Slutevaluering og anbefalinger fra lokale pilotprojekter omkring skolereformen

Transkript

1 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid og anbefalinger fra lokale pilotprojekter omkring skolereformen 28. maj 2014 Absalon Skole... 2 Baunehøj Skole... 2 Dåstrup Skole... 2 Gadstrup Skole... 3 Hedegårdenes Skole... 3 Himmelev Skole... 4 Jyllinge Skole... 4 Klostermarksskolen... 6 Lindebjergskolen... 6 Lynghøjskolen - I... 6 Lynghøjskolen - II... 7 Margretheskolen... 8 Peder Syv Skole - I... 9 Peder Syv Skole - II... 9 Peder Syv Skole - III SCR Fjordskolen Sct. Jørgens Skole TCR I TCR II TCR III Tjørnegårdsskolen I Tjørnegårdsskolen II Trekroner Skole Vindinge Skole Ungdomsskolen I Ungdomsskolen II (samarbejde med Sct. Jørgens Skole) Vor Frue Skole Østervangsskolen... 17

2 Side2/17 Absalon Skole Sammenhængende skoledag Skolens lærere og SFO ens pædagoger udvider og udvikler deres samarbejde med henblik på at skabe faglig, indholdsmæssig sammenhæng i børnenes skole/ SFO-gang. en gennemføres i maj/ juni 2014 med planlagt inspirationsmøde for alle lærere og pædagoger koblet på samarbejdet. Alle klasser fremlægger gode eksempler på fælles aktiviteter på tværs af skole of SFO og på nye metoder, hvor praktisk/musiske aktiviteter understøtter det faglige arbejde. I juni afholdes planlægningsmøder for samarbejdet i skoleåret , hvor erfaringerne inddrages. Ledelsesmæssigt betragter vi samarbejdet som så vigtig en resurse, at det er et fokuspunkt i vores måde at tackle skolereformen på. Det betyder, at vi går efter at have så mange pædagoger sammen med lærere i undervisningen som muligt ikke kun SFO men også klubpædagoger på mellemtrin og lidt ind i udskolingen. Baunehøj Skole Afprøvning af fjernundervisning mellem Absalon skole, Sct Jørgen skole og Baunehøjskolen, med baggrund i erfaringer indhentet i GNU-samarbejdet. GNU samarbejdet har givet hver af de 3 skoler værdifulde erfaringer hvad angår IT baseret samarbejde i forhold til udvikling af egnede metoder til læring. Det var således planlagt, at de høstede erfaringer skulle danne grundlag for et lokalt udviklingsprojekt de 3 involverede skoler imellem. Imidlertid måtte vi konstatere, at det lokale udviklingsprojekt kun delvist kunne gennemføres, da det overordnede GNU-projekt blev ramt af flere uforudsete problemer. Et af de væsentligste var, at en del af de til formålet etablerede lærer/ klasseteams på tværs af landene desværre måtte omdannes og i nogle tilfælde nedlægges pga. langtidssyge lærere, fratrådte lærere eller andre relevante problemstillinger. For at tilgodese kravene fra det overordnede GNU-projekt har de tre skoler måttet anvende ressourcer på at tilvejebringe de bedst mulige forhold, situationen betragtet for at løfte opgaven, hvorfor det lokale fjernundervisningsprojekt ikke har kunnet gennemføres som planlagt. Der har været afviklet møder med deltagelse af de tre skolers ledelser, hvor bl.a. anvendelse af egnede undervisningsmidler blev drøftet, herunder anvendelse af DJEEO som evalueringsredskab. Som en følge af ovenfor beskrevne problematikker, har det ikke været muligt at evaluere projektet, ej heller at kunne videregive anbefalinger. Dåstrup Skole Udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger. Pædagoger og lærere har i samarbejde udarbejdet mål og handleplaner for to punkter i h.t. en social læreplan. Desuden har der som metode været arbejdet med læringsdetektiver. Generelt giver teamene udtryk for et godt og meningsfyldt samarbejde, hvor hver i sær har bidraget med deres kompetencer, fx i drøftelser af klassens sociale liv og input til skole-hjemsamtaler. Teamene giver udtryk for at mere tid, både fælles i klassen og til fælles forberedelse vil højne kvaliteten af deres samarbejde. Teamene giver udtryk for at det har været en god proces at drøfte pædagogiske tiltag med hinanden. Der er opmærksomhed på at teamet stadig skal øve sig i at tydeliggøre målene for

