster gode, spændende og interessante tekster mange
5 2014 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 5 mennesker ikke formår at læse. Men vi har også et samfundsmæssigt problem. Der er efterhånden ikke det job og den uddannelse hvor man ikke skal kunne læse beskrivelser, smårapporter og lignende. Det samme gælder skriftlig kunnen. Litteraturhistorisk læsning under pres Hvis pointerne i The Shallows og en række undersøgelser holder bare i nogen grad, er det unægtelig en ekstra og alvorlig udfordring at undervise i litteratur- og litteraturhistorie. Læsning af litteratur og litteraturhistoriske tekster (og de behøver ikke være særlig gamle) kræver dybdelæsning. Og den er som omtalt aftagende. Vi kan naturligvis begræde tabet. Men vi kan også tage udfordringen op og fastholde at dybdelæsning er en vigtig kunnen både for os som mennesker og for samfundet. Mange dansklærere oplever det vanskeligt at undervise i mere udfoldet litteraturhistorie, og mange oplever at f.eks. Litteraturens veje er en bog der volder elever og kursister store vanskeligheder. Det prøver mange at råde bod på med læseark, højtlæsning og lignende. Det er absolut en vej at gå. Og vi skal nok prøve at insistere på litteraturlæsningens krav på dybdelæsning og insistere på at forsøge på at skabe rum for kontemplativ og indadvendt dybdelæsning. Det er ikke nemt. Det vi er oppe imod er en teknisk og mediemæssig revolution der ikke er set større siden Gutenbergs opfindelse af bogtrykket. Men alternativet er som nævnt en tabt evne til dybere læsning og dermed en tabt evne til at tænke abstrakt, tænke dybere og til at lade sig udfordre tankemæssigt. Den udvikling der her kort er beskrevet, er ikke rar. Og man kan føle sig helt lammet når man læser undersøgelser, eksperimenter m.m. der beskriver udviklingen. Men det må være vigtigt at vi som individer og samfund forsøger at give et modsvar. Det kan som nævnt ske på mange måder. For mig at se er læsning af litteraturhistoriske tekster en god måde at forsøge det på. Der er meget at vinde ved at læse ældre og fremmedartede tekster. En gevinst er også at man hvis man vil gå med på teksternes præmisser tvinges til at læse opmærksomt, intensivt og dybt. Min påstand er naturligvis ikke at det er nemt og løsningen på en masse. Vi har helt enkelt problemer med at få kursister og elever på hf og stx til at læse blot lidt ældre tekster. Jeg vil imidlertid advokere for at man læser tekster af ældre dato i klasserummet på en grundig måde hvor elever og kursister hjælpes på vej. Vi bør måske skære i antallet af tekster og til gengæld læse grundigere. Endvidere kan man bruge en række øvelser der bringer elever og kursister mere ind i teksterne. Litteraturhistorisk dybdelæsning Et eksempel på en ældre tekst kan være Brorsons Op! All den Ting, som Gud har giort fra Umiddelbart burde teksten ikke rumme de store sproglige problemer. De fleste ord er velkendte, og de få ikkekendte kan hurtigt forklares. Den verden Brorson taler ud fra er imidlertid en helt anden verden end de fleste danskere kender fra dagligdagen. Der er nok en del der vedkender sig en form for kristendom. Men den totale tro på en almægtig gud som Brorson bekender sig til, er det vist de færreste der har. For Brorson er Gud skaberen af alt det jordiske, og det jordiske er stort, fantastisk og forunderligt. Man forestiller sig Brorson stå uden for Ribe og kigge ud over marsken og tænke: Wow, det er godt nok vildt. Alt dette græs, blomster, fugle, fisk, træer, himlen, stjernerne osv. har Gud skabt. Det vil jeg prise og besynge! Det gør Brorson og skaber salmen Op! All den Ting. Og selv for en
