Tal og fakta. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Transkript

1 Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009

2 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009

3 Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, 2009 Revideret d.3. juli Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Udlændingeservice Ryesgade København Ø Tlf.: Fax: E-post us@us.dk Redaktion: Rasmus Bilde Petersen Thomas Hansen Malene Reventlow Zaeem Usman Ashraf Kasper Gehrke Pedersen Redaktionen er afsluttet: 19. juni Forsidedesign: Integrationsministeriet. Layout: Schultz Grafisk

4 Indhold Indledning 6 1. Sammenfatning 7 2. Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Boligforhold Opholdstid Naturalisationer indfødsret Ægteskabsmønstre Bilag 39 5

5 Indledning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med Udlændingeservice tre årlige netpublikationer med hovedtitlen Tal og fakta. De tre årlige publikationer dækker tre hovedområder: Tal og fakta på udlændingeområdet - om status og udvikling i antallet af ansøgninger og tilsagn i forbindelse med ophold i Danmark Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere - om den demografiske udvikling på en række områder Tal og fakta - indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet - om integration i forbindelse med arbejde og uddannelse. Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere bygger på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til bl.a. via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. I publikationens forskellige tabeller og figurer præsenteres en række demografiske tal og fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark. Derudover beskrives udvikling over tid både i form af historiske tidsserier og i form af fremskrivninger, der viser den forventede udvikling af befolkningsgruppen. I bilag A og B gennemgås de statistiske definitioner anvendt i denne publikation. 6

6 1. Sammenfatning Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater fra Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Der er pr. 1. januar 2009 i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,5 pct. af den samlede befolkning. Den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er steget med personer siden I det seneste år er antallet steget med godt personer eller hvad der svarer til 5,6 pct. Det er særligt gruppen af indvandrere fra vestlige lande, der bidrager til de seneste års stigninger i antallet af udlændinge i Danmark. Antallet af indvandrere fra vestlige lande steg alene fra 2008 til 2009 med knap personer eller ca. 10 pct. - den største stigning siden Gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er vokset med ca personer fra en stigning på 3,6 pct. Oprindelseslande Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67 pct. af alle landets indvandrere og efterkommere. Den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er fra Tyrkiet. Der er ca indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund, svarende til godt 11 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Den næststørste gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra Tyskland og udgør godt personer. Det svarer til 5,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Den tredjestørste gruppe kommer fra Irak og udgør knap personer. Det svarer til 5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Polakkerne er den gruppe, der er vokset mest i løbet af Fra er antallet af personer med polsk oprindelse steget med godt personer svarende til en forøgelse af befolkningsgruppen på næsten 30 pct. 7

7 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere Der bor pr. 1. januar 2009 i alt personer i Danmark. Heraf er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, svarende til 3,1 pct., og er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til 6,4 pct. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose skønnes det, at antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande stiger til i 2019 og i Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes ligeledes at stige til i 2019 og i 2050 Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 7,4 pct. i 2019 og til 9,6 pct. i Aldersfordeling Efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år. Ud af i alt godt efterkommere er ca under 15 år gamle det svarer en andel på 64 pct. En større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. Ud af de godt indvandrere udgør de årige ca personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle danskere. Geografisk fordeling Hovedparten af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande bor i og omkring Danmarks største byer. I Københavns Kommune er andelen på 14,4 pct. I både Ishøj, Albertslund og Brøndby Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 20 pct. I Odense og Århus Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på ca. 10 pct. København, Frederiksberg og Aabenraa Kommune har med ca. 6 pct. de største andele af vestlige indvandrere i deres befolkninger. Boligforhold 57,5 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i almennyttigt boligbyggeri. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel 15,4 pct., og for danskere er andelen på 13,9 pct. 8

8 Den procentvise andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der bor i almennyttigt boligbyggeri, har stort set været uændret i perioden 2004 til Godt 24 pct. af samtlige beboere i den almene sektor er indvandrere eller efterkommere. Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger. Naturalisationer personer opnåede i Folketingsåret dansk statsborgerskab (indfødsret). Ægteskabsmønstre Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med personer bosat i udlandet, var i 2008 på knap 31 pct. mod ca. 61 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der blev gift med etniske danskere, steg samtidig fra ca. 13 pct. i 2001 til ca. 23 pct. i