3 Side3/17 eleverne. Oplevelsen er også, at læringsdetektiver er et godt redskab til at holde fokus på forskellige læringstiltag. Desuden giver eleverne udtryk for, at det har været sjovt at få tilbagemeldinger fra deres kammerater. De vil meget gerne have tilbagemeldingen fra den, der har været læringsdetektiv. Vi kan anbefale at arbejde med læringsdetektiver som et pædagogisk værktøj. Blot skal man som lærer/pædagog være meget opmærksom på, at målene skal være beskrevet så konkret og tydeligt, at eleverne er helt sikre på, hvad de skal se efter. Det skal altid være de gode eksempler på kammerater der opfylder målene. En anden anbefaling er at lærere og pædagoger har en fælles arbejdsopgave, i vores tilfælde handleplaner ift. den sociale lærerplan. Det giver fælles fokus og samarbejde om at nå målene. Gadstrup Skole Hedegårdenes Skole Elever læser for elever Projektet er inspireret af det amerikanske koncept Book Buddies hvor ældre elever læser for de yngre elever på frivillig basis. Elever i de mindre klasser, i hvis hjem, der sjældent eller ikke bliver læst højt, får mulighed for at få læst højt af ældre elever, der både får trænet deres egen læsekompetence ved at læse højt og som oplever, at deres læsefærdighed anvendes i en reel funktion og ikke bare for skolen. Derudover styrkes de sociale relationer på tværs af klassetrin. I slutevalueringen fandt vi: At lærerne oplevede forbedrede læsekompetencer hos både de ældre og de yngre elever. At eleverne selv oplevede, at deres læseevner blev forbedrede. At de ældre elever gav udtryk for, at de havde en værdi og vigtig funktion. At både de ældre og de yngre elever var glade for relationen med hinanden. At konceptet gennemføres som en fast tilbagevendende og dermed genkendelig aktivitet. At vi generelt arbejder frem mod at eleverne bruger færdigheder i praksis over for hinanden ud fra ideen elever lærer/lærer af elever At vi finder måder, hvorpå elever kan lære/lære af elever i fagene, og dermed indarbejder det som en måde at tænke læring og fag/læring i anvendelse. Digitalisering af undervisningen i udskolingen Der blev i sommerferien indkøbt interaktive projektorer til alle klasser i udskolingen samt til skolens dysleksitilbud. Tanken med dette var i højere grad at leve op til de forventninger, som der er til moderne undervisningsformer og derigennem anvendelse af IT-baserede platforme. Vi fik mulighed for at videreføre et samarbejde fra tidligere skoleår med UCSJ omkring IT og medier i undervisningen inden for dansk og matematik, ligesom vi havde en undervisningseftermiddag med leverandøren af projektorerne. Projektet med UCSJ var workshopbaseret og strakte sig for hvert fags vedkommende over ca. et halvt skoleår med 8 workshops med mellemliggende afprøvningsperioder. Det har vist sig fra første dag i skoleåret, at de interaktive projektorer har været en succes. De bliver anvendt i alle fag og tilbagemeldingerne fra lærerne har været meget positive. Planen er derfor, at indkøbe og opsætte lignende interaktive løsninger i de øvrige klasser på skolen. Samarbejdet med UCSJ har været meget givende fagligt for lærerne i dansk og matematik i udskolingen. Det tætte samarbejde med undervisere fra UCSJ har åbnet lærernes øjne for de

4 Side4/17 muligheder, som sky-baserede undervisningsmaterialer og platforme indeholder. Planen er, at arbejde på, at udbrede dette samarbejde til også at omhandle undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet. Vi kan varmt anbefale en teknisk løsning med interaktive projektorer. De er billigere i indkøb end et traditionelt Smart-board og har yderligere den fordel, at tavlen på væggen er et ganske almindelig whiteboard. Det betyder, at tavlen desuden kan anvendes uden brug af projektor med de rette tusser. Det anbefales ligeledes stærkt at lave et formaliseret samarbejde med UCSJ om en lignende model for flere lærere. Dels bør man arbejde for at indskolingen og mellemtrinnet kommer med og dels bør man bredde paletten ud til flere og andre fag end dansk og matematik. Himmelev Skole Engelsk i 2. klasse - Engelsk på begynderniveau med udgangspunkt i børnenes allerede kendte engelsk - Rim, remser, lege, sanglege, rollespil - Emner som kroppen, skole, farver, familie, dyr, Halloween, tal mm - Anvendt interaktiv tavle, YouTube - Eleverne var klar, læringsparate og begejstrede - Eleverne kan kroppen, dyr, farver, tal fra 1 10, pennalhus, familie - Eleverne husker det lærte - Eleverne er glade for faget - Forældrene har meldt positivt tilbage - Det har været af afgørende betydning, at lærerne har lavet fælles årsplan og udviklet materialer sammen og har været på kursus sammen i Engelsk fra 1. klasse - Erfaringerne kan bruges i forhold til tidligere 2. fremmedsprogsstart (tysk/fransk) - Fælles mål og årsplan - Fælles planlægning - Det er vigtigt at bruge konkrete materialer og inddrage bevægelse - Der er fantastisk meget online materiale, der kan bruges - Lærerne bruger deres erfaringer ved at holde kursus i Begynderengelsk ved kommunens kurser i uge 32 Jyllinge Skole Fokus på elevernes læring, undervisningseffekt og synlige mål Udvikling af arbejdet med: Mål og evaluering som redskab til læringsledelse på Jyllinge Skole Projektet er afledt af ønsket om mere fokus på læring og effekten af lærerens undervisning Undertitler er årsplaner, målfastsættelse og evaluering i et læringsperspektiv. Opstarten vil være onsdag den 21. august. I perioden fra sommer til efterårsferien vil team i indskoling, mellemtrin og udskoling modtage sparring i arbejdet med læringsledelse.

5 Side5/17 De enkelte team arbejder over året med konkrete opgaver styret af konsulenten og der afholdes en række cafe-eftermiddage frem til afslutningen i 2014, hvor vi på en pædagogisk dag samler op og videndeler. Der er evalueret med følgende program: Velkommen Rammesætning af dagens indhold Mål At tydeliggøre oplæggets intention At samarbejde om elevernes læring Et billede på niveauer, sammenhænge og muligheder i dette arbejde At skabe et kort, der kan give et overblik over de igangværende processer Interviewøvelse på tværs af team Hvilke erfaringer har jeg/vi fået mht. synlige læreprocesser i planlægningsrummet eller/og i klasseværelset? Videndeling Træning i refleksive spørgsmål Beslutning af fælles strategier i teamet Teamene mødes i en struktureret dialog og udarbejder en fælles strategi med udgangspunkt i de nuværende erfaringer: Hvad vil være værdifuldt for os at gøre fremadrettet? At styrke det fælles fundament i et forpligtende læringsfællesskab Fælles afrunding Teamsparring på alle årgange Teamsparringerne har til formål at støtte teamenes konkrete arbejde med planlægningsprocesser, således at undervisningen får en tydelig målrettethed i forhold til, den læring, der skal foregå hos eleverne. Der vil være fokus på anvendelse af didaktiske og pædagogiske værktøjer i undervisningen med henblik på at øge elevernes udbytte af undervisningen. Der vil blandt andet blive arbejdet konkret med planlægning af læring, synliggørelse af mål for eleverne samt planlægning af den løbende evaluering, hvor eleverne bliver aktive medspillere i refleksionen over deres egen læring. Alle team forpligter sig til at afprøve konkrete tiltag i de mellemliggende perioder. Disse tiltag bliver genstand for analyse på de følgende teamsparringsseancer. Det er vigtigt i lyset af årets arbejde at sikre en fortsat fokus på effekten af undervisningen. Det tilstræbes, at al undervisning målsættes og er genstand for opfølgning og evaluering.

