Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
|
|
- Pernille Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008
2 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har lavet ph.d.-afhandling om hverdagsliv og sociale deltagelse hos personer med mild AD Af Karen Kjærgaard, journalist Foto Lisbeth Holten Så snart et menneske får konstateret en demenssygdom, går det ikke bare ud over evnen til at klare de daglige funktioner i hverdagen, men også personens sociale liv og dermed livskvaliteten, som har betydning for et godt helbred. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind med sociale tilbud og støtte til personer med Alzheimers sygdom i tidlig fase, og til deres pårørende. Det kan de nemlig sagtens klare, for de har stadig mange ressourcer i behold i den tidlige sygdomsfase. De vil gerne inddrages og de har stor glæde af at deltage i støttegrupper med ligesindede. Det viser en ph.d.-afhandling af ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som hun har lavet i tilknytning til sin treårige forskeruddannelse ved Hukommelses-klinikken på Rigshospitalet. Jeg har med denne afhandling bekræftet og skabt dokumentation for noget, som ergoterapeuter tror, eller for så vidt godt ved i forvejen. Først og fremmest har jeg undersøgt social deltagelse (SD). For vi ved, at lav SD betyder noget for, om man har et godt liv og helbred, siger Lisbeth Villemoes Sørensen. Påvirker sociale liv Ved at spørge 330 patienter med AD i tidlig fase om deres sociale aktiviteter og selskabelige besøg inden for den seneste måned har Lisbeth Villemoes Sørensen fundet, at denne gruppe har en stor grad af lav SD. Det gjaldt for lidt over halvdelen, nemlig 54,2 procent, det vil sige tidligt i forløbet af deres AD. Undersøgelsen viser, at lav SD primært hænger sammen med tab af ADL-funktioner og adfærdsforstyrrelser. Mens der ikke var nogen signifikant sammenhæng med hverken køn, alder, uddannelse, kognitiv funktion eller samlivsstatus. Det er overraskende, at demenssygdommen har påvirket deres sociale liv så tidligt, siger Lisbeth Villemoes Sørensen. Denne viden kan bruges i for eksempel hjemmeplejen, hvor man normalt giver hjælp til at udføre ADL-funktioner. Men man burde nok være mere opmærksom på at stimulere det sociale liv, selv om det er lavt prioriteret politisk, mener hun. Det vil sige, at dette er et vigtigt budskab til praksis bredt og en platform for ergoterapeuter at arbejde og argumentere ud fra. For vi ved jo godt, at det sociale liv og helbredet hænger sammen. Hvorfor ikke spørge de demente Efterfølgende har Lisbeth Villemoes Sørensen interviewet ti hjemmeboende patienter med AD i tidlig fase om, hvordan de har oplevet virkningen af deres sygdom på deres mestring af hverdagslivet og sociale relationer. Samt hvordan de og deres samlevere har oplevet virkningen af at deltage i det psykosociale interventions-program DAISY. I DAISY-projektet tilbydes personen med demens og den pårørende individuel rådgivning, parallelle støttegrupper, kurser med information om sygdommen og udlevering af informationsmateriale. Mine kvalitative interviews med disse patienter viser, at de reflekterer over deres demens, og hvordan de indgår i deres verden. Så det er vigtigt, at man inddrager dem og deres oplevelser og ønsker i planlægningen af deres hverdagsliv og behandling. Men selvfølgelig under hensyn til de kognitive tab, de har. Ifølge Lisbeth Villemoes Sørensen er det ganske banebrydende, at personer med demens selv har deltaget i undersøgelsen. ergoterapeuten l januar 2008 l 11
3 Normalt taler man primært med de pårørende, men så udelukker man patienten, og ingen mennesker fungerer godt ved at være udelukket. Her har jeg rent faktisk talt med de personer, som har demens, og der findes kun få undersøgelser af denne art blandt personer med mild grad af demens, fordi man først i de seneste år har diagnosticeret demens i tidlig fase. Kulturen i sundhedsvæsenet har heller ikke tradition for at inddrage demente og hvad de selv mener, der skal til. Men at gøre dette ligger godt i tråd med den ergoterapeutiske tankegang. Støttegruppe gav sygdomserkendelse Efter interventionen så personerne med demens også anderledes på deres sygdom. Flere indså, at sygdommen faktisk betød noget, og at de var nødt til at forholde sig til den og lære at håndtere dens konsekvenser. At deltage i gruppen med ligesindede hjalp dem til at erkende sygdommen, og gav dem allerede efter få