6 6 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 2014 ikke troende som undertegnede har Brorson skabt en smuk smuk tekst. Og det smukke ser man ved at gå med på tekstens præmis at Gud har skabt alt det jordiske og ved at gå ind i teksten og se dens sproglighed og dens sproglige billeder. En opmærksom læsning vil vise hvorledes teksten er bygget op. Hvordan 8 af strof- erne slutter med spørgsmål af retorisk art. Og hvordan det lyriske jeg bliver stum over alt Guds skaberværk og så alligevel formulerer sig løs om skaberværket. Som nævnt er teksten fyldt med smukke formuleringer og sproglige billeder. Et eksempel kan være strofe 7: Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar / Blant blomsterne i enge, / Naar fuglesangen sammenslaar / Som tusind harpe-strenge?. Og den klassiske strofe 2 skaber et mægtigt billede på Guds kunnen i forhold til de mægtigste mænd på jorden: Gik alle konger frem i rad, / I deres magt og vælde, / De d ey det mindst blad / At sætte paa en nælde. En dybdelæsning af Brorsons salme kan vise en anden verden og en anden måde at tænke på. Og det kan vise hvor- dan det danske sprog kan folde sig ud og skabe smukke billeder selv om det er en gammel tekst. H.C. Andersens superklassiker Den grimme Ælling er også en tekst man med fordel kan dybdelæse. Ofte læses teksten biografisk, og den kommer til at handle om hvordan Andersen skal grueligt meget igennem før han folder sig ud som forfattersvanen der beriger verden med eventyr. Det er imidlertid en snæver læsning der ikke yder teksten retfærdighed. Den grimme ælling handler jo også mere bredt om hierarkier, snæversyn og indskrænkethed. I andegården hersker et benhårdt hierarki hvor der ikke er plads til at være anderledes: Ja, men han er for stor og aparte! sagde Anden, som bed, og saa skal han kanøfles! Generelt ser mange af tekstens personer verden ud fra egen snævre synsvinkel. Denne synsvinkel er den rigtige og der er ingen anden måde at se verden på. Skal man perspektivere Den grimme Ælling til nutiden kan denne læsning vel være mere relevant end læsningen om geniet der folder sig ud til sidst. Den læsning opfattes alment som vældig dansk. Men historien om intolerancen og snæversynet kan være nok så dansk. Endvidere må humoren og den sproglige finurlighed ikke glemmes. Et enkelt lille eksempel fra Den grimme Ælling Mod Aften naaede den et fattigt, lille Bondehus; det var saa elendigt, at det ikke selv vidste til hvad Side det vilde falde, og saa blev det staaende. I det hele taget er Andersen god til at øve dybdelæsning. Mange overfladelæser Andersen og får bekræftet et nationalromantisk billede hvor der fremmales et hyggeligt og eventyrligt Danmark med lykkelige slutninger. En sådan læsning overser (bl.a.) som nævnt den sproglige kunnen og humoren Andersen mestrer. Kendte Andersen-tekster kan nærlæses så nye elementer udfolder sig. Og ikke kendte tekster og dem er der mange af kan man gå på opdagelse i. En digter som Emil Bønnelycke er en digter med et syn på verden og virkeligheden der er noget anderledes end vi er vant til. Han besynger storbyen, teknologien og maskinerne. Og han gør det ofte i tekster med et vældigt rytmisk drive. En tekst som Gaden er et eksempel på det. Det er imidlertid sådan at mange læser ironi ind i Bønnelyckes tekster. Fra en nutidig synsvinkel er det svært at fatte at Bønnelycke faktisk mener besyngelsen af storby, kaos, flimmer, maskiner osv. På den måde er han en god forfatter til at øve læsning i kontekst. Et ord som disharmoni der isoleret må opfattes som negativt, kan optræde i en tekst. Men læsningen af konteksten vil vise at det hos Bønnelycke (i Vesterbrogade ) er positivt. Og Bønnelycke bliver således også et eksempel på at hvis man går med på et andet verdenssyns præmisser, kan der åbne sig nye perspektiver og andre måder at se verden på, og man får adgang til forrygende tekster. Jeg foregiver naturligvis ikke at de foreslåede læsninger er nye eller overraskende. Det jeg vil pointere er at læsningen af litteraturhistoriske tekster kan begrundes med andet end et bedaget dannelsesideal. Jeg tror at man bevidst kan arbejde med at dybdelæse ældre tekster. Og jeg tror at man skal eksplicitere at det er det man gør. Man skal forklare at man læser anderledes end når der læses på nettet. Man skal forklare at man bevæger sig ind i andre verdener og at man er nødt til at spille med på de præmisser der ligger i det. På den måde tilbyder man i det mindste andre læsemåder. Det er absolut udfordrende. Som refereret i det tidligere er man oppe imod at der sker kognitive ændringer i hjernen med den flimrende netbrug og med den multitaskning der er en del af det. Og selv om Nietzsche måske forandrede skrivestil efter