6 Side6/17 Forløbet har givet lærerne et godt afsæt til at gå i gang med implementering af reformen. Klostermarksskolen Aktivitetstimer på 3. årgang 1 lektion ugentligt er kaldt Aktivitetstime og tillagt en lærer med flere timer i klassen. Planlægningen er tænkt således, at eleverne 2-3 gange i løbet af ugen i denne lærers timer afvikler fysiske aktiviteter inden- eller udenfor. Vore mål blev afprøvet, og variationer over varighed, placering og indhold af aktiviteter har vist sig at være en god mulighed idet behovene for afveksling og bevægelse også varierer over skoleåret og skal tilpasses de faglige aktiviteter. Vore intentionen bag projektet er jo indarbejdet i folkeskolereformen for så vidt angår elevernes tilbud. Vi har ydermere haft stor gavn af at tilbyde de involverede personale forskellige kursusmuligheder afviklet på skolen med fokus på de lokale muligheder. Lindebjergskolen Skole på en anden måde Faglig fordybelse, dagen opbygget efter undervisningens indhold og anderledes undervisning planlagt i samarbejde mellem skole, klub, idrætsforening og kirke Ugen er evalueret blandt eleverne i forhold til stoffets relevans, elevernes personlige udbytte og undervisningsformen. Undervisningsformen fik elevernes bedste evaluering, men stoffets relevans og elevernes læringsudbytte var også godt. På spørgsmålet om hvorvidt vi skal gentage ugen i kommende skoleår svarede 52 positivt, mens kun 2 elever ikke synes, at det ville være en god idé. I vores udviklingsplan har en elev eller forældre fra skolebestyrelsen skrevet at der burde være fire ugers Skole på anden måde om året. Vi har desværre ikke nået at evaluere med personale og frivillige, men min opfattelse er at samarbejdet, forberedelsen og gennemførelsen af ugen er gået en hel del bedre end første gang vi gennemførte denne uge. 1. Meget tydelige rammer og beskrivelse af ansvarsområder er vigtige. 2. Klare aftaler om hvem der gør hvad og hvornår er ligeledes vigtige når forskellige fagligheder skal samarbejde. 3. Planlægningen skal starte i god tid, så man kan nå at finde tidspunkter til at forberede undervisningen. Det er lidt vanskeligt med travle mennesker der kommer fra forskellige arbejdspladser. 4. Det er vigtigt at have for øje hvad hver enkelt interessent får ud af at deltage. Dette bliver ekstra vigtigt når det handler om frivillige der ikke får løn for at deltage. Lynghøjskolen - I Engelsk allerede fra 1. klasse Jo tidligere børnene lærer et fremmedsprog at kende, desto lettere har de ved at beherske det og deraf opnår de bedre sprogkundskaber. På Lynghøjskolen har vi derfor i indeværende skoleår ønsket at afprøve, hvordan en tidlig opstart på faget engelsk vil forløbe.

7 Side7/17 I praksis har vi udvidet timetallet på vores 1. og 2. klassetrin med én ugentlig lektion i engelsk og målet med undervisningen var at skabe glæde ved et nyt fremmedsprog. Dette er nået via opmuntring og leg med sproget. En undervisningslektion om ugen er ikke meget, derfor har gennemførelsen af undervisningen fra starten været tænkt at kunne kobles med undervisningen i et af de praktisk-musiske fag som musik eller billedkunst. Ved midtvejsevalueringen kunne vi trods et relativ kort afprøvningsforløb fortælle, at projektet forløb positivt, idet både eleverne og lærerne var meget begejstret for faget. Lærerne fortalte bl.a. at de havde meget motiverede elever, der trods begrænsede læsekundskaber i eget sprog sagtens magter at lære et fremmedsprog. De suger viden til sig. Det var hensigten, at ledelsen ville foretage et par kvalitative gruppeinterview med forældre og elever, men det har vi grundet tidspres ikke gennemført. Det er dog vores klare fornemmelse, at elever, lærere og forældre er meget tilfredse med forløbet. Det var et bevidst valgt fra ledelsens side, at vi trods iværksættelsen af engelsk i 1. og 2. klasse ikke skulle investerede i nye undervisningsmaterialer. Lærerne har i stedet benyttet sig af et udpluk af undervisningsmaterialer dels fra nuværende 3. klasses bogsystem men også ud fra egne fabrikeret materiale og dels suppleret undervisningen med interaktive materialer. Det fremstår tydeligt af forløbet, at lærerne har brug for undervisningsmateriale der i langt højere grad appellerer til, at eleverne får mulighed for at have hands-on. Lærerne tilkendegav bl.a. i midtvejsevalueringen, at de ville ønske, at det var 1. og 2. klasses eleverne er efter sommerferien skulle modtage nye Ipads, fordi dette medie giver adgang til et utal af interaktive fremmedsprogsøvelser og aktiviteter. Faget bliver obligatorisk fra næste skoleår, hvilket vi på Lynghøjskolen ser frem til med stor fortrøstning. Begge undervisere drager stor nytte af at dele viden om deres undervisning, hvorfor de anbefaler, at skolen opretter en vidensbank, ikke kun for faget engelsk men for samtlige fag, således at deres kollegaer kan finde inspiration til egen undervisning. Lynghøjskolen - II En sammenhængende dag - Lærer/pædagogsamarbejde En ny indskoling skal skabe større sammenhæng mellem undervisning og fritid, en større sammenhæng i elevernes hverdag. En sammenhæng som vil skabe en mere tryg hverdag for eleverne og kvalificerede det pædagogiske og læringsmæssige arbejde i den samlede indskoling/ SFO. Hensigten er, at lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger danner underviserteam i indskolingen, og at der herved skabes et helhedsorienteret syn på den enkelte elev og giver mulighed for at arbejde med et bredere læringsbegreb i undervisningen.

