NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

Transkript

1 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ

2 INDHOLD 1. Indledning Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information III.Tilfredshed med folkeskolen IV. Konklusion del Del 2 I. Registerbaseret analyse II. Resultater del

3 INDLEDNING Brugerundersøgelse på skoleområdet 2014 Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj ' juni 2014 en brugerundersøgelse blandt forældre til børn i Nyborg Kommunes skoler. Formålet er at undersøge forældrenes valg af skole for deres barn. Undersøgelsen blev foretaget som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Forældre til alle børn i skolealderen i Nyborg Kommune er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen (efterskolebørn og børn på specialskoler er ikke en del af målgruppen). I alt valgte forældre til børn i folkeskole og 788 børn i fri'/privatskole at deltage i undersøgelsen. Det giver en samlet svarprocent på 61% for folkeskolerne og på 66% for fri'/privatskolerne. Undersøgelsen viser, at dét at skolen er i nærområdet har stor betydning, når forældre vælger distriktsskolen, mens det ved valg af en anden folkeskole ofte er kendskab og omdømme, der har betydning. Ved valget af fri'/privatskole er det de pædagogiske principper og værdier samt klassekvotienten, der har betydning. På de følgende sider præsenteres de detaljerede resultater. Vær opmærksom på, at alle procenter ikke summerer til 100% grundet afrunding. 3

4 SVARPROCENT 8 SKOLER FORDELT PÅ SKOLER Samlet svarprocent på 62%. Skole total (n=2302) 62% Folkeskole (gns=61%) Birkhovedskolen (n=348) Danehofskolen (n=451) Vibeskolen (n=394) 4kløverskolen (n=321) 54% 67% 60% 66% Lidt højere svarprocent på fri' /privatskolerne Langtved Friskole (n=33) 58% Fri'/privatskole (gns=66%) Nyborg Friskole (n=253) Nyborg Private Realskole (n=276) Refsvindinge Friskole (n=96) Svindinge Friskole (n=52) 58% 59% 68% 72% Andre fri/privatskoler (n=78) 59% 0% 20% 40% 60% 80% 4

5 DEL 1 I. VALG AF SKOLE 5

6 FORDELING AF BØRN UD FRA SKOLETYPE 1. HVILKEN SKOLE GÅR BARNET I? 58% går på deres distriktsskole, mens omkring en tredjedel har valgt en fri'/privatskole. Distriktsskolen (n=1342) 58% Anden folkeskole end distriktsskolen (n=168) 7% Friskole/privatskole (n=786) 34% Andet (n=6) 0% 0% 20% 40% 60% 80% 6

7 BØRN MED ANDET SPROG END DANSK I HJEMMET GÅR PRIMÆRT PÅ DISTRIKTSSKOLEN 1. HVILKEN SKOLE GÅR BARNET I? Distriktsskolen 58% Dansk Anden folkeskole end distriktsskolen 7% Friskole/privatskole 35% Distriktsskolen 81% Andet sprog Anden folkeskole end distriktsskolen 7% Friskole/privatskole 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7

8 FRISKOLERNE HAR EN STØRRE ANDEL AF FORÆLDRE MED HØJT UDDANNELSESNIVEAU 1. HVILKEN SKOLE GÅR BARNET I? Tendens til at forældre til børn på fri'/privatskolerne har højere uddannelse end øvrige forældre. Distriktsskolen Anden folkeskole end distriktsskolen Friskole/privatskole Anden uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen EFG/HG/Teknisk skole Folkeskole, mellemskole' eller real'eksamen Skole 1.'7. klasse Anden uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen EFG/HG/Teknisk skole Folkeskole, mellemskole' eller real'eksamen Skole 1.'7. klasse Anden uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Studentereksamen, HF, Højere Handelseksamen EFG/HG/Teknisk skole Folkeskole, mellemskole' eller real'eksamen Skole 1.'7. klasse 2% 9% 10% 6% 5% 4% 1% 4% 13% 10% 8% 9% 6% 2% 3% 9% 5% 3% 1% 1% 23% 24% 19% 23% 30% 33% 38% 0% 20% 40% 8

9 SKOLEN LIGGER GENERELT I SAMME KOMMUNE SOM FORÆLDRENES BOPÆL 2. LIGGER SKOLEN I DEN KOMMUNE, HVOR I BOR? Skolen ligger som regel i samme kommune som forældrenes bopæl. Distriktsskolen (n=1342) 99% Anden folkeskole end distriktsskolen (n=168) 97% For fri'/privatskolerne har 10% angivet, at skolen ligger i en anden kommune. Friskole/privatskole (n=786) 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 9

