BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

Transkript

1 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste oplysninger således tal fra november 20. De eneste aktuelle tal for den regionale udvikling på arbejdsmarkedet er den regionale ledighed. Disse tal siger dog ikke direkte noget om beskæftigelsen. AErådet har på basis af oplysningerne omkring antallet af A-kasseforsikrede personer, ledigheden for de forsikrede og statistikkerne over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger opbygget en beskæftigelsesindikator til belysning af den regionale beskæftigelsesudvikling. Selvom indikatoren kun dækker det forsikrede arbejdsmarked, beskriver den meget godt den udvikling, vi har set i den samlede beskæftigelse de sidste seks år. På basis af indikatoren stilles der skarpt på beskæftigelsesudviklingen de seneste tre år i de fem kommende storregioner (afløserne for amterne i henhold til strukturreformen). Analysen viser at: - der i alle fem regioner har været relativ stor beskæftigelsestilbagegang de seneste tre år - region Nordjylland har været hårdest ramt, mens region Sjælland har haft det mindste beskæftigelsesfald - beskæftigelsesudviklingen vendte samlet set omkring midten af 20 - mens konjunkturnedgangen ramte alle regioner nogenlunde lige hårdt, har der været større forskel i udviklingen efter konjunkturvendingen - alle regioner undtagen Nordjylland har haft stigende beskæftigelse i løbet af 20. For Nordjylland har beskæftigelsen ligget fladt. - der er tegn på, at de større byer/centre (herunder Københavns kommune) først har haft gavn af opsvinget - Vestsjællands amt, der tilhører region Sjælland, skiller sig ud ved at have haft den største beskæftigelsesfremgang det seneste år. Det skyldes formentlig en øget pendlereffekt i lyset af de stigende huspriser i hovedstadsområdet. P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2005\regbesk3-rt.doc

2 2 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste oplysninger således tal fra november 20. De eneste aktuelle tal for den regionale udvikling på arbejdsmarkedet er den regionale ledighed. Disse tal siger dog ikke direkte noget om beskæftigelsen. Man kan således godt have både stigende ledighed og stigende beskæftigelse på samme tid, nemlig hvis arbejdsstyrken stiger mere end beskæftigelsen. Og omvendt kan man også have både faldende ledighed og faldende beskæftigelse, hvis arbejdsstyrken falder hurtigere end beskæftigelsen. AErådet har på basis af oplysningerne omkring antallet af A-kasseforsikrede personer, ledigheden for de forsikrede og statistikkerne over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger opbygget en beskæftigelsesindikator til belysning af den regionale beskæftigelsesudvikling 1. Selvom indikatoren kun dækker det forsikrede arbejdsmarked, beskriver den meget godt den udvikling, vi har set, i den samlede beskæftigelse de sidste seks år, jf. bilag 1, hvor opgørelsesmetoden bag beskæftigelsesindikatoren også er kort beskrevet. På basis af indikatoren er det muligt at se, hvordan de forskellige dele af landet er blevet ramt af det fald, vi har set, i beskæftigelsen siden I dette notat sættes fokus på beskæftigelsesudviklingen i de fem kommende storregioner (afløserne for amterne i henhold til strukturreformen). Det giver os mulighed for at se, om regionerne har været ramt ens af det seneste konjunkturtilbageslag. Herunder hvordan de bedre konjunkturer på det seneste er kommet dem til gode. Det skal bemærkes, at den regionale beskæftigelse er opgjort ud fra bopæl hvilket betyder, at der kan indgå betydelige effekter fra pendling i opgørelsen af beskæftigelsen i et givet amt eller region i modsætning til arbejdspladsbestemt beskæftigelse. 1 AKU-statistikken giver dog et bud, men da denne statistik er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøve, er den forbundet med betydelig usikkerhed.