8 Side8/17 Det øget samarbejdet mellem SFO pædagogerne og lærere giver os mulighed for at udvikle en pædagogisk og didaktisk praksis, der understøtter alle elevers læring. Lærernes, og pædagogernes faglighed kompetencer komplementerer hinanden, så der skabes de bedste udviklings- og læringsrammer for eleverne. Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde og supplere hinanden med afsæt i egen faglighed, for at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes læring og udvikling. I de afholdte teamudviklingssamtaler samt i den daglige dialog med lærer, pædagoger og elever fremgår det tydeligt, at det tætte samarbejde mellem lærer og pædagoger er gavnligt for elevernes trivsel og læring. Arbejdet omkring konkrete tiltag for enkelte børn samt børnegrupper, er langt mere koordineret end tidligere. Vi må dog erkende, at vi endnu ikke har foretaget en systematisk evaluering af indsatserne. De resultater vi hidtil har set, betyder at det tætte samarbejde mellem lærer og pædagoger forsætter i det kommende skoleår. Her vil der desuden ske en intensivering af samarbejdet, idet pædagogerne fra august 2014 vil være med i fagdelte undervisning i 7 8 lektioner samt varetage understøttende undervisning i ca. 5 lektioner ugentligt. Det anbefales, at lærer og pædagoger omkring en årgang har mulighed for at mødes kontinuerligt. I indeværende skoleår mødes lærerne og pædagogerne én gang månedligt, men for det næste skoleår har vi planlagt det sådan, at hvert årgangsteam skal mødes 1 time ugentligt. Det vil give mulighed for et langt tættere samarbejde mellem lærer og pædagoger, men også mulighed for at ledelsen løbende kan indgå i dialog omkring udviklingen af praksis. Margretheskolen Afprøve elementer i folkeskolereformudspillet ved at skabe en øget sammenhæng i skoledagen via et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger samt et bedre undervisningsmiljø med større trivsel i elevgrupperne. Pædagoger og lærere planlægger fælles de lektioner, hvori pædagogerne deltager. Indskolingen diskuterer en fælles overordnet pædagogisk målsætning for arbejdet og forventninger afstemmes i forhold til de to faggruppers indsats og kompetencer. Målsætningen for samarbejdet er at skabe et bedre læringsmiljø med større sammenhæng i dagen for eleverne. Det er endvidere en målsætning for arbejdet at højne trivslen blandt eleverne, da god trivsel er en forudsætning for et godt læringsmiljø. Det er begge faggruppers (pædagoger og lærere) klare opfattelse, at den øgede deltagelse i undervisningen giver positive resultater hele vejen rundt. Lærere og pædagoger oplever et større engagement og forbedret samarbejde mellem lærere og pædagoger til gavn for eleverne. Der er større muligheder for at arbejde både fagligt og socialt med eleverne, hvilket højner læringsniveauet og trivslen. De to faggrupper anbefaler kraftigt, at forsøget fortsættes, da det giver så mange positive effekter både i forhold til eleverne og samarbejdet mellem faggrupperne. Alle er glade for det øgede samarbejde og det opleves positivt, at voksengruppen omkring eleverne kender hinanden langt bedre end tidligere. Vi agter derfor at fortsætte med det øgede samarbejde til næste år.

9 Side9/17 Peder Syv Skole - I Peder Syv Skole - II Ny udskolingsstruktur Et omfattende projekt med mange delelementer, men i stikord: En ændret organisering, således at eleverne har læringsforløb holdopdelt på årgangene i perioder af cirka 6 uger 4-5 gange årligt. Endvidere er der indført basislærer i stedet for klasselærer på hold bestående af elever fra årgang. Alle lærere i udskolingen er basislærere for en gruppe elever på tværs af årgangene. Projektarbejdsformen er opprioriteret med 3-4 forløb årligt. Holdene består her ligeledes af elever fra alle tre årgange. I en summativ evaluering har over 80 % af eleverne tilkendegivet, at de føler sig mere motiveret og engageret i egen læring. Generelt er elevernes tilbagemeldinger meget positive. Forældrene har i en narrativ evaluering udtrykt stor tilfredshed med strukturen. De oplever en øget motivation hos deres børn, og de er med i overvejelserne omkring valg af hold, når eleverne skal vælge det. Lærernes evaluering udtrykker samme oplevelse. De kan ikke forestille sig strukturen anderledes. De områder hvor evalueringerne gav anledning til ændringer og forbedringer er: i basislektionerne Skole-hjem-samtaler med basislærer Forældreråd, når der nu ikke eksisterer klasser længere Evalueringerne har været forelagt skolebestyrelsen, og det blev vedtaget, at der for de tre ovenstående områder udarbejdes nye tiltag. Det er ledelsens vurdering, at udskolingsstrukturen giver bedre forudsætninger for læring for den enkelte elev. Strukturen er så ny, at det ikke er muligt at aflæse effekten på karaktergennemsnittet. Vi er imidlertid overbeviste om, at den ændrede struktur allerede har øget elevernes motivation og læringslyst, hvilket bl.a. ses i et markant lavere elevfravær i udskolingen end tidligere. Vi betragter denne evaluering, som en foreløbig status på projektet, idet en evaluering efter en tre års periode i højere grad vil være valid. Ledelsen på Peder Syv Skolen kan kun anbefale andre skole at se på muligheder for en ændret udskolingsstruktur. I forhold til alle interessenter har der været stor interesse og positiv feedback. Det er vigtigt at inddrage elever, forældre og øvrige i processen omkring ændringen. Endvidere skal skolen medtænke elever, som kan have svært ved forandringer og ændring af en skoledag, hvor der bliver flere skift og omstillinger. Finansiel forståelse - i samarbejde med Danske Bank Projektforløbet er på tre uger i matematik og samfundsfag. Repræsentant fra Danske Bank besøger 8. årgang, hvor eleverne kan spørge til bankverdenen. Lærerne bliver undervist i Control your money af Danske Bank. Fagligt forløb ved brug af on-line programmet Control your money Eleverne arbejder efterfølgende med en realiserbar case, som de præsenterer for Danske Bank med efterfølgende evaluering. Såvel lærere som eleverne fandt indholdet i programmet Control your money interessant. En summativ evaluering hos eleverne viste, at ca. 80 % gav udtryk for, at projektet vil gavne dem fremadrettet i forhold privatøkonomi.

