Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)

Transkript

1 13. marts 2015 Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) Verdens vigtigste handelsrelation USA er Danmarks vigtigste marked uden for EU TTIP igangsat i Baggrund EU og USA's handelsrelationer er i mere end én henseende verdens vigtigste. Tilsammen står EU og USA for 30 pct. af den globale handel med varer og 40 pct. af den globale handel med services. Det skønnes, at EU og USA's samhandel understøtter 15 millioner jobs ligeligt fordelt på hver side af Atlanten. Også for Danmark er handlen med USA vigtig. USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked. Dansk eksport af varer og tjenesteydelser til USA udgjorde i perioden oktober 2013 til september 2014 (seneste tilgængelige data) 91 mia. kr., og eksporten understøtter tusinder af danske arbejdspladser. EU og USA har siden juni 2013 forhandlet om en transatlantisk handels- og investeringsaftale (Transatlantic Trade- and Investment Partnership TTIP). Den seneste og ottende forhandlingsrunde blev gennemført i begyndelsen af februar 2015, og hovedtrækkene i aftalen er nu begyndt at tegne sig. Tre hovedelementer i TTIP: 1. Øget markedsadgang 2. Elementerne i forhandlingerne Forhandlingerne skal lede frem til en aftale, der adresserer tre hovedelementer: Øget markedsadgang, regulatorisk samarbejde og fælles regler. Øget markedsadgang drejer sig først og fremmest om at fjerne toldsatserne. Selvom disse generelt er lave, vil selv en mindre reduktion af toldsatser have en betydelig økonomisk effekt grundet den høje samlede handelsvolumen. For varegrupper så som landbrugsvarer, tøj og tekstiler, stål samt lastbiler, hvor toldsatserne i dag er høje, vil en toldnedsættelse have særlig stor betydning. En aftale ventes at lede til afskaffelsen af told på industrivarer, mens toldsatser for landbrugsvarer formentlig fortsat vil blive opretholdt på et vist niveau, men givetvis med øgede kvoter for kød og mejerivarer.

2 Handelen med serviceydelser ventes også at blive liberaliseret, blandt andet gennem gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer for eksempelvis arkitekter og ingeniører. Bedre adgang til amerikanske udbud Beskyttelse af udenlandske investorer Omfattende kritik af reglerne Reglerne kan justeres Offentlige udbud udgør henholdsvis 16 pct. af BNP i EU og 12 pct. af BNP i USA. Mens amerikanske virksomheder har fuld adgang til europæiske udbud, så gælder det omvendte ikke. Europæiske virksomheder kan byde på hovedparten af de føderale udbud, mens udbud i delstaterne ofte er forbeholdt amerikanske virksomheder. EU presser i første omgang på for at få adgang til projekter i delstaterne, som gennemføres for føderale midler. Der er typisk tale om infrastrukturprojekter, hvorfor dette i sig selv vil være økonomisk attraktivt. Egentlig adgang til delstaternes offentlige udbud kræver imidlertid, at de enkelte delstater ratificerer den endelige handelsaftale, hvilket formentlig bliver mere vanskeligt. Der arbejdes endvidere på at skabe fælles regler for beskyttelse af europæiske investorer i USA og amerikanske investorer i EU. Sådanne regler er et standardelement i både EU og USA s frihandelsaftaler og bygger videre på de omkring bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler, som stater har indgået med hinanden igennem de seneste 50 år. Danmark har omkring 40 af disse aftaler primært med udviklingslande. Reglerne skal sikre, at udenlandske investorer bliver retmæssigt kompenseret, hvis de forskelsbehandles eller udsættes for direkte eller indirekte ekspropriation. En række europæiske NGO er og EU-parlamentarikere har slået på, at investorbeskyttelsen begrænser lovgivernes mulighed for at indføre eksempelvis restriktiv miljølovgivning, da man risikerer sagsanlæg fra virksomheder, der mener, at deres fremtidige indtjening påvirkes negativt. Erhvervslivet på begge sidder af Atlanten har heroverfor slået på vigtigheden af at bibeholde regler for investeringsbeskyttelse som et standardelement i både EU og USA s frihandelsaftaler. Dermed sikres præcedens for, at regler for investeringsbeskyttelse også indgår i kommende frihandelsaftaler med lande, hvor beskyttelsen af investeringer kan være et reelt problem eksempelvis Kina, Rusland, Indien og Brasilien. På grund af kritikken har EU-Kommissionen lagt op til at justere reglerne for investorbeskyttelse. Fra EU s side ønskes klare kriterier for, hvornår der kan føres sag, og man ønsker desuden at skabe mere gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Samtidig ønsker man at sikre myndighedernes ret til at regulere for at kunne beskytte miljø, folkesundhed, dyrevelfærd med mere. Erhvervslivet er åbne overfor mange af de foreslåede justeringer. 2

