Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
|
|
- Magdalene Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Hjernesagen takker for muligheden for at komme med input i forhold til behovet for nye centrale udmeldinger. Vi bemærker, at vi har fået udsættelse til i dag, hvor det ikke har været muligt at benytte jeres svar-link på hjemmesiden. Vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vores bekymring for brug af skemaer som høringssvar. Vi finder ikke, at skema-svar giver mulighed for udtømmende og argumenterede svar. Hjernesagen vil i øvrigt gerne kvittere for, at Socialstyrelsen har prioriteret, at der kom en Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade den 1. november Uagtet denne centrale udmelding oplever Hjernesagen, at der er behov for et særligt fokus på specialundervisningsområdet for voksne. Herudover foreslår vi, at der sættes særligt fokus på børn med erhvervet hjerneskade. Specialundervisning Specialundervisnings- og kommunikationscentrene har hidtil været de eneste, som har leveret højt specialiseret undervisning for voksne i et tværfagligt miljø, hvor specialiserede logopæder, neuropsykologer, synskonsulenter m.fl. har varetaget den rehabiliterende indsats. Det har været en stor fordel for borgere med følger efter en hjerneskade, fordi kompleksiteten af hjerneskaden nogle gange først er blevet dokumenteret på disse centre. Siden kommunalreformen er der sket store ændringer på specialundervisningsområdet. Det har betydet, at der i dag er meget store forskelle på de tilbud borgerne modtager. Det kommer i vid udstrækning an på borgerens postnummer, da forskellene fra kommune til kommune og region til region er store. Abonnementsordninger og takstfinansiering Flere specialundervisnings- og kommunikationscentre oplever, at samarbejdet med centres bopælskommune generelt er godt. Udmøntningen af 150 mio. kr. puljen i perioden , har
2 styrket dette samarbejde, fordi kommunerne er blevet mere opmærksomme på borgere med erhvervet hjerneskade. Alligevel er der grund til bekymring. Tidligere havde langt de fleste specialundervisnings- og kommunikationscentre abonnementsordninger med de tidligere amtskommuner, men i dag har det ændret sig, og mange steder er centrene blevet takstfinansieret. De specialundervisnings- og kommunikationscentre, der i dag har abonnementsordninger med kommunerne, beskriver, at det giver en anden fleksibilitet og mulighed for at igangsætte en hurtig indsats, særligt overfor borgere, hvor der er en høj grad af kompleksitet. Årsagen til fleksibiliteten skyldes det tætte samarbejde og koordinering af indsatsen mellem centrene og kommunerne. Desværre oplever Hjernesagen, at mange centre allerede er overgået til takstfinansiering eller er på vej til det. De centre, der er takstfinansieret, oplever ligeledes gode til rimelige forhold i den kommune, hvor centret er bosiddende, men samtidig oplever de, at omegns- eller oplandskommunerne ikke længere bruger dem i samme omfang som tidligere. Det er især borgerne i disse omegns- /oplandskommuner, som bekymrer Hjernesagen. Det er i dag ganske uklart, hvilke tilbud disse borgere får. De takstfinansierede centre nævner forskellige problemstillinger, men særligt nævnes det, at den usammenhængende og manglende koordinering af den samlede rehabilitering er problematisk. En samlet rehabiliterende indsats Den ændring, der er sket på specialundervisningsområdet for voksne, er bekymrende, fordi den rehabiliterende indsats ikke foregår koordineret, men kan være delt ud på flere leverandører, som ikke samarbejder og koordinerer indsatsen, således som Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade fra 2011 anbefaler. Hjernesagen har gennem vores dialog med nogle af centrene fået oplyst, at de ikke altid ved, hvilke andre indsatser der er iværksat, samt hvem der leverer disse indsatser. Reelt set betyder det, at der kan ske overlap af forskellige indsatser, og at der kan være behov, som ikke bliver tilgodeset i den rehabiliterende indsats. Hjernesagen finder ovenstående problematisk, da Central udmelding for voksne med erhvervet hjerneskade fra november 2014 på side 6 netop pointerer vigtigheden af specialundervisning for voksne i den rehabiliterende indsats. For mennesker med følger efter en hjerneskade, der har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats, er der et behov for tæt koordinering af indsatserne. Her er timingen afgørende for resultatet, og det faglige niveau i indsatserne skal være specialiseret. Det er derfor bekymrende, at det højt specialiserede specialundervisningsområde ikke tænkes sammen med den samlede rehabiliterende indsats. Bevarelse af erfaring-, viden- og metodeudvikling 2
