Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte marts 2014 Stockholm

Transkript

1 Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte marts 214 Stockholm Nøgletal for Danmark februar 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens diskonto, % Befolkning (1.) Boliginvesteringer 5,9 % NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer

2 Økonomisk udvikling De positive takter for de danske konjunkturindikatorer, der startede i sommeren 213, er fortsat i månederne efter. Både forbrugertillid og konjunkturindikatorerne for de private hovederhverv lå i starten af 214 på nogle af de højeste niveauer, der er målt, efter krisen satte ind. Det viser figur 1A og 1.B. Selv den kronisk negative konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren er steget mærkbart de seneste måneder. Udviklingen her kan dog være forklaret med afledte aktivitetseffekter fra efterårsstormene Allan og Bodil samt den milde vinter. Figur 1.A forbrugertillid Figur 1.B Konjunkturindikatorer nettotal nettotal (pct.) (pct.) Forbrugertillid, sk nettotal, pct B&A Industri nettotal, pct. Privat service Service, NY Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Der var ifølge de seneste nationalregnskabstal en vækst i dansk økonomi på,4 pct. i 3. kvartal 213 efter ½ pct. i 2. kvartal 213 altså to kvartaler i træk med positiv vækst. Der er endnu ikke kommet tal for 4. kvartal 213, men forventningerne, givet de indikatorer der ligger, er en svag positiv vækst. Et pænt positivt bidrag fra udenrigshandlen ser således ud til at blive modsvaret af stort fald i erhvervsinvesteringerne (især færre investeringer i skibe) samt af et lille fald i det private forbrug. Boliginvesteringerne forventes ikke at påvirke væksten i større omfang. Nybyggeriet ligger stadig underdrejet, men hovedreparation med aktivitetsbidrag fra den almene sektor og efterårsstormene vil formentlig trække lidt i den positive retning. Der ligger dog en stor joker i den offentlige efterspørgsel, hvor der er risiko for, at et stort fald i de offentlige investeringer vil trække væksten i negativ. Samlet har vi altså endnu til gode for alvor at kunne aflæse det positive stemningsskifte i de mere hårde økonomiske nøgletal. Fastholdes den positive stemning i økonomien, er det dog generelt forventningen, at forbrugs- og investeringslysten gradvist vil vende tilbage i dansk økonomi. Det betyder, sammen med højere eksportvækst, at dansk økonomi i 214 og 215 ventes at vokse med mere normale vækstrater. De mere positive forventninger til eksporten skal ses i lyset af et bedre vækstbillede i udlandet, herunder for de lande Danmark handler meget med. De tider, hvor vækstskønnene for den internationale økonomi blev nedjusteret måned efter måned, synes således at være forbi. Der foretages stadig små nedjusteringer af væksten rundt omkring, men billedet er generelt, at der ikke justeres ned men derimod opjusteres en smule. - 2

3 Målt som et simpelt gennemsnit af de nyeste prognoser for dansk økonomi er forventningen i 214 en vækst på 1,6 pct. og 1,9 pct. i 215. Det er vækstrater omkring eller lidt over normalen. Som det fremgår af figur 2, giver prognoserne anledning til en jævnt stigende BNP-vækst, der dog langt fra har karakter af nogen buldrende højkonjunktur. Som det også fremgår, vil vores BNP ved udgangen af 215 stadig ligge under det niveau, vi havde, før krisen for alvor satte ind i 28. Figur 2. Udviklingen i BNP på kvartaler til 215 mia.25-kr mia.25-kr BNP, realt fremskrivning Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik samt nyere prognoser for dansk økonomi. Usikkerheden i prognosen er dog fortsat stor. For det første mangler vi stadig at se bedringen i de bløde indikatorer for alvor afspejle sig i vores hårde tal for aktivitet. For det andet har vi tidligere set bedringer i de bløde indikatorer, uden at det for alvor gav sig udslag i en genopretning af dansk økonomi. Får vi ikke gang i forbrug og investeringer, risikerer vi, at 214 bliver endnu et år med lavvækst. Det er derfor positivt, at den økonomiske politik lægger op til at understøtte den økonomiske vækst i år. Det er samtidig vigtigt, at stimulanserne ikke fjernes, før der er kommet ordentlig gang i dansk økonomi. Danmark er endnu ikke inde i et selvbærende opsving. Opsvinget oven på den igangværende krise har, som det fremgår af figur 2, ladet vente ekstraordinært længe på sig. Når det er sagt, så er forudsætningerne for vækst i hvert fald til stede. Det cementerer sidste års enorme betalingsbalanceoverskud på 134 mia.kr. hvilket svarer til mere end 7 pct. af BNP. Arbejdsmarked Arbejdsmarkedet viste i 213 lidt blandede signaler. På den ene side faldt den registrerede ledighed mærkbart gennem året, jf. figur 3. Samtidig peger nationalregnskabet på en lille fremgang i beskæftigelsen målt i hoveder (se nedenfor). Modsat viste den registerbaserede opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen et lille fald i beskæftigelsen fra på ca. - 3

