Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Transkript

1 Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning af elever i folkeskoler, i kommunens egne specialtilbud og til elever i eksterne specialundervisningstilbud. I 2017 forventes et merforbrug på kr. 2,5 mio. og i 2018 forventes et merforbrug på kr. 4,8 mio. Kontakt Klaus Poulsen Centerchef kpo@horsholm.dk Direkte tlf Merforbruget skyldes især behov for øget visitering af støtte til elever i folkeskolerne kombineret med et fortsat behov for at visitere elever til specialundervisning i specialskoler og private dagbehandlingstilbud. Hertil kommer en stigning af handicappede børn med flygtningestatus, som er visiteret til specialskole. Der er ikke statsrefusion på skoleudgifter til flygtningebørn. I 2018 forventes meget få elever at gå ud af specialskoler, samtidig med, at der forventes en fortsat tilgang af elever, der visiteres ind i specialskoler. En opgørelse over udviklingen i antal elever fra 2015 til 2017 viser følgende tendens: Regionale tilbud A-Huset Specialklasserne Læseklasserne Elever i folkesk olen Specialskoler Private aktører Slusen /6

2 Tallene viser dels udsving fra år til år i elevernes behov for specialundervisning og dels udviklingstendenser i perioden bestående i faldende behov for benyttelse af regionale tilbud, stigende behov for køb af specialundervisning hos private leverandører og endelig er behovet for specialundervisning i vores folkeskoler steget markant fra 34 elever i 2015 til 55 elever i I regnskabsårene 2015 og 2016 har det været muligt at afholde forskydningen af udgifterne inden for budgetrammen for specialundervisning, men fra regnskab 2017 er dette ikke længere en mulighed da der forventes en budgetoverskridelse på 2,5 mio. Udviklingen i årene 2015 til 2017 af budget og forbrug ser således ud: Forbrug i mio Budget i mio Forbrug i mio. Budget i mio. Med til denne forklaring hører også, at det har været nødvendigt i 2017 at flytte 2 mio. kr. fra specialundervisningsområdet til servicelovens ungeområde på grund af stigning i behov for anvendelse af dagbehandlingstilbud hos private leverandører, der er en delt udgift mellem folkeskoleloven og serviceloven. Udgiftsudviklingen fra 2015 til 2017 og med estimat af udviklingen i 2018 kan illustreres således: 2/6

3 Forbrug i mio Budget i mio Forbrug i mio. Budget i mio. Linear (Forbrug i mio.) 37.4 I 2017 har forbrug udgjort 7% mere end budget og i 2018 forventes et merforbruget at andrage 13%. På baggrund af budgettal og forbrugstal for årene 2015 til 2017 er nedenstående pris/mængde beregning foretaget: 2015: (180 elever) Budget (38,9 mio.): pr. elev kr Forbrug: pr. elev kr : (208 elever) Budget (39,3 mio.): pr. elev kr Forbrug: pr. elev kr : (pr elever) Budget (36,9 mio.) pr. elev kr Forbrug: pr. elev kr Af pris/mængde beregningen fremgår det, at eleverne i 2017 er blevet væsentligt dyrere i gennemsnit i forhold til Antallet af elever i 2016 var højere end elevantallet i både 2015 og 2017, men til gengæld var gennemsnitsprisen pr. elev væsentligt lavere. Det giver således bedst mening at sammenligne elevantals- og prisudviklingen mellem årene 2015 og Ved en sådan sammenligning kan man konkludere, at den gennemsnitlige elevudgift er steget med kr., og at antallet af elever er steget med 8, hvilket alene giver en forklaring på en udgiftsforøgelse fra 2015 til 2017 på kr. 3/6