3 3 Udviklingen i de fem regioner Beskæftigelsen har set over hele perioden været faldende i alle regioner. Af tabel 1 ses det, at region Nordjylland har haft størst relativ tilbagegang siden 4.kvartal 2001, men også Hovedstadsregionen har haft større tilbagegang end landet som helhed. Yderligere fremgår det, at faldet i beskæftigelsen steg i styrke fra 20 til 20, mens der i 20 kun er tale om et lille fald på landsbasis. Det sidste indikerer en vending i udvikling i kølvandet af de forbedrede konjunkturer fra slutningen af 20. Mens beskæftigelsesfaldet fordeler sig forholdsvist jævnt på regionerne i 20 og 20 under de dårlige konjunkturer, er forskellen i 20 mellem regionerne mere udtalt. Det seneste år har der således været fremgang i beskæftigelsen i Region Sjælland, mens Nordjylland også i 20 har haft en væsentlig tilbagegang. Tabel 1. Ændring i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år regionalt fordelt 4. kv kv kv kv kv kv. 20 Ændring i procent 4. kv kv. 20 Region Hovedstaden -0,8-1,2-0,3-2,2 Region Sjælland -0,6-1,2 0,2-1,5 Region Syddanmark -0,2-1,7 0,0-2,0 Region Midtjylland -0,3-1,2-0,2-1,7 Region Nordjylland -0,6-1,7-0,8-3,1 Hele landet -0,5-1,3-0,2-2,0 Anm.: Ikke sæsonkorrigeret Bedre konjunkturer I tabel 2 er udviklingen i beskæftigelsen det seneste år opdelt på to perioder. Det giver mulighed for at se, hvordan vendingen i konjunkturerne har påvirket regionernes beskæftigelse. Der ses en vending i beskæftigelsesudviklingen for landet som helhed efter 2. kvartal 20. Den genfindes i hovedparten af de fem regioner. I Nordjylland er beskæftigelsen dog uændret gennem de seneste to opgjorte kvartaler. Her er der altså i højere grad tale om en opbremsning af faldet end en egentlig vending. Mens nedgangen ramte alle regioner nogenlunde lige hårdt, er det altså ikke alle, der endnu har haft gavn af opsvinget i form af stigende beskæftigelse.

4 4 Tabel 2. Ændring i beskæftigelsesindikatoren det seneste år regionalt fordelt 4.kv kv kv kv. 20 Ændring i procent 4.kv kv. 20 Region Hovedstaden -0,6 0,3-0,3 Region Sjælland -0,2 0,4 0,2 Region Syddanmark -0,5 0,5 0,0 Region Midtjylland -0,4 0,2-0,2 Region Nordjylland -0,8 0,0-0,8 Hele landet -0,5 0,3-0,2 Figur 1 til 4 viser beskæftigelsesudviklingen, sæsonkorrigeret, i de fem regioner samt hele landet over de sidste tre år. Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år for hele landet Hele landet 1920 Af figur 1 fremgår det, at beskæftigelsesudviklingen for hele landet vender efter 2. kvartal 20.

5 5 Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år for Region Sjælland og Region Syddanmark Region Sjælland (venstre akse) Region Syddanmark Det ses, jf. figur 2 og 4, at i Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland sker vendingen også fra 2. kvartal 20. Figur 3. Udviklingen i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år for Region Hovedstaden Region Hovedstaden I Region Hovedstaden vender udviklingen først fra tredie kvartal jf. figur 3. Dette strider umiddelbart mod den sædvanlige opfattelse af, at fremgangen først kommer til hovedstaden (og de større byer). Det kan dog skyldes, at indikatoren beskriver udviklingen ud fra en bopælsopgørelse, sådan at den tidlige vending i eksempelvis region Sjælland kan skyldes øget beskæftigel-

