Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Transkript

1 J.nr Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen

2 Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke undersøgelser antagelsen om, at en sænkning af topskatten får folk til at arbejde flere timer, er baseret på, eller om der er tale om ren lærerbogsteori, og såfremt der foreligger empiriske undersøgelser, der understøtter antagelsen, vil ministeren da oplyse, hvor store ændringer af den ugentlige arbejdstid, en sænkning af topskatten på f.eks. 10 pct. medfører?«(spm. nr. S 835). Svar: I økonomisk teori beregnes arbejdsudbudseffekter typisk som effekten af dels en deltagelseseffekt dels en timeeffekt. Deltagelseseffekten er et udtryk for at flere vil vælge at deltage på arbejdsmarkedet, hvis gevinsten efter skat herved stiger. Timeeffekten er et udtryk for, hvordan dem, der allerede i dag deltager på arbejdsmarkedet, vil reagere, hvis deres løn efter skat ændres. Vedrørende ændringer i topskatten må det antages, at deltagelseseffekten er meget nær 0. Det skyldes at gevinsten ved at være i arbejde for en topskatteyder er betragtelig, uanset om der foretages ændringer i topskatten eller ej. Deltagelseseffekter er således primært centrale ved ændringer i skat og overførsler for personer med en relativ lav indkomst. Den samlede timeeffekt er et resultat af to modsatrettede effekter substitutionseffekten og indkomsteffekten. Hvis en person oplever, at dennes timeløn efter skat stiger, vil denne person på den ene side have incitament til at arbejde flere timer, idet gevinsten ved dette arbejde stiger. Denne effekt betegnes substitutionseffekten og påvirker arbejdsudbuddet positivt. På den anden side vil personen også føle sig fristet til at arbejde mindre. Det skyldes at personen efter skatteændringen kan arbejde mindre og alligevel opnå samme indkomst efter skat som før skatteændringen. Denne effekt kaldes indkomsteffekten og påvirker altså individets arbejdsmængde negativt ved indkomstskattelettelser. Teoretisk kan det ikke afgøres, hvilken effekt der er størst. Det må derfor afgøres empirisk, hvorvidt substitutions- eller indkomsteffekten er dominerende. Empirisk måles substitutions- og indkomsteffekterne ved at estimere såkaldte elasticiteter. Elasticiteterne udtrykker, hvor følsom individet er over for ændringer i dettes nettoløn. En substitutionselasticitet på 2 betyder således, at individets timeudbud som følge af substitutionseffekten vil stige med 2 pct., hvis lønnen stiger med 1 pct. En indkomstelasticitet på -2 pct. betyder omvendt, at individet vil vælge at nedsættes sit timeudbud med 2 pct., hvis efter skat lønnen stiger med 1 pct. Som forsimplet tommelfingerregel gælder, at den totale effekt på timeudbuddet fås som summen af indkomst- og substitutionselasticiten, når der ændres i både Side 2

3 gennemsnitsskatten og marginalskatten. Men når der alene ses på ændringer i marginalskatten bliver indkomsteffekten irrelevant. 1 Som det vil fremgå nedenfor er den totale elasticitet typisk positiv. En forøget nettotimeløn vil altså være ensbetydende med, at individet vil arbejde mere. I figur 1 nedenfor er vist en oversigt over indkomstelasticiteter og totale elasticiteter (summen af indkomst- og substitutionselasticiteter) fra en række danske empiriske undersøgelser 2. Total elasticitet Som det fremgår af figuren hersker der tilsyneladende betydelig uenighed om størrelsen på de to elasticiteter. Med undtagelse af tre studier er alle de estimerede totale elasticiteter dog positive. For de i figuren viste studier er gennemsnittet for henholdsvis mændenes og kvindernes totale elasticitet 0,16 og 0,37. Ifølge undersøgelsens gennemsnit vil en stigning i nettolønnen på 1 pct. således være ensbetydende med, at gennemsnitsmanden vil vælge at arbejde 0,16 pct. mere og gennemsnitskvinden vil vælge at arbejde 0,37 pct. mere. De elasticiteter, som Skatteministeriet 3 har anvendt til at udregne arbejdsudbudseffekter ved skatteændringer, bygger på et dansk empirisk studie foretaget at Graversen et. al Ifølge dette studie varierer individets følsomhed over 1 Her er det teknisk forudsat, at skattelettelserne er finansieriet ved et allerede eksisterende råderum. I det tilfælde skattelettelserne skal finansieres, afhænger indkomsteffekten af finansieringsformen og kan ligeledes blive irrelevant, hvis finansieringen primært vedrører topskatteyderne selv. 2 Figuren er taget fra Finansministeriets Fordeling og Incitamenter 2002 side 337, men er oprindeligt fra Ebbe Krogh Graversen, Labour supply and work incentives, Og Finansministeriet i Fordeling og Incitamenter Side 3

