Ny campus: Erhvervsakademiet Lillebælt Hovedbygning A. Bygge- og anlægskonstruktion. Bjarne Sørensen, BSO Rådg. Ingeniører ApS

Transkript

1 Ny campus: Hovedbygning A Projekt: Forfatter: Studie: Vejleder: Diplomprojekt Bygge- og anlægskonstruktion Bjarne Sørensen, BSO Rådg. Ingeniører ApS Afleveringsdato: 14 december 015

2

3 Aalborg Universitet Titelblad Projekt titel: Ny campus: Hovedbygning A Projekt periode: til. Institution: Forfatter: Aalborg Universitet.. Vejleder: Bjarne Sørensen, BSO Rådg. Ingeniører ApS Synopsis får opført et kombineret elementbyggeri på Seebladsgade 1 i Odense, der vil stå færdigt i 016. Projektet tager udgangspunkt i hovedbygningen, hvoraf tilbygninger flyttes, og åbninger erstattes af glaspartier. Projektets formål er at sikre lodret og vandret stabilitet af kombineret betonelementbyggeri med 5 etager og kælder. Kombineret betonelementbyggerier er kendetegnet ved konstruktioner, hvor vægfelter er koncentreret omkring trappeskakter og elevatorer. Grundet bygningens højde klassificeres bygningen i hht. konsekvensklasse CC3, hvilket fører til øgede laster og robusthedskrav, som konstruktionen bliver undersøgt for. Lodret lastnedføring foretages gennem betonsøjler, bjælker i beton og stål, samt vægelementer i beton. Vandret lastnedføring foretages gennem de få vægfelter ved trappeskakterne. Til sidst sikres det, at lasterne kan optages i fundamenter og kældervægge og føre lasterne i jorden. Side iii

4

5 Aalborg Universitet Forord Rapporten er udarbejdet i efteråret 015 af fra 7.semester byggeog anlægskonstruktion på Aalborg Universitet. Rapporten henviser til ingeniørstuderende på bygge- og anlægskonstruktion, samt vejledere og censor. Rapporten er inddelt i 3 delrapporter hhv. projektgrundlag, statiske beregninger, samt konklusion og bilag. 1 Yderligere består projektet af en tegningsmappe, med hhv. arkitekttegninger, konstruktionsplaner, dækplaner mm.. Del 1 - Projektgrundlaget er en gennemgang af projektbeskrivelse og alle forudsætninger til at sikre fælles retningslinjer for de statiske beregninger. Del - Statiske beregninger er en gennemgang af lodret og vandret lastnedføring fra tagkonstruktion til optagelse af kræfter i jorden med projektering af konstruktionselementer. Del 3 - Er en opsamling på bygværket med konstruktionsændringer, en diskussion og en konklusion på projektet. Til sidst er der bilag for projektet. Jeg vil gerne takke Bjarne Sørensen fra BSO Rådg. Ingeniører ApS for at være praktikvejleder. Jeg vil også rette en tak til John Groth Rasmussen fra A. Enggaard A/S for at udlevere arkitekttegninger og geotekniske rapporter for dette projekt, samt tilladelsen for at se byggepladsen. Yderligere vil jeg rette en tak til Martin Lindberg fra Henning Larsen Architects for udlevering af tidligere fasers materialemappe. 1 Bygningsberegninger Side 67 og Appendix C: Eksempel på Statisk dokumentation Side v

6 INDHOLD Aalborg Universitet Indhold I Projektgrundlag 1 1 Indledning 1.1 Problemformulering Afgrænsning Konstruktionens art og opbygning Grundlag 7.1 Normer og standarder Forundersøgelser Konstruktioner Materialeforudsætninger Laster II Statiske beregninger 7 3 Statiske beregninger Lodret lastnedføring Vandret lastnedføring Robusthed Fundering III Konklusion og ændringer 145 IV Bilag 153 A Materialemappe 154 B Geoteknisk rapport 189 C Laster 51 C.1 Egenlast C. Snelast C.3 Vindlast C.4 Nyttelast C.5 Masselast Side vi

7 Aalborg Universitet INDHOLD C.6 Beregning af linjelaster D Lodret lastnedføring 85 D.1 Udkraget betonbjælke i vægfelt E Stabilitet 96 E.1 Fordeling af kræfter til vægfelter Side vii

8 Aalborg Universitet Del I Projektgrundlag Side 1

9 Aalborg Universitet Indledning Kapitel 1 Indledning får opbygget et nyt campus på industrigrunden i Odense C, der skal samle de 6 nuværende uddannelsesinstitutioner. Byggeprojektet består af et bruttoareal på m, hvoraf hovedbygning A udgør ca 8900 m. [1] Figur 1.1: Oversigt over grundens placering [] Campuset består af nye og renoverede bygninger, som ses på figur 1.. Projektet består af en 5 etagers hovedbygning (bygning 1, delområde ) med 3 etagers tilbygninger (bygning 1, delområde 1 og 3) med kælder, samt renoverede industribygninger (bygning, 3 og 4), der forbindes til hovedbygningen gennem gangbroer i stueplan og på 1.sal. Figur 1.: Oversigt over bygningsdelene Side af 307

10 Indledning Aalborg Universitet 1.1 Problemformulering Med udgangpunkt i arkitektens dispositionsforslag fra Henning Larsen Architects, vil projektet omfatte den nye hovedbygning A, som består af 5 etager og kælder. Åbninger mod de tilbygninger og gangbroerne vil i projektet blive erstattet af glaspartier, så bygningens bærende dele bibeholdes efter projektets oprindelse. Kælderen afgrænses i området svarende til hovedbygningen, og åbningen erstattes af betonelementer. Disse tiltag vil gøre hovedbygningen til en separat bygning uden væsentlige ændringer i konstruktionens statiske oprindelse. Hovedbygningen består af et atrium og større fællesarealer. Den skal anvendes til køkken, kontor, toiletter, auditorie, grupperum og undervisningslokaler. Vægge mod fællesarealerne skal udføres med glaspartier, og facader med vinduer og vinduespartier. Skillevægge opbygges af træskelet med gips eller porebetonvægge. Byggeriets bærende dele skal opføres af jernbeton, heraf betonsøjler, -bjælker og -elementer. Den geotekniske rapport over grunden ligger op til forskellige funderingsforslag. Yderligere vil kældergulvet være under grundvandspejlet, hvoraf der skal sikres mod vandtryk og vandindtrængning. Grundet bygningens udformning og begrænsning af stabilitetsvægge, vil projektet fokusere på vandret stabilitet af byggeriet, hvilket leder frem til følgende problemformulering: Hvilke tiltag skal foretages for at sikre lodret og vandret lastnedføring af bygningen i hht. gældende normer og Eurocode? Side 3 af 307

11 Aalborg Universitet Indledning 1. Afgrænsning Grundet åbningerne i hovedbygning A bliver udfyldt med vinduespartier, afgrænses de tilbygninger til at være separate bygninger med en afstand på 1 meter. Ligeledes gør det sig gældende for gangbroerne til industribygningerne, der bliver fjernet fra projektet. Hovedbygningen vil heraf anses at være en selvstående bygning uden tilbygninger, hvoraf kælderen tilpasses bygningens rammer, da tilbygningen over kælderen fjernes. Projektet vil kun bestå af statiske beregninger, hvorfor installationer til vand, varme, ventilation, og el vil negligeres fra projektet. Dog vil projektet tage hensyn til, at disse skal trækkes og monteres i bygningen. Statiske beregninger af Deltabjælker fra Peikko vil foretages af leverandør, hvorfor de negligeres i projektet. Der vil ikke blive udført brandteknisk dimensionering af byggeriet, herunder sikring mod brand eller krav hertil. Lydkrav mellem lokaler, etager og facader vil ikke indgå i projektet. Konstruktionen bliver henført til konsekvensklasse CC3, hvoraf der er krav til en teknisk-faglig redegørelse af robusthed. Denne redegørelse vil ikke være en del af projektet, men beregninger af robusthedskrav vil. De originale tegninger udleveret fra arkitekten skulle redigeres grundet projektets fokus på hovedbygning A. Under redigeringen fremkom der betydende fejl og mangler på tegninger, samt mangel på sammenhæng mellem plantegninger, facadetegninger og snittegninger, at der måtte udarbejdes nye tegninger som projektet kunne tage udgangspunkt i, heraf plantegninger med vinduer og døre, samt nye facadetegninger. Snittegninger fra tidligere er dog blevet genanvendt til referencehøjde. De originale tegninger fra arkitekten er vedlagt som bilag i tegningsmappen. Ovenstående har betydet at projektet først blev påbegyndt senere, hvilket har resulteret i at detaljeprojekteringen måtte afgrænses. Side 4 af 307

12 Indledning Aalborg Universitet 1.3 Konstruktionens art og opbygning Byggeriet er et betonelementbyggeri, der fremstår med delvis opmurede vægge, større glaspartier og stålpladebeklædning. Taget er et flat tagpaptag på betonelementer. På taget skal der opføres nordlysvinduer der, udføres af stålskelet med hældninger på 35 og 45 grader. Konstruktionen skal bæres af 40 x 40 mm søjler af armeret beton og 00 mm vægge ved trappeopgangen og facden af armerede jernbeton. Vægge ved toiletterne og i kælderen udføres af hhv. 100 mm og 10 mm porebetonelementer. Vægge mod atrium udføres af glaspartier og vægge mellem rum udføres af 145 mm gipsvæg. Etageadskillelsen udføres af 30 mm forspændte huldækselementer, hvor pasbredder er udarbejdet af [5, 6] Spaencom Beskrivelse, modeller og tegninger I dette afsnit fremkommer en detajleret opbygning af hvert konstruktionsdel, der er udarbejdet på baggrund af materialemappen vedlagt som bilag A på side 154. Tagkonstruktionen består af: Solcelleanlæg lag tagpap 400 mm kileskåret isolering 30 mm forspændte huldækelementer 830 mm nedhængt loft af skinnesystem med træbeton 60 x 100 mm. Etagedæk opbygges af: Linoleum, (klinker ved toiletter og vådrum) 80 mm armeret betonstøbegulv 30 mm forspændte huldækelementer 830 mm nedhængt loft af skinnesystem med: Side 5 af 307

13 Aalborg Universitet Indledning metal lamel loft ved undervisningslokaler og kontorer. Akustikbats monteret på underside af betondæk træbeton ved fællesarealer mineraluldsloft ved omkældning, baderum, toiletter, depoter, rengøringsrum, køkken og køkkenlaboratorie træstave, træpaneler eller træbeton i auditorieloft Ydervægge i stuen og 1. sal opbygges af: 108 mm Tegl 40 mm isolering 00 mm betonelementer Ydervægge på. sal til 4. sal opbygges af: Aluminiumsplader, sinusplader 40 mm isolering 00 mm betonelementer Skillevægge mellem andre rum end vådrum opbygges af: x 13 mm gips 95 mm isolering x 13 mm gips Balkonforkanter og vægge mod atrium og auditorie beklædes med træ. Vægge i auditorie, trappeopgangene og elevator udføres af betonelementer. Indvendige vægge i kælder udføres af porebetonelementer. Konstruktionstegninger kan findes i tegningsmappen. Side 6 af 307

14 Grundlag Aalborg Universitet Kapitel Grundlag.1 Normer og standarder Byggeriet skal opføres i overensstemmelse med EN 1990 til EN 1999, såfremt konstruktionen er inden for gyldighedsområdet for EN Eurocodes DS/EN 1990 FU:013 - Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1991 FU:010 - Forkortet udgave af Eurocode 1 - Last på bærende konstruktioner: del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger. del 1-3: Generelle laster - Snelast del 1-4: Generelle laster - Vindlast DS/EN 199 FU:013 - Forkortet udgave af Eurocode - Betonkonstruktioner DS/EN 1993 FU:013 - Forkortet udgave af Eurocode 3 - Stålkonstruktioner DS/EN 1995 FU:015 - Forkortet udgave af Eurocode 5 - Trækonstruktioner DS/EN 1996 FU:014 - Forkortet udgave af Eurocode 6 - Murværkskonstruktioner DS/EN Del 1: Generelle regler - Geoteknik.1. Nationale annekser DS/EN 1990 DK NA:013 - Nationalt anneks til Eurocode 0 DS/EN DK NA:010 - Generelle laster DS/EN DK NA:01 - Snelast DS/EN DK NA:010 - Vindlast DS/EN DK NA:013 - Nationalt anneks til Eurocode 7 del 1 Side 7 af 307

15 Aalborg Universitet Grundlag.1.3 Sikkerhed Konstruktionen henføres til konsekvensklasse CC3, grundet bygningens øverste etage er 1,59 meter over terræn. Af Eurocode 1990 FU:013 fremkommer det af tabel B.4b NA, at der skal foretages egenkontrol og uafhængigkontrol, hvilket betyder, at den statiske dokumentation yderligere skal kontrolleres og godkendes af personer, der ikke har medvirket til projekteringen af byggeriet, før projektet kan godkendes..1.4 Referencer Betonelementbyggeriers statik, 1.Udgave [7] Betonkonstruktioner efter DS/EN ,.Udgave [8] Bygningsberegninger, 1.Udgave [9] Geoteknik,.Udgave [10] Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993, 1.Udgave [11] Teknisk Ståbi, 1.Udgave [1].1.5 Programmer LaTeX - Rapportskrivning Mathcad 15 - Beregninger AutoCAD - Tegninger QGIS - Kortlæsning Office - Word og Excel. Forundersøgelser Bebyggelsen bliver placeret på en grund, der tidligere har været anvendt til industri. Den geotekniske undersøgelse viser, at der skal anvendes forskellige funderingsmuligheder grundet forskellige jordprøveresultater, heraf direkte fundering, sandpudefundering og pælefundering. Disse konklusioner tager udgangspunkt i hele grunden, da undersøgelsen var udarbejdet, før projektet blev offentliggjort. På den nordlige og sydlige del af grunden vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er pælefundering med rammede jernbetonpæle. På den centrale og vestlige del af grunden vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er direkte fundering og stedvist kombineret med sandpude- Side 8 af 307