4 Underopdelt pris/mængdeberegning for årene Regionale tilbud Specialskoler Central Samlet visitationspulje Private aktører gennemsnit 20, stk. 2 (hele området) , , , , , , ,961 95, , , , , , , ,400 I tabellen skal især fremhæves, at specialskoleområdet, der i alle årene har haft mindst 50 elever udviser en stigning i perioden på 97t/kr. pr. elev og at antal elever i den centrale visitationspulje er steget 60% i perioden samtidigt med at prisen pr. elev er faldet med 18%. Når man sammenligner pris/mængde tallene over årene på de enkelte udgiftsposter, jfr. ovenfor, er det således tydeligt at merudgiften især skyldes stigende priser på specialskoleområdet, hvilket skal ses i sammenhæng med at børnenes problemstillinger er blevet mere komplekse og derfor kræver dyrere foranstaltninger. Inklusion i folkeskolen I Hørsholm er 97% børn inkluderet i folkeskolen mod 95 % på landsgennemsnit. Støtte til specialundervisning i folkeskolen tæller ikke med i den nationale opgørelse af segregeringsprocenten. I kommunens folkeskoler vil inklusion for nogle elever indebære ekstra støtte. Hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt tildeles støtten fra den centrale visitationspulje. I skoleåret 2017/18 er samlet 55 børn tildelt særlig støtte i folkeskolen. I budget 2018 er der allerede visiteret støttetimer til børn i folkeskolerne svarende til en udgift på 4,1 mio. for første halvår af kalenderåret 2018, hvilket i sig selv er en overskridelse af budgettet på 1.3 mio. Hvis forventningerne til andet halvår af 2018 baseres på tal fra 2017, må der påregnes en samlet merudgift til støttetimer på mindst 4,8 mio. i En opgørelse af hvilke elever, der i skoleåret 2017/18 er bevilget støtte fra den centrale visitationspulje viser hvilke problemstillinger hos barnet, der udgør den primære problematik: 4/6

5 Hovedproblemstilling som baggrund for tildelt støtte ADHD 5 5 Autisme børn, der adopteret 4 4 Dysleksi Fysisk lav adfærd handicap begavelse (Andet omfatter (angst, flygtninge, tidlig fødsel, særligt indskolingsprojekt m.m.) Andet Den centrale visitationspulje havde op til 2012 et budget på 4 mio. I 2012 blev folkeskoleloven ændret således, at skolernes budgetter skulle indeholde budget til støtte af elever i op til 9 timer/ugentligt. På denne baggrund blev der decentraliseret 2. mio. til skolerne og budgettet til den centrale visitationspulje tilsvarende nedskrevet. I forbindelse med denne decentralisering blev det aftalt, at når der bevilges fra den centrale visitationspulje betaler denne pulje fra time 1 således, at skolerne ikke belastes af at skulle finansiere de første 9 timer selv. Særlige belastninger på almenområdet Fra de løbende drøftelser mellem visitationsudvalget og skolelederne rapporteres der om store udfordringer i skolerne med at håndtere børn, der grundet familiære belastninger reagerer stærkt udadreagerende. Her er bl.a. tale om børns belastninger forårsaget af forældrenes uhensigtsmæssige håndtering af skilsmisse, eller om børn, der ustandselig kommer i konflikt med andre uden at kunne se sin egen andel i konflikten. Skolelederne rapporterer også om forældre, der stiller ultimative krav til skolerne om særlig støtte til deres barn og om vanskeligheder med at rumme børn, hvis sag behandles af de sociale myndigheder indtil en ny løsning er fundet. Udgiftspres ses også i andre kommuner Tendensen med udgiftspres på specialområdet ses også i andre kommuner. Både Gentofte, Rudersdal, Fredensborg og Helsingør kommuner oplever lignende forskydninger. Administrationen er løbende i dialog med omegnskommunerne hvor udviklingstendenserne drøftes og hvor der videndeles om tiltag, som kommunerne har haft succes med. 5/6

6 Administrationen vurderer ikke, at der i regnskab 2018 vil være mulighed for at afholde stigningen i udgiften til specialundervisning af elever i folkeskolen indenfor egen budgetramme. Administrationen forventer et merforbrug i regnskab 2018 på kr. 4,8 mio. i forhold til budget vedr. specialundervisning. 6/6