Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L på, Nørrebrogade (NBG), har lands-og landsdelsfunktion inden for den øvre gastroenterologi. Desuden modtager afdelingen patienter til behandling for almene sygdomme, indenfor det øvre gastroenterologiske speciale fra eget optageområde i Aarhus. Der er 38 sengepladser i selve afdelingen. Dertil kommer 4 observationssenge, 2 senge i Børneafsnittet samt 5 senge på Patienthotellet. Afdelingen har desuden en stor ambulant aktivitet fordelt på ambulatorium, endoskopisk afsnit og motilitetsafsnittet. I afdeling L foregår der en betydelig eksperimentel og klinisk forskning og afdelingen har store uddannelsesmæssige opgaver. Afdeling L s: sengeafsnit L1 er et 7 døgns sengeafsnit beliggende på 1. etage i bygning 7. Afsnittet er delt op i 3 teams med patienter fordelt ud fra deres lidelser og sygdomme. Personalet har desuden ansvar for at bemande en observationsstue med plads til 4 patienter, som i en periode under indlæggelsen skal observeres tæt. operationsafsnit har døgnåbent for alle akutte mavetarmkirurgiske patienter med behov for operation eller kikkertundersøgelse. I dagtiden udføres såvel planlagte som akutte operationer og kikkertundersøgelser. endoskopiske afsnit udfører i dagtiden diagnostik og behandling ved hjælp af kikkertundersøgelser primært relateret til den øvre gastroenterologi. ambulatorie varetager udredning og opfølgning af patienter med lidelser i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje samt bugspytkirtel. modtagelse er en integreret del af sengeafsnitet, som bemandes af personalet på L1. I dagtiden modtages elektive patienter til undersøgelse og behandling samme dag, den følgende dag eller flere dage senere. motilitetsafsnit hører under i samarbejde med Radiologisk Afdeling. I dagtiden modtager afsnittet patienter til funktionsundersøgelser i den øvre del af mavetarmkanalen. sekretariat er i dagtiden bemandet med sekretærer, som primært varetager opgaver som koordinering af patientforløb, telefonkontakt med patienter og samarbejdspartnere, skriveopgaver og interne planlægningsopgaver. Afdeling L s overordnede ledelse varetages af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnit L1 ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en lægefaglig leder fra hvert af de 3 teams. Øvrige afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en afdelingslæge. Sekretariatet ledes af en ledende lægesekretær. Den daglige ledelse i L1, på operationsafsnittet og på endskopisk afsnit varetages af en sygeplejekoordinator. Afdelingen har ansat en klinisk sygeplejespecialist, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og en kvalitetskoordinator i stabsstillinger. Side 1 af 8

2 I afdelingens forskellige afsnit er ansat specialeansvarlige sygeplejersker. I afsnit L1 er der knyttet en specialeansvarlig sygeplejerske samt en forløbskoordinator til hvert af de 3 teams og øvrigt personale er også tilknyttet et team. Afsnit L1 har kliniske vejledere, som varetager den kliniske undervisning af sygeplejestuderende i sengeafsnittet og på tværs af afsnittene samt praktikvejledere, der forestår undervisningen af social- og sundhedsassistenteleverne i afsnit L1. Afdeling L s medarbejderudvalg (LMU), med repræsentanter fra afdelingens forskellige faggrupper og tillidsrepræsentanter, afholder et månedligt møde. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdeling L har funktion som lokalsygehus og indenfor visse sygdomskategorier landdels- og landsfunktion. Afdeling L er Vestdansk Center for avanceret Gastroenterologisk Endoskopi. Det betyder, at afdeling L modtager patienter fra andre sengeafsnit på andre sygehuse. Afdelingen samarbejder med hospitalets øvrige såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, observationsafsnittet, intensiv afsnit, skadestuen, fælles akut afsnit, radiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling og patologisk afdeling samt serviceafdelinger. Afdelingen samarbejder derudover med hospice, palliative