gange en bedre energi og erkendelse af, at livet kunne være godt alligevel, men at man er nødt til at lave noget om for at få det godt på trods af sygdommen. Så det viser sig, at et socialt tiltag som støttegrupper giver empowerment til patienterne, i stedet for at interventionen kun består af at give information og en indsats i forhold til de pårørende, som har været hidtidig praksis. De pårørende må selvfølgelig ikke glemmes, og derfor kan parallel intervention som i DAISY-programmet anbefales, fordi parterne så også har bedre mulighed for at tale sammen om sygdommen, siger Lisbeth Villemoes Sørensen. Alt i alt viser min undersøgelse, at der er masser af ressourcer i personer med demens, hvis vi inddrager dem tidligt, men at de brænder inde med deres tanker og ressourcer på et tidligt tidspunkt, hvis de ikke bliver hørt og måske i stedet gemmer sig lidt i en tidligere selvforståelse som rask. Hver mistet aktivitet erstattes Et andet problem er også, at jo mere man bliver hjulpet, jo mere passiv bliver man. Men man har masser af udviklingspotentiale, selv om man har demens. Man kan godt opleve noget nyt og finde livsglæde. Naturligvis vil der altid være en sorg over sygdommen og over, at man må affinde sig med de ting, man ikke kan, men man må så sætte noget andet i stedet, som giver mening for en. Her er for eksempel sådan en gruppe med ligesindede en meningsfuld aktivitet. Som en tommelfingerregel bør man sige, at for hver aktivitet en person med demens mister, skal man sætte en anden i stedet. Det er en god udgangsposition, for man skal være opmærksom på, hvad det betyder, hver gang man mister en aktivitet på grund af demens. Demenssygdommen betyder dog desværre også, at man mister abstraktionsniveau til for eksempel at se, hvad en ny aktivitet kan betyde for en. Derfor har man brug for støtte til dette, og derfor er det vigtigt, at ergoterapeuter er aktive partnere i demensforløb. Man efterlader folk i et socialt tomrum, hvis de kun får en diagnose og medicinering, men ikke får hjælp til at forstå sygdommen og indrette deres tilværelse derefter. Det vil sige, at man kun behandler sygdommen og ikke tager fat i sygdommens konsekvenser i relation til det sociale liv, aktiviteter og hverdagslivet. Dette fokus skal være meget større, påpeger Lisbeth Villemoes Sørensen. Denne viden kan støtte personer med demens, men den kan også støtte pårørende og ergoterapeuter i at prioritere arbejdet med det sociale liv højt, selvom det ikke er prioriteret højt politisk. Link til ph.d.-afhandlingen på DAISY-projektet: 12 l ergoterapeuten l januar 2008
4 om AD Hverdagsliv og sociale relationer hos hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom (AD) og deres pårørende: Kvantitative og kvalitative analyser. Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet i perioden fra april 2004 til marts 2007 under ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensens ansættelse som projektkoordinator på Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet som en del af DAISY-projektet. Hovedformålet med studiet var at undersøge, hvorledes patienter med AD i tidlig fase oplever virkningen af sygdommen på deres mestring af hverdagslivet og sociale relationer samt at undersøge, hvorledes patienter og pårørende oplevede virkningen af at deltage i det psykosociale interventionsprogram i DAISY-projektet. Tre undersøgelser blev gennemført for at opfylde formålet: 1. At undersøge social deltagelse hos patienter med AD i tidlig fase og analysere prædiktorer for lav social deltagelse. 2. At analysere, hvorledes patienter med AD i tidlig fase mestrer de forandringer, som de møder i relation til hverdagslivet og sociale relationer. 3. At identificere og analysere patienters og deres samlevers oplevelse af et intensivt, psykosocialt interventions program med individuel rådgivning, kurser med information og støttegrupper, afholdt i tidlig sygdomsfase. I den første undersøgelse blev social deltagelse målt kvantitativt hos 330 patienter med AD i tidlig fase. Lav social deltagelse blev fundet hos 54,2 % af patienterne. Uafhængige, signifikante prædiktorer for lav social deltagelse sammenlignet med høj social deltagelse var nedsat ADL-funktion og neuropsykiatriske symptomer. Grounded theory analyse af interviewdata viste, at det basale, socialpsykologiske problem patienterne mødte, var: Deres bevidsthed om reduktion af deres personlige værdighed og værdi. Mestringsstrategier, som