Den nye VEU-reform Køkken- og Rengøringssektoren

Transkript

1 Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren

2 Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt Grafisk tilrettelæggelse: Jeanette Staffeldt Oplag: 300 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri Redaktionen er afsluttet marts

3 VEU-REFORMEN...4 SÅ BLEV VEU-REFORMEN TIL VIRKELIGHED...4 HVORDAN VAR DET NU, DET HELE BEGYNDTE?...4 EMBEDSMANDSRAPPORTEN...5 FOA S PEJLEMÆRKER FOR VEU-REFORMEN...6 LOVFORSLAGENE I VEU-REFORMEN...7 ARBEJDSMARKEDETS UDDANNELSESFINANSIERING (AUF)...7 RAMME 1 OG RAMME HVAD BETYDER MERIT EGENTLIG?...8 STØTTEMULIGHEDER...9 VEU-GODTGØRELSE...9 STATENS VOKSENUDDANNELSESSTØTTE (SVU)...9 NYE UDDANNELSESMULIGHEDER...11 FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING (FVU)...11 GRUNDLÆGGENDE VOKSENUDDANNELSE (GVU)...11 INDIVIDUEL KOMPETENCE AFKLARING (IKA)...12 BILAG VEU-REFORMENS FORKORTELSER...13 BILAG GODTGØRELSE EN VARIABEL STØRRELSE...14 BILAG SVU-LOVENS TO SPOR

4 VEU-reformen Så blev VEU-reformen til virkelighed Det sidste års tid har der været gang i både visionerne, spekulationerne og de politiske forhandlinger om en reform af voksnes efteruddannelse. Det kaldes også for nemheds skyld Voksen- og EfterUddannelserne, og det forkortes som VEU. Forbundet har amtsvis orienteret om VEU-reformen. Sektoren har efterfølgende prøvet at skitsere, hvordan virkelighedens VEU ser ud. Inden du går i gang, så lige en lille husker: Når vi taler om VEU, så handler det om uddannelse for voksne, som er i arbejde. VEU-reformen trådte i kraft den 1. januar 2001, og den har medført nogle ændringer i voksnes muligheder for uddannelse og vilkårene herfor. Hvordan var det nu, det hele begyndte? Der var mange forskellige interesser på spil, da man begyndte at tale om, at der var behov for en ny reform. På den ene side spøgte stadigvæk et politisk ønske om at sammenlægge AMU-centre og de tekniske skoler. Mange mente, at voksnes muligheder for at efteruddanne sig var for uoverskuelige, og der blev talt om overlap mellem de forskellige skolers tilbud. Mange syntes også, at opdelingen mellem AMU-godtgørelse, VUS-støtte og orlovsydelse til de forskellige slags uddannelser var besværlig og uhensigtsmæssig. Regeringen var samtidig mere og mere bekymret for, at det blev for dyrt med det frie optag altså at alle i en given målgruppe frit og uden betaling kunne tage en AMU-uddannelse. 4

5 Embedsmandsrapporten Derfor blev det besluttet, at embedsmænd i undervisnings- og arbejdsministeriet i samarbejde skulle udarbejdes en analyse af, hvordan voksen- og efteruddannelserne fungerede, og komme med forslag til, hvordan hele uddannelsessystemet kunne forenkles og forbedres. Embedsmandsrapporten blev offentliggjort i august Den var meget omfattende, og den havde mange forskellige bud på forbedringer. Der skulle tydeligvis træffes nogle politiske valg. Mange af rapportens anbefalinger pegede på, at der skulle gøres noget særligt for kortuddannede voksne. Dette bud på en prioritering var FOA selvfølgelig godt tilfredse med spørgsmålet var bare, hvordan det ville blive omsat til virkelighed. Hvilke voksne skulle have ret til hvilke typer af uddannelse betalt af det offentlige og med hvilken form for løntabsgodtgørelse. Embedsmandsrapporten gav startskuddet til de egentlige politiske forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. 5