10 FORÆLDRENE TIL BØRN PÅ PRIVATSKOLE HAR I HØJERE GRAD VALGT/SKIFTET TIL EN ANDEN SKOLE 3. HVILKET AF FØLGENDE VALG OMKRING BARNETS SKOLE HAR DU SENEST TRUFFET? Størstedelen af forældrene har valgt skole til deres barn. Der er en større andel af forældrene til børn på distriktsskoler, som aldrig har tænkt nærmere over deres valg end blandt forældre til børn på andre typer af skoler. Distriktsskolen (n=1269) Har valgt skole til barnet Har skiftet fra en skole til en anden skole Har aldrig tænkt nærmere over valg af skole Andet 12% 12% 16% 60% Anden folkeskole end distriktsskolen (n=152) Har valgt skole til barnet Har skiftet fra en skole til en anden skole Har aldrig tænkt nærmere over valg af skole Andet 2% 11% 26% 62% Forældre til børn på fri'/privatskoler har i højere grad valgt eller skiftet til en anden skole end andre forældre. Friskole/privatskole (n=762) Har valgt skole til barnet Har skiftet fra en skole til en anden skole Har aldrig tænkt nærmere over valg af skole Andet 3% 3% 28% 65% 0% 20% 40% 60% 80% 10

11 OG DERES VALG ER GENERELT TRUFFET FOR MERE END 2 ÅR SIDEN 4. HVORNÅR HAR DU TRUFFET DETTE VALG? De forældre, der har valgt at skifte til distriktsskolen, har i højere grad end andre forældre foretaget valget inden for de sidste 12 måneder. Distriktsskolen (n=1066) Inden for de sidste 12 måneder 1 ' 2 år siden Mere end 2 år siden 8% 17% 22% 39% 38% 74% Anden folkeskole end distriktsskolen(n=149) Inden for de sidste 12 måneder 1 ' 2 år siden Mere end 2 år siden 12% 18% 28% 28% 44% 70% Mens forældre til børn på fri' /privatskoler generelt har truffet deres valg for mere end 2 år siden. Friskole/privatskole (n=736) Inden for de sidste 12 måneder 1 ' 2 år siden Mere end 2 år siden 2% 7% 19% 26% 55% 91% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har valgt skole til barnet Har skiftet fra en skole til en anden skole Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som har angivet, at de har valgt skole, skiftet skole eller andet i spørgsmål 3. 11

12 MANGLENDE TILFREDSHED ER EN AF DE PRIMÆRE ÅRSAGER TIL SKOLESKIFT 5. HVORFOR HAR DU VALGT AT SKIFTE SKOLE Flytning af bopæl er den primære årsag til skoleskift til distriktsskole Distriktsskolen (n=156) Flytning af bopæl Skift pga. barnets alder Manglende tilfredshed med skolen Skolelukning/'sammenlægning Valgt en skole, der passer barnet / os bedre Andet 6% 11% 21% 20% 19% 33% mens det at skolen passer bedre til barnet/forældrene samt manglende tilfredshed er de primære årsager ved skoleskift til en anden folkeskole eller fri/privatskole. Anden folkeskole end distriktsskolen (n=39) Friskole/privatskole (n=216) Flytning af bopæl Skift pga. barnets alder Manglende tilfredshed med skolen Skolelukning/'sammenlægning Valgt en skole, der passer barnet / os bedre Andet Flytning af bopæl Skift pga. barnets alder Manglende tilfredshed med skolen Skolelukning/'sammenlægning Valgt en skole, der passer barnet / os bedre Andet 3% 13% 8% 8% 9% 10% 9% 21% 33% 49% 47% 52% 0% 20% 40% 60% Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som har angivet, at de har skiftet fra en skole til en anden skole i spørgsmål 3. 12

13 FOLKESKOLENS PLACERING I NÆROMRÅDET HAR STOR BETYDNING FOR VALG AF DISTRIKTSSKOLEN 6. HVAD VAR AFGØRENDE FOR DIT VALG AF SKOLE? Det at skolen er den lokale folkeskole og er placeret i nærområdet, har den største betydning for valget af distriktsskolen. At det er distriktsskolen / den lokale folkeskole Placeringen i forhold til mit nærområde Venner/kammerater har valgt/går på skolen Jeg har/har haft et andet barn samme sted 35% 34% 53% 61% Dernæst har det, at man har haft et barn samme sted, samt at venner/kammerater går på skolen stor betydning. Distriktsskolen (n=1342) Placeringen i forhold til mit arbejde og hjem Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Skolens omdømme De fysiske rammer og omgivelser Placeringen i forhold til offentlig transport De pædagogiske principper og værdier Andet Samarbejdet mellem skolen og barnets dagtilbud Antallet af elever på skolen 21% 20% 16% 11% 8% 8% 8% 8% 8% Elevsammensætningen på skolen 5% Fagudbuddet på skolen 4% Ejerformen (kommunal, privat) 4% Der var plads ' ventetid på plads et andet sted 3% Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) 3% Offentligt tilgængelige karaktergennemsnit 1% 0% 20% 40% 60% 80% 13