9 4,5% 2,0% 2,8% 0,3% 2. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 2.1. Det svarer til en andel på 9,5 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning udgør i alt Tabel 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2009 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,5 % 2,8 % 0,3 % 4,5 % 2,0 % 100 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3 Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. figur 2.1. Det fremgår også af figuren, at indvandrergruppen med 7,3 pct. stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Figur 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar ,5% Indvandrere ikke-vestlige lande Efterkommere ikke-vestlige lande Indvandrere vestlige-lande Efterkommere vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3 10

10 Der er stort set lige dele mænd og kvinder blandt indvandrere i Danmark, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på køn og oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samlet Personer Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent af befolkningsgruppen Vestlige lande 2,8 % 2,8 % 0,3 % 0,3 % 3,1 % 3,1 % 3,1 % Ikke-vestlige lande 4,4 % 4,5 % 2,0 % 1,9 % 6,5 % 6,4 % 6,4 % I alt 7,3 % 7,3 % 2,3 % 2,2 % 9,6 % 9,5 % 9,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Knap hver tredje indvandrer har dansk statsborgerskab, jf. tabel 2.3. Det samme gælder for ca. syv ud af ti efterkommere. Tabel 2.3: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab, pr. 1. januar 2009 Udenlandsk statsborgerskab Personer Dansk statsborgerskab I alt Udenlandsk statsborgerskab Procent Dansk statsborgerskab Indvandrere Mænd ,4 % 31,6 % 100 % Kvinder ,2 % 31,8 % 100 % Efterkommere Mænd ,6 % 68,4 % 100 % Kvinder ,5 % 69,5 % 100 % Danskere Mænd ,2 % 99,8 % 100 % Kvinder ,1 % 99,9 % 100 % I alt Mænd ,8 % 94,2 % 100 % Kvinder ,8 % 94,2 % 100 % Total ,8 % 94,2 % 100 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 11

11 3. Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.1. Personer med baggrund i et EU-land udgør ca. 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Tabel 3.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper og køn, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samlet Personer EU Nye EU-lande Resten af Norden Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent EU15 20,5 % 18,9 % 6,7 % 6,7 % 17,2 % 16,1 % 16,6 % Nye EU-lande 10,5 % 10,6 % 3,8 % 3,5 % 8,9 % 9,0 % 8,9 % Resten af Norden 4,4 % 6,5 % 2,0 % 2,0 % 3,8 % 5,5 % 4,7 % Øvrige vestlige lande 3,2 % 2,8 % 1,0 % 1,0 % 2,7 % 2,4 % 2,5 % Ikke-vestlige lande 61,3 % 61,1 % 86,6 % 86,9 % 67,4 % 67,1 % 67,2 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Landegrupperingerne forklares i bilag B. Indvandrere og efterkommeres fordeling på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur

12 Figur 3.1: Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på forskellige landegrupper, pr. 1. januar ,6% EU15 67,2% 8,9% 4,7% 2,5% Nye EU-lande Resten af Norden Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.2. Godt 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør hhv. 5,8 og 5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabel 3.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,1 % Tyskland ,8 % Irak ,5 % Polen ,2 % Libanon ,5 % Bosnien-Hercegovina ,2 % Øvrige Afrika ,9 % Pakistan ,8 % Jugoslavien ,3 % Somalia ,2 % Norge ,0 % Sverige ,9 % Iran ,8 % Øvrige Asien ,7 % Vietnam ,6 % Storbritannien ,5 % Afghanistan ,3 % Sri Lanka ,0 % 13

13 Syd- og Mellemamerika ,8 % Nordamerika ,8 % Kina ,8 % Thailand ,7 % Island ,6 % Filippinerne ,6 % Ukraine ,2 % Øvrige lande ,3 % Alle lande ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i hovedstadsregionen, jf. tabel 3.3. Indvandrere og efterkommere udgør 15 pct. af hovedstadens samlede befolkning. Hovedstaden har samtidig også flest indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund: 10,4 pct. af hovedstadens samlede befolkning udgøres af personer med ikke-vestlig baggrund. Tabel 3.3: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2009 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden ,4 % ,6 % ,0 % Midtjylland ,1 % ,6 % ,7 % Syddanmark ,0 % ,9 % ,9 % Sjælland ,6 % ,0 % ,6 % Nordjylland ,2 % ,2 % ,4 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. I tabel 3.4, 3.5 og 3.6 vises de seks største oprindelseslande for indvandrere og efterkommere i landets tre største byer. 14