team, smerteteam, hospitalspræst, social sygeplejerske og socialrådgiver samt primær sektor. De daglige sygeplejekoordinator i afdeling L samarbejder på tværs af afsnittene og løser opgaver både internt og eksternt. I afsnit L1 tilstræbes tildelt patientpleje og dermed sammenhængende patientforløb i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. I de 3 teams varetages sygeplejen af specialeansvarlige sygeplejersker, forløbskoordinatorer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Disse har et tæt samarbejde med afdelingens læger, fysioterapeut, kliniske diætist, serviceassistenter og sekretær. Der er ansat nøglepersoner indenfor eksempelvis ernæring, hygiejne, smerter, tryksårsforebyggelse, palliation samt EPJ. Nøglepersonerne er ressourcepersoner for det øvrige personale i afsnittet. Den specialeansvarlige sygeplejerske i hvert afsnit har et tæt samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist om udviklingsaspekter i sygeplejen. Afdeling L uddanner sygeplejestuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistentelever samt medicinstuderende i oplæring til FADL-vagter. Derudover undervises udenlandske læger i afdeling L s speciale, hvilket primært sker på endoskopisk afsnit og på operationsafsnittet. Side 2 af 8

3 Patientkategorier/borgerkategorier Opgaverne for afdeling L er udredning, behandling og pleje af patienter med sygdomme i den øvre del af abdomen (fra spiserør til og med tolvfingertarm). Patienter kan komme til ambulant undersøgelse i ambulatorium, endoskopisk afsnit og eller motilitetsafsnittet. Andre patienter har ambulante forløb i ambulatoriet, endoskopisk afsnit og eller motilitetsafsnittet efterfulgt af indlæggelse. Nogle patienter indlægges planlagt i afsnit L1 via afdelingens modtagelse eller akut med ambulant opfølgning. Andre patienter indlægges i L1 fra andre afdelinger eller sygehuse. Patienter fra L1 udskrives til eget hjem, hospice eller ambulant forløb i ambulatoriet, endoskopisk afsnit eller motilitetsafsnittet. Patienter kan også henvises til genindlæggelse i afsnit L1. I afsnit L1 er patienterne opdelt i 3 teams: i HPB (Hepar-Pancreas-Bilær) - team, er der overvejende patienter med ondartede lidelser i lever, galde, milt og bugspytkirtel. i ECV (Esophagus-Cardia-Ventrikel) - team, har de fleste patienter ondartede lidelser i spiserør og mavesæk. i benignt team (godartede lidelser) team, er der patienter, der er sygeligt overvægtige, patienter med mavesår, patienter der lider af sure opstød med smerter relateret hertil samt traumepatienter. I afsnit L1 får patienter med uhelbredelig sygdom, fra eget optageområde i Aarhus, etableret åben indlæggelse. Kompleksiteten i patienternes lidelser svinger fra akutte og godartede sygdomme til ondartede sygdomme indenfor den øvre gastroenterologi. Indlæggelsestiden varierer fra timer til uger og måneder. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeproblemstillinger i afdelingen er relateret til: Akut sygepleje i forbindelse med den akut indlagte patient. Patienterne kan have respirationsinsufficiens, kredsløbs- og væskebalanceproblemer, smerter, bevidsthedspåvirkning, psykisk påvirkning og afvigelser i forhold til udskillelse. Korttidssygepleje i forbindelse med behandling og undersøgelse, herunder sygepleje til den nervøse patient. Information og støtte ved ubehag knyttet til undersøgelser. Håndtering af et stor patientflow. Præ- og postoperativ sygepleje herunder sygepleje knyttet til information og vejledning samt sygepleje i forhold til smerter, ernæring, immobilisation, sårpleje, respirations- og kredsløbsproblemstillinger samt psykosociale problemstillinger. Sygepleje til patienter i udredning i for abdominale sygdomme herunder smerter, indtagelses- og udskillelsesproblemer, vægttab og almen svækkelse. Sygepleje til patienter i udredning for kræft herunder problemstillinger som angst, psykosociale problemer, krise og smerter. Side 3 af 8