7 2014 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 7 brugen af Malling Hansens skrivekugle, formåede han med læsning og refleksioner (bl.a.) på lange gåture at tænke dybt og originalt og nedskrive det i bøger vi i dag kan gå på opdagelse i og dybdelæse. Og allerede i 1882 havde Nietzsche fat i noget af den forjagethed internettet har forstærket mangefold: At have god tid og få tiden til at gå Der er en indianeragtig og en for indianerblodet særegen vildskab i den måde, hvorpå amerikanerne tragter efter guld og deres stakåndede hastværk i arbejdet den nye verdens særegne last begynder allerede at smitte og barbarisere det gamle Europa og overdænge det med en bemærkelsesværdig åndløshed. Nu om dage skammer man sig allerede over ro og fred; en længere overvejelse giver næsten samvittighedsnag. Man tænker med uret i hånden, ligesom man spiser til middag med øjnene ned i børstidende man lever som en der hele tiden kunne gå glip af noget. Hellere gøre et eller andet end ingenting også denne grundsætning er et reb til at kvæle al dannelse og al god smag med. Noter 1 At litteraturhistorien er trængt og at det bekymrer bl.a. en række universitetsfolk, skal ikke udfoldes her. Se fx Hans Hertels kronik i Politiken d. 9. januar 2014, Da litteraturen tabte historien. 2 Du skal blive mere end dig selv Gymnasieskolen Lone Frank: Hvor kom jeg fra Weekendavisen 2. marts I Moonwalk med Einstein følger vi Joshua Foer på vej mod det amerikanske hukommelsesmesterskab. Undervejs får vi indblik i hukommelsens, skriftens og læsningens historie. Bogen er således også en dybt interessant kulturhistorisk fagbog. 5 Det er det Literacy-begrebet handler om. Eller på norsk: Skriftkyndighed. 6 Friedrich Nietzsche: Den muntre videnskab, 1882 (dansk 1997) Malling Hansens skrivekugle.
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereVIL DU OG KLOG? SÅ LÆS EN BOG
VIL DU VÆRE SUND OG KLOG? SÅ LÆS EN BOG 1 LÆSNING SOM VEJEN TIL FLOW Flow handler om at have kontrol over sin egen koncentration i en sådan grad, at du kan lukke ned for forstyrrelser og ting, der ellers
Læs mereEr vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.
1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereDIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereCoaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger
Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereRikke Heimark Coaching
Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereSynes, mener eller tror?
Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mereStuderende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag
1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mererisikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *
Læs merenu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereSPROG, LÆRING OG TRIVSEL
SPROG, LÆRING OG TRIVSEL Indlæg af Forældrebestyrelsen inspireret af foredrag med: Lektor og sprogforsker Pia Thomsen og Erhvervspsykolog Lars Dalby Gundersen Forældremøde 25. april 2017 FORMÅL - At skabe
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereNote fra forfatteren
Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereTid til Nærvær. Time2be
Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger
Læs mereTæl dig til et fokuseret liv
Artikel Tæl dig til et fokuseret liv To gange tyve minutter på en pude hver dag kan hjælpe med at fokusere mere på den opgave, man er i gang med. Zen-meditation giver ro både på arbejde og i privatlivet.
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereIndhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6
Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mere