14 KENDSKAB TIL SKOLEN OG SKOLENS OMDØMME HAR BETYDNING FOR VALG AF EN ANDEN FOLKESKOLE 6. HVAD VAR AFGØRENDE FOR DIT VALG AF SKOLE? Det at man har haft et andet barn på skolen, samt skolens omdømme har stor betydning for valget af en anden folkeskole. Ligeledes vigtigt at venner/kammerater går på skolen samt skolens placering. Anden folkeskole end distriktsskolen (n=168) Jeg har/har haft et andet barn samme sted Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Venner/kammerater har valgt/går på skolen Skolens omdømme Placeringen i forhold til mit nærområde Placeringen i forhold til mit arbejde og hjem Andet De fysiske rammer og omgivelser De pædagogiske principper og værdier At det er distriktsskolen / den lokale folkeskole Fagudbuddet på skolen Placeringen i forhold til offentlig transport Antallet af elever på skolen Samarbejdet mellem skolen og barnets dagtilbud Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) 17% 15% 14% 10% 10% 10% 8% 6% 5% 23% 36% 34% 30% 30% 28% Elevsammensætningen på skolen 5% Der var plads ' ventetid på plads et andet sted 3% Ejerformen (kommunal, privat) 2% Offentligt tilgængelige karaktergennemsnit 2% 0% 20% 40% 14

15 PÆDAGOGISKE VÆRDIER SAMT KLASSEKVOTIENT HAR STØRST BETYDNING FOR VALG AF FRI8/PRIVATSKOLE 6. HVAD VAR AFGØRENDE FOR DIT VALG AF SKOLE? For forældre til børn på fri' /privatskoler har de pædagogiske principper og værdier den største betydning for valg af skole. Klassekvotienten samt skolens omdømme har ligeledes en afgørende betydning for forældrenes valg af skolen. Friskole/privatskole (n=786) De pædagogiske principper og værdier Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) Skolens omdømme Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Antallet af elever på skolen Jeg har/har haft et andet barn samme sted Fagudbuddet på skolen De fysiske rammer og omgivelser Placeringen i forhold til mit nærområde Elevsammensætningen på skolen Ejerformen (kommunal, privat) Placeringen i forhold til mit arbejde og hjem Venner/kammerater har valgt/går på skolen 36% 35% 32% 25% 24% 22% 14% 14% 12% 11% 50% 60% 57% Andet 9% Samarbejdet mellem skolen og barnets dagtilbud 4% Der var plads ' ventetid på plads et andet sted 3% Offentligt tilgængelige karaktergennemsnit 3% Placeringen i forhold til offentlig transport 1% At det er distriktsskolen / den lokale folkeskole 1% 0% 20% 40% 60% 80% 15

16 FLEST DER OVERVEJER ET SKOLESKIFT PÅ DISTRIKTSSKOLERNE PRIMÆRT TIL FRI8/PRIVATSKOLE 7. HAR DU OVERVEJET AT SKIFTE SKOLE? Der er cirka en tredjedel af forældrene til børn på distriktsskolerne, som har overvejet at skifte skole. Heraf har størstedelen af forældrene overvejet et skifte til en fri' /privatskole. Distriktsskolen (n=1342) Ja, har overvejet at skifte til en (anden) folkeskole Ja, har overvejet at skifte til en (anden) friskole/privatskole Nej, har ikke overvejet at skifte skole 8% 26% 67% Anden folkeskole end distriktsskolen (n=168) Ja, har overvejet at skifte til en (anden) folkeskole Ja, har overvejet at skifte til en (anden) friskole/privatskole Nej, har ikke overvejet at skifte skole 4% 13% 83% Der er under 10% af forældrene til børn på fri'/privatskoler, som overvejer at skifte skole, hvilket er lavere end øvrige forældre. Friskole/privatskole (n=786) Ja, har overvejet at skifte til en (anden) folkeskole Ja, har overvejet at skifte til en (anden) friskole/privatskole Nej, har ikke overvejet at skifte skole 4% 5% 91% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 16

17 TOP 5 OVERVEJELSER IFM. SKOLESKIFT PÆDAGOGISKE VÆRDIER ER ET VÆSENTLIGT FORHOLD 8. HVILKE FORHOLD INDGÅR I DINE OVERVEJELSER? Generelt for alle typer af skoler er de pædagogiske principper og værdier et væsentligt forhold i overvejelserne om skoleskifte. Ligeledes er skolens omdømme et væsentligt forhold. Dette især for distrikts' og folkeskoler hvor også klassekvotienten er vigtig. Distriktsskolen (n=448) Anden folkeskole end distriktsskolen (n=28) De pædagogiske principper og værdier Skolens omdømme Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Fagudbuddet på skolen De pædagogiske principper og værdier Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) Skolens omdømme Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Antallet af elever på skolen 44% 35% 35% 30% 27% 50% 39% 36% 32% 25% Friskole/privatskole (n=68) De pædagogiske principper og værdier Fagudbuddet på skolen Skolens omdømme Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Andet 24% 37% 35% 35% 34% 0% 20% 40% 60% Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som overvejer et skoleskifte. I figuren indgår kun de fem forhold, der er angivet flest gange for hver af de tre skole typer. 17