16 Grundlag Aalborg Universitet fundering. Ved sandpudefundering foretages fuldstændig udskiftning af samtlige fyld- og sætningsgivende aflejringer med velkomprimeret sand-/grusfyld. Figur.1 er udarbejdet på baggrund af figur og 3 i den geotekniske rapport og oversigtsplanen fra arkitekttegningerne, med udgangspunkt i at fastlægge hvilke boringer, som hovedbygningen bør projekteres efter. Af billedet fremkommer boring B107-B109, B7 og B8 at være de bedste boringer til projektering af hovedbygningen. Boringerne B107-B109 indgår ikke i den geotekniske rapport og efter kontakt med SWEGO (tidl. Grontmij) viser det sig kun at være boringer til miljø. Heraf fastlægges jordforholdende på baggrund af boringerne B11, B7 og B8, og grundvandspejlet efter boring B10, B106 og B13. Overordnet set ligger rapporten op til direkte fundering Figur.1: Oversigt over boringer og konstruktionens placering (grøn og rød), samt grundens inddeling efter jordbundsforhold (sort) Den geotekniske rapport er bilagt som Bilag B på side 189. Side 9 af 307

17 Aalborg Universitet Grundlag.3 Konstruktioner.3.1 Statisk virkemåde Lodret lastnedføring Konstruktionen er opbygget som et kombinationsbyggeri, hvilket er kendetegnet ved få stabiliserende vægge koncentreret omkring trappetårne og andre skakter. Figur.: Lodret lastnedføring for bygningen Etageadskillelserne er huldækselementer. Bærende vægge, facader og søjler er af præfabrikerede elementer. Tagkonstruktionen er af tagpap båret på huldækselementer gennem trykfast isolering. Taglasten hviler af på bjælker og søjler, samt facader og vægge. Ovenlysvinduerne er af stålplader båret på stålrammekonstruktion. Stålrammen hviler på dækelementer samt stålbjælker, der hviler på betonsøjler. Etagelasten føres af huldækselementerne til bærende bjælker og søjler, vægge og facader, hvis hensigtsmæssigt. Etagedæk i kælderen, samt på stueetagen, der ikke fører til kælderen, støbes på stedet. De anses som dobbeltspændte plader, understøttet på linjefundamenter eller kældervægge. Vægge og søjler i kælder opbygges af præfabrikerede elementer, der fører lasterne fra ovenstående etager til fundamenterne. Bygningen er direkte funderet. Taglasten består af egenlast, snelast og vindlast. Etagelasten består af egenlast og nyttelast. Side 10 af 307

18 Grundlag Aalborg Universitet Vandret lastnedføring Vindlast på facaderne føres til dækelementerne i etageadskillelserne, hvorved vinden kan optages i de stabiliserende konstruktionsdele. Figur.3: Vandret vindlast på facaden Figur.4: Stabiliserende vægge Vindlast på tværs af bygningen optages af væggene omkring trapperne og betonvæggen ved toilettet/skakt. Vindlast på langs af bygningen optages af væggene omkring trapperne. Side 11 af 307

19 Aalborg Universitet Grundlag.3. Robusthed Grundet bygningens klassificering til konsekvensklasse CC3, er der opstillet et særskit krav til dokumentationen af robusthed, hvoraf der ud over den statiske dokumentation skal laves en teknisk-faglig redegørelse omkring robusthedskrav. Rapporten skal udarbejdes med henblik på at give et overblik over konstruktionens opbygning, lastscenarier og nøgleelemter, samt dokumentation og vurdering af svigt for et enkelt nøgleelement. Der er derfor opstilt et krav om at én af de følgende kriterier fra DS/EN 1990 FU:013 DK NA Anneks E skal dokumenteres i redegørelsen: Eftervisning af, at de afgørende dele af konstruktionen, det vil sige nøgleelementer, kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter. Eftervisning af, at der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter (bortfald af element), heraf: det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etager kan højest være etager umiddelbart lige over hinanden. På hver af de etager må det højest være 15 % af etagearealet, dog maks. 40 m pr. etage og maks. 360 m i alt. Beregningerne baseres på ulykkesdimensioneringstilstand ved formel 6.11 a/b. det maksimale acceptable kollapsomfang af den beskadigede konstruktion, skal stadig skal udgøre et stabilt system, selvom en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Dette kunne være en dækkonstruktion og en vilkårlig søjle, eller en dækkonstruktion og et vilkårligt 3 m langt vægstykke. Eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer, således at hele konstruktionen, hvori de indgår, opnår mindst samme systemssikkerhed som en tilsvarende konstruktion, hvor robustheden er dokumenteret ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed ved bortfald af element. Ovenstående kan normalvist anses at være opfyldt, hvis bygningens hovedkonstruktion består af sammenhængende vægge og dæk overholder kravene til trækforbindelser i kapitel 9.10 i DS/EN er opfyldt. Side 1 af 307

20 Grundlag Aalborg Universitet Trækforbindelsessystemer For at hindre progressiv sammenstyrtning, i form af alternative lastveje efter lokal beskadigelse, bør følgende trækforbindelser beregnes: periferi-trækforbindelser interne trækforbindelser vandrette søjle- eller vægtrækforbindelser lodrette trækforbindelser Beregningerne til trækforbindelserne betragtes som minimumarmering i konstruktionselementet og ikke som et supplement. Periferi-trækforbindelser På hvert dæk- og tagniveau bør der være en kontinuert periferi-trækforbindelse inden for 1, m fra randen. Trækforbindelsen kan indeholde armering anvendt som en del af den interne trækforbindelse. Periferi-trækforbindelsen bør kunne optage en trækkraft: Hvor: F tie,per = l i q 1 (.1) F tie,per l i er trækforbindelsens kraft er længden af sidste fag Værdien af q 1 skal som minimum være 15 kn/m for høj konsekvensklasse. Trækkraften F tie,per sættes som minimum til den karakteristiske værdi på 80 kn for høj konsekvensklasse. Konstruktioner med indvendige rande, pga. f.eks. atrier, skal have fuldt forankrede periferitrækforbindelse på samme måde som udvendige rande. Interne trækforbindelser På hvert dæk- og tagniveau bør der være interne trækforbindelser i retninger omtrent vinkelret på hinanden. De bør være kontinuerte over hele deres længde og forankres til periferi-trækforbindelserne i hver ende, med mindre de fortsætter som vandrette trækforbindelser til søjle eller vægge. Side 13 af 307

21 Aalborg Universitet Grundlag I et betonelementbyggeri anvendes fugerne mellem dækelementerne til placering af trækarmering. De indre trækforbindelser i hver retning skal kune optage en trækkraft på 30 kn/m i høj konsekvensklasse. Hvor indre trækforbindelser placeres ved bærelinjer, kan tværtrækforbindelsen bestemmes som: F tie = q 3 (l 1 + l ) (.) Hvor: l 1, l er spændvidden af gulvdæk på hver side af bjælken q 3 sættes til 30 kn/m for høj konsekvensklasse. F tie skal som minimum være 80 kn for høj konsekvensklasse. Vandrette trækforbindelser til søjler og/eller vægge Randsøjler og vægge skal forbindes vandret til konstruktionen ved hvert etage- og tagniveau. Facadevægge skal kunne optage en vandret trækkraft f tie,fac på 30 kn/m i toppen og i bunden af væggen. Kraften for randsøjler skal være 160 kn i toppen og i bunden af søjlen. Lodrette trækforbindelser I vægskivebygninger på 5 etager eller derover bør der være lodrette trækforbindelser i søjler og vægge for at begrænse skaden ved sammenstyrtning af en etage i tilfælde af et pludseligt bortfald af en søjle eller væg på den underliggende etage. Der bør derfor anvendes kontinuerte lodrette trækforbindelser fra det nederste til det højeste niveau, som er i stand til at optage den ulykkeslast, der virker på etageadskillelsen over den sammenstyrtede søjle eller væg. Der er ikke afsat kræfter på trækforbindelsen, men tidligere var der en regel om en karakteristisk last på 30 kn/m. Bygningsberegninger henviser til at det forekommer rimeligt at anvende denne størrelse som kvantificering af reglen i normen. Side 14 af 307

22 Grundlag Aalborg Universitet.4 Materialeforudsætninger.4.1 Fundering Ved beregning af fundamenternes bæreevne er der i den geotekniske rapport opgivet følgende karakteristiske styrkeparametre, hvoraf jordlagene fastlægges af de geotekniske rapporter: Jordart γ/ γ c u,k ϕ k c k ( ) kn/m 3 ( kn/m ) ( ) ( kn/m ) Muld 16/6-5 - Fyld, sand 18/ Fyld, ler 19/ Tørv 1/ Gytje 14/ Ler, Sg 19/ Sand 18/ Moræneler til 3 m. u. t. 0/ Moræneler dybere end 3 m. u. t. 0/10 (80) Tabel.1: Karakteristiske styrkeparametre for de trufne aflejringer Boring Terrænkote GVS m DVR90 kote m DVR90 B10 +8,1 +4,8 B106 +7,7 +4,1 B13 +5,0 +3,3 Tabel.: Vandspejl fra marts 014 På baggrund af boringernes GVS fra tabel. og koterne for boring B7, B8 og B11 omregnet fra DNN til DVR90, bestemmes grundvandspejlet for de ældre boringer B7, B8 og B11 efter lineær interpolation mellem B10 og B13. Side 15 af 307

23 Aalborg Universitet Grundlag Boring DNN DVR90 B07 +6,5 6, 5 + ( 0, 081) = 6,4 B08 +6,7 6, 7 + ( 0, 081) = 6,6 B11 +7, 7, + ( 0, 081) = 7,1 Tabel.3: Kote af boringerne omregnet til DVR90 [3] Boring DVR90 GVS B07 +6,4 6, 4 5, 0 3, 3 + (4, 8 3, 3) 8, 1 5, 0 = +3,99 B08 +6,6 6, 6 5, 0 3, 3 + (4, 8 3, 3) 8, 1 5, 0 = +4,09 B11 +7,1 3, 3 + (4, 8 3, 3) Tabel.4: Boringernes nye GVS 7, 1 5, 0 8, 1 5, 0 = +4,33 Efter analyse af boringerne, anses jorden at være opbygget efter følgende lag. Figur.5: Jordlag med koter Side 16 af 307

24 Grundlag Aalborg Universitet.4. Beton Ved beregning af betonkonstruktioner skal der anvendes de angivne parametre i tabellerne nedenfor. Minimumsstyrker og dæklag bestemmes efter miljøklasserne passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv. f ck (MPa) f ctm (MPa),6,9 3, 3,5 3,8 4,1 f ctk,0,05 (MPa),6,9 3, 3,5 3,8 4,1 E cm (GPa) α kort tid 6,4 6,1 5,9 5,7 5,5 5,4 α lang tid ε c3 (%) 0,175 ε cu3 (%) 0,35 λ 0,8 η 1,0 Tabel.5: Materialeparametre for beton f yk f yd ε yk ε yd ,05 0, ,50 0, ,75 0,9 Tabel.6: Materialeparametre for armering Side 17 af 307

25 Aalborg Universitet Grundlag Miljøklasse f ck,min (MPa) c min,dur (mm) c (mm) Ekstra aggressiv 40 MPa 40 mm 40 mm + tolerancetil. Aggressiv 35 MPa 30 mm 30 mm + tolerancetil. Moderat 5 MPa 0 mm 0 mm + tollerancetil. Passiv 1 MPa 10 mm 10 mm + tollerancetil. Materialetype Tabel.7: Minimums dæklag og -styrker efter miljøklasse Betons trykstyrke og E-modul i armeret beton Almene Partialkoefficient Præfarbrikeret γ c = 1, 45 γ c = 1, 40 Betons trækstyrke γ c = 1, 70 γ c = 1, 60 Slap armeringsstyrke γ c = 1, 0 γ c = 1, 0 Tabel.8: Partialkoefficienter.4.3 Stål For konstruktionselementer af stål skal der anvendes følgende karakteristiske styrker for ulegerede konstruktionsstål. Alt stål og svejsninger skal udføres i henhold til DS/EN Stålprofiler er med udgangspunkt varmvalsede profiler. Side 18 af 307

26 Grundlag Aalborg Universitet Stål Materialetykkelse Karakteristisk værdi E (MPa) styrkeklasse t (mm) f y (MPa) f u (MPa) t S35 16 t t t S75 16 t t t S t t t S t t Tabel.9: Materialeparametre for konstruktionsstål Bæreevne af Tværsnit med normalkraft, forskydning og moment Kipningsundersøgelse, søjler og tværbelastede søjler partialkoefficient γ M0 = 1, 1 γ M1 = 1, Svejsninger γ M = 1, 35 Tabel.10: Partialkoefficienter Side 19 af 307

27 Aalborg Universitet Grundlag.5 Laster Sne-, vind- og nyttelast er beregnet efter Eurocode 1991 FU: 010. Egenlaster er defineret i hht. forskellige produkter fra virksomheder, og er blevet sammensat efter arkitektens ønske. Beregningerne for lasterne kan findes i Appendiks C.1, egenlaster fra side 51, snelast fra side 57, vindlast fra side 60, nyttelast fra side 71 og masselast fra side Egenlaster Af nedenstående tabel fremkommer karakteristiske egenlaster af konstruktionsdelene for hovedbygning A. Lasterne er inkl. ophæng af lamper, ventilation mm. Konstruktionsdel Last (kn/m ) Tagkonstruktionen 4,99 Ovenlysvinduer 0,9 Etageadskillelse ved toiletter 8,74 Etageadskillelse generelt 7,71 Ydervæg med sinusplader 5,46 Ydervæg med mursten 7,30 Skillevæg med porebeton 0,74 Skillevæg med gips 0,66 Glasvægge 0,69 Tabel.11: Egenlaster af konstruktionsdelene..5. Snelast Den karakteristiske snelast på taget er angivet i tabellen nedenfor. Snelastfordelingen på ovenlysvinduerne er der beregnet en middelværdi, funder ved lineær interpolation. Side 0 af 307