6 6 se for pendlere bosat her, men med arbejdssted i Region Hovedstaden. Det kan imidlertid også skyldes sammensætningen af de nye regioner jf. næste afsnit. Figur 4. Udviklingen i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år for Region Midtjylland og Region Nordjylland Region Midtjylland (venstre akse) Region Nordjylland Som den eneste region har Nordjylland ikke oplevet nogen vending i beskæftigelsen jf. figur 4. Bag om udviklingen i regionerne I tabel 3 splittes udviklingen i de nye regioner så vidt muligt op på amtsniveau. For Region Hovedstaden er det tydeligt, at det er Københavns amt og Bornholms amt, der har trukket beskæftigelsesudviklingen i en dårligere retning end for landet som helhed. Opgørelsen viser samtidig, at der i Københavns kommune faktisk har været beskæftigelsesfremgang det seneste år. Omvendt ses Bornholm fortsat at være hårdt ramt med endnu et betragteligt beskæftigelsesfald det seneste år. Den positive udvikling i Region Sjælland trækkes af udviklingen i Vestsjællands amt. Der er formentlig her en stigende pendlereffekt som følge af de voldsomme prisstigninger på ejerboliger i Københavnsområdet og Nordsjælland.

7 7 I Syddanmark trækkes den positive udvikling i 20 af Vejle1 og Fyn. I region Midtjylland er det især Ringkøbing amt, der har trukket udviklingen ned. Tabel 3. Ændring i beskæftigelsesindikatoren de seneste tre år fordelt på regioner 4.kv kv kv kv kv kv. 20 Ændring i procent 4.kv kv. 20 Region Hovedstaden -0,8-1,2-0,3-2,2 København -0,4-0,7 0,3-0,8 Frederiksberg -0,4-0,8-0,5-1,7 Københavns amt -1,1-1,3-0,7-3,1 Frederiksborg amt -1,0-1,3-0,1-2,4 Bornholm -0,2-1,9-1,4-3,5 Region Sjælland -0,6-1,2 0,2-1,5 Roskilde amt -1,2-1,8-0,1-3,1 Vestsjællands amt -0,3-0,6 0,8-0,1 Storstrøms amt -0,3-1,1-0,2-1,7 Region Syddanmark -0,2-1,7 0,0-2,0 Fyns amt 0,2-2,1 0,0-1,9 Sønderjyllands amt -1,3-1,9-0,1-3,3 Ribe amt -0,4-1,3-0,3-1,9 Vejle 1 0,2-1,2 0,4-0,7 Region Midtjylland -0,3-1,2-0,2-1,7 Viborg 1-0,8-1,2-0,5-2,5 Ringkøbing amt -0,9-1,9-1,0-3,7 Århus amt 0,1-1,0 0,1-0,8 Vejle 2 0,0-0,8 0,2-0,6 Region Nordjylland -0,6-1,7-0,8-3,1 Viborg 2-1,4-0,9-0,9-3,1 Nordjyllands amt -0,5-1,8-0,8-3,1 Hele landet -0,5-1,3-0,2-2,0 Anm.: Ikke sæsonkorrigeret. Vejle1 er Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle kommune fra Vejle Amt. Vejle2 er således Brædstrup, Gedved, Hedensted, Horsens, Juelsminde, Nørre-Snede og Tørring-Uldum kommune. Viborg1 er Bjerringbro, Fjends, Hvorslev, Karup, Kjellerup, Møldrup, Sallingsund, Skive, Spøttrup, Sundsøre, Tjele og Viborg kommune. Viborg 2 er således Hanstholm, Morsø, Sydthy, Thisted og Ålestrup kommune.

8 8 Faldet i den kommende region Nordjylland er derimod jævnt fordelt mellem Nordjyllands amt og de dele af Viborg amt, der overgår til Region Nordjylland efter gennemførelsen af strukturreformen. Den del af Viborg amt, der går til region Midtjylland (Viborg 1), har haft et noget mindre fald i beskæftigelsen. Dette sætter fokus på, hvor svært den nordlige del af Jylland har haft det beskæftigelsesmæssigt de seneste år. Set over hele perioden har Københavns kommune, Vestsjællands, Vejle og Århus amter haft den mindste tilbagegang. For Vestsjællands amt er der som nævnt tidligere sandsynligvis tale om en stærk pendlereffekt, mens de tre andre amter sædvanligvis opfattes som vækstcentre for dansk økonomi. Det ses også, at der i disse tre amter i det seneste år har været fremgang i beskæftigelsen. Det er altså en bekræftelse af, at opsvinget især har vedrørt hovedstaden og de større byer.