4 Sygepleje til terminale patienter herunder sygepleje knyttet til eksistentielle og psykosociale problemstillinger, smerter, etiske problemstillinger og almen svækkelse. Sygepleje i forbindelse med overflytning og udskrivelse af patienter med få eller mange problemstillinger. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver tager udgangspunkt i sygeplejens virksomhedsfelt: at udføre, lede, formidle og udvikle. De sygeplejefaglige opgaver i afdelingen vil være relateret til og tage udgangspunkt i de tidligere nævnte problemstillinger. Sygeplejen ydes under hensynstagen til den enkelte patients behov og velvære, hvilket betyder, at vægtningen mellem det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende vil variere. Af væsentlige sygeplejefaglige opgaver kan nævnes (ikke prioriteret rækkefølge): Modtage indkaldt og akut patient. Observere og identificere sygeplejefaglige problemstillinger samt handle og evaluere herpå. Forberede patient til undersøgelse og behandling. Deltage og bistå patienten i forbindelse med undersøgelser. Observere før, under og efter undersøgelser, behandlinger og operative indgreb. Udføre grundlæggende sygepleje og specialsygepleje. Kommunikere målrettet herunder at vejlede og informere patient og pårørende. Udskrive patienter herunder planlægge, koordinere og samarbejde. Varetage forebyggende og sundhedsfremmende opgaver. Dokumentere sygeplejen. Udføre lindrende sygepleje til cancerpatienter og terminale patienter. Administrere medicin. Planlægge og koordinere patientforløb og det daglige arbejde. Samarbejde med pårørende. Typiske patientforløb/borgerforløb Afdeling L modtager såvel akutte som elektive patienter til undersøgelse og behandling. Akutte patienter indlægges i afsnit L1 via egen læge, skadestuen, Fælles Akut Afsnit, endoskopisk afsnit, fra ambulatoriet eller patienter, som har et ambulant forløb i afdelingen. Patienter indlægges også direkte fra andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital og direkte fra andre hospitaler i Region Midtjylland eller fra andre regioner. Akutte patienter undersøges og behandles på røntgenafdelingen, operations afsnittet eller på endoskopisk afsnit. Indlæggelsestiden for akutte patienter varierer fra dage til flere uger. Elektive patienter indlægges til planlagt udredning og behandling direkte eller via modtagelsen i sengeafsnit L1. Patienterne er henvist fra egen læge, ambulatoriet eller som opfølgning på ambulante undersøgelser i Side 4 af 8

5 endoskopisk afsnit eller motilitetsafsnittet. Der kan også være tale om genindlæggelse efter tidligere indlæggelse. Indlæggelser koordineres gennem visitationen i afdeling L. Patienter i planlagte patientforløb undersøges og behandles på røntgen, operationsafsnittet eller på endoskopisk afsnit. Indlæggelsestiden for de elektive patienter varierer også fra timer til dage eller uger. Symptomer, som patienterne bliver indlagt med, kan eksempelvis være: Vægttab. Gulsot. Synkebesvær/-stop. Sure opstød. Smerter. Blødning. Traumer. Forhøjet temperatur. Afdeling L har mange ambulante patientforløb med undersøgelser i endoskopisk afsnit, hvor patienter er henvist fra enten egen læge, andre afdelinger eller L-ambulatoriet. Ambulante forløb kan også være som opfølgning på indlæggelse til kontrolgastroskopi efter mavesår. Patientforløbene i ambulatoriet foregår oftest uden indlæggelse, hvor patienterne undersøges og efterfølgende kommer ind til svar og planlægning af det videre forløb. Ambulatoriet modtager også patienter som indstilles til undersøgelse ambulant eller under indlæggelse. Det kan også ske som opfølgning efter indlæggelser. Patientforløbene på motilitetsafsnittet foregår overvejende ambulant. Patienter indlagt på patienthotellet kommer til pleje og behandling i sengeafsnit L1. Plejen og behandlingen kan eksempelvis være relateret til sårpleje, drænskyl og iv-medicinering. Kompleksiteten i akutte og planlagte patientforløb er varierende og afhænger af diagnoser, der som beskrevet varierer fra godartede sygdomme til ondartede sygdomme indenfor den øvre gastroenterologi. Sygeplejemetoder Der arbejdes med: TOKS til tidlig opsporing af kritisk sygdom. SIRS kriterier til tidlig opsporing af sepsis. Ernæringsscreening til tidlig opsporing af ernæringstruede patienter. Tryksårsscreening til forebyggelse af udvikling, til revurdering samt til behandling af tryksår. NRS score i forhold til optimering og evaluering af smertebehandling. Screening vedrørende opfølgende hjemmebesøg. MEDCOM i EPJ til kommunikation og samarbejde mellem hjemmepleje og sygehus omkring patienter Kliniske retningslinjer, der danner baggrund for afdelingens instrukser, retningslinjer og procedurer i E- Side 5 af 8