28 Grundlag Aalborg Universitet Placering Last (kn/m ) Taget generelt 0,80 Ovenlysvinduerne 0,85 Tabel.1: Snelast på bygningen.5.3 Vindlast De største karakteristiske vindlaster på hovedbygningen er angivet i tabel.13. Vindlasterne på flader er inkl. indvendig vindtryk. Basisvindhastigheden. v b = 4 m (.3) s Bygningen er klassificeret i terrænkategori III. Peakhastighedstrykket er beregnet efter ligning 4.8 i Eurocode 1991 FU:010. q p (z) = 0, 84 kn m (.4) Vindlast til beregning af stabilitet fremkommer også i tabellen, hvor der er taget hensyn til den manglende korrelation mellem luv og læ side. Konstruktionsdel Last (kn/m ) Vindtryk Vindtræk Tagkonstruktionen 0,4-1,61 Ydervæg 0,88-1,18 Stabilitet facade 1,39 Tabel.13: Vindlast på bygningen Vindlast på ovenlysvinduerne Placering Vindtryk (kn/m ) Vindtræk (kn/m ) Vind på første skråning 0,84-1,77 kn m Vind på resterende skråninger 0,00-1,40 kn m Tabel.14: Vindlast på ovenlysvinduerne Side 1 af 307

29 Aalborg Universitet Grundlag.5.4 Nyttelast De karakteristiske nyttelaster for bygningen er angivet i tabellen nedenfor. Fladelast Punktlast Område (kn/m ) (kn) Samlingsrum med bordopstilling C1,5 3,0 Samlingsrum med faste siddepladser C 4,0 3,0 Lokale adgangsveje til C1 3,0 3,0 Adgangsveje til C 5,0 4,0 Depotrum D 5,0 7,0 Tabel.15: Nyttelast på bygningen Iht. Eurocode 1991 kan nyttelasten reduceres, når vægge eller søjler bliver påvirket af flere etagers nyttelast, da det ikke antages, at den fulde nyttelast vil opstå på samtlige etager på samme tid. Reduktionen fremkommer i tabel.16. Antal etager over det belastede element Reduktionsfaktor etager 0,80 3 etager 0,73 4 etager 0,70 5 etager 0,68 Tabel.16: Reduktionsfaktor for nyttelasten.5.5 Vandret masselast Vandret masselast er 1,5% af den lodrette lastkombination for hvert etage efter følgende ligning. ( A d = 1, 5% Gk,j + ) ψ,i Q j,i i 1 (.5) Masselasten anvendes til beregning af hovedstabilitet og anses at være den mindste last, der skal tages beretning for. Modsat vinden der angriber konstruktionen i etageadskillelserne, vil masselasten angribe i det enkelte elements tyngdepunkt, eller tilnærmelsesvis i midten for vægge. For at simplificere analysen af konstruktioen, antages den ene halvdel af et vægfelt at angribe i etageadskillelsen over Side af 307

30 Grundlag Aalborg Universitet væggen, og den anden halvdel til etageadskillelsen under væggen. Af nedenstående tabel fremkommer de dimensionsgivne masselaster for de enkelte etager: Etage Masselast (kn) Tagetage 166,79 4.sal 36,00 3.sal 34,78.sal 36,00 1.sal 36,00 Stuen Tabel.17: Masselast i etageadskillelserne Side 3 af 307

31 Aalborg Universitet LITTERATUR Litteratur [1] Henning Larsen Arkitects, Erhvervsakamiet Lillebælt, Besøgt d , erhvervsakademiet-lillebaelt.aspx [] Krak, Kort, Besøgt d , [3] Geodatastyrrelsen, Koteomregning DNN til DVR90, 10 Januar 005, B8jdesystemet.pdf [4] Grontmij, Geoteknisk undersøgelsesrapport - Seebladsgade 1, Odense, Marts 014, Nr.1 [5] Spaencom, Pasbredder for huldækselementer EX 3, Januar 015, Rev. C INT_1080-0_pasplader.pdf [6] Peikko, Deltabjælken - Kompositbjælke, 015, DK 10 chk=759d15c8 [7] Betonelement-foreningen redigeret af Jesper Frøbert Jensen, Betonelementbyggeriers statik, 1. opslag 010, 1. Udgave. ISBN13: [8] Bjarne Chr. Jensen, Betonkonstruktioner efter DS/EN , 01,. Udgave. ISBN13: [9] Bjarne Chr. Jensen & Svend Ole Hansen, Bygningsberegninger, 010, 1. Udgave. ISBN13: [10] Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang m.fl., Lærebog i Geoteknik, 1.opslag 01,. Udgave. ISBN13: Side 4 af 307

32 LITTERATUR Aalborg Universitet [11] Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen & Carsten Munk Plum, Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993, 1.opslag 009, 1. Udgave. ISBN13: [1] Bjarne Chr. Jensen m.fl., Teknisk Ståbi, 011, 1. Udgave. ISBN13: Side 5 af 307

33 Aalborg Universitet LITTERATUR Side 6 af 307

34 Aalborg Universitet Del II Statiske beregninger Side 7 af 307

35 Aalborg Universitet Statiske beregninger Kapitel 3 Statiske beregninger 3.1 Lodret lastnedføring Der er til beregning af konstruktionselementer udarbejdet lastplaner for de enkelte etagedæk, som kan ses i tegningsmappen. Lasterne er karakteristiske laster og er udarbejdet på baggrund af dækplaner og konstruktionsplaner, bilagt som bilag C.6. Da det skal sikres at konstruktionsdelene skal kunne optage de lodrette laster, er der foretaget beregninger af forskellige konstruktionselementer, der vurderes at være de mest kritiske for byggeriet. Beregningerne består af: Stålrammens ovenlysvinduer Stålbjælke til bæring af ovenlysvinduer (-akset bøjning samt vridning) Stålbjælke til bæring af etagedæk (kipning, svejsning og med effektiv højde ved understøtning) Udkraget betonbjælke understøttet på søjler til bæring af facader og etagedæk Udkraget betonbjælke understøttet i vægfelt til bæring af etagedæk Kælvervæg til bæring af ovenliggende konstruktioner og jordtryk Betongulv til bæring af nyttelast og vandtryk Fundamentsbjælke til sikring mod løft Ovenlysvinduerne - Stålramme Laster bestående af egenlast, snelast og vindlast på ovenlysvinduerne bæres af en stålrammekonstruktion, der understøttes på stålbjælker og huldækselementerne. Stålrammen er indstændt i alle hjørner, hvoraf samlingerne skal projekteres til dette. Da der vil forekomme et sug på ovenlysvinduerne, skal rammen boltes til de bærende stålbjælker, samt til huldækselementerne. Stålrammerne placeres med en indbyrdes afstand på 1 m. Side 8 af 307

36 Statiske beregninger Aalborg Universitet Ovenlysvinduerne skal opbygges af stålrammer pr. 1,0 meter, der understøttes på tværgående bjælker. Til analyse af stålrammen, anvendes programmet TwoDFrame. Forudsætninger Konvekvensklasse: Kontrolklasse: Stålkvalitet: Tværsnit: CC3 Normal S35 IPE160 Laster Den regningsmæssige lastkombination vil være dominerende sne med vind. Grundet formen for ovenlyskonstruktionen, er det kun første og sidste skråning på ovenlysvinduerne med vindtryk. Resten af skråningerne er med vindsug. Den globale lodrette lastkombination med vindtryk: q kl 1m 0.9 kn m 0.85 kn cos( 45deg) m cos( 35deg) kn cos( 45deg) m cos( 35deg) kn m q dl 1.1 1m 0.9 kn m cos( 45deg) cos( 35deg) kn m kn m cos( 45deg) cos( 35deg) Den globale lodrette lastkombination uden vindtryk: kn m q kl 1m 0.9 kn m cos( 45deg) cos( 35deg) 0.85 kn m kn m q dl 1.1 1m 0.9 kn m cos( 45deg) cos( 35deg) kn m kn m Side 9 af 307

37 Aalborg Universitet Statiske beregninger q dl m 0.9 kn kn m m.41 kn m I trugryggen med fladt niveau anses samme vindlast som på de opliggende skråninger. Den mindste egenlast som ovenlysvinduerne kan have: g min 0.07 kn 0.31 kn m m 350 kg m m s 0.18 kn m Den globale lodrette lastkombination med vindsug: q d.sug.l 1m 0.9 g min cos( 45deg) cos( 35deg) Egenlast for søjlestykket under sug. kn m cos( 45deg) cos( 35deg) 45mm45mm 500mm.6.85 kn m 0.4 kn m q d.sug.s 0.9 kn m 0.9 1m 0.83 kn m Egenlast for søjlestykket under tryk: kn kn q ds 1.1 1m 0.9 m 1.01 m Karakteristiske egenlast for søjlestykket: kn kn q ks 1m 0.9 m 0.9 m Den globale vandrette lastkombination. kn q dv.c m 0.84 m sin cos( 45deg) cos( 35deg) kn m kn q dv.t m1.77 m sin cos( 45deg) cos( 35deg) kn m Side 30 af 307

38 Statiske beregninger Aalborg Universitet kn q kv.c 0.3 1m 0.84 m sin cos( 45deg) cos( 35deg) kn m kn q k.v.t 0.3 1m1.77 m sin cos( 45deg) cos( 35deg) Det Statiske system Det statiske system er analyseret i TwoDFrame. Statisk system med reaktione0r (kn) kn m Momentfordeling (knm) Side 31 af 307

39 Aalborg Universitet Statiske beregninger Normalkraftfordeling (kn) Statisk system med karakteristiske laster og reaktioner Statisk system med lodrette deformationer Side 3 af 307

40 Statiske beregninger Aalborg Universitet Statisk system med vandrette deformationer Statisk system med reaktioner for vindsug. Styrkeparametre f yd E 35MPa MPa 10000MPa G 81000MPa I y mm 4 I z mm 4 I w mm 6 I v mm 4 W pl mm 3 A mm 160mm hb forhold 8mm 1.95 Side 33 af 307

41 Aalborg Universitet Statiske beregninger Brudgrænsetilstand Der foretages beregninger af bjælke FE06 og 07 samt søjlen FE05. Tværsnittende skal undersøges for kombineret normalkraft og bøjning. Bjælken FE07 Tværsnitsklasse Det undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5. i Eurocode : Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk. Størst moment og normalkrafter for bjælken: M c 4.75kNm M d 5.41kNm N c 6.4kN N d 13.13kN M cd 5.8kNm N cd 13.13kN ( 6.4kN 13.13kN) Spændingerne i tværsnittene ved hhv. C, CD og punkt D: 11.75kN σ c.top N c A M c 160mm 40.6MPa I y ( træk) σ c.bund N c A M c 160mm I y 46.83MPa ( tryk) σ d.top N d A M d 160mm I y 56.34MPa ( tryk) σ d.bund N d A M d 160mm 43.7MPa I y ( træk) σ cd.top N cd A M cd 160mm I y 59.43MPa ( tryk) σ cd.bund N cd A M cd 160mm 47.73MPa I y ( træk) Forhold for trykdelen iht. spændingszonen: α c σ c.top σ c.bund σ c.bund 0.54 Side 34 af 307

42 Statiske beregninger Aalborg Universitet α cd σ cd.top σ cd.bund σ cd.top 0.55 α d σ d.top σ d.bund σ d.top 0.57 Klassifikationen skal være efter værste tilfælde, hvilket vil gælde for den største værdi, da det giver en mindre grænseværdi. Kroppen: KL k KL 13α d 1 k 13α d 1 Flangerne: Flangen er ren tryk- eller trækpåvirket: KL f1 9 9 KL 35 f 10 Geometri for kroppen: c k 160mm 7.4mm 145.mm t k 5.0mm Geometri for flangen: 8mm 5mm c f 38.5mm t f 5.0mm Kroppen: c k 9.04 t k < KL k1 Plastisk! Flangen: c f t f 7.7 < KL f1 Plastisk! Profilet skal heraf regnes plastisk. Side 35 af 307

43 Aalborg Universitet Statiske beregninger Der tages udgangpunkt i fri kipning, da der skal være mulighed for placering af vinduer på bjælken. Efter momentkurven på bjælken samt lastfordelingen anses eulerlasttilfældet m1 at være tilfældet for bjælken. μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del. kl GI v ( 4.5m) EI w 8.45 μ 4.75kNm 5.41kNm 0.88 kl m 1 ( μ) π Det kritiske moment fås heraf: M cr m 1 EI z ( 160mm 7.4mm) ( 4.5m) 40.8kNm W pl 35MPa λ LT 0.85 M cr Da højde/breddeforholdet er lig 1,95 og profilet er valset I-profil, skal der anvendes kipningskurve b, iht tabel 6.5 Eurocode 1993 FU:013 -> α LT = 0,34 Φ LT λ LT λ LT 0.85 Reduktionsfaktor for kipning: 1 χ LT Φ LT Φ LT 0.75λ LT 0.79 Reduktion for normalkraften bestemmes A35MPa A35MPa λ y π 0.79 λ z EI y π EI z ( 4.5m) ( 4.5m).599 Da Højde/breddeforholdet er lig 1,95, flangetykkelse lig 7,4mm af stålkvalitet S35, aflæses på tabel 6. i Eurocode 1993 FU:013 fås Søjlekurve a og b ved hhv. udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf α y = 0,1 & α z = 0,34. Φ y λ y 0. λ y 0.8 Side 36 af 307