14 Tabel 3.4: Indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Antal personer Kommunens samlede befolkning: Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Pakistan ,5 % 1,6 % Tyrkiet ,3 % 1,6 % Irak ,6 % 1,2 % Marokko ,4 % 0,9 % Polen ,1 % 0,9 % Libanon ,0 % 0,9 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 21,2 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Tabel 3.5: Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Antal personer Kommunens samlede befolkning: Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Libanon ,8 % 1,5 % Tyrkiet ,8 % 1,4 % Somalia ,6 % 1,2 % Irak ,7 % 1,1 % Vietnam ,7 % 0,8 % Iran ,2 % 0,7 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 14,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Tabel 3.6: Indvandrere og efterkommere i Odense Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Kommunens samlede befolkning: Antal personer Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Libanon ,3 % 1,3 % Irak ,0 % 1,3 % Tyrkiet ,8 % 1,3 % Vietnam ,5 % 1,1 % Somalia ,2 % 0,9 % Bosnien-Hercegovina ,2 % 0,8 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 13,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. 15

15 4. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark I de seneste ca. 25 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1983 til 2009, jf. figur 4.1. I det seneste år er antallet af personer i gruppen steget med knap personer eller 10,1 pct. den største årlige stigning siden Figur 4.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Årbogen om udlændinge i Danmark Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er steget med ca personer i perioden fra 1983 til I det seneste år er antallet af personer i gruppen steget med ca personer eller 3,6 pct. Det er således især antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er steget siden Inden for de seneste år har stigningerne dog været højest blandt indvandrere fra vestlige lande. Fra 2008 til 2009 er antallet af personer 1 Detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen fra år til år siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan findes i bilag E

16 med vestlig baggrund således steget langt mere end personer med ikke-vestlig baggrund (10,1 mod 3,6 pct.). Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark steget med ca personer siden Fra 2008 til 2009 er antallet steget med godt personer eller hvad der svarer til 5,6 pct. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning når således i 2009 op på 9,5 pct. Den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere har varieret markant i årene siden 1983, jf. figur 4.2. Det fremgår, som også nævnt ovenfor, at især vækstraten for indvandrere med vestlig baggrund har været stigende i de seneste år. Figur 4.2: Årlig vækst i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% % -4% -6% -8% -10% Indvandrere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, Årbogen om udlændinge i Danmark 2005 og egne beregninger. Note: Mere detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen og den årlige vækst siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan findes i bilag E1-3. Personer fra Polen er den gruppe af indvandrere og efterkommere, som er vokset mest fra , jf. tabel 4.1. Denne gruppe er således vokset med godt personer i perioden en stigning på ca. 17 pct. 17

17 Tabel 4.1: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1. jan jan Oprindelsesland Befolkning Vækst 1. jan jan Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Danmark ,2 % 21,3 % Polen ,2 % 17,2 % Tyskland ,4 % 5,9 % Rumænien ,2 % 3,9 % Filippinerne ,1 % 3,2 % Ukraine ,8 % 3,1 % Tyrkiet ,9 % 3,0 % Litauen ,4 % 2,4 % Kina ,4 % 2,3 % Bulgarien ,0 % 2,0 % Hele befolkningen ,7 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Ses der på udviklingen over en fire-årig periode, er det igen gruppen af personer med polsk baggrund, som er vokset mest, jf. tabel 4.2. I periode fra 2005 til 2009 er denne gruppe vokset med ca personer, hvilket svarer til, at antallet er mere end fordoblet i perioden. Store procentvise stigninger i befolkningsantallet kan også ses for personer med baggrund i andre østeuropæiske samt baltiske lande. 18