18 OVERVEJELSERNE IFM. SKOLESKIFT DELT PÅ SKOLETYPEN MAN HAR OVERVEJET ET SKIFTE TIL Halvdelen af de forældre til børn som overvejer at skifte til en fri' /privatskole har angivet at forholdet vedrørende de pædagogiske principper og værdier indgår i deres overvejelser. 30% af de forældre til børn, som overvejer at skifte til en folkeskole, angiver andet som et forhold. Heraf skriver en tredjedel af dem, at trivsel og mobning indgår i deres overvejelser. Generelt er der blandt forældre til børn som overvejer at skifte til en fri'/privatskole større overensstemmelse omkring hvilke forhold, der indgår i deres overvejelser. Total (n=544) 8. HVILKE FORHOLD INDGÅR I DINE OVERVEJELSER? De pædagogiske principper og værdier 25% 50% Skolens omdømme 24% 39% Klassekvotienten (antal elever pr. lærer) 15% 40% Hørt godt om stedet fra andre i min omgangskreds Fagudbuddet på skolen 22% 21% 33% 30% Antallet af elever på skolen De fysiske rammer og omgivelser Andet 16% 23% 20% 20% 14% 30% Jeg har/har haft et andet barn samme sted Elevsammensætningen på skolen Venner/kammerater har valgt/går på skolen Placeringen i forhold til mit nærområde Ejerformen (kommunal, privat) Placeringen i forhold til mit arbejde og hjem At det er distriktsskolen / den lokale folkeskole Placeringen i forhold til offentlig transport Samarbejdet mellem skolen og barnets dagtilbud Offentligt tilgængelige karaktergennemsnit Der var plads ' ventetid på plads et andet sted 13% 16% 11% 16% 13% 14% 15% 11% 3% 8% 9% 5% 11% 4% 6% 4% 4% 4% 1% 3% 0% 3% 0% 20% 40% 60% Ja, har overvejet at skifte til en (anden) folkeskole Ja, har overvejet at skifte til en (anden) friskole/privatskole Spørgsmålet stilles kun til forældre til børn, som overvejer et skoleskifte. 18

19 DEL 1 II. INFORMATION 19

20 INFORMATION IFM. SKOLEVALG FÅS OFTE FRA ENS OMGANGSKREDS ELLER KONTAKT MED SKOLEN 9. HVOR HAR DU EVENTUELT FÅET INFORMATION I FORBINDELSE MED SKOLEVALG? Relativ stor andel af forældre til børn på distriktsskoler har ikke søgt information. Generelt fås information i forbindelse med skolevalg via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. Stor andel af forældrene til børn på fri'/privatskoler angiver personlig kontakt med skolen samt skolens hjemmeside som informationskilder sammenlignet med øvrige forældre. Distriktsskolen (n=1342) Anden folkeskole end distriktsskolen (n=168) Friskole/privatskole (n=786) Har ikke søgt information I din omgangskreds Via personlig kontakt med skolen Via barnets dagtilbud Via skolens hjemmeside Via Nyborg Kommunes hjemmeside Andre steder Via personlig kontakt med Nyborg Kommune Hos skole'/forældreorganisationer I din omgangskreds Via personlig kontakt med skolen Har ikke søgt information Via skolens hjemmeside Via personlig kontakt med Nyborg Kommune Via Nyborg Kommunes hjemmeside Via barnets dagtilbud Andre steder Hos skole'/forældreorganisationer Via personlig kontakt med skolen I din omgangskreds Via skolens hjemmeside Har ikke søgt information Andre steder Via barnets dagtilbud Via Nyborg Kommunes hjemmeside Via personlig kontakt med Nyborg Kommune Hos skole'/forældreorganisationer 30% 28% 21% 20% 16% 8% 6% 4% 1% 35% 33% 22% 16% 11% 9% 7% 5% 1% 39% 30% 14% 6% 4% 2% 1% 1% 53% 0% 20% 40% 60% 20

21 DISTRIKTSSKOLE: STØRST TILFREDSHED MED INFORMATION VIA PERSONLIG KONTAKT MED SKOLEN HVOR TILFREDS ER DU MED DE INFORMATIONER, SOM DU HAR FÅET FRA: Personlig kontakt med Nyborg Kommune (n=56, gns=3,9) 25% 50% 18% 4% 4% Informationen opnået via Nyborg Kommunes hjemmeside vurderes relativ lavt Nyborg Kommunes hjemmeside (n=105, gns=3,6) Barnets dagtilbud (n=256, gns=3,9) 3% 13% 58% 65% 36% 21% Personlig kontakt med skolen (n=278, gns=4,1) 28% 60% 8% 3% mens der er størst tilfredshed med information via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. Skolens hjemmeside (n=214, gns=3,9) Din omgangskreds (n=364, gns=4,1) 12% 18% 67% 68% 19% 13% Hos skoleorganisationer eller forældreorganisationer (n=20, gns=4) 15% 65% 20% 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre. 21

22 ANDEN FOLKESKOLE: STØRST TILFREDSHED MED INFORMATION VIA ENS OMGANGSKREDS HVOR TILFREDS ER DU MED DE INFORMATIONER, SOM DU HAR FÅET FRA: Informationen opnået via Nyborg Kommunes hjemmeside vurderes relativ lavt Personlig kontakt med Nyborg Kommune (n=18, gns=3,7) Nyborg Kommunes hjemmeside (n=14, gns=3,3) 11% 50% 61% 29% 22% 21% 6% Barnets dagtilbud (n=10, gns=3,7) 10% 60% 20% 10% mens der er størst tilfredshed med information via ens omgangskreds og personlig kontakt med skolen. Personlig kontakt med skolen (n=54, gns=4,1) Skolens hjemmeside (n=26, gns=3,9) 19% 30% 58% 52% 19% 15% 8% Din omgangskreds (n=57, gns=4,1) 28% 51% 21% Hos skoleorganisationer eller forældreorganisationer (n=1, gns=4) 100% 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre. 22