6 dok. Sygeplejeprocessen til at indsamle, analysere, planlægge og evaluere sygeplejen hos patienten. Der gennemføres løbende interne audits på forskellige sygeplejeområder med fokus på kvalitetsoptimering og -sikring, hvilket har relation til DDKM og fremtidige akkrediteringer. TIME OUT som metode til patientsikkerhed inden patienter bedøves til undersøgelser og behandlinger samt som metode i koordineringen og ledelsen af sygeplejen på L1. Der afholdes en række møder og konferencer: Mono- og tværfaglige konferencer, hvor der er fokus på optimering af patientforløbene. Onsdagsmøder og personalemøder med fokus på information, arbejdsmiljø og på udvikling af sygeplejen. Årlige visionsmøde for hele Afdeling L, som retter sig mod udviklingen på det tværprofessionelle område. I sengeafsnit L1 afholdes tværfagligt forstuegang med henblik på optimering af patientforløbene og læring. I sengeafsnit L1 holder plejepersonalet TIME OUT i hver vagt på tværs af de 3 teams. I Endoskopisk afsnit og operationsafsnittet afholdes dagligt morgenmøde. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Det udviklingsmæssige område prioriteres højt i afdeling L, og der arbejdes kontinuerligt på at udvikle sygeplejen i afdelingen. Den kliniske sygeplejespecialist er i samarbejdet med afdelingens ledere og afdelingsledelsen overordnet ansvarlig for udviklingen af sygeplejen i afdelingen. Derudover er der i afsnittene ansat specialeansvarlige, forløbskoordinatorer og nøglepersoner indenfor konkrete områder. Disse ressourcepersoner arbejder med udviklingen af sygeplejen indenfor deres specialeområde internt og på tværs af afsnittene i afdeling L. Der arbejdes i øjeblikket (efterår 2014) med: Optimering af den skriftlige patientinformation udleveringen og dokumentation af udleveringen. Implementering af postoperativ smertepakke. Implementering af patientforløbsbeskrivelser. Optimering og kvalificering af patientforløb med implementering af forløbskoordinatorer og tværprofessionel teamorganisering. Et projekt om tværfaglig samarbejde mellem personalet på operationsafsnittet og anæstesipersonale med henblik på implementering af en model for optimal teamsamarbejde på tværs af afdeling L, afdeling E og anæstesiafdelingen. Der arbejdes med implementeringen og udvikling af EPJ s anvendelse i afdelingen. Som del af dette arbejdes der med screening vedrørende opfølgende hjemmebesøg og anvendelse af MEDCOM, som er et elektronisk system i EPJ, der kan sende beskeder mellem hjemmepleje og sygehus relateret til indlæggelse og udskrivelse af patienter. LUP (Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser) og utilsigtede hændelser danner også grundlag for kvalitetsudvikling i afdeling L. Side 6 af 8

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud For de studerende, der skal være på afdeling L i deres kliniske undervisningsperiode, er der en fælles introduktion. Ved introduktionen deltager klinisk vejleder, samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har en delt stilling som henholdsvis uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder. Som klinisk vejleder vil hun have vejledningsdage med studerende samt deltage i introduktion, i seminar og som uddannelsesansvarlig vikariere for klinisk vejleder ved behov. Den kliniske vejleder er ansvarlig for vejledningen af studerende. Hver studerende tilknyttes et af de tre teams og en klinisk vejleder i afsnit