KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

Transkript

1 Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene får i daginstitutioner og dagpleje, er, sund, varieret og ernæringsrigtig.. Kosten skal følge de overordnede retningslinier og anbefalinger for sammensætning og være sund og varieret. 2. Børnenes energibehov skal dækkes i det tidsrum, de er i dagtilbud. 3. Maden skal tilberedes i overensstemmelse med barnets alder og udvikling. 4. Dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer. 5. Special- og diætkost skal være lægeligt begrundet. 6. Maden, der serveres i dagtilbudene, tager udgangspunkt i dansk kulturtradition. 7. Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet. 8. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab 9. Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag. 0. Det anbefales, at det enkelte dagtilbud har et kostudvalg. UDDYBNING OG BESKRIVELSE AF HANDLINGSPLAN Sund kost i barndommen er vigtig for barnets udvikling og trivsel. God mad kan forebygge sygdomme. De vaner, børnene lærer - gode som dårlige - vil de føre med sig senere i livet. Undersøgelser af danskernes kostvaner viser bl.a., at tre ud af fire børn får mere sukker end anbefalet. Formålet med Århus Kommunes kostpolitik for 0-6 årige i kommunale dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad, børnene får, mens de er i dagtilbud.. Kosten skal følge de overordnede retningslinier og anbefalinger for sammensætning og være sund og varieret 0-6 årige børn i kommunale dagtilbud får i gennemsnit 2-3 måltider om dagen i institutionen eller dagplejen. Dagtilbudet har altså et væsentligt ansvar for børnenes sundhed.

2 Side 2 af 6 Videnskabelige undersøgelser viser, at selv let vitamin- og mineral-mangel i barneårene har indflydelse på børns udvikling, immunforsvar og helbred på længere sigt. Fedme, hjerte-/karsygdomme, alderdomssukkersyge, knogleskørhed og huller i tænderne er nogle af de folkesygdomme, som måske kan forebygges ved at grundlægge sunde kostvaner i barndommen. Børns mad skal som voksnes indeholde protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Fedt er specielt nødvendigt for små børn i alderen 0-3 år, fordi de vokser hurtigt, og fordi nervesystem og bevægeapparat skal udvikle sig. Kulhydraterne bør være letfordøjelige grøntsager, grød og brød, som et mindre barn kan tygge sig igennem. Ris og pasta er også udmærket til børn fra -3 år. ½ l mælkeprodukt er det kvantum, som børn over år skal indtage om dagen - og giv børn vand frem for søde drikke. Det tilstræbes, at der anvendes gode råvarer og produkter uden overflødige tilsætningsstoffer. Spis meget fra bunden og lidt fra toppen i madpyramiden 2. Børnenes energibehov skal dækkes i det tidsrum, de er i dagtilbud De mindste børn kan have svært ved at spise så meget mad, som de har behov for i løbet af en dag; derfor er det godt med mange små måltider. Det er ikke nok, at barnet bliver mæt, hvis det ikke samtidig får dækket sit energibehov. Vær opmærksom på, at børn under 3 år har behov for et højere fedtindhold i maden end større børn. Se hvad børn i forskellige aldersgrupper har brug for under "Faktaoplysninger om små børns mad" nedenfor. Selv en god frokost klokken 2.00 kan ikke dække barnets energibehov resten af dagen i pasningstilbudet. Et lille stykke frugt og et glas vand om formiddagen er heller ikke nok. Eftermiddagsmåltidet skal være et rigtigt måltid, for eksempel med rugbrød, ost eller mælk samt frugt og grønt. 3. Kosten skal tilberedes i overensstemmelse med barnets udvikling og alder Når børn kan tygge, skal maden være tyggemadder som klapsammen-madder, frugt, små stykker agurk o.s.v. Start med bløde bidder til de små børn og giv senere mere biderigtig mad, som barnet selv kan tage op med fingrene. Ernæringsmæssigt skal maden de første 2 år indeholde begrænsede mængder af salt. Undgå at tilsætte salt til barnets mad det første leveår. 4. Dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer

3 Side 3 af 6 For daginstitutionerne og Dagplejen vil der være en økonomisk, smagsmæssig og ernæringsmæssig gevinst ved at variere maden efter årstiderne. Urter og grøntsager som selleri, kål og rødbeder er alle velegnede i madlavningen. Ved at tilbyde forskellige grøntsager kan selv små børn få lyst til at spise dem - og når børnene har fået smag for grøntsagerne, kan det evt. smitte af på familiernes kostvaner! Der foretrækkes økologisk dyrkede råvarer, hvor det er muligt, af hensyn til miljøet. 5. Special- og diætkost skal være lægeligt begrundet Så vidt muligt sammensættes specialkosten af de almindelige fødevarer, som børnegruppen i øvrigt bliver tilbudt. Diætkost er mad, som indgår i en behandling - f.eks. mad til børn med sukkersyge. Specialkost er mad, hvor enkelte fødemidler er udeladt, f.eks. til børn med allergi. I begge tilfælde skal kostomlægning ske efter drøftelse med familiens læge eller speciallæge. Børn med helt specielle kroniske lidelser vil ofte kunne få dækket deres merudgifter via Servicelovens Mad, der serveres i dagtilbudene, tager udgangspunkt i dansk kulturtradition Den mad, der tilbydes i dagtilbudene, skal give alle børn - uanset kulturel baggrund - lige mulighed for at spise sig mætte i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Netop omkring måltidet mødes forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet kan på den måde bruges som et pædagogisk værktøj til fremme af den gensidige forståelse. Bestyrelserne i dagtilbudene kan løbende drøfte og aftale afvigelser i kosttilbudet i forhold til børnesammensætningen. Forældre kan efter kulturel og/eller religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn. 7. Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet Børnene inddrages i aktiviteter, hvor det er muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Et måltid handler ikke kun om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring måltidet - produktion af egne fødevarer, indkøb, tilberedning, borddækning, servering og oprydning - består af en række praktiske og sociale processer, som børn elsker at tage del i. I naturen og omgivelserne kan børnene selv være med til at dyrke og indsamle bær og køkkenurter. Køkkenet er ideelt som værksted, hvor børnene kan eksperimentere med smag, følesans og motorik - og så kan resultaterne spises!