23 FRI8/PRIVATSKOLE: HØJ TILFREDSHED MED INFORMATION VIA PERSONLIG KONTAKT MED SKOLEN HVOR TILFREDS ER DU MED DE INFORMATIONER, SOM DU HAR FÅET FRA: Personlig kontakt med Nyborg Kommune (n=10, gns=4) 40% 20% 40% Nyborg Kommunes hjemmeside (n=10, gns=3,5) 10% 40% 40% 10% Barnets dagtilbud (n=26, gns=3,8) 19% 42% 38% Forældre til børn i fri' /privatskoler angiver en relativ stor tilfredshed med information via ens omgangskreds, skolens hjemmeside samt personlig kontakt med skolen i forhold til øvrige forældre. Personlig kontakt med skolen (n=410, gns=4,6) Skolens hjemmeside (n=232, gns=4,3) Din omgangskreds (n=306, gns=4,4) 44% 47% 62% 47% 48% 37% 7% 6% Hos skoleorganisationer eller forældreorganisationer (n=8, gns=3,3) 13% 13% 63% 13% 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds De enkelte spørgsmål stilles kun til de forældre, der har angivet, at de har fået information via det enkelte forhold. Det medfører at nogle forhold har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre. 23

24 DEL 1 III. TILFREDSHED MED FOLKESKOLEN 24

25 DER ER 76 PROCENT, SOM ANGIVER AT DE ER TILFREDSE ELLER MEGET TILFREDSE MED FOLKESKOLEN HVOR TILFREDS ER DU SAMLET SET MED DIT BARNS SKOLE? 15% 76% af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Det er på niveau med landsplan, som dog har en højere andel af de meget tilfredse. Meget tilfreds Tilfreds 22% 54% 61% 17% Hverken eller 15% Der er 8% af forældrene, som har angivet, at de utilfredse eller meget utilfredse med deres barns skole. Utilfreds Meget utilfreds 6% 7% 2% 2% 0% 20% 40% 60% 80% Nyborg Kommune (n=1511, gns=3,8) Landsplan 2014 (n=1618, gns=3,9) Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen. 25

26 DIALOGEN OG SAMARBEJDET MELLEM FORÆLDRE OG LÆRER I FOLKESKOLEN VURDERES RELATIVT HØJT HVOR TILFREDS ER DU MED FØLGENDE: Den største tilfredshed med skolen ses på spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem lærerne og forældre samt indsatsen for at få barnet til at føle sig tryg og glad Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre (n=1510, gns=3,9) Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad (n=1505, gns=3,9) Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen (n=1500, gns=3,8) 22% 22% 21% 52% 54% 53% 18% 15% 19% 6% 6% 5% Dit barns faglige udbytte af undervisningen (n=1509, gns=3,8) 17% 57% 17% 7% Skolens udendørsområder (n=1498, gns=3,7) 17% 49% 21% 10% Skolens indsats for at udfordre dit barn (n=1503, gns=3,6) 14% 52% 23% 9% mens spørgsmål vedrørende undervisningsmaterialets kvalitet og de fysiske rammer indendørs vurderes relativt lavt. Skolens indsats for at begrænse mobning (n=1440, gns=3,6) Undervisningsmaterialets kvalitet (n=1490, gns=3,5) Skolens fysiske rammer indendørs (n=1505, gns=3,4) 16% 48% 22% 9% 5% 8% 10% 53% 47% 26% 26% 10% 13% 5% 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Spørgsmålene stilles kun til forældre med børn i folkeskolen. 26

27 GENERELT ER PÅ NIVEAU MED LANDSPLAN HVOR TILFREDS ER DU MED FØLGENDE: Lidt højere tilfredshed med skolens udendørsområder sammenlignet med landsplan mens indsatsen for at begrænse mobning får en lavere vurdering Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Dialogen og samarbejdet mellem lærerne og forældre Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Dit barns faglige udbytte af undervisningen Skolens udendørsområder Skolens indsats for at udfordre dit barn Skolens indsats for at begrænse mobning Undervisnings'materialets kvalitet Skolens fysiske rammer indendørs 3,8 3,9 3,9 4 3,9 4 3,8 3,9 3,8 3,9 3,7 3,6 3,6 3,7 3,6 3,8 3,5 3,6 3,4 3,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Nyborg Kommune total Landsplan 2014 Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen. 27

28 RESULTATOVERSIGT HVOR TILFREDS ER DU MED FØLGENDE: Total Folkekole 4kløverskolen Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 17. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 3,8 3,7 4,1 3,8 3,6 18. Dit barns faglige udbytte af undervisningen 3,8 3,8 4,0 3,8 3,6 19. Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) 3,5 3,6 3,8 3,5 3,3 20. Skolens indsats for at udfordre dit barn 3,6 3,6 3,8 3,7 3,5 21. Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 3,9 3,8 4,1 3,8 3,7 22. Skolens indsats for at begrænse mobning 3,6 3,4 3,9 3,7 3,5 23. Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 24. Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 25. Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 26. Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) 3,8 3,8 4,0 3,8 3,7 3,9 3,9 4,0 3,8 3,7 3,4 3,5 3,8 3,3 3,2 3,7 3,5 3,9 3,5 3,7 < 3 < 3,4 < 3,7 < 4,0 > 4,0 Spørgsmålene stilles kun til forældre med børn i folkeskolen. 28

