CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Transkript

1 CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts Målet med aftalen er at reducere udledningen af CO 2 fra Ringsted kommune som virksomhed med 2 % pr. år. Kommunen har forpligtet sig til: at udarbejde et årligt CO 2 -regnskab at udarbejde en klimaplan der beskriver, hvordan kommunen vil nå målet om at reducere udslippet af CO 2 med 2 % pr. år og hvilke områder kommunen vil fokusere på at gennemføre planen at offentliggøre den opnåede CO 2 -reduktion og hvilke projekter kommunen har igangsat Ringsted Kommune har valgt 2008 som baseline. CO 2 -udslippet for 2008 er således beregnet og der er udarbejdet en handlingsplan for CO 2 -reduktion for Regnskab og handleplan blev sendt til Danmarks Naturfredningsforening i juni Status på projekter 2009 Ringsted Kommunes handlingsplan for 2009 omfattede 3 projekter 2 projekter om energibesparelser på skoler samt et projekt om optimering i Ringsted Varmeforsyning. Projekterne var beregnet til at gi en CO 2 -reduktion på 183 ton fra 2008 til skoleprojekter Projekterne på Asgårdsskolen og Benløse skole blev igangsat i sommeren 2008, hvor mini kraftvarme-anlæggene blev nedtaget og erstattet af kondenserende gaskedler. Samtidig blev der udskiftet pumper, isoleret rør og en varmtvandsbeholder blev nedlagt. Endvidere blev CTS-anlægget opgraderet. Konverteringen til ny varmeform blev iværksat pr. 1. august Forventet CO 2 -besparelse i Opnået CO 2 -besparelse i ton Ton Skoleprojekterne Det blev skønnet, at projekterne på de to skoler tilsammen kunne medføre en CO 2 -reduktion på 152 ton. Projekterne er nu afsluttede og det er beregnet, at de har givet en CO 2 -besparelse på ca. 165 ton og dermed har projekterne levet op til forventningen. Varmeforsyningen På Ringsted Halmvarmeværk blev der i juni 2009 installeret 2 nye kedler på henholdsvis 8 og 9 MW. Ifølge produktionsplanen vil varmeproduktionen udgøre MWh. Målet er at varmeproduktionen baseres på ca. 80 % halm, ca. 8 % kraftvarme (naturgas), 1 % fra hovedcentral (olie) og 11 % fra naturgascentralerne.

2 Udskiftningen vil betyde, at emissionsfaktoren for fjernvarme vil falde fra 129 g CO 2 pr. kwh til 52 g CO 2 pr. kwh. I 2009 er faktoren faldet til 71 g CO 2 pr. kwh. Der udledes således mindre CO 2 pr. brugt varmeenhed i 2009 end i 2008 og fjernvarmen giver dermed en mindre miljøpåvirkning Mål i g CO 2 pr. kwh 71 g CO 2 pr. kwh 52 g CO 2 pr. kwh Det blev skønnet, at implementeringen af kedlerne på varmeforsyningen ville medføre en CO 2 reduktion på 146 tons i Konkret er der sket en CO 2 reduktion på 73 tons. Grunden til at projektet ikke er i hus endnu, er at projektet er blevet forsinket. Fjernvarmen er således baseret på 45 % halm, hvor det er målet at komme op på 80 %. Status på den samlede udvikling Siden 2001 er el-, vand- og varmeforbruget i de kommunale bygninger blevet registreret i et energistyringsprogram. Institutioner og de tekniske anlæg skal indberette deres data en gang om måneden, og kan samtidig følge eget forbrug. Dermed har de mulighed for at agere i forhold til eventuelt overforbrug. Brændselsforbruget til transport blev for første gang opgjort for Energiforbrug Ser man på de faktiske forbrug i kwh, viser de, at forbruget for el i 2009 er nogenlunde det samme som året før, varmeforbruget er steget og forbruget af brændstof er ligeledes steget. Grunden til stigningen på varmeområdet er endnu ikke fundet. Noget af forklaringen kan være at der er udskiftet energistyringsprogram ved årsskiftet og at nogle data er lagt forkert ind i det nye system. På transportområdet er der sket en væsentlig stigning i forbruget af brændstof på omkring 30 %. Det er hjemmeplejen der står for den store stigning, mens brændstofforbruget i de øvrige sektorer er faldet en lille smule. Stigningen skyldes hovedsageligt ændringer i organisationen i hjemmeplejen, som har betydet, at bilparken er udvidet med 9 biler siden opgørelsen i Der er arbejdet med en bedre udnyttelse af kommunens bilpark i hjemmeplejen. Konkret er medarbejdernes "kørselsordninger" ændrede, så egen bil kun kan benyttes i et begrænset

