Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.
|
|
- Sidsel Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. Uddannelsesudvalget godkendte på mødet den 3. marts 2014 en indstilling om uændret organisering af fritidstilbuddene. Derudover besluttede udvalget, at de integrerede institutioner og skolerne i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose i fællesskab skulle udarbejde et oplæg til videreudvikling af det tværgående samarbejde dette med henblik på, at spørgsmålet om deres organisering skulle genoptages i foråret Det fælles oplæg fra de 4 integrerede institutioner og de 4 skoler er indeholdt i dette notat. Notatet består af en opsamling af de erfaringer, der er indhentet i perioden august 2014 til april 2015, anbefalinger til det gode samarbejde samt generelle betragtninger omkring det tværgående samarbejdes betydning for børn og familier i lokalområdet. Overordnet anbefaling Lokalt samarbejde og sammenhængskraft sikrer den røde tråd i familien og barnets liv. Vi ønsker at fastholde den lokale forankring og de lokale erfaringer/relationer/projekter, som i dag er imellem skoler og institutioner. Vi ved, at det tætte samarbejde mellem to virksomheder er med til at styrke børnene, så de får den bedste dag. - Den nuværende organisering er bæredygtig for begge virksomheder, og sikrer derved en bæredygtig udvikling af lokalområdet. - Med et samarbejde med institutioner, der hører under dagtilbudsloven sættes der fokus på det relationsskabende og forbyggende arbejde. - Mange børn og især børn, der ikke udelukkende har succeser i skolen, har glæde af et scene-skift mellem skole og fritidstilbud. De 4 områder De aldersintegrerede daginstitutioner i tidligere Hashøj kommune, er bæredygtige institutioner i landdistrikterne, som kan rumme børn fra vuggestue/småbørn/børnehavebørn/fritidshjemsbørn og klubbørn under samme ledelse og under dagtilbudsloven. I samarbejdet med skolerne er der en unik mulighed for at sikre børn og familier en rød tråd samt kontinuert at arbejde med brobygning ved de forskellige overgange i barnets liv.
2 Sammenhæng med skolereformen Side2/5 Skolereformen er ikke starten på samarbejdet mellem skoler og aldersintegrerede institutioner i Slotsbjergby, Sørby, Dalmose og Flakkebjerg, men der er ingen tvivl om, at skolereformen eller konsekvenserne af den har påvirket samarbejdet. Generelt er samarbejdet blevet tættere og mere formaliseret og behovet for samarbejdet har aldrig været større. Der hvor samarbejdet er blevet udfordret skyldes det økonomi og tid. På baggrund af erfaringerne fra skoleåret 2014/15 arbejder vi med at udbygge samarbejdet med udgangspunkt i de økonomiske rammer, der er vores vilkår og med fokus på udveksling af kompetencer og styrkelse af børnenes faglige og sociale udvikling. (Flakkebjerg) Det er vi i gang med. Vi ønsker at få lov til at videreføre den unikke institutionsform, vi igennem mange år har oparbejdet og fået til at fungere pædagogisk og økonomisk og vi har bevist at det kan virke og bevare sammenhængskraften.. (Sørby) Dejligt med en sparringspartner. (Slotsbjergby) Erfaringer generelt: viljen til samarbejde. Alle understreger viljen til samarbejde; men samarbejdet sker på mange forskellige måder både i forhold til økonomi og i forhold til personaleressourcer. Arbejdet med dette notat er en god anledning til at høre om de andre områders erfaringer. Det noteres, at der generelt fremhæves mange gode erfaringer ved det tværfaglige samarbejde, men at det måske i endnu højere grad er de kompromisser, der er indgået, der er spændende. I kompromiserne er der inspiration og viden at hente. Det vil være formålstjenstligt løbende at bruge gruppen til videndeling. Den økonomiske side af sagen er en udfordring. Det er opfattelsen, at den stramme økonomi i nogle områder er en ekstra motivation i samarbejdet, mens det i andre områder netop er økonomien, der har gjort det svært at udvide samarbejdet. De fire områder er enige om, at der skal gives plads til lokale forskelle i samarbejdet alligevel er der nogle generelle ting, som gruppen vil anbefale. Det bærende er, at der er god kemi og godt samarbejde mellem institutionerne. Derfor skal der sættes tid af til at møde hinanden. At der er opmærksomhed og fokus på at aftaler og forventninger kommunikeres tydeligt til medarbejderne i begge virksomheder Det er vigtigt, at begge parter er en del af planlægningen skemalægning, fælles forberedelsesmøder, aktivitetsplanlægning m.v.