44 Statiske beregninger Aalborg Universitet Φ z λ z 0. λ z 4.9 Reduktionsfaktorerne for normalkraftudnyttelsen bliver: 1 χ y Φ y Φ y λ y χ z Φ z Φ z λ z 0.13 Interaktionsfaktorer efter Anneks B for momenttilfældet 3: 0.93 α h min ψ max Ækvivalent konstant moment C m C m α h 1 Interaktionsfaktorer for bjælker der er tilbøjelig for vridning: k yy min 13.13kN C m 1 λ y 0. f yd A χ y 1. C m kN f yd A χ y k zy 0.6 k yy 0.61 Kombineret bøjning og tryk: 13.13kN f yd A χ y kN f yd A χ z kNm k yy 0.4 < 1,0 OK! f yd W pl χ LT kNm k zy 0.53 < 1,0 OK! f yd W pl χ LT 1. Da begge værdier er under 1,0, anses bjælken at være ok. Side 37 af 307

45 Aalborg Universitet Statiske beregninger Bjælken FE06 Tværsnitsklasse Der undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5. i Eurocode : Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk. Størst moment og normalkrafter for bjælken: M b 3.40kNm M cc 4.75kNm N b 1.39kN N cc 6.63kN M bc 0.85kNm N bc 1.39kN ( 6.63kN 1.39kN) Spændingerne i tværsnittene ved hhv. C, CD og punkt D: 9.7 kn σ b.top N b A M b 160mm 5.14MPa I y ( træk) σ b.bund N b A M b 160mm I y 37.46MPa ( tryk) σ cc.top N cc A M cc 160mm 40.43MPa I y ( træk) σ cc.bund N cc A M cc 160mm I y 47.03MPa ( tryk) σ bc.top N bc A M bc 160mm I y 1.65MPa ( tryk) σ bc.bund N bc A M bc 160mm 3MPa I y ( træk) Forhold for trykdelen iht. spændingszonen: α b σ b.top σ b.bund σ b.bund 0.6 α cc σ cc.bund σ cc.bund σ cc.top 0.54 α bc σ bc.top σ bc.bund σ bc.top 0.81 Side 38 af 307

46 Statiske beregninger Aalborg Universitet Klassifikationen skal være efter værste tilfælde, hvilket vil gælde for den største værdi, da det giver en mindre grænseværdi. Kroppen: KL k KL 13α bc 1 k α bc 1 Flangerne: Flangen er ren tryk- eller trækpåvirket: 35 KL f KL 35 f Kroppen: c k 9.04 t k < KL k11 Plastisk! Flangen: c f t f 7.7 < KL f11 Plastisk! Profilet skal heraf regnes plastisk. Der tages udgangpunkt i fri kipning, da der skal være mulighed for placering af vinduer på bjælken. Efter momentkurven på bjælken samt lastfordelingen, anses eulerlasttilfældet m1 at være tilfældet for bjælken. μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del. GI v ( 4.05m) 3.40kNm kl μ EI 1 w 4.75kNm 0.7 kl 1 m μ π Det kritiske moment fås heraf: M cr1 m 11 EI z ( 160mm 7.4mm) ( 4.05m) 1.49kNm W pl 35MPa λ LT M cr1 Side 39 af 307

47 Aalborg Universitet Statiske beregninger Da højde/breddeforholdet er lig 1,95 og profilet er valset I-profil, skal der anvendes kipningskurve b, iht tabel 6.5 Eurocode 1993 FU:013 -> α LT = 0,34 Φ LT λ LT λ LT Reuktionsfaktor for kipning: 1 χ LT1 Φ LT1 Φ LT λ LT1 0.6 Reduktion for normalkraften bestemmes: A35MPa A35MPa λ y1 π λ z1 EI y π EI z ( 4.05m) ( 4.05m).339 Da højde/breddeforholdet er lig 1,95, flangetykkelse lig 7,4 mm i stålkvalitet S35. Aflæst i tabel 6. i Eurocode 1993 FU:013 fås Søjlekurve a og b ved hhv. udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf α y = 0,1 & α z = 0,34. Φ y λ y1 0. λ y Φ z λ z1 0. λ z1 3.6 Reduktionsfaktorerne for normalkraftudnyttelsen bliver: 1 χ y1 Φ y1 Φ y1 λ y χ z1 Φ z1 Φ z1 λ z Interaktionsfaktorer efter Anneks B for momenttilfældet : α s1 min ψ max Ækvivalent konstant moment C m 0.4 C m1 max α s1 0.4 Side 40 af 307

48 Statiske beregninger Aalborg Universitet Interaktionsfaktorer for bjælker der er tilbøjelig for vridning: k yy1 max 1.39kN C m1 1 λ y1 0. f yd A χ y1 1. C m kN f yd A χ y k zy1 0.6 k yy1 0.5 Kombineret bøjning og tryk: 6.63kN f yd A χ y kN f yd A χ z kN f yd A χ y kN f yd A χ z kNm k yy < 1,0 OK! f yd W pl χ LT kNm k zy1 0.3 < 1,0 OK! f yd W pl χ LT kNm k yy < 1,0 OK! f yd W pl χ LT kNm k zy < 1,0 OK! f yd W pl χ LT1 1. Da begge værdier er under 1,0, anses konstruktionsdelen at være ok. Side 41 af 307

49 Aalborg Universitet Statiske beregninger Søjlen FE05 Tværsnitsklasse Der undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5. i Eurocode : Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk. Størst moment og normalkrafter for bjælken: M bb 3.40kNm M a 3.64kNm N bb 10.68kN N a 11.76kN Spændingerne i tværsnittene ved hhv. C, CD og punkt D: σ bb.top N bb A M bb 160mm 5.99MPa I y ( træk) σ bb.bund N bb A M bb 160mm I y 36.61MPa ( tryk) σ a.top N a A M a 160mm I y 39.36MPa ( tryk) σ a.bund N a A M a 160mm 7.66MPa I y ( træk) Forhold for trykdelen iht. spændingszonen: α bb σ bb.top σ bb.bund σ bb.bund 0.58 α a σ a.top σ a.bund σ a.top 0.59 Klassifikationen skal være efter værste tilfælde, hvilket vil gælde for den største værdi, da det giver en mindre grænseværdi. Kroppen: KL k KL 13α a 1 k 13α a Flangerne: Flangen er ren tryk- eller trækpåvirket: Side 4 af 307

50 Statiske beregninger Aalborg Universitet 35 KL f1 9 9 KL 35 f 10 Kroppen: c k 9.04 t k < KL k1 Plastisk! Flangen: c f t f 7.7 < KL f1 Plastisk! Profilet skal heraf regnes plastisk. Der tages udgangpunkt i bunden kipning, da der er forskalling og beklædning der kan afstive profilet. Efter momentkurven på bjælken, samt lastfordelingen anses eulerlasttilfældet m6 at være tilfældet for bjælken. μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del. GI v ( 0.95m) 3.4kNm kl 1.78 μ EI w 3.64kNm kl 1 x ( ) kl 1 x 1.4 ( ).81 1 μ 0.5 m 6 x 1 x x Det kritiske moment fås heraf: 0.93 M cr m 6 EI z ( 160mm 7.4mm) ( 0.95m) kNm W pl 35MPa λ LT 0.34 M cr Da højde/breddeforholdet er lig 1,95 og profilet er valset I-profil, skal der anvendes kipningskurve b, iht tabel 6.5 Eurocode 1993 FU:013 -> α LT = 0,34 Φ LT λ LT λ LT 0.49 Side 43 af 307

51 Aalborg Universitet Statiske beregninger Reduktionsfaktor for kipning: χ LT min 1 Φ LT Φ LT Reduktion for normalkraften bestemmes 0.75λ LT 1 1 A35MPa A35MPa λ y π λ z EI y π EI z ( 0.95m) ( 0.95m) Højde/breddeforholdet er lig 1,95, stålkvalitet S35 og flangetykkelse er lig 7,4 mm. Aflæst i tabel 6. i Eurocode 1993 FU:013 fås Søjlekurve a og b ved hhv. udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf α y = 0,1 & α z = 0,34. Φ y λ y 0. λ y 0.51 Φ z λ z 0. λ z 0.71 Reduktionsfaktorerne for normalkraftudnyttelsen bliver: χ y min 1 1 Φ y Φ y λ y 1 χ z Φ z Φ z λ z Interaktionsfaktorer efter Anneks B for momenttilfældet 1: 3.4kNm ψ 3.64kNm 0.93 Ækvivalent konstant moment C m 0.4 C m max ψ 0.4 Interaktionsfaktorer for bjælker der er tilbøjelig for vridning: k yy max 11.76kN C m 1 λ y 0. f yd A χ y 1. C m kN f yd A χ y Side 44 af 307

52 Statiske beregninger Aalborg Universitet k zy 0.6 k yy 0.5 Kombineret bøjning og tryk: 11.76kN f yd A χ y kNm k yy 0.11 < 1,0 OK! f yd W pl χ LT kN f yd A χ z kNm k zy 0.09 < 1,0 OK! f yd W pl χ LT 1. Da begge værdier er under 1,0, anses konstruktionsdelen at være ok. Anvendelsesgrændetilstand Fra vindueskompagniet Velux, skal ovenlysvinduerne udføres, så den samlede udbøjning ikke overstiger L/400 vinkelret på vinduet. Fra normen er der angivet en maksimal udbøjning på L/150. Med udgangspunkt i udbøjning fra TwoDFrame: u max ( 4.7mm) ( 1.57mm) 4.97mm < 4.05m mm Stålrammen er derfor OK! Side 45 af 307

53 Aalborg Universitet Statiske beregninger 3.1. Stålbjælke - ovenlysvinduerne Ovenlysvinduernes rammekontruktion understøttes på tværgående stålbjælker. Bjælken er simpelt understøttet og spænder 1,8 meter i modullinjerne (E, H & I).. Forudsætninger Konsekvensklasse: Kontrolklasse: Stålkvalitet: Tværsnit: CC3 Normal S75 Opsvejst I-tværsnit h 1000mm b 65mm t f 35mm t w 15mm A t h t f t w bt f mm Laster Den regningsmæssige lastkombination vil være dominerende sne med vind. 1.53kN 11.45kN q d.y kg m m m s A t 0.18 kn m ( h b) kn kn 0.07 m 0.31 m b kn m Det anses at ved enhver beregning, må en variabel last til gunst ikke medtages i beregningerne: 8.38kN q d.z 8.38 kn 1m m Den karakteristiske lastkombination: ( 9.08kN 8.kN) q k 1m 0.18 kn m ( h b) kn 0.07 kn 0.31 m m b kn m Side 46 af 307

54 Statiske beregninger Aalborg Universitet Det undersøges, om bjælken bliver udsat for løft grundet vindsug. Ekstra egenlaster indebærer tagpap, 400 mm isoleirng, lag gips rundt om bjælken. ( 10.03kN 9.6kN) kn q d.s m m b kg m m s A t 0.18 kn m 0.9( h b) 0.07 kn kn m 0.31 m 0.9 b kn 16.7 m Regningsmæssige snitkræfter: 1 M Ed.y 8 q d.y( 1.8m) 1 M Ed.z 8 q d.z( 1.8m) knm kNm 1 V Ed.y q d.y1.8m 3.55kN 1 V Ed.z q d.z1.8m 91.34kN Bjælken skal forankres til betonsøjle efter følgende trækkraft: 1 V Ed.y.s q d.s1.8m 18.4kN Klassifikation af tværsnit Foretages i hht. Eurocode 1993 FU:013, Tabel 5.. Kroppen: h t f t w 6 < Flanger: Tværsnitsklasse_1 bt w 8.71 < t f Tværsnitsklasse_ Profilet kan regnes plastisk, men regnes elastisk, da det er et opsvejst profil. Side 47 af 307

55 Aalborg Universitet Statiske beregninger Styrkeparametre f yd E 65MPa MPa 10000MPa G s 81000MPa I y 1 b t 3 f t w h t f h t f bt f mm 4 I z 1 t f b h t f t 3 w mm 4 w el.y I y h mm 3 w el.z I z b mm 3 t w 3 1 I v 3 b t f 3 h t f mm 4 b h t f I w 4 s t s f d mm 6 0 h hb forhold b 1.6 Brudgrænsetilstand Bjælken bliver påvirket af -akset bøjning. Da bjælken er simpelt understøttet, anvendes standardberegning af det kritiske moment fra Stålhæfteoplæg. 1 π M cr EI m z G s I v 1 π EI w ( 1.8m) G s I v knm w el.y 5MPa λ LT 1.01 M cr Side 48 af 307

56 Statiske beregninger Aalborg Universitet Da højde/breddeforholdet er 1,6 <,0, anvendes kipningskurve c, iht tabel 6.5 Eurocode 199 FU:013 fås α LT = 0,49. Φ LT λ LT λ LT 1.04 Reduktionsfaktoren for kipning: 1 χ LT Φ LT Φ LT 0.75λ LT 0.63 Kombineret -akset bøjning: M Ed.y χ LT f yd w el.y M Ed.z 0.97 < 1,0 OK! f yd w el.z Da den vandrette kraft angriber bjælken i overside af topflangen, giver dette anledning til vridning i bjælken, da bjælkens flanger ikke anses at være låst mod at hvælve. Lasten anses at være ligeligt fordelt over bjælken, hvoraf vridningsmomentet fordeles ligeligt til hver side. 1.8m T v q d.z h 80mm 5.98kNm Vridningsvinklen fås heraf til: φ v 1.8m T v GI v A m T v t f τ v 98.05MPa < I v f yd MPa OK! Forskydning undersøges efter elastisk tværsnitsanalyse. Kroppens areal: A w t w h t f mm En flanges areal: A f t f b 1875mm Side 49 af 307