blev anvendt til at møde disse problemer, var tilpasning til den ændrede situation med det formål at bevare en følelse af velbefindende. I den tredje undersøgelse blev data indsamlet ved individuelle, semi-strukturerede interviews med ti samlevende par før og efter interventionsprogrammet. Patienterne og de pårørende oplevede, at de fik god støtte til deres mestring af hverdagslivet og de sociale relationer. Tidlig rådgivning og støtte forbedrer måske patienternes og de pårørendes mulighed for at tilpasse sig de udfordringer, som kommer, når AD udvikler sig, og til at opretholde velbefindende. Undersøgelserne tyder på: At nedsat social deltagelse er et vigtigt aspekt af patienters svækkelse allerede i tidlige fase af AD. At patienternes oplevelse bør medinddrages, når hverdagsliv, psykosociale interventioner og omsorg planlægges. At tidlig psykosocial intervention måske giver vigtig støtte, som forbedrer patienternes og de pårørendes mulighed for at mestre hverdagslivet og de sociale relationer. Fremtidige undersøgelser bør fokusere på, hvad der sker med patienters og pårørendes sociale deltagelse i et longitudinelt perspektiv, og der bør fokuseres på at undersøge dynamikken hos samlevende par gennem sygdomsforløbet. I den anden undersøgelse blev data indsamlet ved semistrukturerede interviews med 11 patienter før deres deltagelse i DAISY-programmet. ergoterapeuten l januar 2008 l 13
5 Tidlig indsats betaler sig Alzheimerforeningen nikker genkendende til de teser om demente, som Lisbeth Villemoes Sørensens ph.d.-afhandling bekræfter. Nemlig at demente i tidlig fase både har sygdomserkendelse og ressourcer, men også brug for sociale støttetiltag Af Karen Kjærgaard, journalist Det er meget vigtigt, at de demensramte selv kommer til orde og bliver hørt. Denne ph.d. kan være med til at gennemhulle myten om, at AD er de pårørendes sygdom, som det har været almindeligt at sige, fordi man har haft den opfattelse, at de demente ikke opdager sygdommen selv. Men det er bare fuldstændig forkert, siger næstformand i Alzheimerforeningen, Anne Arndal, der er læge og tidligere demens-pårørende til sin mand, som døde af sygdommen for et år siden. Man kan se det af, at de i denne ph.d. selv formulerer tanker, bekymringer og sorg, mens de selvfølgelig i andre situationer er veltilpasse som os andre. Her skal man dog tage i betragtning, at Lisbeth Villemoes Sørensens undersøgelse tager udgangspunkt i demente med gode ressourcer og pårørende, påpeger Anne Arndal. Men den viser, at støtte og hjælp til syge og pårørende har effekt. Det er også en pointe, at demente havde gavn af at være sammen med ligestillede, det samme gælder de pårørende. De demente havde også gavn af at opleve, at de ikke var alene om sygdommen. Det er helt klart, at der er masser af ressourcer hos de demente, for det er jo ikke sådan, at man slet ikke kan noget fra dag 1, når man får stillet diagnosen, siger hun. etabler flere støttegrupper Anne Arndal erkender, at det rent videnskabeligt kun et snævert udsnit, der her er undersøgt. Derfor mener hun, at det kunne være godt, hvis man kunne skaffe et bredere datagrundlag at basere en undersøgelse på. Men der er ikke nogen tvivl om, at en tidlig indsats er vigtig. Vi er enige i, at en tidlig indsats er vigtig, og at støttetiltag bør starte tidligt, så de nydiagnosticerede ikke ender i et tomrum, hvor de ikke ved, hvad de skal stille op med sig selv. Jeg tror også, at samfundet sparer penge, selv om det er svært at opgøre. Men desto længere tid de demente fungerer godt hjemme, desto bedre og billigere er det på lang sigt. Derfor mener Alzheimerforeningen, at det må være en kommunal eller regional opgave at etablere flere af disse støttegrupper, eller støtte op om dette arbejde på den ene eller anden måde. Da min mand blev syg i slutningen af 1990 erne var der slet ikke så mange støttemuligheder, og det kunne vi egentlig godt have brugt. 14 l ergoterapeuten l januar 2008
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereFysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereEt værdigt liv med demens
Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereDemens set indefra. DemensDagene, Frie Foredrag Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen
Demens set indefra DemensDagene, Frie Foredrag 24.05.2019 Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen 04/06/2019 2 Disposition Hvorfor laver Alzheimerforeningen nu forskning?