3 omfang. Udledning af CO 2 fra kørsel i egen bil er hverken medregnet i 2008 eller i 2009, stigningen fra 2008 til 2009 beregnes derfor større end det reelt er tilfældet. Kommunen har ikke valgt at ændre baseline i år, da man til 2010 søger at kvalificere opgørelsen yderligere, eventuel ændring af baseline vil blive vurderet i årsrapporten for CO 2 -udledningen Ser man på udslippet af CO 2 er billedet et andet end for det faktiske forbrug. Mens det faktiske forbrug er steget, er udslippet af den samlede CO 2 -mængde faldet. Konkret er udslippet af CO 2 fra de kommunale bygninger og de tekniske anlæg er faldet, mens CO 2 fra transporten er steget. Opgørelsen viser et samlet fald i udslippet af CO 2 på ton svarende til 13 %. Sektor Difference Ton CO 2 Ton CO 2 Ton CO 2 Kommunale bygninger Tekniske anlæg Transport I alt I alt (ny emmissionsfaktor) (8361) (8100) (-261) Det store fald er dog ikke et udtryk for en CO 2 -reduktion som følge af kommunens tiltag, men skyldes faktoren for el-emissionen. Faktoren blev nemlig ændret umiddelbart efter kommunens opgørelse for Regner man med den ændrede emissionsfaktor er kommunens CO 2 -reduktion på 261 ton, svarende til et fald på 3 % (tallene i parentes).

4 Andre initiativer Organisering af klimaarbejdet Der arbejdes med klima på mange fronter i kommunen og mere eller mindre bevidst. Med beslutningen om at være klimakommune, har der været behov for at sætte klimaarbejdet ind i mere faste rammer og dermed få besluttet en egentlig organisering. Organiseringen skal medvirke til: at der skabes bedre overblik over initiativer der bidrager til mindre udledning af CO2 at klimaarbejdet bliver koordineret at der dannes et grundlag for at prioritere indsatsen at klimaarbejdet bliver mere synligt at der udvikles nye CO 2 -reducerende projekter Der er således udarbejdet kommissorium for klimaarbejdet og nedsat styregruppe, projektledergruppe og projektgruppe. Endvidere er det planen at oprette et ambassadørkorps, som har til formål at udbrede klimaarbejdet til alle forvaltningsområder og institutioner. Kampagnen Byen rokker ved klimaet /bycykler Ringsted Kommune deltog i TV2 s serie Byen rokker ved klimaet, som løb af stablen i efteråret Her dystede kommunen med 9 andre kommuner, om at blive den mest klimavenlige kommune. Ringsted Kommune vandt konkurrencen og dermed præmien på kr., som rækker til køb af 8 bycykler. Lokal agenda 21 i Ringsted Kommune bidrager med yderligere 8 cykler. Borgerne er efterfølgende blevet inddraget i beslutningen om, hvordan bycyklerne kan udnyttes bedst muligt. Det er sket gennem udskrivning af en idékonkurrence. Denne proces er nu afsluttet, bycyklerne bestilt og tilbage står de praktiske foranstaltninger. Bycyklerne forventes at være på gaderne omkring sommer (2010) og kan dermed bidrage til mere miljøvenlig transport. Grøn IT En projektgruppe har undersøgt alternative løsninger til, hvordan IT-systemerne kan drives mere effektivt og på en mere bæredygtig måde. Gruppen fandt, at man kan samle flere IT systemer på færre servere, hvorved der spares strøm. Resultatet af projektet er, at 70 gamle udtjente servere er blevet udskiftet med 8 nye servere. Samtidig er der bygget et ekstra serverrum, hvor køleanlægget anvender udendørsluften maximalt. Klimahandlingsplan 2010 I det forløbne år er der foregået en proces med henblik på at kunne udpege nye CO 2 -reducerende projekter. Processen startede med udarbejdelse af et virkemiddelkatalog.