3 Hjernesagen er også bekymret for, hvorvidt specialundervisnings- og kommunikationscentrene i fremtiden kan opretholde den viden, erfaring og metodeudvikling, der er nødvendig for at varetage den højt specialiserede indsats. Hvis borgergrundlaget ikke er så stort, fordi der kommer færre borgere igennem de takstfinansierede tilbud, er der en risiko for at centrenes høje faglighed trues. Fordelen ved de abonnementsfinansierede centre er, at de for en stor dels vedkommende har et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag til at skabe de rette muligheder for erfaring-, videns- og metodeudvikling, som er helt essentielt for at kunne kalde sig et højt specialiseret tilbud. Konflikt med anden lovgivning Specialundervisningslovgivningen er subsidiær til anden lovgivning. Det kan være et problem, fordi nogle kommuner glemmer at anvende specialundervisningsloven og i stedet forsøger at tilrettelægge en indsats efter anden lovgivning, selvom en visitering til specialundervisning ville havde matchet borgerens behov bedre. Det er derfor ikke alle steder, at specialundervisningen tænkes ind i den samlede rehabiliteringsindsats. Det er problematisk for såvel den ramte såvel som de pårørende. Specialundervisningslovgivningen giver netop mulighed for at sætte fokus på tilbud til både de ramte og de pårørende, hvilket ikke er tilfældet i hverken sundheds-, social- eller beskæftigelseslovgivningen. Forskning viser, at pårørendes inddragelse og holdning til rehabiliteringsindsatsen har stor betydning for, at borgerens rehabiliteringsindsats bliver en succes. Hjernesagen har i dialogen med centrene erfaret, at nogle af dem oplever, at beskæftigelseslovgivningen er problematisk i forhold til både specialundervisning og anden rehabiliterende indsats. Nogle centre oplever, at borgere må afbryde deres forløb for at deltage i aktivering i henhold til beskæftigelseslovgivningen. Hjernesagen finder det ufleksibelt og bekymrende, at borgere med følger efter en hjerneskade risikerer at blive afbrudt i deres rehabiliteringsforløb. Det virker som ressourcespild, at borgere ikke får mulighed for at opnå bedst muligt funktionsniveau, fordi den beskæftigelsesrettede indsats ikke bliver en del af den samlede rehabiliterende indsats. Andre centre oplever en tæt dialog og et godt samarbejde med kommunernes jobcentre. Igen er dette et udtryk for store forskelle fra kommune til kommune. Efter Hjernesagens mening må der ikke være så store forskelle. I Hjernesagens rådgivning har vi hørt om borgere, der har følt sig tvunget til at flytte for at få det bedste rehabiliterings- og specialundervisningstilbud. Sådan må det ikke være! Spørgsmål, der bør stilles Hjernesagen har forsøgt at få opklaret, hvilke tilbud mennesker med komplekse følger af en erhvervet hjerneskade får i kommunalt regi. Det har indtil nu ikke været muligt, og Hjernesagen er usikre på kvaliteten i den indsats, der gives. Der er flere ubesvarede spørgsmål: 3
4 Hvilke kompetencer har de mennesker, som udreder behovet og vurderer, hvilke tilbud der kan matche behovet Hvilke specialiserede kompetencer er til stede i de tilbud, der gives? Hvordan er den faglige sammensætning på tilbuddene? Hvilke krav bliver der stillet til leverandører af den højt specialiseret specialundervisning? Hvordan bliver vidensdeling og erfaringsudveksling sikret? Hvordan kan der etableres forskningsprojekter og andre projekter, der kan dokumentere indsatserne uden et stort datagrundlag? Hvordan kan der opnås en større gennemsigtighed på området? Hjernesagen mener, at der er behov for en certificering af de tilbud, der gives til borgere med kommunikations- og kognitive følger efter hjerneskade. Tidligere foregik den specialiserede undervisning på specialundervisnings- og kommunikationscentre, hvor der var et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at sikre høj faglig viden, tværfaglig indsats, mulighed for erfaringsudveksling, vidensdeling og metodeudvikling. I dag er der kommet mange andre tilbud til, herunder flere kommunale tilbud, men det er usikkert, om kvaliteten er fulgt med. En del af centrene oplyser, at de er usikre på, hvor borgerne i nogle kommuner er forsvundet hen, efter kommunerne er holdt op med at visitere til centrene. Hjernesagen er stærkt bekymret for, at de færre henvisninger til specialundervisnings- og kommunikationscentre på sigt udhuler deres højt specialiserede viden og tværfaglighed, således at borgere får et væsentligt dårligere tilbud. Det er Hjernesagens opfattelse, at det for borgeren og de pårørende er ganske vanskeligt at vurdere, om borgeren får det rette tilbud, der matcher dennes behov under de