4 for nettoløn-ændringer alt afhængig af denne persons indkomst og køn. De konkrete elasticiteter fremgår af nedenstående tabel 1. Som det fremgår af tabel 1 har Skatteministeriet anvendt en indkomst- og en substitutionselasticitet på henholdsvis 0,1 og 0,03 pct. Det svarer cirka til en total elasticitet på 0,07, hvilket er et forsigtigt niveau i forhold til gennemsnittet i figur 1. Også i forhold til udenlandske studier er 0,07 et forsigtigt niveau. (jf. tabel 2). Tabel 1. Indkomst og substitutionselasticiteter. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Lønindkomst Substitutionselasticitet Indkomstelasticitet ,31 0,95-0,11-0, ,10 0,32-0,03-0, ,06 0,22-0,02-0, ,05 0,16-0,01-0, ,04 0,15-0,01-0, ,04 0,15-0,01-0, ,05 0,16-0,01-0,05 > ,04 0,16-0,01-0,05 Alle 0,05 0,18-0,01-0,05 Gennemsnit 0,1-0,03 Tabel 2 viser et udsnit af estimerede elasticiteter fra internationale studier. Elasticiteterne er ikke fuldt sammenlignelige, da de kan være defineret forskelligt fra undersøgelse til undersøgelse, ligesom arbejdsmarkederne er forskellige i de enkelte lande. Tabellen kan dog alligevel give en indikation af, at de i tabel 1 refererede elasticteter med en gennemsnitlig værdi for substitutions- og indkomstelastictet på henholdsvis 0,1 og 0,03 er forsigtige elasticiteter. Side 4

5 Tabel 2. Internationale studier af elasticiteter. Studie Årstal Land Målgruppe Substitutionselasticitet Inkomstelasticitet Samlet Graversen et al Danmark Alle 0,1-0,03 0,07 Mænd Gennemsnit af danske 2002 Danmark Mænd -0,1 0,16 studier Agell et all ? Mænd 0,08 til -0,1 til 0 0,24 MITTS Australien Mænd 0,025 til 0,27 Steiner 2004 Tyskland Mænd 0,2 Hausmann & 1987 USA Gifte mænd 0,9 Porterba 5 Eissa USA Gifte mænd Næsten 0 Blomquist et al 2001 Sverige Mænd -0,038 0,075 Poterba USA Mænd 0,18-0,26 0,0-0,1 Kvinder Gennemsnit af danske 2002 Danmark Kvinder -0,08 0,37 studier Steiner 4 Tyskland Kvinder 0-1,7 Hausmann & 1987 USA Gifte kvinder 2,64 Porterba 5 Eissa USA Gifte kvinder 0,8 Kumar USA Kvinder 1,19-0,2 1,15 Triest Kvinder -0,31 til -0,15 MITTS 2005 Australien Kvinder 0,40 til 0,44 Agell et all 1995? Kvinder 0,22 til - 0,03 til Orsini 2? Forskellige europæiske lande 1,07-0,24 Gifte kvinder 0,14 til 2,03 Gennemsnit 0,62 Hausman USA Fuldtidsarbejdende -0,5 kvinder Steiner 2004 Tyskland Kvinder 0,3 Poterba 1998 USA Kvinder 0,43-0,59 0,30-0,45 Anm: Ovenstående elasticiteter er ikke fuldt sammenlignelige. Dels er de estimeret på forskellige grundlag, dels kan elasticiteten være defineret forskelligt fra studie til studie (eksempelvis defineret udfra ændringer i bruttoindkomsten i stedet for nettoindkomsten). 1. Klevmarken 1997; Denne referer til Agell s studie, der giver et overblik over de elasticteter, der ifølge Klevmarken var konsensus om i Sverige omkring I Orsini 2005 vises en oversigt over forskellige europæiske studier, der estimere arbejdsudbudselasticiteten for gifte kvinder. 3. Melbourne Institute Tax and Transfer Simulator. 4. Steiner refererer resultater fra tidligere tyske studier. 5. Studierne er refereret i Orsini Refereret i Kumar. 7. Poterbas studie er et survey studie bygget på en spørgeskemaundersøgelse blandt 134 førende universitets økonomer i USA. De i tabellen refererede størrelse viser median og middelværdi af disse økonomers svar. 8. Se note 7. Poterba har adspurgt 65 universitetsøkonomer om kvinders arbejdsudbudseffekter. 9. Ifølge Kurma er den samlede elasticitet voksende i indkomsten. Side 5

6 Nedsættelse af topskattesatsen med 10 pct. Med udgangspunkt i elasticiteter, der bygger på Graversen et al 2001 (se tabel 1) er det muligt at give et skøn for, hvor meget det danske arbejdsudbud vil blive forøget, hvis topskattesatsen nedsættes f.eks. med 10 pct. svarende til 1,5 procentpoint. I de konkrete beregninger opdeles antallet af topskatteydere i mindre indkomstintervaller. For hvert indkomstinterval udregnes en timeeffekt. Denne timeeffekt udregnes ved hjælp af de ovennævnte elasticiteter samt den procentvise ændring i individets nettoløn som følge af den lavere topskattesats. Herefter er det muligt at opregne til totaler. Resultatet af at nedsætte topskattesatsen med 1,5 procentpoint er, at en typisk topskatteyder vil øge sin arbejdsmængde med knap 5 timer årligt. Dette er ensbetydende med en forøgelse af timeudbuddet, der svarer til i størrelsesorden fuldtidspersoner 4. Det øgede timeudbud fortrænger dels fritid, dels sort arbejde og gør-det-selv arbejde. Det øgede timeudbud bidrager til et indkomstskattemerprovenu i størrelsesordnen 0,7 mia. kr. svarende til godt halvdelen af det umiddelbare indkomstskatteprovenutab. Dertil kommer afledte moms- og afgiftsindtægter fra et øget privatforbrug, som følge af, at de flere arbejdstimer øger nettoindkomsten. Tabel 3 nedenfor viser skønnede arbejdsudbudseffekter for forskellige ændringer i topskattesatsen. Tabel 3. Skønnede ændringer i arbejdsudbud ved nedsættelser af topskattesatsen. Procentpoint nedsættelse af topskattesatsen Gns. årlig timeudbudsændring pr. topskatteyder 1, Samlet ændring målt i antal fuldtidsansatte 4 Under antagelse af, at en fuldtidsperson i gennemsnit arbejder timer årligt. Side 6