5 Virkemiddelkataloget er kommet i stand ved dels at indhente idéer fra medarbejderne, dels at researche på projekter der er igangsat i andre kommuner. Projekterne er herefter sat i perspektiv i forhold til Ringsted kommunes forhold og til sidst prioriteret af kommunalbestyrelsen. Det har resulteret i en beslutning om at arbejde med følgende projekter i 2010: 1. Krav til energiforbrug i nybyggeri 2. Plante træer 3. Solvarme 4. Beregning af kommunens samlede CO2-udledning 5. Minimering af energiforbruget i offentlige bygninger 6. El-besparelser i Ringsted Spildevand 7. Undersøge muligheder og interesse for etablering af et biogasanlæg i Ringsted Kommune 8. Køleanlæg i serverrum 9. Grønt Flag i skoler og børneinstitutioner 10. CO 2 -aftaler med institutioner Organisation Foruden projekterne arbejdes der med organisering af klimaarbejdet. Det er besluttet at etablere et korps af frivillige klimaambassadører, som skal bidrage til at udbrede kendskabet til kommunens arbejde med klima samt udbrede viden om klima generelt. Ambassadørerne skal således gå foran som de gode eksempler og inspirere deres kollegaer til klimavenlig adfærd og eventuelt pege på nye projektforslag. Ambassadørerne vil indgå i et netværk, hvor de dels får viden om klimaarbejde, dels kan udveksle erfaringer med andre ambassadører. Transport Transport er et område der ikke har haft særlig høj bevågenhed i kommunen. Det er således først i forbindelse med arbejdet som klimakommune, at der er kommet fokus på området. Registreringen af brændselsforbruget er opgjort for første gang i 2008, og det er nødvendigt med en mere detaljeret kortlægning, såfremt der skal udpeges projekter for området. Derfor har kommunen besluttet at få foretaget en kortlægning og analyse af kommunens transport som skal udmunde i forslag til konkrete forbedringsområder. Opfyldelse af en CO 2 -reduktion på 2 % Kommunen iværksætter i 2010 en række projekter af meget forskellig karakter. Nogle projekter er langsigtede og på idéplan, som fx etablering af et biogasanlæg, hvor det er usikkert om projektet bliver realiseret og hvornår det i så fald vil føre til CO 2 -reduktion. Projekter som grønt flag, er ligeledes en langsigtet investering i form af læring og holdningsbearbejdning hos børn. CO 2 -reduktionen i 2010 skal derfor hentes i afslutningen af projektet fra 2009 om optimering i Ringsted Varmeforsyning samt løbende energibesparelser i de kommunale bygninger som fx projekterne om nyt køleanlæg til serverrum og el-besparelser i Ringsted Spildevand. Foruden de prioriterede projekter arbejdes der løbende med indsatser indenfor varme-planlægningen i Ringsted Varmeforsyning, eksempelvis: omstilling til mere miljøvenlige energiformer hos kunderne, som fx konvertering fra olie eller gas til fjernvarme renovering af gamle fjernvarmeledninger Forventning til rapportering i Ringsted Kommune har i efteråret 2009 sammen med andre kommuner i Region Sjælland tilsluttet sig Klimapagten (Covenant of Mayors).

6 Ringsted Kommune har til hensigt at rapportere sin klimaindsats en gang årligt. Denne rapport skal både afspejle indsatsen i forhold til kommunens egen virksomhed og indsatsen sammen med borgere og virksomheder inden for kommunens geografiske område. Opgørelsen for kommunens geografiske område forventes at foreligge senere end kommunens grønne regnskab, derfor forventer Ringsted Kommune, at rapporteringen i 2010 vil foreligge (endnu) senere end i 2009.