4 Side 4 af 6 8. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab Anretningen skal være indbydende og spisetiderne fleksible - afhængig af aktiviteter og børnenes behov. Det er en god ide, at forældre og personale engang imellem overvejer og drøfter det hensigtsmæssige i gældende spiseregler, således at samværet imellem børn og voksne og maden bliver det primære i spisesituationen - og ikke faste regler og irettesættelser af børnene. Et godt måltid er et måltid, som børnene selv kan få lov at regulere. Det ideelle er, at børnene tilbydes mange små måltider og får lov til at spise og drikke, når de er sultne og tørstige - og i det tempo, der passer dem. Frugt/grønt og væske tilbydes mellem måltiderne og tilpasses børnenes alder. Gode hygiejniske vaner som at vaske hænder, før man tilbereder og spiser mad, er vigtige for at forebygge smitsomme sygdomme. Tandbørstning kan indgå som en naturlig afslutning på et måltid. 9. Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag Forældrene kan bedre tilrettelægge menuen hjemme, når de ved, hvad deres barn har spist i daginstitutionen eller dagplejen. På den måde får barnet en så varieret og ernæringsrigtig mad som muligt. En god kostplan i dagtilbudet kan også inspirere og motivere til nye madvaner i hjemmet. 0. Det anbefales, at dagtilbudene har et kostudvalg Kostudvalget kan bestå af forældre, køkkenleder og pædagoger. Kostudvalget kan udarbejde en kostpolitik ud fra retningslinierne i Århus Kommunes kostpolitik. Et kostudvalg i dagtilbudene kan give større sikkerhed for, at kosttilbudet løbende vurderes, og kostpolitikken revideres, for at imødekomme individuelle behov for kost i dagtilbud med specielle børnesammensætninger.. Kostudvalget kan også medvirke til, at både børn, forældre og personale får større viden om kost, f.eks. gennem foredrag, kurser og temadage. VIL DU VIDE MERE...

5 Side 5 af 6 om kosttilbudet i Århus Kommunes daginstitutioner og dagpleje, kan du finde flere oplysninger i "Daginstitutionshåndbogen og Håndbog for dagplejere, som begge udgives af Børn og Unge-Afdelingen. FAKTAOPLYSNINGER OM SMÅ BØRNS MAD Mængderne er vejledende. Hvis barnet er mere sultent, kan man give ekstra fra alle grupperne. Fra 4 års alderen bør barnet spise stadig mere frugt og grønt, så det i 0 års alderen spiser 4 stykker frugt om dagen. Basiskost pr. dag: Brød og gryn, mindst Mælkeprodukter Ost Kartofler, mindst Grøntsager, mindst Frugt, mindst Kød, fisk, indmad Æg Fedtstof, højst -3 år 25 g ½ liter ½ 4-6 år ½ liter 00 g 00 g 80 g ½ 25 g

6 Side 6 af 6 Mål og vægt: Brød og gryn skive rugbrød skive grov brød- dl. havregryn l dl. cornflakes dl. ris g ca. 35 g 35 g 0 g Kartofler og grøntsager mellemstor kartoffel blomkålsbuket Mælkeprodukter tynd skive ost spsk. smør gl. mælk (2 dl.) ca. 0 g 4 g 200 g gulerod tomat dl. ærter dl. revet hvidkål (ca.) 40 g 80 g Frugt jordbær æble appelsin banan (ca.) 00 g 00 g 85 g Kød, fisk, indmad, æg frikadelle dl sammenkogt ret, hvor halvdelen er kød fiske-filet pålæg til skive rugbrød (ca.) 70 g 00 g 0- Anbefalet energi-fordeling: Børn over 3 år: 0-5% fra protein 30% fra fedt, højst 55-60% fra kulhydrat Højst 0% af den samlede energi må komme fra sukker Det svarer til g sukker om dagen for et børnehavebarn Sukker på en spiseske med top vejer ca. 5 g Børn under 3 år: Kosten skal være lidt federe Flere oplysninger på Internet: Hjemmesider:: (Sundhedstyrelsens hjemmeside om børn, mad og måltider)