57 Aalborg Universitet Statiske beregninger Arealforholdet: A f 1.57 > 0.6 A w Grundet dette forhold og da profilet er et I profil, kan forskydningsspændingen i kroppen beregnes efter 6..6 (5): V Ed.y f yd τ Ed.y 3.1MPa < τ A Rd w MPa Anvendelsesgrænsetilstand Fra vindueskompaniet Velux, skal ovenlysvinduerne udføres, så den samlede udbøjning ikke overstiger L/700 parallelt med modulovenlysvinduerne. Fra normen er der angivet en maksimal udbøjning på L/ q k ( 1.8m) 4 u max.y.53mm < 384 EI y 1.8m mm Stålbjælken kan derfor bære ovenlysvinduerne. Stålbjælken skal trækforankres på betonsøjlen efter følgende last: V Ed.y.s 18.4kN Der konservativt skal kombineres med forskydningen: V Ed.z 91.34kN Side 50 af 307

58 Statiske beregninger Aalborg Universitet Stålbjælke - etagedæk Bjælken skal bære lasten fra etagedæk på begge sider af bjælken. Bjælken understøttes på betonsøjler og ses simpelt understøttet med et spænd på 14,4 m i modullinjen (C). Forudsætninger Konsekvensklasse: Kontrolklasse: Stålkvalitet: Tværsnit: CC3 Normal S75 Opsvejst I-tværsnit h 80mm b 510mm t f 40mm t w 5mm A t h t f t w bt f mm Laster Bjælkens egenlast: g bj 7750kg m A t m kn s 4.51 m Etageadskillelsens egenlast, lastplan for. sal: g k kn m Etageadskillelsens nyttelas: n dæk 1.31 kn m Regningsmæssig lastkombination: q d 1.1 g bj g k 1.5 n dæk Karakteristisk lastkombination: kn m q k g bj g k n dæk 84.5 kn m Regningsmæssig moment: Side 51 af 307

59 Aalborg Universitet Statiske beregninger 1 M Ed.y 8 q d( 14.4m) Regningsmæssig forskydning: knm 1 V Ed q d14.4m kN Klassifikation af tværsnit Foretages i hht. Eurocode 1993 FU:013, Tabel 5.. Kroppen: h t f 9.6 < t w Tværsnitsklasse_1 Flanger: bt w 6.06 < t f Tværsnitsklasse_1 Profilet bør regnes plastisk, men regnes elastisk, da profilet er opsvejst. Styrkeparametre f yd 65MPa MPa E 10000MPa G s 81000MPa Inertimomentet: I y 1 b t f t w h t f h t f bt f mm 4 I z 1 t f b h t f t 3 w mm 4 Modstandsmomentet: w el.y I y h mm 3 Vridnings- og hvælvningsinertimomentet: Side 5 af 307

60 Statiske beregninger Aalborg Universitet t w 3 1 I v 3 b t 3 f h t f mm 4 b h t f I w 4 s t s f d mm 6 0 Brudgrænsetilstand Bjælken bliver påvirket af 1-akset bøjning. Da bjælken er simpelt understøttet, anvendes standardberegning af kritiske moment fra Stålhæfteoplæg. 1 π M cr EI m z G s I v 1 π EI w ( 14.4m) G s I v knm w el.y 65MPa λ LT M cr Højde/breddeforholdet: hb forhold h b 1.61 Højde/breddeforholdet er 1,6, hvorfor der anvendes kipningskurve c, iht. tabel 6.5 Eurocode 199 FU:013 fås imperfektionsfaktoren α LT = 0,49. Φ LT λ LT λ LT 0.89 Kipningsreduktionsfaktor: 1 χ LT Φ LT Φ LT 0.75λ LT akset bøjning med hensyn til kipning: M Ed.y χ LT f yd w el.y 0.98 < 1,0 OK! Side 53 af 307

61 Aalborg Universitet Statiske beregninger Forskydningen undersøges efter elastisk tværsnitsanalyse. Bjælkens højde reduceres 300 mm og stiger til normal højde i en længde på 0,5 m efter reaktionerne. h h 300mm Kroppens areal: 50 mm A w t w h t f mm En flanges areal: A f t f b 0400mm Arealforholdet: A f 1.85 > 0.6 A w Grundet dette forhold og da profilet er et I profil, kan forskydningsspændingen i kroppen beregnes efter 6..6 (5): V Ed f yd τ Ed 68.33MPa < τ A Rd w MPa Der skal foretages undersøgelse af forskydningsfoldning for kroppe uden afstivninger, hvis kroppens højde/tykkelsesforhold er større end 7, svarende til tværsnitsklasse, 3 og 4. h t f 9.6 < 7 t w Da kroppen er klassificeret som tværsnitsklasse 1, anses der ikke at forekomme forskydningsfoldning i profilet. Det undersøges, om dækkets last kan optages gennem flangen: P d kn kn m m ( 10.61m) 71.5 kn m Med udgangspunkt i et vederlag på 00 mm, fås en afstand til reaktionens resultant: x 00mm 3 50mm mm Momentet i flangen pr. lbm: M y.f P d x knm m Side 54 af 307

62 Statiske beregninger Aalborg Universitet Det elastiske modstandsmoment for flangen 1 W el.f 6 t f mm3 m σ y.f M y.f 48.99MPa < f W yd 0.83MPa el.f Flange OK! Anvendelsesgrænsetilstand Bjælken skal understøtte betondæk, hvoraf der ønskes så lille en deformation som muligt, for at undgå evt. revnedannelse i beton. Normen for stålkonstruktioner foreskriver en acceptabel deformation på l/400. I betonnormen foreskriver de en tilladelig derformation på l/50, hvoraf der anvendes stålnormens deformationsgrænse. 5 q k ( 14.4m) 4 u max.y 31.84mm < 384 EI y 14.4m mm Deformation er derfor ok! Svejsning Det beregnes, hvor stor en svejsning der skal anvendes mellem topflange og kroppen. Svejsningen regnes at skulle optage momentet fra flangen i form af trækkraft fra reaktion. Det undersøges med kantsøm: a 6mm Heraf er afstand til tyngdepunktet af sømmet: a a t 3 cos ( 45deg ).83 mm Momentet i flangen opdeles i en træk- og trykkomposant i svejsesømmet, dvs. flangen anses at være en udkraget bjælke understøttet på svejsesømmene: R træk t w P d x a t kn m Trækkraften giver anledning til normalspænding og forskydningsspænding, hvoraf kun kantsøm med træk anses at være dimensionsgivne. Sømmet regnes som usymmetrisk kantsøm pga. belastning: Side 55 af 307

63 Aalborg Universitet Statiske beregninger R træk σ MPa < a MPa MPa τ 90 R træk a MPa Den effektive spænding skal overholde kravet for Von Mises flydebetingelse: σ eff σ 90 3τ 90 Stålets flydestyrke for S75: 00.86MPa f ud 410MPa MPa σ eff 0.56 < 1,0 Svejsesøm OK! f ud Der anvendes kantsøm med a-mål = 6 mm for svejsninger mellem kropplade og top-/bundflange. Side 56 af 307

64 Statiske beregninger Aalborg Universitet Udkraget betonbjælke på søjler Betonbjælken skal bære huldækselementer og facader for etagerne tag, 4 -. sal. Bjælken er udkraget og spænder 7, m mellem understøtningerne i form af søjler og udkraget 1,63 m. Bjælken er placeret på modullinje 14.1 (K-M). l AB 7.m l BC 1.63m l AC l AB l BC 8.83 m Forudsætninger: Almen betonbjælke Konsekvensklasse: Miljøklasse: Kontrolklasse: Betonkvalitet: Stålkvalitet: Minimum dæklag: CC3 Moderat miljøklasse Normal C50 B550 0 mm + 5 mm tol. -> C = 5 mm b 650mm h 830mm Styrkeparametre f ck 50MPa f cd f ck MPa f ctm 4.1MPa f ctk mpa f yk f yk 550MPa f yd MPa λ 0.8 η 1.0 ε cu ε c ε yd 0.9 Side 57 af 307

65 Aalborg Universitet Statiske beregninger Laster Bjælkens egenlast: g bj 5 kn m 3 b h kn m Etageadskillelsens egenlast jævn fordelt på hele bjælkens strækning: g dæk 9.97 kn m Etageadskillelsens nyttelast jævn fordelt på hele bjælkens strækning: n dæk 9.7 kn m Punktlast for enden af udkragning fra tag 4. sal og 3. sal, samt del fra. sal: G dæk.fac 1.34 kn m 7.0m 6.75 kn m 3.6m 16.88kN 59.7 kn m 3.4m 9.97 kn m 8.83m 3.1 kn m 3.6m kn m 3.4m 9.97 kn m 8.83m kn m 3.4m 3.1 kn m 3.6m N dæk kn m 3.4m 9.7 kn 8.83m m kn m 3.4m 9.7 kn 8.83m m kN kn m 3.4m S k 3.4 kn m 7.0 m 4.01 kn W k 1.8 kn m 7.0 m 1.64 kn Da nyttelasten er kombineret fra 4. sal til. sal kan nyttelasten reduceres: α Regningsmæssige lastkombinationer: q d 1.1 g bj g dæk 1.5 α 3 n dæk kn m Side 58 af 307

66 Statiske beregninger Aalborg Universitet Q d 1.1 G dæk.fac 1.5 α 3 N dæk S k W k kn Snitkræfterne: Reaktion A ved moment om B (+ mod uret): R A l AB Q d l BC q d l q d AB l BC = 0 => R A Q d l BC q d l q d AB l BC kN l AB Reaktion B ved moment om A (+ mod uret): R B l AB Q d l AC q d l AC = 0 => R B Q d l AC l AB q d l AC kn Moment ved B, højre del: M B Q d l BC q d l BC knm Afstand til forskydning V = 0, hvor moment M AB er størst: R A q d x = 0 solve x N s.83 m kg Dvs. er på strækningen mellem understøtningerne kun vil være negativt moment, og derfor reelt kun har behov for oversidearmering. Der ilægges armering i undersiden, efter bjælken har dækelementerne på sig som simpelt understøttet: 1 M AB 8 q dl AB kNm Reaktioner anvendes til beregning af forskydningsarmering. Side 59 af 307

67 Aalborg Universitet Statiske beregninger Brudgrænsetilstand Skøn af d d s 0.9 h 747 mm Armering i oversiden μ M B bd s f cd 0.1 Armeringsgraden: ω 1 1 μ 0.4 ω min f ctm f yd 0.6 f yk f cd f yd f cd ω bal ε cu3 λ.31 ε cu3 ε yd f yd ω max η f cd 1 ω ω min ω ω bal 1 ω ω max 1 1 Armeringsgraden er godkendt. Minimumsarmeringen skal derfor være: A s.min ωbd s f cd mm f yd Der undersøges med 14 stk. Ø 3 mm armeringsstænger, placeret i lag. A s π 4 ( 3mm) mm Skal overholde armeringsforholdet: 0.00bh 1079 mm < A s mm < 0.04b h 1580mm Side 60 af 307

68 Statiske beregninger Aalborg Universitet Dæklag og armeringsafstande c min.dur 0mm Δc dev 5mm c o c min.dur Δc dev 5mm Diameteren på armering og tværarmering: Ø o 3mm ø t 8mm Armeringsafstande: 37mm c 1.o max Ø o 5mm c o ø t Ø o c s.o c 1.o 53mm d g 16mm 3mm a max Ø o d g 5mm 0mm b min c 1.o 9Ø o 8max( a) ø t 634 mm b min b 1 Den effektive højde beregnes som middelhøjden mellem lagene af armering. Ø o 9c o ø t 3Ø o 5 c o ø t a d o h 14 Armeringsgraden bliver heraf A s f yd ω o bd o f cd mm 1 μ o ω o 1 ω o 0.5 Momentbæreevnen: M Rd μ o bd o η f cd knm 75.43mm M B 0.83 < 1,0 M Rd Heraf vælges (9+5) stk. Ø 3 armeringsstænger i oversiden i lag. Side 61 af 307

69 Aalborg Universitet Statiske beregninger Armering i undersiden μ 1 M AB bd s f cd 0.03 Armeringsgraden: ω μ ω min.1 f ctm f yd 0.6 f yk f cd f yd f cd ω bal.1 ε cu3 λ.31 ε cu3 ε yd f yd ω max η f cd 1 ω 1 ω min.1 ω 1 ω bal.1 1 ω 1 ω max Armeringsgraden er godkendt. Minimumsarmeringen skal derfor være: A s.min.1 ω 1 bd s f cd mm f yd Der undersøges med 5 stk. Ø 0 mm armeringsstænger i 1 lag. A su π 4 ( 0mm) mm Hvilket skal overholde armeringsforholdet: 0.00bh 1079 mm < A su mm < 0.04b h 1580mm Der anvendes samme armeringsafstande som for oversiden trods Ø 0 armering: Den effektive højde d u h c o ø t 0mm 787 mm Side 6 af 307

70 Statiske beregninger Aalborg Universitet Armeringsgraden bliver heraf ω u A su f yd bd u f cd μ u ω u 1 ω u 0.04 Momentbæreevnen: M Rd.u μ u bd u η f cd kNm M AB 0.69 < 1,0 M Rd.u Heraf vælges 5 stk. Ø 0 armeringsstænger i undersiden. Forskydning R B kn Den indre momentarm: 1 z 1 ω o d o 641.8mm Forskydningsspændingen: τ Ed R B bz 5.61MPa Hældningen vælges til., af hensyn til forskydningsbæreevnen. Spændingen i det skrå betontryk fås heraf til: 1 σ c τ Ed MPa.4 Effektivitetsfaktoren f ck ν v MPa Regningsmæssig plastisk betonsstyrke i et skrå er: σ Rd ν v f cd 16.07MPa σ c 0.98 < 1.0 OK! σ Rd Forskydningspændingen findes i afstanden l: l 0 z mm Side 63 af 307