18 Tabel 4.2: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1.jan jan Oprindelsesland Befolkning Vækst 1. jan jan Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Danmark ,5 % 26,1 % Polen ,3 % 13,7 % Tyskland ,4 % 4,9 % Ukraine ,3 % 4,1 % Tyrkiet ,1 % 3,3 % Filippinerne ,3 % 3,2 % Irak ,7 % 2,6 % Rumænien ,9 % 2,5 % Litauen ,2 % 2,4 % Indien ,7 % 2,1 % Hele befolkningen ,8 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF3 og KRBEF3. 19

19 5. Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vil stige fra 3,1 pct. i 2009 til henholdsvis 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i 2050, jf. tabel Hvor der i dag er godt personer med vestlig baggrund i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap personer i Fremskrivningen er baseret på en forudsætning om, at den årlige indvandring af personer fra vestlige lande er personer i hele perioden. Antallet af efterkommere fra vestlige lande forudsættes at stige med 574 personer årligt i 2009 stigende jævnt til personer årligt i Efter 2030 forventes den årlige indvandring at ligge nogenlunde konstant på sidstnævnte niveau. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at stige fra 6,4 pct. i 2009 til henholdsvis 7,4 pct. i 2019 og 9,6 pct. i 2050, jf. tabel 5.1. Hvor der i dag er godt personer med vestlig baggrund i Danmark, vil dette antal stige til knap i Danmarks Statistik har i prognosen forudsat, at den årlige indvandring af personer fra ikke-vestlige lande er på personer i hele perioden, mens den årlige vækst i antallet af efterkommere forudsættes at stige fra personer i 2009 til personer i 2030, hvorefter niveauet vil være konstant. Tabel 5.1: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2009, 2019 og 2050 Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 90,5 % 89,0 % 86,0 % Indvandrere og efterkommere, vestlige lande 3,1 % 3,6 % 4,4 % Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande 6,4 % 7,4 % 9,6 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09. 2 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring m.m., som er nærmere beskrevet i bilag F. 20

20 Befolkningsudviklingen for de forskellige oprindelsesgrupper er grafisk illustreret i figur 5.1. Figur 5.1: Befolkningsudviklingen opdelt på oprindelsesgrupper, pr. 1. januar Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes at falde fra 3,56 mio. personer 2009 til 3,39 mio. personer i 2050 et fald på ca personer. Også antallet af indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes at falde i perioden. 21

21 Tabel 5.2: Den årige befolkning, dvs. arbejdsstyrken, opdelt på oprindelseslandegrupper. Antal og pct. Pr. 1. januar 2009, 2019 og Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 89,2 % 86,7 % 83,2 % Indvandrere og efterkommere, vestlige lande 3,8 % 4,3 % 5,4 % Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande 7,0 % 8,9 % 11,3 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder vil dog, som en naturlig følge af deres nuværende unge aldersprofil, stige markant i de kommende år, jf. figur 5.2. Det er især efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Figur 5.2: Udviklingen i andelen af årige opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Indvandrere: Ikke-vestlige lande Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. 22

22 Antallet af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder skønnes således stige fra godt i 2008 til i 2050, jf. figur 5.3. Efterkommere med vestlig baggrund i samme aldersgruppe forventes også at stige markant fra ca i 2008 til knap i Det skønnes, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder vil stige frem mod ca. 2030, hvorefter antallet vil flade ud og ende i et svagt fald frem mod Figur 5.3: Forventede udvikling i antallet af hhv. indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64-år), opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan Indvandrere vestlige Indvandrere ikke-vestlig Efterkommere vestlige Efterkommere ikke-vestlig Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. 23

23 6. Aldersfordeling Danskere, indvandrere og efterkommere har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 6.1. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere, og at en større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. 3 Figur 6.1: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere, 1. jan % 20% 15% 10% 5% 0% Danskere Indvandrere Efterkommere Alder Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. 3 Se en mere detaljeret opgørelse i bilag D, der viser den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere i fem-års intervaller. 24

24 En væsentlig andel af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. figur 6.2. Ud af de godt indvandrere udgør de årige ca personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle danskere. Figur 6.2: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Indvandrere Personer med dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 25

25 Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år, jf. figur 6.3. Ud af i alt godt efterkommere er ca under 15 år gamle det svarer en andel på 64 pct. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. Figur 6.3: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år 0% 5% 10% 15% 20% 25% Efterkommere Personer med dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 26