4 3.5 fuldtidspersoner, jf. figur 3.B. Faldet i lønmodtager-beskæftigelsen dækker især over en nedgang i den private beskæftigelse. Figur 3.A Udviklingen i bruttoledigheden fuldtidspers Bruttoledighed dagpenge 1. fuldtidspers Bruttoledighed kontanthjælp Figur 3.B Lønmodtagerbeskæftigelse 1. fuldtidspers fuldtidspers Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Den registrerede arbejdsløshed er faldet fra 6,1 pct. ved årsskiftet til 5,6 pct. i december 213 svarende til ca fuldtidspersoner. Udviklingen bør tolkes meget varsomt, da tallene efter alt at dømme er stærkt påvirket af den forkortede dagpengeperiode, der sidste år betød, at næsten 34. arbejdsløse mistede retten til dagpenge 1. Som figur 3A viser, har der været et fald på 29. fuldtidspersoner i den registrerede arbejdsløshed for dagpengemodtagere siden årsskiftet 212/213. Det er stort set på linje med det udfald, der har været fra dagpengesystemet. Modsat er antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der registreres som arbejdsløse, steget med 15.5 fuldtidspersoner. Selvom mange af de, der er faldet ud af dagpengesystemet, får kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse og derfor fortsat vil optræde i arbejdsløshedsstatistikken, er det stadig ikke muligt at redegøre for, hvor alle personerne, der er faldet ud af dagpengesystemet, er kommet hen. Opgørelsen af beskæftigelse og ledighed tyder dels på, at arbejdsstyrken er faldet lidt i 213, og dels kan der være sket et fald i den gennemsnitlige arbejdstid, fx fordi flere arbejder på deltid, og færre arbejder på fuldtid i løbet af 213. På trods af disse usikkerheder er der efterhånden mange tegn på, at arbejdsmarkedet så småt er ved at rejse sig fra bunden. I januar 214 blev beskæftigelsesindikatorerne positive for alle tre private hovederhverv for første gang siden begyndelsen af 28. Samtidig lå antallet af varslede fyringer på det laveste januar-tal siden 27. Derudover viser tallene for nyopslåede stillinger, at den opadgående tendens i slutningen af 213 er fortsat i januar 214. Færre joblukninger og flere jobåbninger giver, sammen med forventningen om mere normale økonomiske vækstrater i dansk økonomi i 214, forventning om fremgang på det danske arbejdsmarked i år. Således forventer et gennemsnit af de nyeste prognoser for Danmark, at beskæftigelsen vil stige med godt 1. personer i 214 og ca. 15. personer i 215. Forudsat at beskæftigelsen lå nogenlunde fladt i 4. kvartal 213, indebærer denne prognose en relativt svagt stigende beskæftigelse igennem 214, mens der begynder at ske lidt mere i 215. Det viser figur 4. 1 Kilde: AK-samvirke. - 4

5 Figur 4. Udviklingen i beskæftigelsen 1. personer personer Beskæftigelse fremskrivning Anm.: Faldet i 2. kvartal 213 og stigningen i 3. kvartal 213 må i høj grad ses i lyset af lærerlockouten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Boligmarkedet Boligpriser Boligpriserne ser ud til at have lagt bunden bag sig. Selvom tendensen peger opad, virker genopretningen dog svag. Som eksempel voksede boligpriserne kun,1 pct. i 3. kvartal 213. Det ses af figur 5A. Billedet af et skrøbeligt boligmarked understøttes endvidere af handelsaktiviteten, jf. figur 5B. I 3. kvartal blev der handlet knap 7. boliger. Det er omtrent halvdelen af handelsaktiviteten, fra før krisen satte ind. Figur 5A. Huspriserne. Figur 5B. Bolighandler 26=1 26=1 Antal salg/kvt. Antal salg/kvt Kvartalstal Månedstal Prognose, sep13 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Kvartalstal Månedstal - 5