10 Side10/17 Den markant høje motivation hos eleverne skyldes især udsigten til at skulle præsentere eget projekt for en ansat i Danske Bank. Målet med projektet den åbne skole og at øge elevernes indsigt i privatøkonomi/finansiel forståelse er fuldt ud indfriet. Evalueringen har understreget for skolen som institution, hvor vigtigt det er at inddrage og samarbejde med andre virksomheder. Det er ledelsens vurdering af projektet har en læringsmæssig kvalitet for eleverne. Det er vigtigt, at lærere og elever er klædt på, når projektet sættes i gang. Lærerne skal også fremadrettet introduceres i on-line programmet Control your money af Danske Bank inden projektstart. Det havde stor effekt, at eleverne både havde besøg på skolen og selv var på besøg i Danske Bank. Vi vil derfor anbefale, at de elementer i projektet ikke tilsidesættes. Finansiel forståelse er gennem forvaltningen tilbudt kommunens øvrige skoler. Peder Syv Skole - III SCR Fjordskolen Co-pilot Elever, som er blevet vurderet usikre i forhold til deres videre uddannelsesforløb, bliver tilbudt en Co-pilot. Det kan være en lærer, pædagog eller en anden, som eleven i forvejen har en god relation til. Grundtanken er at den gode relation er omdrejningspunt for, at eleven støttes i overgangen til en ungdomsuddannelse. Inden eleven forlader 9. klasse aftaler elev og Co-pilot, hvilke behov eleven har for at blive støttet det første år efter folkeskolen. Både eleven og Copiloten er ansvarlig for den gensidige kontakt. Projektet er ikke afsluttet og egentlig først nu for alvorlig sat i gang. De elever, der er blevet tilbudt en Co-pilot har alle sagt ja tak. Det er ledelsens vurdering, at behovet er meget aktuelt for Co-piloter. Det viser den opbakning og interesse, som elever og forældre har udvist. Eleverne har behov for en person, som de er trygge ved, og som de kan kontakte med såvel personlige som uddannelsesmæssige spørgsmål. Uden at kende den samlede effekt vil Peder Syv Skolen anbefale projektet ud fra en vurdering af det behov, vi oplever og ud fra de tidligere erfaringer, hvor projektet har vært afprøvet i mindre målestok. Co-pilotprojektet indgår i den udvidede brobygning, som forvaltningen vil tilbyde kommunens øvrige skoler. Tværfaglighed på Fjordskolen Hedevang. I en klasse på Hedevang indgår en pædagog en gang om ugen i undervisningen. Pædagogen deltager i håndarbejde, samt planlægger frikvartersaktiviteter. Desuden lægger én lærer en gang om ugen timer i klubtid, hvor der undervises i det timeløse fag trafiklære. Som optakt til skolereformen har projektet givet teamet en kærkommen mulighed for dels at afprøve den udvidede tværfaglighed - og dels at reflektere over det fremtidige samarbejde med de udfordringer og potentialer, dette indebærer. Ligeledes har projektet sammen med vores øvrige forberedelser fremmet den elev- og læringsorienterede tankegang, som er indebåret i skolereformen.

11 Side11/17 Det har stor betydning for samarbejdet, at begge faggrupper får brugt deres evner, kompetencer og evt. interesser. Når lærere og pædagoger arbejder sammen om målet og bruger de evner, der kommer eleven til gode, er tilhørsforholdet til en bestemt faggruppe ubetydeligt. Det er således væsentligt, at man i teamet fokuserer på elevens udbytte dvs. status på de faglige, sociale og personlige mål snarere end på, om en given fagperson er lærer eller pædagog. I specialundervisningen bør det samlede pædagogiske team deltage i planlægningen af undervisningen, idet en sådan samlet forberedelse sikrer, at alle ved, hvilke målsætninger eleverne arbejder hen imod. Sct. Jørgens Skole Bevægelse i undervisningen i samarbejde med SFO Udfordrende og motiverende bevægelsesaktiviteter for eleverne var det bærende fokus. Aktivitetstimerne foregik i elevernes almindelige undervisningstid. Typisk 3-5 gange om ugen Spørgeskema til lærere og pædagoger i indskolingen, med 100 % besvarelse viser, at bevægelse i fagene er en succes og styrker motivationen til at lære: De urolige elever har gavn af mere bevægelse i undervisningen. Når undervisning deles op i en tavlebaseret og bevægelsesorienteret del, motiveres eleverne bedre til læring. Vi har mærket en større motivation for at lære efter bevægelse. Stor succes i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Så stor succes at det efterlystes på mellemtrin og i udskolingen. Som den nye reform lægger op til, har vores projekt også vidst, at daglig bevægelse styrke elevernes læring, koncentration og motivation. Når der bruges samarbejdslege i bevægelsen, styrkes relationerne og der bliver en god stemning i klassen. Derudover har mange elever stor gavn og udbytte af at lære gennem bevægelse især drengegruppen. Bevægelse der foregår ude i den friske luft, viser at eleverne bliver bedre til at koncentrere sig, og de når flere opgaver. Bevægelse i undervisningen tilgodeser elevernes forskellige læringsstile og styrker elevernes samspil. (dermed mindre uro i klassen) Elverne husker bedre hvad de har lært, hvis det sker lige efter de har bevæget sig. Lærer og pædagog samarbejdet: Der skal arbejdes med at skabe en fælles kultur. De to faggrupper supplerer hinanden, hvilket giver mulighed for at komme omkring hele elevens trivsel, læring og udvikling et holistisk syn på eleven. Der skal skabes rammer for fælles planlægning og mødeaktivitet. TCR I Inklusions- og trivselsmodul Et modul (to lektioner) ugentligt afsættes til at kontaktlæreren kan være sammen med sin