71 Aalborg Universitet Statiske beregninger Med udgangspunkt i Ø8 forskydningsarmering A sw 100mm bestemmes minimumsbøjleafstand: s b 0.75d u A sw 15.9 b f yk MPa f ck MPa mm Da denne afstand er mindre end længden l, undersøges forskydningsarmering med en afstand på 190 mm τ min.d A sw f yd 190mmb MPa Med forskydningsarmeringen kan spændingen findes i en afstand l 1 fra bjælkemidte l AB τ min.d τ min.d l m l τ l BC Ed τ Ed Bøjleafstanden, hvor s kan anvendes: 58.96mm l l 0 1.8m > l BC 1.63 m Bøjleafstand OK! l 1 l 0.11 m < l AB 3.6m Bøjleafstand for den udkragede del er OK. Der skal anvendes en mindre bøjleafstand fra l1+l til understøtningen: ( 3.6m.51m) τ sd τ Ed 3.6m 1.7 MPa s A sw f yd τ sd b mm Der vælges herefter en afstand på 100 mm for resten af længden til understøtningen. Side 64 af 307

72 Statiske beregninger Aalborg Universitet Stød I henhold til stødlængden skal der tages hensyn til antal stødte stænger i det totale betragtede tværsnitsareal. Det antages, at det tillades 9 stænger at blive stødet på samme tid, i det betragtede tværsnit. α Bestemmer herefter forankringslængden: 1 F f R B kN Spændingen i armeringen vil så være: F f σ s MPa A s Af ovenstående kan forankringslængden findes for gode forankringsforhold svarende til fuld udnyttelse af armeringen: f yd 1.4 l b Ø o 9f ctk mm Heraf bestemmes basisforankringslængden: σ s l b.rqd l b f yd mm Stødlængden fås heraf: l 0.b α 6 l b.rqd mm Dog skal stødlængden minimum have længden: 480 mm l o max 0.3 α 6 l b.rqd 15 Ø o 00mm Stødlængden på armering skal derfor være 600 mm. I henhold til Eurocode 199 FU:013 kapitel (3) skal der pga. anvendelse af armeringsdiameret på 3 mm, og afstanden mellem tætliggende stød er mindre end 30 mm (10xØ), skal tværarmeringen i forankres ind i tværsnittet i form af lukkede bøjler eller U-bøjler. Minimum tværarmering i stødlængden: A s π 4 Ø o 804.5mm Side 65 af 307

73 Aalborg Universitet Statiske beregninger Der undersøges med 4 stk Ø16 tværarmering. A st.min 4 π ( 16mm) 804.5mm 4 Der placeres derved stk Ø16 tværarmering hver ende af stødlængden, i en afstand på: l o mm Anvendelsesgrænsetilstand Revnekontrol og deformation af bjælken undersøges. Revnekontrol Revnevidder beregnes iht. Eurocode 199 FU:013 kapitel 7.3.4: Det effektive trækpåvirkede betonareal omkring armeringen bestemmes af følgende formel: A c.eff min.5 h d u h b Faktor, der afhænger af lastens varighed: k kt 0.6 k lt mm Ståls elasticitetsmodul i hht. beregning med beton: E s 00000MPa Forholdet mellem stål elasticitetsmodul og betons sekantshældning. α e E s MPa Forholdet mellem ameringsarealet og det effektive trækpåvirkede betonareal ρ p.eff A s 0.16 A c.eff Den kvasipermanente lastkombination er også kendt som langtidslasten. q l g bj g dæk 0.5 n dæk 48.3 kn m Q l G dæk.fac 0.5 N dæk kn Side 66 af 307

74 Statiske beregninger Aalborg Universitet Den karakteristiske lastkombination: q karak g bj g dæk n dæk kn m Q karak G dæk.fac N dæk kn Korttidslasten er delen af den karakteristiske last, der overskriver lasten fra den kvasipermanente lastkombination: q k q karak q l 4.86 kn m Q k Q karak Q l 97.75kN α er givet i tabel 4.1 i "Betonkonstruktioner" for korttids og langtidspåvirkning: α k 5.4 α l 1 Momenterne fra korttid og langtidstilstanden: M 0 M q k ( 1.63m) Q k 1.63m q l ( 1.63m) Q l 1.63m kNm 8.0 knm Værdierne φ b, γ og β findes i Teknisk ståbi tabel 5.1, afhængig af α og betonforholdet. A s A s αρ k α k 0.1 αρ bd l α l 0.48 o bd o φ b.k φ b.l 0.43 γ k 1.60 γ l β k β l Af formel 4.48 i Betonkonstruktioner, kan betonspændingen bestemmes som: M 0 M σ c.k.68mpa σ c.l φ b.k bd o φ b.l bd o 5.5MPa Og af formel 4.51 i Betonkonstruktioner, kan spændingen i stålet bestemmes til: σ s.k α k γ k σ c.k 3.MPa σ s.l α l γ l σ c.l MPa Side 67 af 307

75 Aalborg Universitet Statiske beregninger Middelværdien af betons effektive trækstyrke, hvor revnerne tidligst forventes at opstå: f ct.eff f ctm 4.1 MPa Under forudsætning af revnedannelse ikke sker inden for de første 8 døgn. Heraf kan middeltøjningen i armeringen bestemmes. ε sm.cm.k max σ s.k f ct.eff k kt 1 α e ρ p.eff ρ p.eff σ s.k 0.6 E s E s ε sm.cm.l max σ s.l f ct.eff k lt 1 α e ρ p.eff ρ p.eff σ s.l 0.6 E s E s Den maksimale revneafstand bestemmes af ligning 7.11 i Eurocode 199. k k 0.5 s r.max 9 c o mm 0.45k 1 k Ø o ρ p.eff mm Revnevidden for profilet i korttidstilstand: w k.k s r.max ε sm.cm.k 0.01mm Revnevidden for profilet i langtidstilstand: w k.l s r.max ε sm.cm.l 0.19 mm < 0.3mm Revnevidde OK! Side 68 af 307

76 Statiske beregninger Aalborg Universitet Deformation μ max l BC mm Nedbøjningsformlen: x = βd 1 σ c μ = 3 α l E s x Nedbøjning for korttidslast 1 σ c.k μ k 3 α k l E s β k d BC 0. mm < μ max 6.5mm o Nedbøjning for langtidslast 1 σ c.l μ l 3 α l l E s β l d BC 5.16mm < μ max 6.5mm o Bjælken er derfor OK og vil se ud som følgende: Side 69 af 307

77 Aalborg Universitet Statiske beregninger Udkraget betonbjælke i vægfelt Der er foretaget beregninger af en udkraget bjælke, er understøttes i vægfeltet og skal bære etagedækket. Ovenstående vægfelter og etagedæks laster anses at kunne optages gennem vægfeltet og være selvbærende. Denne beregning skal kontrolleres, men vil ikke indgå i dette projekt. Beregning af betonbjælken i vægfeltet er vedlagt som bilag D.1 på side 85. Side 70 af 307

78 Statiske beregninger Aalborg Universitet Kældervæg Det er analytisk vurderet på baggrund af lastplanerne, at kældervæggen ved indgangspartiet får den største last. Kældervæggen regnes som en pendulsøjle med en længde på 3,83 m. Væggen bliver belastet af kombineret jord og vandtryk, samt last fra ovenliggende konstruktionselementer. Indersiden af betonvæggene anses at flugte med hinanden langs indersiden. Tilfælde I: Armering indvendigt bestemmes af jordtryk og ovenliggende dæk med nyttelast. Tilfælde II: Armering indvendigt bestemmes efter tilfældet med maksimal last fra ovenliggende konstruktioner kombineret med alm. jordtryk og ovenliggende dæk med nyttelast. Tilfælde III: Armering udvendigt bestemmes efter excentricitet fra normalkraft. Forudsætninger Beton støbt på stedet Konsekvensklasse: CC3 Miljøklasse: Aggressiv og moderat miljøklasse kontrolklasse: Normal Betonkvalitet: C45 Stålkvalitet: B500 Minimum dæklag: 30 mm + 5 mm tol. -> C udvendig = 35 mm C indvendig = 5 mm h 350mm l 3.83m Side 71 af 307

79 Aalborg Universitet Statiske beregninger Styrkeparametre f.ck 45MPa f ctk mpa f cd f ck MPa f ctm 3.8MPa f yk f yk 500MPa f yd MPa λ λ 0.8 η 1.0 ε cu ε c ε yd 0.09 E cm 36GPa 36000MPa E s 00000MPa E cm E s E cd MPa E 1.45 sd 1. Laster Laster fra lasteplaner for tilfælde II: MPa G k kn m 4.75 kn m kn m 43. kn m 71.8 kn m N k.81 kn m kn m 16.8 kn m kn m 1.88 kn m Lasterne forekommer som koncentrerede laster pr. 7. m, hvoraf lasten anses at forholde sig i større grad som søjlelast sprede sig med 60 o hældning på en strækningen til maksimal 1m. x m 1m 1 m Q d 7.m 1.1 G k 1.5 N k x m kn m Last på kældervæg med jord: g j 0 kn 3 ( 7.1m 3.9m ) kn 76.6 m m Ved tilfælde I forekommer der tryk på oversiden svarende til: g dæk 7.71 kn m n dæk 5.0 kn m Side 7 af 307

80 Statiske beregninger Aalborg Universitet Lastkombination efter Tabel A.1(c) q j 1.1 g j 84.6 kn m Lastkombinationen ved kældervæggen: q j.indgang 1.1 g dæk 1.5 n dæk Bestemmer maksimal moment: kn m Afstand til V=0: x 0 1 q j.indgang 6 q jl l q j.13445m q j.indgang 3.83m mm 1 q j.indgang M max.indg 6 q jlx 0 lx 0 q j.indgang q j x 0 6 x 0 x m knm m Bestemmer maksimal kvasipermanente moment: x 0.o 1 g dæk 0.5 n dæk 6 g jl l g j.1551m g dæk 0.5 n dæk 3.83m 1 g dæk 0.5 n dæk M max.indg.0 6 g jlx 0.o g dæk 0.5 n dæk x 0.o g j 6 x x 0.o 0.o 3.83m mm lx 0.o knm m Excentriciteten fra ovenliggende konstruktioner inkl. tillæg. ( 40mm 350mm) M excen Q d 0mm 10.3 knm m Side 73 af 307

81 Aalborg Universitet Statiske beregninger Kavipermanente excentricitet: 7.m M excen.0 G k 0.5 N k x m ( 40mm 350mm) 0mm knm m Brudgrænsetilstand: Tilfælde I Ø i 14mm Afstand mellem lodrette armeringsstænger: d i h 5mm 10mm Ø i 308 mm i 1 1 1mh3 1m h mm l λ i Arealer for armering og beton. Der vælges Ø 14/150 mm: A s.i 1030 mm m A c.i h mm m 0.00A c.i 700 mm < A m s.i 1030 mm < 0.04A m c.i mm m Armeringsgrad: ω i A s.i f yd A c.i f cd 0.04 Det undersøges om er sker.ordens effekter: λ lim > λ Ingen.ordens effekter. kn m A c.i f cd Bæreevnen bestemmes vha. simpel metode for normalarmerede tværsnit, ved brug af projektionsligningen: Side 74 af 307

82 Statiske beregninger Aalborg Universitet N = C F -> C = N F F i A s.i f yk 515 kn m C i kn F i m kn m λx i C i ηf ck 1.35mm Under forudsætning af tværsnittet er normalarmeret: λx i x i 15.44mm < λ λ ε cu3 d ε cu3 ε i yd mm OK! Momentbæreevnen bliver heraf: 1 M i C i d i λx i kn m d i h knm m M max.indg 0.67 < 1.0 OK! M i Armering OK vedtilfælde af maksimal jordtryk og minimal last på søjlen. Side 75 af 307

83 Aalborg Universitet Statiske beregninger Tilfælde II Kældervæggens tykkelse øges ved søjlernes placering i en længde på 1 m. Armeringen lægges tilsvarende længdere ude. h i h 50mm Ø i.ii 0mm i II λ II 1 1 1mh 3 i 1m h i l i II Arealer for armering og beton. Der vælges Ø 0/140 mm: mm A s.i.ii 40 mm m A c.i.ii h i mm m 0.00A c.i 700 mm < A m s.i.ii 40 mm m < 0.04A c.i mm m Armeringsgrad: ω i.ii A s.i.ii f yd A c.i.ii f cd 0.08 Det undersøges om er sker.ordens effekter: λ lim.ii < λ II Forekommer der Q d.ordens effekter. A c.i.ii f cd Armeringsforholdet: A s.i.ii ρ ρ A c.i.ii Dvs reglerne fra DS/EN kap () er gældende: Faktor for virkning af revnedannelse, krybning mm. K s 1 Side 76 af 307

84 Statiske beregninger Aalborg Universitet Faktor for betonens styrkeklasse: f ck k MPa Faktor for normalkraft og slankhed: Q d λ II k 0.06 k A c.i.ii f cd Det teoretiske krybetal fra DS/EN kap kan sættes til 3 da krybningen ikke har en afgørende indflyelse på den statiske virkemåde, hvilket er gældende for forspændte konstruktioner og stabilitet af søjler og vægge. Det effektive krybetal: M max.indg.0 φ ef 3.48 M max.indg Faktor for armeringens bidrag: k 1 k K c 1 φ ef 0.03 Afstand mellem armeringen: h i.ii h i 35mm 5mm 10 mm Ø i.ii 300mm Armeringens inertimoment omkring tyngdepunktet: h i.ii I s A s.i.ii mm4 m EI 1 3 K c E cd h 1 i K s E sd I s knm m Kritiske last: N cr π EI l kn m Det regningsmæssige moment inkl..ordens effekten efter (4): M Ed.II M max.indg 1 Q d N cr knm m Side 77 af 307