6 Som det fremgår af figur 5A, har boligpriserne nogenlunde fulgt prognosen fra september 213. Her blev der ventet en vækst i boligpriserne på 2¾ pct. i 213, 3½ pct. i 214 og 5 pct. i 215. Som det fremgår af figuren, kræver prognosen dog, at der kommer mere fart på boligpriserne igen efter opbremsningen i 3. kvartal 213. Boligbyggeriet og boliginvesteringer Boliginvesteringerne har i 213 udviklet sig en del svagere end ventet. Det påbegyndte boligbyggeri peger på en underliggende uændret aktivitet for nybyggeriet i 4. kvartal 213, mens der er tegn på et fald ind i 1. halvår 214. Med knap 1. flere byggebeskæftigede inden for reparation og vedligeholdelse er der dog samtidig tegn på et positivt bidrag fra hovedreparation i 4. kvartal 213. Den øgede aktivitet kan skyldes stormene Allan og Bodil, der vurderes at kunne skabe produktionsmæssig aktivitet for op i mod 7 mia.kr. 2 Det er dog givet, at reparationerne vil sprede sig ud over flere kvartaler, da en del af skaderne skyldes oversvømmelse, hvor der først nu er ved at være klarhed over de forsikringsmæssige forhold. Figur 6. Boliginvesteringer og påbegyndelser af beboelsesbygninger etage m mia. kr. 25- kædede værdier Påbegyndt boligbyggeri fremrykket to kvartaler Boliginvesteringer (højre akse) Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Samlet ventes uændrede til svagt stigende boliginvesteringer i slutningen af 213 en udvikling, der dog ikke kan forhindre, at der samlet er tale om et fald i 213 på omkring 6½ pct. Står tallene for det påbegyndte boligbyggeri til troende, er det samtidig tvivlsomt, om prognosen for 214 med en positiv vækst på 5 pct. i 214 ville kunne realiseres uden den ekstra aktivitet, som stormskaderne ventes at medføre. Det er særligt nybyggeriet (herunder også for erhvervsbygninger), der er aftaget de senere år, og niveauet ligger på et ekstremt lavt niveau. Omfattende renoveringsarbejde i både 2 Se dansk Byggeris konjunkturanalyse fra februar 214-6

7 privat og alment regi har dog holdt hånden under boliginvesteringerne, således at boliginvesteringerne ikke er faldet i samme omfang som påbegyndelserne, jf. figur 6. Det skal bl.a. ses i lyset af BoligJob-ordningen, og at Landsbyggefondens ramme er øget betragteligt for renoveringerne af almene boliger de seneste år. Det skal bemærkes, at aktiviteten fra Landsbyggefondens ekstraordinære ramme gearer ned de kommende år, ligesom BoligJob-ordningens positive bidrag kun vil fortsætte i 214, hvorefter ordningen lukkes. Tabel 1 viser regeringens seneste skøn for inflation samt renter. Som det fremgår, forventes inflationen at vende tilbage til mere normale niveauer efter 213, hvor vi havde den laveste inflation i ca. 6 år. Renterne forventes også at stige, om end relativt behersket, og de ligger stadig på et relativt lavt niveau. Tabel 1. Forventninger til inflation og renteudvikling Inflation 2,4,8 1,2 1,8 Obligationsrente realkredit 1 år,5,2,4,7 Obligationsrente stat 1 år 1,4 1,8 2,1 2,6 Obligationsrente, realkredit 3 år 3,7 3,8 3,8 4,3 Kilde: AE og Økonomisk Redegørelse december

8 Figur 6: Kommunale tilsagn Tilsagn 16 Ældre- og plejeboliger Ungdomsboliger Familieboliger Kilde: BL Aktuel boligpolitik Effektivisering af driften i almene boliger er et centralt emne for tiden. Desuden varmes der op til efterårets forhandlinger om Landsbyggefondens midler. Herudover arbejder vi på udvikling af en model for socialøkonomisk virksomhed i almene boligafdelinger. - 8