12 Side12/17 elevgruppe (12 14) elever. Målet er, at den enkelte elevs trivsel og udvikling øges. Indsatsen har betydet en større effekt af kontaktlærerfunktionen, da det har været muligt at lave længerevarende forløb med enkeltelever og mindre grupper. Det kan anbefales, at alle lærere har kontaktlærerfunktion, da dette give en ligeværdig og fælles involvering i alle elever. Funktionen er et godt redskab til fastholdelse af elever, der er usikre og evt. skoletrætte. TCR II Læringscafé med mulighed for at købe sund morgenmad. To - tre morgener om ugen holdes åbent i læringscaféen. Der indgås aftale med kantinen på Roskilde Handelsskole om at stå for salg af et let og sundt morgenmåltid. Skolen støtter evt. økonomisk, så prisen kan holdes nede. Alternativt står lærere og elever for at sørge for morgenmad. Læringscaféen vil være bemandet med lærere, der kan yde lektiehjælp i de obligatoriske fag. Læringscaféen startede op medio august med åbningstid tirsdag og Besøget har været stabilt med ca. fem elever i gennemsnit. Eleverne giver udtryk for at have fået et godt fagligt udbytte af caféen. Det har ikke været muligt, at afsætte den nødvendige økonomi til at tilbyde større måltider. Eleverne har ikke udtrykt noget større behov for fortæring ud over en kop the, så der er ikke grundlag for at vurdere sammenhængen mellem kost og læring. Der er ingen tvivl om, at læringscaféen er et værdifuldt element i den understøttende undervisning. Det bør tilstræbes, at der er bemanding til at vejlede i alle obligatoriske fag i hele åbningstiden. TCR III UEA med tæt kobling til virkeligheden. Et modul ugentligt afsættes til besøg fra virksomheder, besøg på virksomheder, orientering om hverdagen fra mennesker med forskellige uddannelser. I modulet kan indgå samarbejde med ungdomsuddannelserne om at tilbyde diverse introforløb i form af brobygning. Dette kunne være science værksted på HTX eller Stx. Ernæringsværksted på Slagteriskolen. Motorlære på Rts. Samarbejde med INSP og Musicon. Projektet har ikke betydet en forøgelse af det i forvejen relativt store omfange af virksomhedsbesøg eller besøg fra virksomheder. Til gengæld er der udviklet brobygningsforløb på linjerne i samarbejde med Handelsskolen. Der har således været linjebrobygning på 8 ud af 9 linjer. 7 til Handelsskolen og 1 til Teknisk skole. Linjebrobygning giver stort udbytte i form af viden om uddannelsen, erfaring med at befinde sig i nye omgivelser og afklaring af uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem linjens tema og indholdet i brobygningsforløbet. Tjørnegårdsskolen I Hvordan udvikles lærer og pædagog samarbejdet til andet og mere end bevægelsestimerne? At få erfaringer med hvordan pædagogernes forøgede deltagelse i undervisningen kan medvirke til at kvalificere børnenes læring og trivsel i hele deres dag på skolen (inkl. SFO) Fra starten af skoleåret 13/14 deltager pædagogerne i undervisningen i 1-3-kl i 5-7 lektioner ugentligt (inkl. lektioner til idræt og bevægelse).

13 Side13/17 Pædagogen har været støtte for enkelte elever i timerne. Det har fungeret godt og udbyttet har været stort. Det har været haft væsentlig betydning for især overgangen mellem 0.kl og 1.kl, hvor pædagogernes kendskab til børnene har haft stor betydning. Pædagogerne har deltaget i frikvarterstilsynet. Det har givet mulighed for at give ekstra opmærksomhed til elever med AKTvanskeligheder og som har særlige udfordringer i frikvartererne. Pædagogerne har deltaget i emneuger som har givet mulighed for at organisere aktiviteter på en mere hensigtsmæssig måde. F.eks. har 3.klasse kunnet cykle til Boserup skoven, lave bålaktiviteter m.m. Planlagte eftermiddagsmøder fra til 17 med lærere og pædagoger har igen givet mulighed for at lave LP og planlægge undervisningen sammen. Inddragelse af computer med klassen har kunnet lade sig gøre pga. pædagogens deltagelse.der har været holddeling i klasserne så der har kunnet været differentieret undervisning og praktisk udførelse. Pædagogerne har deltaget i klassens time, som har givet stor overførselsværdi mellem skole og SFO. Pædagogerne oplever at være en større del af skoledagen og det skaber en større helhed/forståelse for barnet. Forældrene har i 1.klasse givet udtryk for at det har været en god overgang fra 0. til 1.klasse : At hver klasse har en pædagog tilknyttet, der deltager i en del af undervisningstiden. Der skal være gode muligheder for at pædagogerne kan deltage i teammøder og frikvarterstilsyn og pauser hvor klassernes trivsel m.m. kan diskuteres. Planlægning og evaluering med pædagogerne skal der afsættes tid til mindst en gang ugentligt. LP laves altid i samarbejde med pædagogerne. Pædagogen kunne evt. være tovholder. Fælles forældresamarbejde ved forældremøder, s/h-samtaler m.m. Tjørnegårdsskolen II Bring your Own Device - dansk Brug af Web 2.0 eleven som producent, deltager og formidler af viden. Anvendelse af Roskildepakkens programmer og værktøjer Danskundervisning med læringsportaler Produktion af booktrailers, fælles prezi-præsentationer, stemningsbilleder af fx lyrik og litterære perioder et i vores workshop hat været direkte overførbart til undervisningen. Fokus har været på programmer (apps) der kan afvikles på ipad, da alle lærere har ipad og eleverne i overbygningen fra næste skoleår får ipad. Alle deltagende lærere har fået produceret undervisningsmateriale, der har været brugt på de tre årgange. Og på alle årgange er eleverne blevet præsenteret for / og har arbejdet med egne produktioner med udgangspunkt i de programmer, der er blevet arbejdet med på vores workshops. Dansklærerne i udskolingen har fået et fælles sprog omkring inddragelse af it-baserede materialer, hvilket har øget fokus på de indsatser i den almindelige danskfaglige sparring. Vores projektleder har været rigtig god til at 'høre' hvor vi var og hvilke programmer, det ville være en idé at bringe på banen. Vi har arbejdet meget i feltet mellem udviklingen af det kendte