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereDemens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune
Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereWorkshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016
Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:
Læs mereProjekt Familieliv i forandring
Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereUnge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019
Gør tanke til handling VIA University College Unge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019 Demensforskningsprogrammet VIA Sundhed og velfærdsteknologi Stina Bjørnskov, Marianne Lyngmose og
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereer noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:
emens er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: Dig med en demenssygdom Dig som familie eller nærtstående Dig som ønsker at vide mere om demens Hvad er demens: Demens er
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereDAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 2
DAISY Nydiagnosticerede demente og deres pårørende i Danmark The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 2 Forfattet af DAISY gruppen, Nationalt Videnscenter for demens (Tidl.H:S Hukommelsesklinikkens
Læs mereDemens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende
gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereBedre vilkår for pårørende
Bedre vilkår for pårørende DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Pårørende er guld værd Pårørende yder et stort bidrag, når de hjælper svækkede eller syge ældre. Ældre der er afhængige af hjælp, for at have et værdigt
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereNår demenssygdom sætter stop for bilkørsel. - Gode råd til bilister med demens og deres pårørende
Når demenssygdom sætter stop for bilkørsel - Gode råd til bilister med demens og deres pårørende Når det er slut med at køre bil Alle bilister med en demenssygdom skal på et tidspunkt stoppe med at køre
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereDemens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og
Demens Caféen Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og deltagelse i aktiviteter under Hold dig i gang For mennesker med demens
Læs mereUdskyd tidlig demens
Udskyd tidlig demens Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereHandleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:
BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat
Læs mereMedicinpædagogik - så meget mere end medicin
P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereKan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?
Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens? Kan man træne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan træning være med til at forhale demenssygdommens udvikling og fastholde et meningsfyldt
Læs mereNaturbaseret terapi til soldater med PTSD
Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereDIAGNOSEN OG TIDEN EFTER
Manual Foredragsrække for mennesker med demens og deres pårørende DIAGNOSEN OG TIDEN EFTER Manual til foredragrækken: Diagnosen og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning, undervisning og støtte af personer
Læs mereVedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178
Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse
Læs mereHøje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Høje Taastrup 12. juni 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler
Læs merePatient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.
Læs mereEn bacheloropgave omkring stemmehører
En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereDemensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens
Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En
Læs mereUndersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer
23. marts 2016 16/00085-3 Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer Om undersøgelsen: OAO har i samarbejde med HK-Kommunal undersøgt lægesekretærers forhold til registrering og dokumentation.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereDAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5
DAISY Hverdagen med demens The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5 Forfattet af DAISY gruppen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Projektkoordinator, cand. jur., ph.d. Dorthe
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereDemensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr
Demensstrategi Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr. 480-2016-169551 Sags nr. 480-2015-102393 Indhold Forord...2 Demensvenlig kommune...3 Værdiudsagn i demensindsatsen...4 Handlingsplan...5 Nordfyns
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereDanske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner
Læs mereDemens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1
Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er
Læs mereDEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN
DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,
Læs mereer noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:
emens er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: Dig med en demenssygdom Dig som familie eller nærtstående Dig som ønsker at vide mere om demens Hvad er demens: Demens er
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mere