6 FOA s pejlemærker for VEU-reformen I august 1999 vedtog FOA s hovedbestyrelsen nogle pejlemærker for en reform på voksen- og efteruddannelsesområdet. HB pointerede at, hvis der skal ske en stadig udvikling af de offentlige arbejdspladser, skal der i højere grad end nu fokuseres på de ansattes kompetenceudvikling. FOA opsatte målsætninger for VEU indsatsen i 10 punkter, hvor de centrale elementer var: - at sikre et nødvendigt volume i uddannelsessystemet - at sætte fokus på uddannelsesplanlægning og en særlig målrettet indsats mod de ufaglærte og kortuddannedes muligheder og behov. FOA ønskede at se kompetenceudvikling i sammenhæng med de generelle arbejdsmarkedspolitiske behov, at satse på faglig og pædagogisk udvikling, at tage hensyn til den enkeltes erfaringer (uformel læring) samt styrke uddannelsesindsatsen for personer med læse-stave-vanskeligheder. VEU-reformen blev ikke det generelle uddannelsespolitiske løft, som FOA arbejdede for. Nok er en række af FOA s 10 punkter opfyldt i større eller mindre grad, men generelt er FOA bekymret for, om VEU-reformen og de deraf følgende økonomiske stramninger vil betyde en styrkelse af uddannelsesindsatsen overfor de ufaglærte og kortuddannede. 6

7 Lovforslagene i VEU-reformen Resultatet af de politiske drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter endte med, at Folketinget vedtog 11 nye love på området. Det er kendetegnende for reformen, at den i virkeligheden handler mere om finansiering og styring end om indhold. Kun få af lovene indeholdt egentlige nyheder resten var revidering af den gamle lovgivning, så den passede sammen med de nye tiltag. Det er reformens overordnede mål, at alle voksne skal have mulighed for at få sig en erhvervsuddannelse. Det mål har været styrende for de økonomiske prioriteringer og hermed også for indholdet i reformen. Samtidig har politikerne ønsket at gøre vejene frem til en erhvervsuddannelse bedre og mere fleksible. Der er ændret på selve styringen af, hvordan de voksnes efteruddannelse finansieres, og på de økonomiske vilkår for nogle af uddannelserne. Desuden er der oprettet enkelte nye uddannelsesmuligheder.. I det følgende kan du læse en opsummering af de væsentligste nyheder og ændringer dvs. denne pjece gennemgår de ændringer af uddannelsesmulighederne, som er de vigtigste. Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) AUF-lovens formål er at skabe rammerne for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Som noget nyt indføres der et loft over, hvor meget staten betaler til de voksnes erhvervsrettede efteruddannelse. Med erhvervsrettet uddannelse menes der blandt andet voksenerhvervsuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), SOSU-uddannelserne, den pædagogisk grunduddannelse (PGU), grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og individuel kompetenceafklaring (IKA). På finansloven bliver der afsat et fast beløb, nemlig ca mio. kr. om året, til at dække udgifterne til uddannelse og godtgørelse. Hvis der er brug for mere, skal arbejdsgiverne selv finansiere dette. Der er nedsat en AUF-bestyrelse, som består af arbejdsmarkedets parter. Den rådgiver ministrene om, hvordan pengene skal fordeles mellem de forskellige typer af erhvervsrettet uddannelse. 7

8 Pengene til de erhvervsrettede uddannelser for voksne bliver fordelt i to kasser eller i det, man kalder rammer, Ramme 1 og Ramme 2. Ramme 1 og Ramme 2 I fremtiden vil der kun være fuld offentlig godtgørelse til de AMU-uddannelser, der ligger i Ramme 1. Det gælder de AMU-uddannelser, der defineres som formelt kompetencegivende, og som giver merit til en erhvervsuddannelse. (pt. ca. 90% af AMU-uddannelserne) I Ramme 2 ligger de AMU-uddannelser, som giver det, man kalder anerkendt kompetence. Det betyder, at de har en bred relevans på arbejdsmarkedet og at de er godkendt af arbejdsmarkedets parter, men de giver ikke merit til en erhvervsuddannelse. Tilskuddet til de uddannelser, der ligger i Ramme 2 kan AUF-bestyrelsen vælge at skrue op eller ned for alt efter hvor mange penge, der er tilbage, når pengene til Ramme 1 er fordelt. Det er så meningen, at arbejdsgiverne skal betale resten. (jf. bilag 2) Mål og indhold i de forskellige uddannelser, som AUF-bestyrelsen fordeler penge til, er beskrevet i egne love og bekendtgørelser. Hvad betyder merit egentlig? Som det fremgår, vil enhver AMU-uddannelse blive defineret i forhold til en erhvervsuddannelse. Giver en AMU-uddannelse merit til en erhvervsuddannelse eller gør det ikke? Det er altid det faglige udvalg for hver erhvervsuddannelse, der afgør om en AMU-uddannelse giver merit eller ej, udfra den gældende uddanelsesbekendtgørelse. Hvis en AMU-uddannelse ikke kan give merit i forhold til en erhvervsuddannelse, har det konsekvenser for den godtgørelse den enkelte kan få. Merit er tænkt som en slags rabat på tid: Hvis det, man lærer på en AMU-uddannelse, er noget, som også ligger i en erhvervsuddannelse, er der mulighed for at spare tid (og penge). Hvorfor? Jo, fordi når man én gang har lært noget, har man ikke brug for at lære det samme igen. 8