85 Aalborg Universitet Statiske beregninger Bæreevnen bestemmes vha. simpel metode for normalarmerede tværsnit, ved brug af projektionsligningen: N = C F -> C = N F F i.ii A s.i.ii f yk 110 kn m C i.ii F i.ii Q d kn m λx i.ii C i.ii ηf ck mm Ø i.ii d i.ii h i 5mm 10mm 0.36m Under forudsætning af tværsnittet er normalarmeret: λx i.ii x i.ii mm < λ λ ε cu3 d ε cu3 ε i.ii yd 881.1mm Momentbæreevnen bliver heraf: 1 h i M i.ii C i.ii d i.ii λx i.ii Q d d i.ii knm m M Ed.II 0.4 < 1.0 OK! M i.ii Der skal heraf anvendes Y0/140 armering mod indersiden af kældervæggen, hvor kældervæggens tykkelse øges med 50 mm ved søjlerne. Side 78 af 307

86 Statiske beregninger Aalborg Universitet Tilfælde III Kældervæggens tykkelse øges ved søjlernes placering i en længde på 1 m. h e h i 400mm Ø e 0mm d e h e 35mm 10mm Ø e 345 mm i e 1 1 1mh 3 e 1m h e mm λ e l i e Arealer for armering og beton. Der vælges Ø 0/150 mm: A s.e 100 mm m A c.e h e mm m 0.00A c.e 800 mm < A m s.e 100 mm m < 0.04A c.e mm m Armeringsgrad: ω e A s.e f yd A c.e f cd 0.07 Det undersøges om er sker.ordens effekter: λ lim.e < λ e Forekommer der Q d.ordens effekter. A c.e f cd Armeringsforholdet: A s.e ρ e ρ A e c.e Dvs reglerne fra DS/EN kap () er gældende: K s.e 1 Side 79 af 307

87 Aalborg Universitet Statiske beregninger Faktor for betonens styrkeklasse: k 1.e f ck 0MPa 1.5 Faktor for normalkraft og slankhed: Q d λ e k.e 0.06 k A c.e f cd Det teoretiske krybetal fra DS/EN kap kan sættes til 3 da krybningen ikke har en afgørende indflyelse på den statiske virkemåde, hvilket er gældende for forspændte konstruktioner og stabilitet af søjler og vægge. Det effektive krybetal: M excen.0 φ ef.e 3.03 M excen Faktor for armeringens bidrag: k 1.e k.e K c.e φ ef.e Afstand mellem armeringen: h e.iii h e 35mm 5mm 10 mm Ø e 300mm Armeringens inertimoment omkring tyngdepunktet: h e.iii I s.e A s.e mm4 m EI e 1 3 K c.e E cd h 1 e K s.e E sd I s.e knm m Kritiske last: N cr.e π EI e l kn m Det regningsmæssige moment inkl..ordens effekten efter (4): M excen M Ed.e knm Q d m 1 N cr.e Bæreevnen bestemmes vha. simpel metode for normalarmerede tværsnit, ved brug af projektionsligningen: Side 80 af 307

88 Statiske beregninger Aalborg Universitet N = C F -> C = N F F e A s.e f yk 1050 kn m C e F e Q d kn m λx e C e η f ck mm Under forudsætning af tværsnittet er normalarmeret: λx e x e mm < λ λ ε cu3 d ε cu3 ε e yd mm OK! Momentbæreevnen bliver heraf: 1 h e M e C e d e λx e Q d d e knm m M Ed.e 0.47 < 1.0 OK M e Der skal heraf anvendes Y0/150 armering mod ydersiden af kældervæggen, hvor kældervæggens tykkelse øges med 50 mm ved søjlerne. Tværarmeringen I hht. Betonbogen bestemmes minimum tværarmeringen til: A s.h.min max 5% max max A s.i A s.i.ii A s.e A s.i A s.i.ii A s.e 560 mm m Der vælges Ø 10/140 for begge sider af væggen: A s.h 561 mm m Side 81 af 307

89 Aalborg Universitet Statiske beregninger Anvendelsesgrænsetilstand Der undersøges revnekontrol og derformation af kældervæggen for tilfælde II. Revnekontrol Revnevidder beregnes iht. Eurocode 199 FU:013 kapitel 7.3.4: Det effektive trækpåvirkede betonareal omkring armeringen, bestemmes af følgende formel: h A c.eff min.5 h i d i.ii mm m faktor der afhænger af lastens varighed: k lt 0.4 Forholdet mellem Stål elasticitetsmodul og betons sekantshældning. α e E s 5.56 E cm Forholdet mellem Ameringsarealet og effektive trækpåvirkede betonareal ρ p.eff A s.i.ii 0.0 A c.eff α er givet i tabel 4.1 i Betonkonstruktioner for langtidspåvirkning: α l Momentet for langtidstilstanden beregnet efter linjelastforholdet: g j g dæk 0.5 n dæk M M Ed.II q j.indgang q j knm m Værdierne φ b, γ og β findes i Teknisk ståbi tabel 5.1, afhængig af α og betonforholdet. αρ l A s.i.ii α l 0.14 d i.ii φ b.l γ l β l Af formel 4.48 i Betonkonstruktioner, kan betonspændingen bestemmes som: σ c.l M φ b.l d i.ii 8.16MPa Og af formel 4.51 i Betonkonstruktioner, kan spændingen i stålet til: σ s.l α l γ l σ c.l 59.45MPa Side 8 af 307

90 Statiske beregninger Aalborg Universitet Middelværdien af betons effektive trækstyrke, hvor rævnerne tidligst forventes at opstå: f ct.eff f ctm 3.8 MPa Under forudsætning at revnedannelse ikke sker inden for de første 8 døgn. Heraf kan middeltøjningen i armeringen bestemmes. ε sm.cm.l max σ s.l f ct.eff k lt 1 α e ρ p.eff ρ p.eff σ s.l 0.6 E s E s Den maksimale revneafstand bestemmes af ligning 7.11 i Eurocode 199. k k s r.max 9( 5mm) mm 0.45k 11 k Ø i.ii ρ p.eff 55.56mm Revnevidden for profilet i langtidstilstand: w k.l s r.max ε sm.cm.l 0. mm < 0,4 Revne OK! Deformation l μ max 15.3mm 50 Nedbøjningsformlen: x = βd μ = 1 σ c 10 α l E s x 1 σ c.l μ l 10 α l () l 10.51mm E s β l d i < μ max 15.3mm Kældervæggen er heraf OK! Side 83 af 307

91 Aalborg Universitet Statiske beregninger Betongulv Kældergulvet bliver belastet af vandtryk og nyttelast, hvoraf linjefundament skal sikres mod løft. Da gulvet ikke vil kunne spænde fra væg til væg bliver gulvet opdelt i mindre plader, på spænd op til 7,5 m svarende til at linjefundamenterne ligger i samme snit som med søljerne. Pladens undersidearmering bestemmes efter nyttelasttilfældet, og oversidearmering efter vandtrykstilfældet. Side 84 af 307

92 Statiske beregninger Aalborg Universitet Forudsætninger: Betongulv støbt på stedet Konsekvensklasse: CC3 Miljøklasse: Aggressiv og moderat miljøklasse kontrolklasse: Normal Betonkvalitet: C45 Stålkvalitet: B550 Minimum dæklag: 30 mm + 5 mm tol. -> C underside = 35 mm C overside = 5 mm h 350mm l 7.5m Styrkeparametre f ck 45MPa f ctk mpa f cd f ck MPa f ctm 3.8MPa f yk f yk 550MPa f yd MPa Laster Gulvets egenlast: g gulv Nyttelast: 5 kn m 3 h 8.75 n gulv 5.0 kn m 5 kn m m kn m m Vandtrykket bestemmes efter at GOK og JOF ligger i samme snit: JOF 7.1m GVS 4.33m GUK kælder JOF 4.47m h 30mm.6 m w gulv 10 kn m 3 GVS GUK kælder 17.1 kn m m Side 85 af 307

93 Aalborg Universitet Statiske beregninger Regningsmæssig lastkombination til bestemmelse af undersidearmering (STR 6.10b): kn q u.d 1.1 g gulv 1.5 n gulv m m Regningsmæssig lastkombination til bestemmelse af oversidearmering bestemmes efter DS/EN DK NA A.4 Tabel A.15 (UPL lastkombination 1, 6.10): kn m q o.d 0.9g gulv w gulv 1.8 m Regningsmæssige snitkræfter: 1 M u.ab 8 q u.dl knm m 1 M o.ab 8 q o.d l 84.1 knm m 1 V u q u.dl 64.8 kn m 1 V o q o.d l kn m Brudgrænsetilstand Teknisk ståbi Tabel 5.17: λ 0.8 η 1.0 ε cu ε c Teknisk ståbi Tabel 5.15: ε yd 0.9 Skøn: Ø o 1mm d o h 5mm Ø o 319 mm z o 0.9 h 315 mm Armering i oversiden: A s.o.s M o.ab z o f yd mm m Vælger heraf Ø 14/00 mm: A s.o 769 mm m Side 86 af 307

94 Statiske beregninger Aalborg Universitet ω o A s.o f yd d o f cd 0.04 ω min f ctm f yd 0.6 f yk f cd f yd f cd ω bal ε cu3 λ.31 ε cu3 ε yd 1 ω o ω min ω o ω bal 1 1 Armeirngsforholdet OK! 1 M R.o ω o 1 ω od o f cd knm m M o.ab 0.76 < 1.0 M R.o Tværarmering bestemmes som 0% af længdearmeringen: 0. A s.o mm m Heraf vælges der Ø 10/400 mm: A t.s mm m Kontrol af armeringsafstande: Stangafstand i hovedarmeringen: S h.o 175mm < min Stangafstand i tværarmeringen: S t.o 400mm = min h 50mm 3h 400mm 50 mm 400 mm OK OK Side 87 af 307

95 Aalborg Universitet Statiske beregninger Armering i undersiden: Ø u z u 14mm 0.9 h 315 mm Ø u d u h 35mm M u.ab A s.u.s z u f yd Vælger heraf Ø 14/150 mm: 308 mm mm m A s.u 1030 mm m ω u A s.u f yd d u f cd ω o ω min ω o ω bal 1 1 Armeirngsforholdet OK! 1 M R.u ω u 1 ω u d u f cd knm m M u.ab 0.83 < 1.0 M R.u Tværarmering bestemmes som 0% af længdearmeringen: 0. A s.u 06 mm m Vælger heraf Ø 10/350 mm: A t.s.u 5 mm m Kontrol af armeringsafstande: Stangafstand i hovedarmeringen: S h.u 150mm < min Stangafstand i tværarmeringen: S t.u 350mm = min h 50mm 3h 400mm 50 mm 400 mm OK OK Side 88 af 307

96 Statiske beregninger Aalborg Universitet Anvendelsesgrænsetilstand Der undersøges revnekontrol og derformation af pladen for løft og ikke for tryk, da der ved alm. belastning trykkes på jord. Revnekontrol Revnevidder beregnes iht. Eurocode 199 FU:013 kapitel 7.3.4: Det effektive trækpåvirkede betonareal omkring armeringen, bestemmes af følgende formel: A c.eff.o min.5 h d o h mm m faktor der afhænger af lastens varighed: k kt 0.6 k lt 0.4 Ståls elasticitetsmodul, i hht. beregning med beton: E s 00000MPa Forholdet mellem Stål elasticitetsmodul og betons sekantshældning. E s α e MPa Forholdet mellem Ameringsarealet og effektive trækpåvirkede betonareal ρ p.eff.o A s.o 0.01 A c.eff.o Kvasipermanente lastkombination: Efter som variable laster på tagkonstruktioner uanset lastkombination, har en ψ = 0, vil den kvasipermanente lastkombination kun bestå af egenlasten af konstruktionen. Kvasipermanente lastkombination er også kendt som langtidslasten. kn m q l w gulv g gulv 8.35 m α er givet i tabel 4.1 i Betonkonstruktioner for langtidspåvirkning: α l 3 Momentet fra langtidstilstanden: M q l 8 l knm m Side 89 af 307

97 Aalborg Universitet Statiske beregninger Værdierne φ b, γ og β findes i Teknisk ståbi tabel 5.1, afhængig af α og betonforholdet. αρ l A s.o α l 0.06 d o φ b.l 0.13 γ l.430 β l 0.9 Af formel 4.48 i Betonkonstruktioner, kan betonspændingen bestemmes som: σ c.l M φ b.l d o 4.08MPa Og af formel 4.51 i Betonkonstruktioner, kan spændingen i stålet til: σ s.l α l γ l σ c.l 8.7MPa Middelværdien af betons effektive trækstyrke, hvor rævnerne tidligst forventes at opstå: f ct.eff f ctm 3.8 MPa Under forudsætning at revnedannelse ikke sker inden for de første 8 døgn. Heraf kan middeltøjningen i armeringen bestemmes. ε sm.cm.l max f ct.eff σ s.l k lt 1 α e ρ p.eff.o ρ p.eff.o σ s.l 0.6 E s E s Den maksimale revneafstand bestemmes af ligning 7.11 i Eurocode 199. k k s r.max 9( 5mm) mm 0.45k 1 k Ø o ρ p.eff.o 90.39mm Revnevidden for profilet i langtidstilstand: w k.l s r.max ε sm.cm.l 0. mm < 0,4 Revne OK! Side 90 af 307