3 2. Samarbejde om regulering Det andet hovedelement i forhandlingerne fokuserer på at styrke det regulatoriske samarbejde mellem EU og USA. Det drejer sig primært om at fjerne tekniske handelsbarrierer og unødige administrative byrder i samhandlen på tværs af Atlanten. Det anslås, at 80 pct. af de potentielle økonomiske effekter ved en handelsaftale følger af et bedre regulatorisk samarbejde. Målet er at sikre en højere grad af harmonisering og gensidig anerkendelse af standarder, godkendelsesprocedurer, mærkningsordninger, certificering og forbud af produkter. Forhandlingerne skal ideelt set munde ud i, at et EU-godkendt produkt vil kunne markedsføres i USA og omvendt. Kritikere hævder, at det vil føre til en forringelse af forbruger- og miljøbeskyttelse, da det vil åbne op for laveste fællesnævner. Forbrugerbeskyttelse udfordres ikke Reguleringsråd skal afværge nye barrierer 3. Fælles regler Både EU og USA har af samme grund gentagne gange understreget, at gensidig anerkendelse kun kan komme på tale i de tilfælde, hvor vi har samme krav til, hvor sikkert produktet skal være, men hvor tekniske produktkrav og godkendelsesprocedurer i EU og USA er forskellige. Hvis der er forskel på beskyttelsesniveauet, vil et amerikansk godkendt produkt således fortsat ikke kunne markedsføres i EU eller omvendt. Der arbejdes endvidere på at etablere et fælles reguleringsråd, som skal afværge utilsigtede handelsbarrierer i ny lovgivning. Systematiseret myndighedsdialog skal således medvirke til at afværge nye tekniske handelsbarrierer på tværs af Atlanten. Det tredje hovedelement i forhandlingerne handler om regler for blandt andet intellektuelle ejendomsrettigheder, regler for bæredygtig udvikling samt regler for statsstøtte og fusioner. Et kontroversielt emne i den forbindelse er USA s medlemskab af FN s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). ILO bygger på otte kernekonventioner, hvoraf USA kun har ratificeret to. Det skyldes, at visse delstatslige love strider mod de resterende konventioner. Den europæiske fagbevægelse kræver derfor, at USA ratificerer de resterende konventioner som en del af TTIP. Amerikansk ønske om at afslutte forhandlingerne i Det politiske klima Der er ikke sat en deadline for, hvornår forhandlingerne skal være afsluttet. Den amerikanske administration ser gerne forhandlingerne afsluttet i indeværende præsidentperiode, så præsident Obama kan høste den politiske anderkendelse herfor. I praksis vil det sige, at de tekniske forhandlinger skal være afsluttet ved udgangen af 2015, da det politiske fokus herefter alene vil være rettet mod det kommende præsidentvalg. 3

4 Den amerikanske Kongres er frihandelsorienteret EU ønsker forhandlingerne afsluttet i 2015 Folkelig opbakning i Europa Frihandel er en vigtig dagsorden for Kongressen. Det skyldes ikke mindst midtvejsvalget i november 2014, hvorefter det traditionelt frihandelsorienterede republikanske parti nu har flertallet i begge kamre. Vejen synes således banet for, at den nuværende Kongres vil ratificere den endelige TTIP-aftale, hvad end aftalen kommer på den ene eller anden side af et præsidentvalg. EU har som erklæret ambition at afslutte forhandlingerne i Det Europæiske Råd opfordrede således i rådskonklusionerne fra sit møde i december 2014 til, at EU og USA bør sætte alt ind på at afslutte forhandlingerne om et ambitiøst, omfattende og gensidigt gavnligt TTIP inden udgangen af Uformelt anderkendes det dog også, at dette er meget ambitiøst. TTIP er som anført blevet gjort til et kontroversielt emne i EU. Særligt NGO erne har haft en vis succes med at overbevise europæiske politikere og medier om, at der er bred folkelig modstand mod TTIP i EU. Det er imidlertid ikke tilfældet. En meningsmåling gennemført for EU-Kommissionen i alle EU-landene viser, at 58 pct. af europæerne støtter indgåelsen af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA heraf 71 pct. i Danmark. Kilde: Eurobarometer survey, november

5 Tysklands ambivalente forhold til USA Hvad gør Europa- Parlamentet? Særligt i Tyskland og Østrig er opbakningen dog lav. Det er da også her, at de kritiske NGO er står stærkest. At Tyskland er centrum for modstanden mod en handelsaftale med USA kan umiddelbart undre, men bygger på a crude mixture of anti-americanism and a bizarre romanticisation of Russo-German affinities som det så elegant blev udtrykt af den tyske historiker Heinrich August Winkler, da The Economist i begyndelsen af februar satte fokus på Tysklands ambivalente forhold til USA. Skepsissen over for USA er stærkest blandt fløjpartierne Die Linke, Die Grünne og Alternative für Deutschland, men findes også i mere afdæmpet form blandt socialdemokraterne i SPD. Kritikken har dog ikke forplantet sig til den officielle tyske holdning, hvor der er fuld opbakning til TTIP i regeringen. EU-medlemslandene gav i 2013 deres støtte til TTIP i form af et forhandlingsmandat til EU-Kommissionen. Den politiske udfordring ligger derfor i mindre grad hos de nationale regeringer, men snarere i Europa-Parlamentet, som skal godkende TTIP-aftalen, før den kan træde i kraft. De store grupper i Parlamentet (de Konservative, de Liberale og Socialdemokraterne) er dog overvejende positive over for TTIP. 5