9 Støttemuligheder Som voksen beskæftiget har man mulighed for at få tilskud til sin forsørgelse, men man uddanner sig. Til de erhvervsrettede uddannelser kan man få VEU-godtgørelse, og til de almene uddannelser kan man få voksenuddannelsesstøtte (SVU). Begge støtteordninger svarer til maximum dagpenge. VEU-godtgørelse Beskæftigede over 20 år, som deltager i en erhvervsrettet uddannelse, kan få VEU-godtgørelse. Uddannelsen skal være på et niveau til og med en erhvervsuddannelse. VEU-godtgørelsen afløser AMU-godtgørelsen. Efter reformen kan man blandt andet få godtgørelse, mens man tager en pædagogisk grunduddannelse (PGU), og man kan også få godtgørelse, mens man tager den nye grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Man kan fortsat få godtgørelse til AMU-uddannelser, men kun fuld godtgørelse til de AMUuddannelser, der ligger i Ramme 1. Godtgørelsen til de AMU-uddannelser, der ligger i Ramme 2 kan blive reduceret. (jf. bilag 2). AUF-bestyrelsen vil én gang årligt træffe beslutning om at skrue ned for det offentlige tilskud - helt ned til nul. Så kan der skrues ned for det offentlige tilskud til kurset - helt ned til 0 (jf. bilag 2). Endelig vil godtgørelsen til de AMU-uddannelser, som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, eller som er stærkt specialiserede, blive gradvist aftrappet, således at der fra 1. januar 2004 ikke længere ydes godtgørelse. Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) Kortuddannede voksne, som er mellem 25 og 60, og som er i arbejde, kan få SVU, mens de deltager i almen uddannelse. SVU afløser både VUS en og orlovsydelsen, og reglerne for at få SVU følger to spor (jf. bilag 3). 9

10 I spor 1 kan kortuddannede få SVU i op til 80 uger, mens de uddanner sig på folkeskoleniveau, dvs. enkeltfag på 9. eller 10. klassesniveau, også kaldet AVU-fag, eller fag på gymnasieniveau, fx HFenkeltfag. I spor 2 kan alle på tværs af uddannelsesbaggrund inden for en periode af 5 år deltage i nærmere defineret videregående uddannelse i op til 52 uger. Desuden kan man få SVU til en af reformens nyskabelser, nemlig forberedende voksenundervisning (FVU), som er beskrevet i næste afsnit. Kortuddannet i forhold til SVU er: - Personer, der har 7 8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller tilsvarende. - Personer, der har 9 10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse 10

11 Nye uddannelsesmuligheder Forberedende VoksenUndervisning (FVU) Her har vi en nyskabelse i reformen, om end den har haft mange forgængere. Forberedende voksenundervisning er undervisning i at læse, skrive og regne. FVU er en ekstra mulighed for at forbedre disse almene skolekundskaber. Formålet er at give alle en reel forudsætning for at videreuddanne sig og for at deltage aktivt i samfundslivet. Amterne er ansvarlige for at behovet for FVU dækkes, og amterne skal nedsætte regionale FVU-råd. FVU udbydes af eksempelvis VUC erne, daghøjskolerne, AMU-centrene og de tekniske skoler. Grundlæggende VoksenUddannelse (GVU) En anden nyskabelse i reformen er den grundlæggende voksenuddannelse, GVU en. GVU en giver voksne over 25 år mulighed for at tage en erhvervsuddannelse som enkeltfag, ligesom man eksempelvis kan tage en HF-uddannelse som enkeltfag. Man skal ikke have en uddannelseskontrakt med sine arbejdsgiver for at tage GVU. Til gengæld skal man lave en personlig uddannelsesplan sammen med en skole, som er godkendt til at udbyde GVU. Det betyder, at hvis man ikke som ung har fået sig en erhvervsuddannelse, kan man som voksen blive faglært ved enten - at gennemføre en erhvervsuddannelse som voksenlærling, - at samle AMU-uddannelser sammen, som giver merit til en erhvervsuddannelse, og evt. Indgå en restlærekontrakt med en arbejdsgiver, - eller at planlægge sit eget GVU-forløb indenfor 6 år, i samarbejde med en godkendt skole. Det er forbundets og sektorens holdning, at det er langt det bedste med en voksenelevaftale, altså at tage en uddannelse som voksenlærling, hvor man er sikret praktik samt voksenelevløn på skalatrin 9. I alle tilfælde skal man aflægge en svendeprøve for at få faglært status. GVU er en udvej for de voksne, der ikke har mulighed for at indgå en voksenelevaftale. 11

