10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

Transkript

1 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen i Aalborg Kommune, og er tænkt som inspiration og information om emner indenfor sundhed og forebyggelse. Emnerne tager desuden udgangspunkt i de spørgsmål, som vi løbende bliver stillet indenfor dagtilbudsområdet. Overskrifterne i dette nyhedsbrev er følgende MRSA Mælk til spæd og småbørn Inspirerende læsning MRSA Vi ønsker hermed at give vejledning og retningslinjer til håndtering af MRSA. MRSA er en infektion med gule staphylokokker der er resistente overfor antibiotika. Sygdomsmæssigt adskiller MRSA sig ikke fra andre staphylokokinfektioner. Hud infektioner som sår og bylder ses, som ved andre staphylokokker. Bakterierne er meget hårdføre og kan overleve i måneder på f.eks. legtøj, dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer, i støv og i sengetøj. Hvordan smitter MRSA? MRSA smitter først og fremmest ved tæt kontakt med andre mennesker, som er bærere af MRSA (erfaringer viser, at smitten oftest sker indenfor den nærmeste familie/husstand) MRSA smitter hyppigst via hænder, kysse eller kramme kontakt. Hænderne er den vigtigste smittevej for MRSA, det er dem, vi rører hinanden med og dem vi spreder smitte med i miljøet, når vi rører ved ting. Forebyggelse God håndhygiejne. Hermed menes håndvask med vand og sæbe og herefter tørre hænderne med engangshåndklæde. Når hænderne er rene, kan man eventuelt bruge hånddesinfektionsmiddel. Dagplejebørn, vuggestuebørn og børnehavebørn må ikke tørres med den samme klud.

2 Behandling Alle børn med MRSA behandles efter 2 års alderen, for at slippe af med bakterien. Grunden til at barnet skal være 2 år inden behandling iværksættes er, at barnet indtil da er i gang med at etablere egen bakterieflora. Hvornår må barnet komme i institution? Hovedreglen er, at det almindelige regelsæt følges. Det vil sige, at raske godt må komme i institution selv om MRSA er blevet påvist. Hvis man har sår, bylder eller tegn på luftvejssygdom, må man ikke komme i institution. Luftvejsinfektion drejer sig ikke om en almindelig forkølelse, men om en infektion som er påvist af lægen. Barnet defineres som rask, når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. OBS. Alle i kommunen kan frit henvende sig til hygiejnesygeplejerskerne i MRSA-teamet ved tvivls spørgsmål i konkrete tilfælde. Kilde: Sundhedsstyrelsen Statens Serums Institut MRSA-teamet Mælk til spæd og småbørn Sundhedsstyrelsen anbefaling følger WHO s anbefaling fra 2001, at spædbørn ammes fuldt til 6 måneders alderen. Modermælk er det bedste for spædbørn, det indeholder de næringsstoffer og den væske et spædbarn skal have. Det indeholder desuden en række immunfaktorer, der stimulerer barnets immunsystem, som beskytter børnene mod infektionssygdomme, specielt diarré og mellemørebetændelse, så længe de bliver ammet. Hvis barnet ikke får modermælk skal det have modermælkserstatning. Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har brug for og ligner modermælk mest muligt. Spædbørn med høj risiko for at udvikle allergi, skal de første 4 måneder have højt hydroliseret modermælkserstatning. Efter 4 måneder skal barnet ernæres fuldstændig som andre børn. Komælk Mælk og mælkeprodukter er en god kilde til kalcium og indeholder også 8-10 forskellige vitaminer og mineraler samt protein af høj kvalitet. 2/5

3 Hvor meget? Spædbørn i 6 måneders alderen får ca. ¾ l mælk og mælkeprodukter dagligt Fra ca mdr. får de ca. ½ l dagligt Resten af barndommen er ½ l mælk og mælkeprodukter dagligt et passende indtag Sundhedsstyrelsen anbefaler Alder Mælkeart Mælke mængde 0-6 mdr. Modermælk og/eller 100 % modermælkserstatning 6-9 mdr. Modermælk og/eller Modermælkserstatning Sødmælk i kop og mad. Ca. ¾ liter i alt 9-12 mdr. Sødmælk i kop Modermælk og/eller modermælkserstatning Ca. ¾ liter faldende til ½ liter i alt Over 1 år Letmælk Ca. ½ liter Fra ca. 3 år Skummet -, mini- og kærnemælk Ca. ½ liter 3/5

4 OBS. Risdrik og havredrik indeholder hovedsageligt kulhydrater og meget lidt protein og har ingen naturlig indhold af vitaminer og mineraler. Risdrik og havredrik kan ikke bruges som erstatning for mælk. I risdrik er der desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man undgår at give risdrik til børn. Soyadrik har nogenlunde samme protein indhold som komælk, men langt lavere indhold af mineraler. Soyadrik har ifølge Sundhedsstyrelsen intet med mælk at gøre, og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Inspirerende læsning I fagbladet nr. 4, august 2014 fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker var der to inspirerende artikler Børn i vanskeligheder af Mathilde Nyvang Hostrup og Sådan en som dig af Anne-Lise Arvad. Artiklerne er vedhæftet til dette nyhedsbrev. Vi håber I også finder dem inspirerende. Foto: Lena Rønsholdt 4/5

5 Ovenstående billede er brugt som illustration/modelfoto i fagbladet Fagligt selskab for sundhedsplejersker, til artiklen Børn i vanskeligheder. God læselyst! Husk at I altid er velkommen til at kontakte sundhedsplejerskerne i de tværfaglige teams med spørgsmål vedrørende sundhed og sygdom. Venlig hilsen Sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team, Center for Tværfaglig Forebyggelse Ebba Lundgård, Tværfaglig Team Øst. Mail: eln-fb@aalborg.dk Karen Kehler, Tværfaglig Team Nord. Mail: kkk-fb@aalborg.dk Lis Trangeled, Tværfaglig Team Sydvest. Mail: ltk-fb@aalborg.dk Lena Rønsholdt, Tværfaglig Team Centrum. Mail: lr@aalborg.dk 5/5