14 Side14/17 og inspirationen og læringen fra det nye. Set i lyset af, at projektet er den del af BOYD, er vi ikke kommet i mål med, at hovedparten af eleverne har medbragt deres egen device. Indsatsen omkring eleven som producent, deltager og formidler af viden med brug af it-baseret materiale /web2 er i en rigtig god udvikling. Vær realistisk i forhold til den tid, der er brug for i forhold til afprøvning af forskellige programmer i dagligdagen. Keep it simple - vælg konkrete undervisningsforløb ud og vælg hvilke af læringsmålene, der skal i spil. It-vejlederens rolle skal defineres i forhold til kolleger/ucsj-medarbejder og det er klart en fordel, at skolens it-vejleder er en del af (fag)projektet og dermed har en naturlig rolle som deltager i workshoppen. Netværket skal spille sammen med de deviceses, der bliver benyttet. Trekroner Skole Linjefag i udskolingen Afvikle 4 linjefag på tværs af årgang: Science, International, Medier og kommunikation, Samfund Medborgerskab og Kultur over 6 hele undervisningsdage. Mål: - Formidling til elever og forældre - Faglig læsning og skrivning - Samfundsrelaterede opgaver og problemstillinger - brobygge til ungdomsuddannelser og inddrage uformelle læringsmiljøer Lærere og ledelse har besøgt flere skoler med ny linjefagsstruktur, og her har udgangspunktet for alle besøgte skoler været stigende elevfravær og elevflugt samt dårlig trivsel, og skolerne valgte derfor denne organiseringsform for at ændre situationen. Dette er på ingen måde gældende på Trekronerskolen. Ledelsen har i samarbejde med lærerne valgt ikke at etablere linjer i udskolingen, idet linjefag bryder med et velfungerende årgangssamarbejde, og baseres på en traditionel klassetænkning, og vil derfor for Trekronerskolen være et tilbageskridt ift. holddeling og temaforløb på tværs af klasser og årgange. Tematiserede fagforløb planlægges i stedet som projektforløb 3-4 gange i løbet af skoleåret. Alle lærere i involverede klasser skal deltage fælles indsats og ejerskab giver energi og motivation. Ligelig lærerfordeling på linjefag. Elevfordeling mellem på hvert fag, så flest mulige kan få førsteprioritet. Et mål at elever skal kunne se sig selv på mindst to linjefag. Godt at inddrage andre aktører fra relevante miljøer giver eleverne nye perspektiver og lærerne nye input og inspiration. Lærerne anbefaler: Længere forløb og større kontinuitet, så indsatsen ikke får præg af valgfag, men opleves i større grad som undervisning med reelle krav. Halvårlig opdeling årgang om efteråret og årgang om foråret.

15 Side15/17 Fokus på faglige niveau forskelle. Fokus på mål og krav. Vigtigt at understøtte mulighed for nørderi blandt elever. Eleverne anbefaler: Forløbet skal samles for lang tid mellem linjedage giver ikke kontinuitet Det er vanskeligt at være på hold på tværs af klasse pga. forskellige faglige niveauer Ønske om sportslinje Elevindflydelse på indhold og muligheder Flere timer Holddeling efter både niveau og motivation At lærerne holder det de lover ved præsentationen. Vindinge Skole Pilotprojekt hele pakken På Vindinge Skole med SFO og Klub har vi afprøvet to store lovkomplekser, nemlig loven om folkeskolereformen og loven om lærernes nye arbejdstid. Det har været vigtigt at samarbejde med SFO og Klub, da vi forventer kommunale tiltag, som forstærker det samarbejde, vi allerede har. SFO og skole har samarbejdet tæt gennem de sidste ti år, men det tætte samarbejde med Klubben er nyt. Så vidt vi ved, er vi den eneste skole i landet, som har gennemført et pilotprojekt i fuld størrelse over to uger. Vores mål har været at teste, om vi kunne planlægge og gennemføre en skoleperiode, som den vil se ud næste år i september. Vi ønskede at afprøve så mange nye faktorer som overhovedet muligt: Nye fag, flere timer, understøttende undervisning, bevægelse, lektiecafé og arbejdstidsændringer for lærerne. For pædagogerne - især fra Klubben - har der været en række nye opgaver: Deltagelse i undervisningen, bevægelse, understøttende undervisning og nye arbejdstider. Og det lykkedes med et godt resultat. Det har ikke været muligt at etablere en tilbundsgående afprøvning af de nye pædagogiske muligheder, som er tænkt ind i reformen. Noget kan vi nå at klargøre til august 2014, men derefter er det den pædagogiske udvikling, som skolen skal prioritere. : Den helt store positive topscorer er bevægelsesbåndet, som langt de fleste børn og forældre er meget glade for. Der er enkelte kommentarer om, at bevægelsen ikke skal placeres sammen med idræt og det store frikvarter. Positivt med tysk fra femte klasse. Positivt med engelsk fra første. Om børnene: For de mindste børn gælder, at de er mere trætte, når de kommer hjem fra skole og sfo. Tilvending bliver dog nævnt som en mulighed. De lange dage betyder at nogle børn skal have ekstra mad med i skole. Det har været svært for nogle børn at nå skiftet fra skole og sfo til fritidsinteresser. Mange bemærker, at der er for kort tid til at lege i SFO og være sammen i klub.