26 7. Geografisk fordeling De følgende landkort viser den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund i samtlige kommuner i Danmark. Kortene viser andelene af personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund i de samlede befolkninger i de enkelte kommuner. I bilag C findes en detaljeret oversigt over antal og andele af indvandrere og efterkommere i alle landets kommuner pr. 1. januar

27 Koncentrationen af personer med ikke-vestlig baggrund er størst i og omkring de større byer, jf. figur 7.1. Figur 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering 0,00-2,00 procent (14) 2,00-4,00 procent (41) 4,01-6,00 procent (20) 6,01-8,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (8) 10,01-12,00 procent (3) 12,01 procent og derover (6) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 28

28 Koncentrationen af personer med vestlig baggrund er størst i Sønderjylland, i Hovedstadsområdet samt i det nordøstlige Sjælland, jf. figur 7.2. Figur 7.2: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering 0,00-2,00 procent (32) 2,01-3,00 procent (43) 3,01-4,00 procent (15) 4,01-5,00 procent (5) 5,01-6,00 procent (1) 6,00 procent og derover (3) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 29

29 8. Boligforhold Indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i langt højere grad end etniske danskere i alment boligbyggeri, jf. tabel 8.1. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande bor ca. 54 pct. i alment boligbyggeri mod ca. 14 pct. blandt danskerne. I perioden fra 2004 til 2008 er der kun sket minimale ændringer i denne fordeling. Tabel 8.1: Befolkningsgrupper fordelt på boligtype, oprindelsesland og herkomst, pr. 1. januar 2008 Almennyttig bolig Antal personer Procentdel Ikke-almennyttig bolig Antal personer Procentdel Danskere ,9 % ,1 % Vestlige lande Indvandrere ,6 % ,4 % Efterkommere ,9 % ,1 % I alt ,4 % ,6 % Ikke-vestlige lande Indvandrere ,9 % ,1 % Efterkommere ,7 % ,3 % I alt ,5 % ,5 % I alt ,7 % ,3 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger, jf. tabel 8.2. Den tilsvarende procentdel for hele befolkningen i Danmark er knap 17 pct. (jf. tabel 8.1). 30

30 Tabel 8.2: Beboersammensætningen blandt indvandrere og efterkommere fra de 10 oprindelseslande med den højeste procentvise andel af befolkningsgruppen bosat i almennyttige boliger, 1. januar 2008 Oprindelsesland Almen Antal personer I alt Almen Procentdel Ikkealmen Ikkealmen Somalia ,0 % 14,0 % 100,0 % Libanon ,5 % 17,5 % 100,0 % Statsløse ,8 % 21,2 % 100,0 % Syrien ,9 % 23,1 % 100,0 % Irak ,9 % 24,1 % 100,0 % Afghanistan ,1 % 25,9 % 100,0 % Serbien-Montenegro ,4 % 32,6 % 100,0 % Tyrkiet ,2 % 33,8 % 100,0 % Marokko ,0 % 34,0 % 100,0 % Bosnien-Hercegovina ,7 % 34,3 % 100,0 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6 Anm: Serbien og Montenegro omfatter også personer fra det tidl. Serbien-Montenegro. Lidt under en fjerdedel af samtlige beboere i den almene sektor har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3: Beboersammensætningen i den almene sektor, 1. januar 2008 Antal personer Procentdel Indvandrere og efterkommere ,1 % Danskere ,9 % Samlet antal personer i den almene sektor ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6 31