L1. Det tilstræbes, at studerende i samarbejde med klinisk vejleder eller øvrigt personale knyttes til relevante patientforløb bestemt på baggrund af den studerendes læringsmål. Det tilstræbes, at klinisk vejleder afholder en ugentlig vejledningsdag sammen med den enkelte studerende. De øvrige dages vejledning vil tage udgangspunkt i før-, under- og eftervejledning, og vejledningen forestås her af ad hoc vejledere. Sideløbende med den direkte kliniske vejledning afholder klinisk vejleder planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. I forbindelse med disse møder er den studerende ansvarlig for at udarbejde en individuel klinisk studieplan og efterfølgende for ajourføring af denne. De studiemetoder, der anvendes i afdelingen, er som beskrevet i modulbeskrivelsen og i eportfolio. Der arbejdes aktivt med studiemetoderne gennem brug af eportfolio. Læringsmuligheder, undervisning og vejledning tager afsæt i konkrete patientforløb med mulighed for at følge patienterne til undersøgelse og behandling internt i afdeling L, på tværs af de forskellige afsnit og eksternt til andre afdelinger. I løbet af den kliniske undervisningsperiode planlægges en uges studiepraktik på afdelingens operationsafsnit eller endoskopisk afsnit. Der vil i den kliniske undervisningsperiode være planlagt undervisning i forskellige aktuelle emner. Der afholdes fastlagt fælles refleksion i gruppen af sygeplejestuderende. Forventninger til den studerende Afdeling L forventer, at de studerende er aktive og ansvarlige i forhold til egen uddannelse. Herved forstås, at den enkelte studerende: Er åben og ærlig i forhold til vejledning. Møder forberedt til planlægnings- og ugesamtaler. Er opsøgende, udnytter og reflekterer over de læringsmuligheder, der er knyttet til hvert enkelt patientforløb, i studiepraktikkerne samt generelt i afdelingen. Er aktiv deltagende i den kliniske undervisning 30 timer ugentligt, med en studiefri dag. Lever op til de krav, der stilles i modulbeskrivelsen for Modul 11. Side 7 af 8

8 Italesætter sit aktuelle behov for vejledning. Udfylder, printer og sender evalueringen af den kliniske uddannelsesperiode samt drøfter denne med klinisk vejleder og afdelingssygeplejersken i afsnit L1. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere har begge en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse med fokus på vejledning og formidling samt en master i læreprocesser. I de studerendes studiepraktik på enten endoskopisk afsnit eller operationsafsnittet er specialeansvarlige sygeplejersker ad hoc vejledere. Krav vedrørende klinisk pensum Afdelingens pensumliste sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i litteratur i forhold til faglige teorier, forskningsresultater og -artikler, kapitler i lærebøger og anden litteratur, som er relevant for modulets tema. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og markerer litteraturtypen i kategoriseringsnøglen, som findes i værktøjskassen i eportfolio. Litteratur skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning fra. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Før den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve skal følgende studieaktivitet være opfyldt: Udarbejdelse af individuel klinisk studieplan og løbende ajourføring af denne. Udarbejdelse af andre studieaktiviteter i den generelle kliniske studieplan og den individuelle kliniske studieplan. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet, som retter sig imod en udvalgt klinisk metode. Aktiv deltagelse i såvel eget som medstuderendes seminar. Deltagelse i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i den generelle kliniske studieplan, i forhold til konkrete patientforløb. Deltagelse i det udarbejdede undervisningsprogram. Søgning og opgivelse af relevant selvvalgt pensum, som løbende indskrives i eportfolio. Aktivt arbejde med eportfolio. Udarbejdet af: Afdeling L, oktober 2014 med godkendelse af ledelsesansvarlig oversygeplejerske Lene Rindom. Godkendt af 8. oktober Side 8 af 8