nuværende vilkår. Desuden er klagemulighederne yderst ringe, da borgeren ikke kan klage over indholdet af tilbuddet, men kun kan klage over sagsbehandlingen. Børn med erhvervet hjerneskade Heldigvis er der kun få børn i Danmark, som oplever at få en erhvervet hjerneskade. I Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade fra 2011 er det skønnet, at der er mellem 125 og 375 børn og unge, der vil have behov for rehabilitering efter udskrivelse. Det svarer til, at der i gennemsnit er 2,5 barn pr. kommune pr. år. Der er stor forskel på børnene og de unge både med hensyn til alder, alder på skadestidspunktet, omfanget af deres skader og følger samt generelle livssituation. Reelt set betyder det, at der kan gå år i mellem, at nogle kommuner har et barn eller en ung med erhvervet hjerneskade. 4
5 I dag findes der kun få specialiserede tilbud til børn og unge. Viden om børn og unge med erhvervet hjerneskade er, på grund af den lille volumen i den enkelte kommune, ikke stor. I rehabiliteringsindsatsen for børn og unge med erhvervet hjerneskade kan der være mange forskellige symptomkombinationer og variation i sværhedsgraden og kompleksiteten, hvilket betyder, at der er behov for graduerede rehabiliteringstilbud. Der er derfor behov for en certificering af tilbuddene. For at opretholde en høj specialiseringsgrad hos de forskellige tilbud er det nødvendigt, at der er en vis borgergennemstrømning (volumen) på tilbuddene. Hjernesagen kan fra de specialiserede tilbud forstå, at der er en tendens til, at de tværfaglige og specialiserede rehabiliteringstilbud lukkes eller indskrænkes med afspecialisering til følge. Hjernesagen er på den baggrund stærkt bekymret for, om børnene og de unge kommer til at forsvinde i kommunernes mange andre sager om børn og unge med andre funktionsnedsættelser, og ikke får de specialiserede og målrettede tilbud, der matcher det enkelte barns og families behov. I modsætning til voksne med erhvervet hjerneskade skal indsatsen for børn og unge tilrettelægges sådan, at barnet og den unge dels så vidt muligt får genskabt de mistede funktioner og færdigheder og dels kommer til at understøtte den almindelige udvikling og identificering af eventuelle senfølger. Spørgsmål der bør stilles! Hjernesagen mener, at en central udmelding for børn og unge med erhvervet hjerneskade bør stille følgende spørgsmål: Hvordan får børn og unge med erhvervet hjerneskade den rette rehabiliterende indsats efter udskrivelse fra sygehus? Hvilke tilbud giver kommunerne om langvarig opfølgning og tilrettelæggelse af indsatser til børnene og de unge i forbindelse med at der sker ændring i deres alder, livssituation og dermed i deres behov for træning, hjælp og støtte? Hvilke specialiserede kompetencer er til stede i de tilbud, der gives? Hvordan er den faglige sammensætning på tilbuddene? Hvilke krav bliver der stillet til leverandører af den højt specialiseret indsats? Hvordan bliver vidensdeling og erfaringsudveksling sikret? For voksne med erhvervet hjerneskade er der udarbejdet MTV, forløbsbeskrivelse og faglig visitationsretningslinje og en central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. For børn og unge med erhvervet hjerneskade er der udarbejdet forløbsbeskrivelse (Sundhedsstyrelsen 2011) samt faglig visitationsretningslinje (Sundhedsstyrelsen 2014) ud fra en viden om, at børn og unge er i voksealderen (til det år), og derfor udgør en særlig målgruppe, der på mange områder adskiller sig fra voksengruppen. 5
6 Hjernesagen mener, at en central udmelding vil ligge i en naturlig forlængelse af de øvrige centrale dokumenter, der er udarbejdet om børn og unge med erhvervet hjerneskade. Med venlig hilsen Lise Beha Erichsen Direktør, cand. jur. Maja Klamer Løhr Rådgivning og interessevaretagelse 6
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereCentral udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereForløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereSyn & Hjerne den 6. og 7. september 2017
Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs merePSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG Tirsdag den 24. april 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Regionsgården i H 6 Møde nr. 4 Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereDH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse
Region Midtjylland att. Lone Ring Madsen Hvidovre, den 26. februar 2008 Sag 08/258 Dok. 2756/08 /KP DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse Indledningsvist vil DH gerne rose Region Midtjylland
Læs mereRehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereKommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.
Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereSbsys dagsorden preview
Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale
Læs mereERHVERVET HJERNESKADE
REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereDen nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016
Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereSpecialiseret vs. almen genoptræning
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen
Læs mereOpmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereSpecialområde Hjerneskade. Rehabiliteringen. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.:
Specialområde Hjerneskade Rehabiliteringen Specialområde Hjerneskade Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tlf.: 7847 7400 www.soh.rm.dk Velkommen til Rehabiliteringen Rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej er
Læs mereÅrsrapport for hjerneskadeindsatsen 2017
Årsrapport for hjerneskadeindsatsen 201 August 2018 1 Indhold 1. Indledning 2. Hjerneskadekoordinationen 2.1. Hjerneskadekoordinator 2.2. Koordineringsteam 3. Statistik 3.1. Borgere i koordineringsteamet
Læs mereAftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov
13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereNational Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou
National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs mereAdministrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.
Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereMargrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej
Læs mereModel for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Læs mereudmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Lone Vicki Pedersen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Social- og Sundhedssekretariat Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk
Læs mereDet Faglige Råds årsrapport 2018
Det Faglige Råds årsrapport 2018 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2019 Publikationen er udgivet
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereSpecialiseret neurorehabilitering
Borgerpjece Specialiseret neurorehabilitering Et rehabiliteringstilbud for dig, der har komplekse følger efter en erhvervet hjerneskade. I denne pjece kan du læse om, hvad vi kan tilbyde dig og dine pårørende.
Læs meremed erhvervet hjerneskade
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til
Læs mereSammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!
Sammenhængende patientforløb Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sendt til høring 1. marts 2013 Fokus bl.a. på kompleks almen genoptræning Evaluering af kommunalreformen Rapporten behandles af Folketinget
Læs mereDet Faglige Råds årsrapport 2017
Det Faglige Råds årsrapport 2017 Den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning april 2018 Publikationen er udgivet
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereKryds fingre for din hjerneskadekoordinator
18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016
Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,
Læs mereTilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014
1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål
Læs mereHjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereProjekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereAnsøgning - om puljemidler til projekt om styrket
Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereStrategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne
Læs mereAd dagsordenspunk 1. STU - Ungdomsuddannelse til unge med særligt
N OTAT KKR S J Æ L L A N D Referat fra møde i dialogforum KKR Sjælland den 23. september 2014 Mødested: Solrød Kommune, Solrød Center 1, mødelokale 125, 2680 Solrød Deltagere: DH: Lene Danielsen, Morten
Læs mereCentrale budskaber og anbefalinger vedrørende velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade
Centrale budskaber og anbefalinger vedrørende velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet PIXI version s kortlægning vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet Oktober
Læs mereRehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereResumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den
Læs mereNATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS
NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den
Læs mereDen nationale koordinationsstruktur
Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2014 og 2015 Indhold Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Den nationale koordinationsstruktur... 5 2.1 Baggrund... 5 2.2 Formål... 5 2.3 Opgaver...
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereKvalitetsstandard. Tale og sprogundervisning for borgere med erhvervet hjerneskade. Godkendt af byrådet d. xxxxxxxx
Kvalitetsstandard Tale og sprogundervisning for borgere med erhvervet hjerneskade Godkendt af byrådet d. xxxxxxxx Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag:
Læs mereBilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Indhold Indledning... 3 1. Baggrunden for den centrale
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016
Læs mereRehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Læs mereVeteranpolitik September 2016
Veteranpolitik September 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner. Nyborg
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Kirsten Hoo-Mi Sloth Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Fredag, den 5.april 2013 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Hjernesagen takker
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereAfrapportering Central Udmelding
KKR NORDJYLLAND Afrapportering Central Udmelding 25. august 2016 Socialstyrelsen udsendte den 1. november 2015 en central udmelding på målgruppen børn, unge og vokse med svære spiseforstyrrelser. De nordjyske
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mere