29 STØRST TILFREDSHED BLANDT FORÆLDRE TIL BØRN PÅ YNGSTE OG ÆLDSTE KLASSETRIN HVOR TILFREDS ER DU SAMLET SET MED DIT BARNS SKOLE? Køn Dreng (n=763) Pige (n=748) 3,8 3,8 0. klasse (n=145) 1. klasse (n=186) 2. klasse (n=149) 3,9 3,9 3,9 3. klasse (n=190) 3,7 Tendens til at forældre til børn på de yngste og ældste klassetrin er mere tilfredse end øvrige forældre Klassetrin 4. klasse (n=154) 5. klasse (n=137) 6. klasse (n=153) 3,7 3,7 3,8 7. klasse (n=122) 3,6 8. klasse (n=129) 3,8 9. klasse (n=76) 3,9 Forældre til børn hvor sproget i hjemmet er et andet sprog end dansk er mere tilfredse. Sprog i hjemmet 10. klasse (n=70) 4 Dansk (n=1437) 3,8 Andet sprog (n=58) 4,3 3,2 3,4 3,6 3,8 4 4,2 4,4 Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn i folkeskolen. 29

30 FOKUSOMRÅDER: FORMÅL Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere de områder, som har en høj betydning for forældrenes samlede tilfredshed, og som samtidig vurderes relativt lavt af forældrene. Ved at udpege disse områder bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede tilfredshed. METODEN: Scoren for forældrenes samlede tilfredshed anvendes som afhængig variabel i de efterfølgende analyser. Det er ved hjælp af en statistisk regressionsanalyse muligt at beregne de enkelte spørgsmåls betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Dette giver et mål for, hvilke områder der betyder mest for forældrenes tilfredshed. Der er i forbindelse med analysen fjernet spørgsmål, som har vist sig at være insignifikante i forhold til at forklare forældrenes samlede tilfredshed Betydningen sammenholdes efterfølgende med forældrenes gennemsnitlige vurdering (tilfredshed) på de spørgsmål, der indgår i en prioriteringsmatrice. 30

31 UDPEGNING AF FOKUSOMRÅDER I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE TILFREDSHED DEN GENNEMSNITLIGE TILFREDSHED PÅ SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED DERES BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED Faglig udbytte af undervisningen Det faglige udbytte af undervisning har den højeste betydning for den samlede tilfredshed. Spørgsmålet får dog en relativ høj vurdering af forældrene Indsats for at udfordre dit barn Indsatsen for at udfordre barnet får den tredje højeste betydning for den samlede tilfredshed. Spørgsmålet får samtidig en relativ lav vurdering af forældrene. Det vil derfor være relevant med en indsats her. Gennemsnitlige tilfredshed 4,5 4,0 3,5 Undervisnings' materialets kvalitet Dialogen og samarbejdet mellem lærerne forældre Indsats for at begrænse mobning Fysiske rammer indendørs Indsats for at udfordre dit barn Indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Faglige udbytte af undervisningen 3,0 Lav Høj Betydning for den samlede tilfredshed 31

32 KONKLUSION DEL 1 (1) Valg af skole Der er 58% som går på deres distriktsskolen, mens 34% har valgt at gå på en fri'/privatskole. Der er en tendens til at forældrene til børn på fri'/privatskole har højere uddannelsesniveau end øvrige forældre. Skolen ligger som regel i samme kommune som bopælen. Dog er andelen af forældre til børn hvor skolen ligger uden for bopælskommunen højere for fri'/privatskolerne. Forældre til børn på fri'/privatskoler har i højere grad valgt eller skiftet til en anden skole end andre forældre og de har primært truffet deres valg for mere end 2 år siden. Valg af skole der passer barnet/forældrene bedre samt manglende tilfredshed med skolen er blandt de primære årsager til skoleskift, dette især for anden folkeskole og fri'/privatskolen. Det at skolen er i nærområdet har stor betydning for valg af distriktsskolen, mens det ved valg af en anden folkeskole ofte er kendskab og omdømme, der har betydning. Ved valget af fri'/privatskole er det de pædagogiske principper og værdier samt klassekvotienten, der har betydning. Andelen af de forældre, der overvejer et skoleskifte, er størst på distriktsskolerne hvoraf størstedelen overvejer et skifte til en fri'/privatskole. Forholdene som indgår i overvejelser omkring skoleskifte er magen til de forhold, som havde betydning for valget af fri'/privatskole (de pædagogiske principper og værdier, klassekvotient). Blandt forældre til børn som overvejer et skifte til en fri'/privatskole er der relativ stor overensstemmelse omkring hvilke forhold, der indgår i overvejelserne. 32