12 Individuel Kompetence Afklaring (IKA) Individuel kompetenceafklaring (IKA) er ikke et nyt fænomen, men det vil nok blive mere udbredt med VEU-reformen. IKA betyder at finde ud af, hvad man har med i rygsækken af viden og færdigheder i forhold til den uddannelse, man gerne vil have. Det er alstå en afklaring af af ens færdigheder, uanset om om det er noget, der kommer fra tidligere uddannelser eller fra praksis. Hele idéen er, at hver enkelt af os kan blive indplaceret på det rigtige niveau i forhold til de erfaringer, vi har med os vi skal ikke kede os på grund af unødig gentagelser og vi skal ikke knække nakken, fordi stoffet er for svært for os. Derfor er IKA et nyttigt redskab, når reformens hensigter om fleksible uddannelsesveje skal imødekommes. 12

13 Bilag 1 VEU-reformens forkortelser AM = Arbejdsministeriet AMU = Arbejdsmarkedsuddannelse AVU = Almen voksenuddannelse CVU = Centre for Videregående Uddannelser EUD = Erhvervsuddannelse FL = Finansloven FVU = Forberedende voksenundervisning GVU = Grundlæggende voksenuddannelse HF = Højere Forberedelseseksamen IKA = Individuel kompetence afklaring KVU = Kort videregående uddannelse LVU = Længerevarende videregående uddannelse MVU = Mellemlang videregående uddannelse STU = Særlig tilrettelagt uddannelse til pædagoger SVU = Statens voksenuddannelsesstøtte UVM = Undervisningsministeriet VEU = Voksen efteruddannelse VEU-godtgørelse = Godtgørelse i.f.m. voksen efteruddannelse VEUD= Voksen erhvervsuddannelse VVU = Videregående voksenuddannelse 13

14 Bilag 2 Godtgørelse en variabel størrelse Fuld godtgørelse Ramme 1: - AMU-uddannelser, der giver formel kompetence - IKA (AMU) - Kompetenceafklarende forløb (under UVM) - Visse forsøgsuddannelser Ramme 2: - AMU-uddannelser, der giver anerkendt kompetence - Puljen på FL til godtgørelse i forbindelse med brancheskift Reduceret godtgørelse (0 100%) - Visse forsøgsuddannelser - Grupper af AMUuddannelser, der giver anerkendt kompetence - Puljen på FL til godtgørelse i forbindelse med brancheskift Der kan ikke opnås godtgørelse, hvis man har: - ret til løn fra en arbejdsgiver p.g.a. en uddannelsesaftale i henhold til lov - adgang til godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger 14 Aftrappet godtgørelse: 2/3 godtg. i /3 godtg. i /0 godtg. i AMU-uddannelser som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, og som er stærkt specialiserede og derfor ikke har en tilstrækkelig bredde

15 Bilag 3 SVU-lovens to spor Særlige kendetegn beskrevet i lovens kapitel 3 og 4: SVU: spor 1 spor 2 Målgruppe særligt de kortuddannede på tværs af uddannelsesbaggrund Type af uddannelse - Forberedende voksenundervisning (FVU) - Almen voksenuddannelse (AVU) - Gymnasieniveau: hf-fag, gymnasiefag, htx, hhx - Andet på samme niveau - videregående uddannelse og fagspecifikke kurser begge som åben uddannelse Varighed 80 uger én gang for alle 52 uger inden for en periode af 5 år Beskæftigelseskrav hos nuværende arbejdsgiver 26 uger inden start beskæftiget på fuld tid 3 år inden for seneste 5 år Krav om aftale med arbejdsgiver om orlov til udd. ja ja 15

16 Vil du vide mere? Hvis du har brug for flere oplysninger, så er du altid velkommen til at kontakte din lokale FOA-afdeling. Forbundet af Offentligt Ansatte