16 Side16/17 Ungdomsskolen I Færdselsrelateret 1. hjælp for 9. klasser i samarbejde med folkeskolerne og Ungdomsskolen 8 timers forløb hvor obligatorisk kursus ifm. knallertkørekort (ny lov) samt Fælles Mål 2009 Færdselslære ( basale forholdsregler ved tilskadekomst i trafikken, herunder at tilkalde hjælp, beskrive og vurdere forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken og livreddende førstehjælp) inkluderes. Kurserne er blevet afviklet i fire 9.klasser, og der har været positiv respons fra eleverne og underviseren. Det er klart noget, de unge har brug for og vil anbefale. Det en god ballast at have med sig, hvis de kommer i situationer, hvor de er bekendt med, hvad man skal gøre for mennesker, der mangler hjælp. Vi vil klart anbefale det igen til næste år og udvide med antal 9.klasser som ønsker det. Der er allerede lavet aftaler med et par skoler. Ungdomsskolen II (samarbejde med Sct. Jørgens Skole) Naturfag med faglige udfordringer, et udviklingsprojekt mellem Sct. Jørgens skole og Ungdomsskolen Der er arbejdet med meget forskellige naturfaglige temaer efter de enkelte elevgruppers eget valg. Temaerne har klart været fordybelsestemaer, hver eleverne tydeligvis har arbejdet videre med temaerne fra deres obligatoriske naturfagsundervisning Pilotprojektet er udviklet til et valgfagstilbud, som supplerer de valgfag som indgår i skolereformens katalog. På grundlag af de indhøstede erfaringer er der udarbejdet en skitse til fælles mål. Efterfølgende udarbejder Ungdomsskolen egentlige fælles mål som forelægges byrådet. Ungdomsskolen fortsætter med tilbuddet i forbindelse med den frivillige aftenundervisning. Samtidig opfordres folkeskolerne til at drage nytte af fagtilbuddet med henblik på at udfordre særligt interesserede elever. Undervisningen kan med fordel individualiseres, så den tilgodeser forskellige interesser hos eleverne. Vor Frue Skole IT-understøttet undervisning af elever med læsevanskeligheder Elever med alle former for læsevanskeligheder (tidlig læsehjælp, dysleksi, ordmobilisering m.m.). Elever med læsevanskeligheder har gavn af at arbejde med læsning på mange forskellige måder og at bruge kompenserende redskaber i deres læse- og skriveudvikling (Ipads). Der er nu kommet mange muligheder for IT kompenserende redskaber både i form af ITrygsæk og diverse apps til Ipad/tablets, hvorfor vi gerne vil undersøge, om IT-rygsækken er blevet uaktuel, eller om den fortsat er et uundværligt redskab for elever med læsevanskeligheder, hvis den erstattes med relevante apps på andre medier, hvor sådanne kan findes? Vi har kørt pilotprojektet i cirka 12 mdr og kan se fremskridt hos elever med forskellige læsevanskeligheder (både motivation og udvikling). Ipads er et godt supplement til specielundervisning som gør eleverne mere selv hjulpende i normal undervisning.

17 Side17/17 Vi kan anbefale ipads som et væsentlig supplement til understøttende specielundervisning for læsesvage/ordblinde elever. På nuværende tidspunkt kan Ipads ikke erstatte IT-ryksækken, men når programmer såsom intowords kommer på niveau med CD-ord, og når der kommer en løsning med læsepen vil det stille IPads væsentlig bedre som erstatning for IT-rygsæk. Østervangsskolen At afprøve den understøttende undervisning USU Målet har været at afprøve den understøttende undervisning, samt hvordan skal den organiseres. USU ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til USU skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. USU kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. USU kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage undervisningen i USU. Da vi første gang hørte om USU blev det slået op til at være det helt store og at det fyldte rigtig meget af elvernes undervisning. Det har vist sig at når pauser, lektiecafe og faglig fordybelse bliver skrællet af er der begrænset tid til selve USU. De erfaringer vi har gjort mens forsøget har kørt er positive. Pædagoger og lærere peger på, at der har i højere grad har været mulighed for at praktisere f.eks. udeaktiviteter og ud af huset aktiviteter i forbindelse med den faglige undervisning der har foregået. Der har også været bedre mulighed for værkstedsundervisning. Pædagogerne har været meget omkring børnenes trivsel i klassen, har støttet op omkring starten af undervisningen, med de elever der har haft svært ved at påbegynde timen. De fleste klasser har delt klassen i mindre grupper og arbejdet ud fra et tema hvor pædagogen har planlagt og udført aktiviteten selvstændigt øget mulighed for holddeling. Det er en fordel at pædagogerne har været i skolen i hele dage, det giver et sammenhæng for eleven. Som nogle har givet udtryk er det er, nemmer at følge op på de ting der sker henover dagen Vores forsøg har betydet at vi i næste skoleår arbejder med et morgenbånd på en ½ time. Her skal der arbejdes med individuelt tilrettelagt fordybelsestid. Desuden tilbydes på tværs af årgange f.eks. dysleksi-undervisning, sproglig opmærksomhed læsetræning, skrive-, stave-, matematik- og sprogværksteder. Efter morgenbåndet går alle ud i egne klasser og den almindelige undervisning starter. Morgenbåndet skal læses af både ressurcecenterlærere, almindelige lærere og skolepædagoger. I forbindelse med at skolepædagogerne skal varetage selvstændig undervisning, er det vigtigt i starten at klart definere hvad lærernes opgave og ansvar er i forbindelse med undervisningen og hvad skolepædagogernes opgaver er.