33 KONKLUSION DEL 1 (2) Information* Information i forbindelse med skolevalg fås ofte fra ens omgangskreds eller kontakt med skolen. Forældrene er især tilfredse med informationen via ens omgangskreds og den personlige kontakt med skolen. Der er generelt højere tilfredshed med informationen hos forældre til børn på fri'/privatskoler. Den information forældrene er mest utilfredse med er Nyborg Kommunes hjemmeside samt information fra skole'/forældreorganisationer. Tilfredshed med skolen Der er 76 procent af forældre til børn i folkeskolen, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Den største tilfredshed med skolen ses på spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem lærerne og forældre samt indsatsen for at få barnet til at føle sig tryg og glad, mens spørgsmål vedrørende undervisningsmaterialets kvalitet og de fysiske rammer indendørs vurderes relativt lavt. Forældre til børn hvor sproget i hjemmet er et andet sprog end dansk samt forældre til børn på de yngste og ældste klassetrin er mere tilfredse end øvrige forældre. *Nogle af tilfredshedsspørgsmålene vedrørende information har få respondenter, hvilket gør resultaterne mere usikre. 33

34 DEL 2 REGISTERBASERETANALYSE GENNEMFØRT I FORBINDELSE MED BRUGERUNDERSØGELSEN I 34

35 OM DETTE AFSNIT I dette notat afrapporteres resultaterne af den registerbaserede analyse, der er gennemført i forbindelse med brugerundersøgelsen i Nyborg kommune. Formålet med analysen er at give en sammenlignende karakteristik af forældre med børn i hhv. folkeskoler og privatskoler. 35

36 DATA Analysen bygger på data fra forskellige registre fra Danmarks Statistik. Rambøll har adgang til disse data via vores forskeraftale med Danmarks Statistik. I praksis foretages analyserne således på Danmarks Statistiks forskermaskiner, som Rambølls konsulenter tilgår via en fjernadgang. Medarbejdere fra Danmarks Statistisk Forskerservice har forinden sørget for at anonymisere data. Dvs. Rambølls konsulenter ser aldrig de rigtige cpr'numre. Følgende registre er anvendt i analysen: ' Elevregistret: Forløbsregister over alle ordinære uddannelser (herunder grundskoler) ' Institutionsregistret: Kategorisering af folkeskoler hhv. fri'/privatskoler. ' IDA'databasen: Socioøkonomiske baggrundsforhold for forældrene ' Registret over bopælsændringer: Tilflytning til kommunen 36

37 DEFINITIONER OG AFGRÆNSNINGER Analysen er gennemført for med udgangspunkt i skoleåret 2012/2013, da data for skoleåret 2013/2014 endnu ikke er tilgængeligt i registrene. Som sammenligning er der set på skoleåret 2007/2008, da dette er det tidligste år, hvor sammenligneligt data er tilgængeligt. Analysen tager udgangspunkt i borgere, der pr. 1/1'2012 hhv. 1/1'2007 boede i Nyborg kommune og havde børn indskrevet i en grundskole (fri/privat' eller folkeskole, men ikke specialskoler og lign.) i skoleåret 2012/2013 hhv. 2007/2008. Det kan være en skole i Nyborg kommune eller i andre kommuner. Analysen dækker kun de børn, der har bopæl i Nyborg kommune. Både forældre, der bor sammen med barnet og de, der ikke gør, er medtaget så længe de bor i Nyborg kommune. Dvs. analysen dækker ikke forældre, der bor uden for kommunen og har børn boende i Nyborg kommune. Ligeledes dækker analysen ikke børn, der går på skoler i Nyborg kommune, men ikke bor i kommunen. Denne afgrænsning er valgt, da fokus for brugerundersøgelsen er Nyborg kommunes borgere. 37

38 DEFINITIONER OG AFGRÆNSNINGER (2) Følgende forhold omkring barnet indgår i analysen: Går barnet i fri'/privatskole eller i grundskole? Går barnet i skole i Nyborg kommunen eller i en anden kommune? Går barnet i indskoling, på mellemtrinnet eller i udskoling? 38

39 DEFINITIONER OG AFGRÆNSNINGER (3) Følgende baggrundsfaktorer for forældrene indgår i analysen: Forældres bruttoindkomst i året før opgørelsestidspunktet (hhv og 2006): Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning. Denne består af: o Personlige A'skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.) o Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B'skattepligtige konsulenthonorar m.m.), kapitalindkomst(renteindtægter m.m.) o Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.) Forældres alder på opgørelsestidspunktet Forældres familietype/husstandstype på opgørelsestidspunktet: o Enlig o Ikke'enlig (gift/samboende/samlevende/registreret partnerskab) Forældres etnicitet (dansk el indvandrer/efterkommer jf. Danmarks Statistiks definition) Forældres primære socioøkonomisk status i året før opgørelsestidspunktet: o Beskæftiget (lønmodtager eller selvstændig) o Ledig o Pensionist/førtidspensionist, under uddannelse eller andet Forældres højst fuldførte uddannelse på opgørelsestidspunktet: o Ingen grundskole eller kun grundskole/ungdomsuddannelse o Erhvervsuddannelse o Kort videregående uddannelse o Mellemlang eller lang videregående uddannelse Tilflyttere (ja/nej): Forælder er tilflyttet Nyborg kommune inden for de seneste to år før opgørelsestidspunktet (1/1'2012 hhv. 1/1'2007) og som ikke inden for de seneste 10 år har boet i Nyborg kommune. 39