3 Side3/5 Der udarbejdes en årlig kontrakt/samarbejdsaftale indholdet skal tilpasses de lokale forhold Drift og personaleforhold: I forhold til personale er der indgået forskellige aftaler. I to af områderne Slotsbjergby og Sørby indgår medarbejdere fra fritidstilbuddet i arbejdet på skolen. De medarbejdere, som eleverne møder på skolen, er således de samme, som de medarbejdere de møder senere på dagen i fritidstilbuddet. I denne ordning kan der tilføres mange ressourcer på bestemte tidspunkter af dagen i skolen. Dette giver stor fleksibilitet i planlægningen, og det giver samtidigt en mulighed for at tilbyde medarbejderne fra fritidstilbuddet nogle attraktive stillinger. Der kan etableres stillinger i fritidstilbuddet, der sikrer en kvalitetsmæssig og kontinuerlig mulighed for at vægte en vigtig fritid for børnene. I både Sørby og Slotsbjergby er der tale om 2 selvstændige virksomheder, der beriger hinanden i hverdagen og giver god synergi og sammenhængskraft i lokalområderne. Den største udfordring i samarbejdet har været at mødes i dagtimerne lærere og pædagoger i forhold til planlægning og møder med eksterne samarbejdspartner som for eksempel PPR. Virksomhederne har i fællesskab arbejdet på at finde løsninger, der sikrer, at de medarbejdere, der er vigtige for at løse udfordringerne, kan deltage i møder - uden at den vigtige kerneopgave i henholdsvis skoletiden eller fritidstilbuddet tilsidesættes. I Dalmose og Flakkebjerg, hvor enhederne er lidt mindre, har man grebet det lidt anderledes an. I Dalmose tager samarbejdet ligesom i de andre områder udgangspunkt i lokalområdet og den unikke mulighed, der er for at sikre en rød tråd i børnenes liv. Der arbejdes med brobygning mellem daginstitution og skole. Der er ikke fælles personale, men der afsættes både tid og personaleressourcer til fælles samarbejde. Anbefaling om delt ansættelsesforhold blev fulgt, men det viste sig i praksis føre til mistrivsel hos de berørte medarbejdere. Derfor er ansættelsesforholdene ændret i løbet af perioden. Samtidigt udnytter de to enheder at lave fælles arrangementer for derved at kunne deles om udgiften. I Flakkebjerg er der ikke lavet en aftale omkring personaleressourcer for et helt år ad gangen endnu. Aftalen har her været, at skolen og daginstitutionen løbende er i dialog om skolens køb af pædagogiske timer hos daginstitutionen. Det har vist sig at være en vanskelig og tidskrævende fremgangsmåde, og der arbejdes med en anden løsning frem mod skoleåret 2015/16. Én af udfordringerne har været at samarbejdet oprindeligt blev planlagt og aftalt med den nu afgåede skoleleder og at de økonomiske rammer, der var til rådighed var mere begrænsede end oprindeligt forudset.
4 Side4/5 Med henblik på at udvikle det fremadrettede samarbejde også på længere sigt og på at styrke sammenhængskraften og bæredygtigheden i lokalområdet, er der nu nedsat en fælles arbejdsgruppe. Ledelse og samarbejde: Ledelserne har fællesmøde. Nogle har fællesmøde ugentligt, andre månedligt og derudover efter behov. Møder giver et stort kendskab til hinandens ressourcer, og forståelse for samme. Pædagoger deltager i samtaler om eller med elever, ved udredning af elever og lignende udfordringer. Her opleves det, at det er en fordel, at der er flere fagligheder i spil. Samtidigt har pædagogerne fra tiden i daginstitutionen et kendskab til både barnet og familien, som kan bringes i spil. Når udfordringer opstår, finder de forskellige aktører i samarbejde de faglige kompromisser, der sikrer en god dag - både i skolen og i fritiden. Samlet giver det et godt blik for en fælles indsats for børnene i lokalområdet. Det er vigtigt også for inklusionen. Organisering og lokale forhold: Størstedelen af skolernes elever i målgruppen gør brug af daginstitutionernes fritidstilbud. Det skaber en tyngde for lokalsamfundet. Virksomheder kan bruge hinandens lokaler, og derved får begge virksomheder en større bygningsmasse, som kan udnyttes på forskellige tidspunkter I Dalmose har førskolegruppen i daginstitutionen et klasselokale stillet til rådighed på skolen, hvor de samarbejder med børnehaveklasselederen. I arbejdet med brobygning er det for børnene, inden de starter i skolen, med til at skabe genkendelighed. De lærer skolens hverdag at kende - herunder for eksempel lyden af klokken og frikvarter. Samarbejde med lokalsamfundet Der er ingen tvivl om, at arbejdet i både daginstitutioner og skoler tager udgangspunkt i en interesse for lokalsamfundet. Det er en vigtig opgave og fordelen ved at fortsætte som 2 institutioner er, at skolelederen kan bevare sit fokus på den undervisningsmæssige del af eleverne og lederen af den integrerede daginstitution med børn fra 3 13 år kan have sit fokus på fritiden, det sociale og forebyggelsesmæssige samt de relationer der indadtil og udadtil i et lokalsamfund er meget vigtige. (Sørby) Kommentarer til forslag om en ændret organisering Såfremt fritidshjemsdelen i de integrerede institutioner ændres til en SFO under skolens regi vil det have som konsekvens, at daginstitutionerne bliver meget små enheder. I en tid, hvor der samtidig er faldende børnetal, vil det betyde, at enhederne har svært ved at være økonomisk bæredygtige. Når enhederne er trængte, kan det betyde enten, at de må lukkes, fordi de bliver