9 9 Bilag 1. Om beskæftigelsesindikatoren AErådet har på basis af oplysningerne omkring antallet af A-kasseforsikrede personer, ledigheden for de forsikrede og statistikkerne over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder barsel, opbygget en beskæftigelsesindikator til belysning af den regionale beskæftigelsesudvikling 2. Danmarks Statistik opgør hver måned - fordelt på A-kasser, alder, køn og område (landsdel) - hvor mange personer, der har forsikret sig mod ledighed i en A-kasse 3 og hvor mange af disse forsikrede, der er ledige 4. Udover, at en forsikret person kan være enten ledig eller i beskæftigelse, kan personen deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt være på barsel. Kilden til udviklingen i barselsorlov fås fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register, der også giver andelene af forsikrede personer på børnepasningsorlov. De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger kan både være tilknyttet et job, men kan også vedrøre en ordning, der ligger uden for definitionen af deltagelse på arbejdsmarkedet. Trækker man således summen af de ledige og personer på de nævnte arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder barsel fra antallet af forsikrede, får man en indikator for den forsikrede beskæftigelse : Antallet af forsikrede (forsikringsaktive) fratrækkes således: - antallet af forsikrede fuldtidsledige - antallet af forsikrede fuldtidspersoner i AF-aktivering, der IKKE er i støttet beskæftigelse Antallet af forsikrede orlovspersoner (arbejdsmarkedsorlov og barselsorlov) både fra beskæftigelse og ledighed = Beskæftigelsesindikator. Det er klart, at indikatoren ikke giver nogen perfekt beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen. Dels er det vanskeligt præcist at korrigere for personer 2 Der findes i øjeblikket ikke en pålidelig regional beskæftigelsesindikator. AKUstatistikken giver dog et bud, men da denne statistik er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøve, er den forbundet med betydelig usikkerhed. 3 Danmarks Statistik kalder disse for forsikringsaktive. Som efterlønsmodtager eller modtager af overgangsydelse er man også medlem af og betaler til en A-kasse, men disse ikkeaktive indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelse. 4 Danmarks Statistik opgør allerede i dag ledighedsprocenten for de forsikrede fordelt på alder, køn, region og A-kasse.

10 10 på arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og dels udgøres den samlede beskæftigelse også af ikke-(a-kasse)forsikrede personer 5. Men dette er betingelserne, hvis man ikke vil vente de 1½ til 2½ år, der går før den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik muliggør en regionalopdelt beskrivelse af beskæftigelsen. Nedenfor sammenlignes beskæftigelsesindikatoren med beskæftigelsen fra henholdsvis nationalregnskabet og ATP-lønmodtager-statistikken. Det, man ikke fanger ved indikatoren, er, at beskæftigelsesudviklingen mere generelt også afhænger af udviklingen i den ikke-forsikrede beskæftigelse. Derudover opgøres beskæftigelsen i nationalregnskabet i hoveder, mens indikatoren her nærmere er et fuldtidsbegreb. Som det fremgår af figurerne nedenfor, giver indikatoren en nogenlunde pæn beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen. Figur 5. Beskæftigelsesudviklingen i nationalregnskabet og indikatoren Beskæftigede (1000 personer) Indikator ( venstre akse) NR 5 I en tidligere analyse fra AErådet opgøres de ikke-forsikredes andel af den samlede ikkestøttede beskæftigelse til ca. 18 procent.

11 11 Figur 6. Beskæftigelsesudviklingen i ATP-statistikken og indikatoren Indikator (venstre akse) ATP