40 RESULTATER DEL 2 Pr. 1/1'2007 var der børn bosiddende i Nyborg kommune, som gik i grundskolen i skoleåret 2007/2008. Tallet var lidt mindre pr. 1/1'2012, hvor der var børn bosiddende i Nyborg kommune, som gik i grundskolen i skoleåret 2012/2013. En mindre del af disse gik på en skole uden for Nyborg kommune (hhv. 4,4 og 6,8 pct.). Hhv. 54,4 og 58,6 pct. af de, der gik i skole uden for Nyborg kommune gik i en fri' /privatskole. Dette er en højere andel end for de, der gik i skole i Nyborg kommune, hvor hhv. 22,2 og 29,2 pct. af eleverne gik i en fri'/privatskole (sidstnævnte tal fremgår ikke direkte af Tabel 1, men kan findes ud fra tallene i tabellen). 40

41 RESULTATER DEL 2 (2) 41

42 RESULTATER DEL 2 (3) I 2007 var der en større andel af eleverne, der gik på skoler i andre kommuner i udskolingen end i indskolingen og mellemtrinnet. Denne forskel findes ikke i Der er ligeledes en større andel, der går på fri'/privatskoler i udskolingen dette gælder både i 2007 og Det primære formål med analysen er at se på forældrene til disse elever. For omkring 98,5 % af eleverne er der identificeret to forældre og for stort set alle af de resterende er der identificeret mindst én forælder. Som tidligere beskrevet afgrænses analysen til forældre bosiddende i Nyborg kommune. I alt er der hhv og børn bosiddende i Nyborg kommune, som har mindst én forælder bosiddende i Nyborg kommune, svarende til over 99 pct. af de børn, der bor i Nyborg kommune (de resterende bor ikke sammen med nogen biologiske forældre). Størstedelen af disse (98,8 pct.) har begge forældre bosiddende i Nyborg kommune. Det er disse forældre, der beskrives i det følgende. Hvis en forælder har flere børn i gruppen, der analyseres, indgår disse forældre en gang for hvert barn. Dvs. Tabel 2 beskriver, hvordan en forælder i gennemsnit vil se ud, hvis man tager et tilfældigt barn i gruppen. I 2007 var der unikke mødre og unikke fædre. I 2012 var der unikke mødre og unikke fædre. 42

43 RESULTATER DEL 2 (4) 43

44 RESULTATER DEL 2 (5) Tabel 2 viser, at der overordnet set er de samme forskelle mellem forældre til børn i fri'/privatskoler i år 2012, som i år Niveauerne har i nogle tilfælde flyttet sig (fx pga. konjunkturforhold), men forskellen forbliver omtrent den samme. Følgende forhold observeres: Indkomst: Forældre til børn på fri'/privatskoler har generelt en statistisk signifikant højere indkomst end forældre til børn i folkeskoler. Dette gælder både fædre og mødre og i begge år. Alder: Forældre til børn på fri'/privatskoler er statistisk signifikant ældre end forældre til børn på folkeskoler. Der er dog tale om en mindre forskel i alderen på omkring et år. Familietype (andel enlige): Forældre til børn på fri'/privatskoler er statistisk signifikant i mindre grad enlige end forældre til børn i folkeskoler. Dette gælder dog ikke for fædre i år Etnicitet: Der er en statistisk signifikant lavere andel forældre med ikke'dansk baggrund på fri' /privatskoler end i folkeskoler. Beskæftigelse: Der er en statistisk signifikant højere andel forældrene på fri'/privatskolerne, der er i beskæftigelse end blandt forældrene i folkeskolen. Uddannelsesniveau: Der er en lavere andel af forældre til børn på fri'/privatskoler end i folkeskolen, som har grundskole/en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det samme gælder for andelen med en erhvervsuddannelse. Andel med en kort videregående uddannelse er relativt ens, mens andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er højere på fri'/privatskoler end i folkeskoler. Disse forskelle er statistisk signifikante. Tilflyttere: Der er ikke statistiske signifikante forskelle i andelen af tilflyttere blandt forældre på hhv. fri' /privatskole og folkeskoler. Dog er der statistisk signifikant forskel for mødre i år 2012, hvor der en lavere andel af mødre på fri'/privatskoler er tilflyttere end mødre til børn i folkeskolerne. 44

45 RESULTATER DEL 2 (6) I Tabel 3, Tabel 4 og Tabel 5 ses tilsvarende karakteristika for hhv. forældre til børn i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. For langt de fleste karakteristika er der de samme forskelle i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og på udskolingen, som der var generelt set. Dog er der i indskolingen i år 2012 ikke længere en signifikant forskel på andelen forældre med dansk baggrund i hhv. fri'/privatskole og folkeskolen. 45

46 RESULTATER DEL 2 (7) 46

47 RESULTATER DEL 2 (8) 47

48 RESULTATER DEL 2 (9) 48