5 Side5/5 for små eller at det er svært at fastholde den pædagogiske kvalitet. Såfremt daginstitutionerne mister deres eksistensgrundlag vil skolen også skulle kæmpe hårdere for at tiltrække elever. Elever der ikke længere naturligt fortsætter fra lokalt dagtilbud til lokal skole. Ovennævnte er årsag til, at alle argumenter om fastholdelse af den nuværende organisering bunder i et ønske om en videreudvikling af de fire lokalområder. Uændret organisering de nuværende fritidstilbud bliver fastholdt En uændret organisering vil: Bevare den nuværende mangfoldighed i fritidstilbuddene med mulighed for økonomisk og faglig bæredygtighed Fastholde den lokale forankring og de lokale erfaringer/relationer/projekter Fortsat stille krav om et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde om den længere og mere varierede skoledag Fortsat stille krav om en effektiv ressourceudnyttelse De fritidstilbud, der i dag er underlagt Dagtilbudsloven, vil fortsat arbejde med afsæt i Dagtilbudslovens formålsparagraf og intention, med fokus på kvalitative læringsmiljøer og forebyggende pædagogisk arbejde En tæt samarbejde med en sparringspartner med en anden faglighed gør beslutningerne mere nuancerede og derfor bedre Notatet er udarbejdet af: Pia Jørgensen Gabel og Jeanette Scharboe (Dalmose) Charlotte Ørum Henriksen og Poul Erik Gudiksen (Slotsbjergby) Lisbeth Bergstedt og Pia C.K. Jensen (Flakkebjerg) Erik Volff Pedersen og Nils Møller (Sørby) Rikke Maja Kromann (Center for Skole) Maj-Britt Thy (Center for Dagtilbud)
Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen
NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereNy SFO model. 1.2 Kommissorium
Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6
Læs mereForpligtende samarbejder i forhold til de tidligere landsbyordninger
Forpligtende samarbejder i forhold til de tidligere landsbyordninger Baggrund I Thisted Kommune har man i 2012 indført områdeledelse på dagtilbudsområdet. Dette har medført ændringer i den organisatoriske
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs merePolitikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereTilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der
Læs mereNYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014
NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereBØRN, SUNDHED & VELFÆRD
Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Klassedannelse Herstedvester Skole, Evaluering 2019 Børne- og Skoleudvalget har på deres møde 16. januar 2019 ønsket en evaluering af fordelingen
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs merePointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar
Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Gug ungdomsklub er et samlingssted for områdets unge Bekymring for at de unge vil udøve uhensigtsmæssige aktiviteter
Læs mereHelhedsskole i Vejle Kommune
Helhedsskole i Vejle Kommune Dette lille skrift er en opsamling af de beslutninger, der ligger til grund for helhedsskolen og en inspiration til det videre arbejde med denne. Byrådet i Den nye Vejle Kommune
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereForårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på
Læs mereReferat. UngSlagelses bestyrelse
Referat UngSlagelses bestyrelse Mødedato 17. juni 2015 kl. 19.00-21.00 Mødelokale Personaleloungen, UngSlagelse, Willemoesvej 2B, Slagelse Fraværende Unnie B. Hansen, Michael Dyrhave, Peter Jensen, Line
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.
Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole. Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Hals Skoles skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på Mål
Læs mereIndstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereUdtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Læs mereMål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen
1. de unge Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen Vi genopfrisker og udvikler de enkelte aktivitetsgrupper nedsat sidst år i maj, så det er tydeligt hvem der
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereGodt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser Projekt Godt du kom - et Fælles Ansvar - Et 3-årigt tværgående projekt i Børne- og Undervisningsforvaltningen, der har til formål at styrke implementeringen
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereEnkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.
Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNotat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune
Vedrørende: Førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 23-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende førskoleordning
Læs mereInternt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016 Dato 29. september 2016 Sagsbehandler Asta Moldt Direkte telefon 79 30 28 07 E-mail abmo@kolding.dk
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.
Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland Maj 2014 1 Introduktion Den 1. august i år træder en ny skolereform i kraft.
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen Formand
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereHØRINGS SVAR. til Varde Kommune
HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereEr der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?
Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens
Læs mereFremtidens folkeskole i Helsingør Kommune
Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mere