31 9. Opholdstid De forskellige indvandrergrupper i Danmark har meget forskellige indvandringshistorier, og der er derfor typisk stor forskel på, hvor mange år indvandrergrupper i gennemsnit har opholdt sig i Danmark. Opholdstiden i Danmark for indvandrere fra Libanon og Tyrkiet er forholdsvis lang, idet hhv. 81 og 69 pct. har en gennemsnitlig opholdstid på over 15 år, jf. tabel 9.1. Irakere har en kortere opholdstid, idet 55 pct. har under 10 års opholdstid. Tabel 9.1: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar år 5-10 år år Over 15 år I alt Antal Tyrkiet 8 % 11 % 13 % 69 % 100 % Irak 7 % 48 % 25 % 20 % 100 % Bosnien-Hercegovina 3 % 7 % 90 % 1 % 100 % Libanon 4 % 7 % 8 % 81 % 100 % Iran 9 % 13 % 13 % 64 % 100 % Jugoslavien 2 % 7 % 29 % 62 % 100 % Pakistan 12 % 14 % 13 % 61 % 100 % Somalia 5 % 29 % 48 % 19 % 100 % Alle ikke-vestlige lande 18 % 20 % 22 % 40 % 100 % Alle lande 27 % 17 % 17 % 39 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20 Anm: Gruppen over 15 år er inkl. personer med uoplyst opholdstid. Note: Opholdstiden beregnes bagud i tid på baggrund af opgørelsestidspunktet 1. januar Opholdstiden er et udtryk for antallet af år mellem det tidspunkt, hvor man første gang blev CPR-registeret og 1. januar En opholdstid på 5 år er derfor ikke nødvendigvis det samme som, at man har opholdt sig i Danmark uafbrudt i 5 år. 32

32 Godt 61 pct. af alle indvandrere med en opholdstid på 0-3 år stammer fra vestlige lande, jf. tabel 9.2. Heraf er den største andel, knap 16 pct., fra Polen. Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en længere opholdstid i Danmark end vestlige indvandrere, er der dog undtagelser. Således har knap 70 pct. af alle indvandrere fra Ukraine en opholdstid på under 3 år. Tabel 9.2: Befolkningsgrupper med opholdstid på 0-3 år, fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Oprindelsesland Indvandrere i alt Indvandrere med 0-3 års opholdstid Andel af befolkningsgruppen Andel af samtlige personer med 0-3 års opholdstid Vestlige lande ,2 % 61,3 % - Polen ,0 % 15,6 % - Tyskland ,0 % 8,9 % - Norge ,5 % 3,7 % Ikke-vestlige lande ,3 % 38,7 % - Ukraine ,8 % 4,8 % - Filippinerne ,8 % 3,7 % - Kina ,9 % 3,4 % Indvandrere i alt ,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20 33

33 10. Naturalisationer indfødsret Figur 10.1: Udviklingen i naturalisationer i folketingsårene 1995/1996 til 2008/ / / / / / / / / / / / / / /96 Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse. Note: Nærværende tabel angiver alene tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Faktaboks 10.1: Opgørelse af naturalisationer Figuren ovenfor indeholder antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2007/2008. Statistikken omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive dansk statsborger. Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figuren. Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren. Dette gælder fx tidligere danske og nordiske statsborgere, der under visse betingelser kan opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for et statsamt mv. Faldet fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret. I slutningen af december 2005 blev der indgået en ny aftale mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse blev ændret således, at der blandt andet indførtes et forsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt indførelse af indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2005/06 til 2007/08 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af de nye retningslinjer. 34

34 11. Ægteskabsmønstre Det følgende kapitel beskriver ægteskabsmønstre blandt indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2008, og udviklingen i ægteskabsmønstre siden Det skal bemærkes, at kapitlet kun omfatter ægteskaber, som officielt registreres hos de danske myndigheder. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene i dette kapitel beskriver antallet af personer, der bliver viet i bestemte år ikke hvor mange personer, der er gift alt i alt i befolkningen. Der er stor forskel på ægteskabsmønstrene blandt etniske danskere og personer med ikke-vestlig baggrund. 4,5 pct. af alle danskere, der blev gift i 2008, var mellem 20 og 24 år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i 2008, var 18,4 pct. mellem 20 og 24 år. I gruppen af efterkommere med ikkevestlig baggrund var44 pct. af de personer, der blev gift, mellem 20 og 24 år i Tabel 11.1: Viede personer fordelt på aldersintervaller og herkomst. Antal og pct Danskere Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande årige årige årige årige 35-årige og derover I alt ,2 % 4,5 % 20,1 % 26,6 % 48,5 % 100,0 % ,1 % 5,9 % 23,4 % 25,1 % 45,4 % 100,0 % ,6 % 8,0 % 21,0 % 26,7 % 43,8 % 100,0 % ,3 % 18,4 % 30,4 % 20,5 % 29,4 % 100,0 % ,1 % 44,0 % 31,6 % 13,5 % 4,8 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted. 35

35 Udviklingen i giftealderen blandt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har ændret sig markant fra 2001 til 2008, jf. figur Der var således relativt færre unge mellem år, som giftede sig i 2008, sammenlignet med Figur 11.1: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på alder. Pct og % 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen, hvor vielsen fandt sted. 36

36 Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig i års alderen, er faldet markant siden 2001, jf. tabel Relativt flere gifter sig til gengæld fra 22-års-alderen og frem. Således er andelen af viede personer med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig som 24-årige, steget med 1,6 procentpoint fra 2001 til Tabel 11.2: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på vielsesaldre. Antal og pct. 2001, 2004 og Alder ved vielse Antal Pct. andel Antal Pct. andel Antal Pct. andel 17 år 30 0,6 % 5 0,2 % 4 0,1 % 18 år 148 3,0 % 64 2,0 % 25 0,7 % 19 år 191 3,9 % 92 2,8 % 62 2,1 % 20 år 208 4,2 % 116 3,5 % 115 2,4 % 21 år 196 4,0 % 122 3,7 % 158 3,0 % 22 år 216 4,4 % 120 3,7 % 201 4,7 % 23 år 218 4,4 % 145 4,4 % 213 5,6 % 24 år 222 4,5 % 154 4,7 % 271 6,1 % 25 år 247 5,0 % 187 5,7 % 260 5,6 % 26 år 214 4,4 % 187 5,7 % 272 6,2 % 27 år 203 4,1 % 168 5,1 % 268 5,9 % 28 år 189 3,8 % 182 5,6 % 240 5,1 % 29 år 174 3,5 % 154 4,7 % 235 5,6 % 30 år 174 3,5 % 149 4,6 % 209 5,0 % 31 år 174 3,5 % 98 3,0 % 177 4,3 % 32 år 196 4,0 % 116 3,5 % 151 4,2 % Total, inkl. øvrige aldersgrupper ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted. 37

37 Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bliver gift med personer bosat i udlandet, er faldet fra 61 pct. i 2001 til 31 pct. i 2008, jfr. tabel Det ses samtidig, at andelen af viede herboende indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig med etniske danskere, stiger fra 13 pct. i 2001 til 23 pct. i 2008 en stigning på ca. 10 procentpoint. Tabel 11.3: Viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på ægtefællens baggrund. Antal og pct. 2001, 2004 og Mænd Kvinder I alt Personer Bosat i udlandet Danskere Indvandrere Efterkommere I alt Procent Bosat i udlandet 2 68,1 % 48,2 % 40,3 % 52,2 % 31,7 % 21,5 % 61,1 % 40,2 % 30,7 % Danskere 1 9,0 % 14,1 % 13,1 % 18,7 % 28,3 % 33,3 % 13,3 % 21,0 % 23,4 % Indvandrere 1 19,2 % 29,1 % 33,8 % 26,0 % 32,1 % 35,3 % 22,2 % 30,5 % 34,6 % Efterkommere 1 3,6 % 8,6 % 12,8 % 3,1 % 7,9 % 9,9 % 3,4 % 8,3 % 11,3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Note 1: Disse danskere samt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Note 2: Disse personer blev viet til ægtefæller, som var bosat i udlandet på vielsesdagen. 38

38 12. Bilag Bilag A: Forklaring på statistikken Statistikkerne i denne publikation stammer fra følgende kilder: Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet). Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om udenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Statistik vedrørende personer under integrationsloven: Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, EU/EØS-landene eller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra 2004 ( findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. I integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, er rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge fastsat. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006) er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside, 39

39 Bilag B: Definitioner anvendt i befolkningsstatistikken om indvandrere og efterkommere Definition af udlændinge, indvandrere og efterkommere: Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrer, efterkommer og dansker fremgår nedenfor: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ingen betydning om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark 1. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Som det fremgår, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 2. Endvidere fremgår det, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I boksen nedenfor, er det illustreret hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker ved hjælp af fem eksempler. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om personens forældre. Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, Tyrkisk Far: Tyrkiet 1972 Mor: Tyrkiet D Danmark, Dansk Far: Tyrkiet 1975 Mor: Danmark E Danmark, Dansk Far: Danmark 1995 Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. 40