98 Statiske beregninger Aalborg Universitet Deformation l μ max 9mm 50 Nedbøjningsformlen: x = μ = βd 1 σ c 10 α l E s x Nedbøjning for langtidslast 1 σ c.l μ l 10 α l l 6.5 mm E s β l d o < μ max 9mm Deformation OK! Det kan hermed antages at betongulvet kan holde. Side 91 af 307

99 Aalborg Universitet Statiske beregninger 3. Vandret lastnedføring 3..1 Vindlast eller masselast Det kontrolleres om gavlen skal regnes efter vandret masselast eller vindlast, da det oftest ved betonbyggeri er masselasten, der er dimensionsgivne på langs af bygningen. Vindlast på ovenlysvinduerne projekteres vandret og fra ovenlysvinduernes bredde til bygningens bredde: q ovenlys = ( 0, 84 kn m sin(35 ) + 1, 77 kn ) m sin(45 ) 1, m 44, 16 m = 0, 83 kn m (3.1) De dimensionsgivne vindlaster på de enkelte etager for hhv. tagetage til stueetagen på langs af bygningen: Q w,tag = 1, 5 1, 1 ( 1, 39 kn m Q w,4.sal = 1, 5 1, 1 1, 39 kn 4, 71 m m = Q w,3.sal = 1, 5 1, 1 1, 39 kn 4, 5 m m = Q w,.sal = 1, 5 1, 1 1, 39 kn 4, 5 m m = Q w,1.sal = 1, 5 1, 1 1, 39 kn 4, 4 m m = Q w,stuen = 1, 5 1, 1 1, 39 kn, 14 m m =, 58 m + 0, 83kN m ), 6 m = 9, 51 kn m 10, 80 kn m 9, 75 kn m 9, 75 kn m 10, 14 kn m 4, 91 kn m (3.) De dimensionsgivne masselaster på de enkelte etager på langs af bygningen er: Side 9 af 307

100 Statiske beregninger Aalborg Universitet Q m,tag = Q m,4.sal = Q m,3.sal = Q m,.sal = Q m,1.sal = Q m,stuen = 166, 79 kn 44, 16 m = 3, 78 kn m 337, 78 kn 44, 16 m = 7, 65 kn m 336, 57 kn 44, 16 m = 7, 6 kn m 337, 78 kn 44, 16 m = 7, 65 kn m 337, 78 kn 44, 16 m = 7, 65 kn m 343, 1 kn 44, 16 m = 7, 77 kn m (3.3) Det kan observeres fra ligning 3.3 og 3., at det er vindlasten, der er den dimensionsgivne stabilitetslast, da vindlasten er større end masselasten. Det kan derfor antages, at stabilitet på tværs af bygningen også er efter vindlast, da masselasten er mindre på denne side. Vindlast på tværs af bygningen sættes til at være den samme som for vind på langs. Dvs. der anvendes en større vindlast i tagskiven, end der reelt vil optræde. 3.. Valg af metode Til at fordele kræfterne fra etagedækket til vægfelterne kan forskellige metoder anvendes afhængig af, om det er et statisk bestemt eller statisk ubestemt system. I et statisk bestemt system består konstruktionen af 3 vægskiver. Fordeling af kræfterne kan foretages af de 3 ligevægtsligninger, lodret-, vandret- og momentligevægt. Det forudsættes, at væggene ikke ligger i samme skæringspunkt og at vægskiverne ikke er parallele med hinanden. Et statisk ubestemt system, hvor alle vægskiver er parallelle, kan fordeling af kræfterne til vægskiverne foretages ved brug af inertimomentfordelingsmetoden. Et statisk ubestemt system, hvor alle vægskiver ikke er parallelle og ikke ligger i samme skæringspunkt, kan dækskivefordelingsmetoden anvendes. En anden metode til fordeling af kræfter til vægskiver, er ved at betragte ethvert dækskive som simple understøttede bjælker mellem hver væg. Uanset hvilken metode der vælges, gør det sig gældende at: Side 93 af 307

101 Aalborg Universitet Statiske beregninger De 3 ligevægtsligninger bliver opfyldt, dvs. lodret-, vandret- og momentligevægt. Fordelingen af kræfterne fra dækskive til vægfelterne kan overføres uden brud mellem samlinger og støbeskel. Kræfterne i vægskiven kan optages og overføres til fundamenterne, uden at vægskiven vælter, glider eller knuser. Det betragtede system er statisk ubestemt da vægfelter parallele med vind på gavlen, kan fordelingen foretages af inertimomentfordelingen, da placeringen og kapaciteten af væggene er relativt ligeligt fordelt. Vægfelter parallele med vind på facaden er derimod centreret mod den nordlige del af bygningen, hvilket vil resultere i et vridningsmoment i bygningen, som vægge vinkelret på bygningen skal kunne optage. Da vægfelterne ikke har samme bæringskapacitet og med ønske om at kunne fordele kræfterne herefter, vil fordelingen foretages af dækskivefordelingsmetoden. Dækskivefordelingsmetoden eller α-metoden er en nedreværdimetode der tager udgangspunkt i, at dækskiven er uendelig stiv. Vægskiverne skal stå vinkelret eller parallel på hinanden, hvoraf de kun kan optage kræfter parallelt med vægskiven. Fordelingen af vægskivernes belastning bestemmes ud fra en relativ stivhed α, hvoraf nogle skønnede værdier er angivet her: Figur 3.1: Skønnede stivheder for relative stivheder Med udgangspunkt i en plantegning med stabiliserende vægskiver ilagt i et koordinatsystem, kan vridningscentrum bestemmes på baggrund af den relative stivhed Side 94 af 307

102 Statiske beregninger Aalborg Universitet multipliceret med flytningsbidraget: (x 0, y 0 ) = ( xj α j αj ; ) yi α i αi (3.4) Hvor: x j y i α i,α j er afstanden til y-aksen er afstanden til x-aksen er afstanden til y-aksen Vinden eller masselasten kan omregnes til en resulterende kraft W, der påvirker bygningen på midten af etageskiven. Såfremt den resulterende kraft går gennem bygningens vridningscentrum, anses vægskiver kun at blive påvirket af et kraftbidrag bestående af den resulterende kraft multipliceret med stivhedsforholdet: X i (W ) = W x α i αi Y j (W ) = W y α j αj (3.5) Hvor: X i Y j er reaktionen i vægskiven parallelt med x-aksen er reaktionen i vægskiven parallelt med y-aksen Når den resulterende kraft W er forskudt fra vridningscentrum, vil bygningen blive udsat for et vridende moment M w : Hvor: M w = W x (y w y o ) + W y (x w x 0 ) (3.6) y w,x w er afstanden til den resulterende kraft W Til at fordele momentet i vægskiverne benyttes systemets relative vridningsstivhed, bestemt ved: Side 95 af 307

103 Aalborg Universitet Statiske beregninger I w = n α i (y i y 0 ) + i=1 n α i (x j x 0 ) (3.7) i=1 Påvirkningen fra ren moment kan herefter bestemmes som: X i (M w ) = M w I w Y j (M w ) = M w I w (y i y 0 ) α i (x j x 0 ) α j (3.8) Endelig summeres bidraget fra vridning og ren kraft, hvoraf reaktionerne i de stabiliserende vægskiver kan skrives som: X i Y j = W x α i αi = W y α j αj M w I w + M w I w (y i y 0 ) α i (x j x 0 ) α j (3.9) 3..3 Fordeling af stabilitetslaster Trods de få vægfelter i byggeriet er placeringen relativt strategisk anlagt, som det kunne ses på figur.4, hvilket er grunden til, at væggene ved trappetårnene vælges som de stabiliserende vægge. Vind på langs anses ikke at have et betydningsfuldt vridende moment i bygningen, hvorimod vind på tværs vil. For at tilgodese systemet mod vridning medtages vægfelt 6Y i facaden fra 1. sal til kælderen. Beregningerne til fordeling af stabilitetslaster er foretaget i udarbejdet excelark, som er bilagt i Bilag E.1 på side 96. De dimensionsgivne reaktioner i de enkelte vægfelter er opsummeret i tabel 3.1. Der er i alt anvendt 10 vægfelter i konstruktionen, heraf 4 vægfelter på langs (xretning) og 6 på tværs (y-retning) af konstruktionen. Vægfelternes placering kan ses på figur 3.. Side 96 af 307

104 Statiske beregninger Aalborg Universitet Figur 3.: Stabiliserende vægge i etagerne Kraftfordeling til vægfelterne på langs af konstruktionen (kn) Vægfelt Kælder Stue 1.sal.sal 3.sal 4.sal 1X 60,78 15,5 10,69 11,69 134,80 118,70 X 45,4 93,81 90,0 90,78 100,56 88,55 3X 51,73 106,83 10,7 10,09 113,08 99,57 4X 58,90 11,63 116,95 116,00 18,49 113,14 1Y 60,67 15,30 10,48 1,64 135,85 119,6 Y 44,08 91,03 87,53 97,45 107,95 95,05 3Y 30,53 63,04 60,6 96,38 106,76 94,01 4Y 31,00 64,01 61,55 10,63 113,68 100,10 5Y,45 46,36 44,57 58,45 64,75 57,01 6Y 44,31 91,51 87,99 Tabel 3.1: Dimensionsgivne stabilitetskræfter til de angivne vægfelter Side 97 af 307

105 Aalborg Universitet Statiske beregninger Ved dokumentation af vægfelternes evne til at optage kræfterne til fundamenterne er der medtaget egenlaster af konstruktionselementer, der ligger af eller op ad vægfeltet. Egenlasten af etageadskillelserne består kun af betondækket og betonstøbegulvet med lasten fra det halve dækspænd. For opliggende tværvægge er der ikke medtaget mere end 1,5 meter af tværvæggen til begge sider af væggens tyngdepunkt, svarende til en samlet længde på 3 m, af hensyn til løft eller brud på tværvæggen. For kontinuerte bjælker er reaktionen bestemt som 3/8 af spændet iht. tilfælde 3.19 i Teknisk Ståbi. Egenlasten af trappen er også medtaget, svarende til 15 cm armeret betonelementer. Alle egenlaster er regningsmæssige laster: G d = 0, 9 G k (3.10) Figur 3.3: Vægfelt med stabiliserende laster Opliggende laster er kun medtaget, såfremt den samme last optræder på begge sider af vægfeltet. I forhold til vægfelterne 3X og 4X, hvor vægfelterne på 4.-. sal er udkragede i den ene ende, er vægskiven beregnet efter væltning mod den udkragede del. Side 98 af 307

106 Statiske beregninger Aalborg Universitet 3..4 Stabilitet af vægfelter Vægfelt 1X Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 19,71 19,71 19,71 19,1 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 30,5 33,05 3,51 3,51 3,51 3,51 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,91 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 663,19 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 4 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 4*196*(7 (0,4 + 3*0,8/) = 10865,79 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 68,17 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) = 753,83 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 4*196) 0,00 m A e = (h *e)*t = 1,40 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,78 MPa 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 99 af 307

107 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vægfelt X Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 5,96 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 13,87 34,91 36,40 36,40 36,40 30,05 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,78 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 4819,80 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 3 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 4*196*(7 (0,4 + 3*0,8/) = 830,198 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 509,31 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) + 3*196 = 1088,5 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 4*196) 0,07 m A e = (h *e)*t = 1,37 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,30 MPa 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 100 af 307

108 Statiske beregninger Aalborg Universitet Vægfelt 3X Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 8,5 Vægskiverne er regnet udkraget mod G opliggende. Linjen afspejler skillelinjen mellem vægfelt på 7 m (TV) og 8,5 m (TV) Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 5,96 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 16,95 16,95 16,95 G Opliggende (kn) 107,33 107,87 107,56 107,56 107,56 76,11 G opliggende (kn) 94,6 61,97 6,45 69,73 69,73 88,9 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,60 knm 5,96*8,5*(7 8,5) + g trappe /*7^ + M stabilitet = (15,69+144,59+16,95)*7/ + 16,95*3*8,5/ + = 738,19 knm g opliggende *7 (69, ,73+88,9)*(8,5 7) Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 3 stk. T = 196 kn 5,96*8,5*(7 8,5) + gtrappe/*7^ + M stabilitet = (15,69+144,59+16,95)*7/ + 16,95*3*8,5/ + gopliggende*7 (69, ,73+88,9)*(8,5 7) + = 10064,06 knm 3*196*(7 (0,4 + *0,8/) Væltning Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 576,0 kn V friktion = 0,5*( G væg + g dæk *8,5 + g trappe *7) + 3*196 = 1136,66 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + g dæk *8,5 + g trappe *7 + 3*196) = 0,40 m A e = (h *e)*t = 1,4 m OK! ( (G opliggende +G opliggende ) G væg + g dæk*8,5 + g trappe *7 + σ s = =,1 MPa 3*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 101 af 307

109 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vægfelt 4X Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 8,5 Vægskiverne er regnet udkraget mod G opliggende. Linjen afspejler skillelinjen mellem vægfelt på 7 m (TV) og 8,5 m (TV) Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 19,65 19, 19, 19, 19,65 19,17 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 16,95 16,95 16,95 G Opliggende (kn) 1,80 35,11 3,51 3,51 3,51 3,51 G opliggende (kn) 94,6 61,97 6,45 63,75 63,75 63,75 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,36 knm (19,17+19,65+19,+19,)*8,5*(7 8,5) + M stabilitet = (19,65+19,)/*7^ + g trappe /*7^ + (15,69+144,59+133,88)*7/ + 16,95*3*8,5/ + = 695,17 knm g opliggende *7 (63, ,75+63,75)*(8,5 7) Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 4 stk. T = 196 kn (19,17+19,65+19,+19,)*8,5*(7 8,5) + (19,65+19,)/*7^ + g trappe /*7^ + M stabilitet = (15,69+144,59+133,88)*7/ + 16,95*3*8,5/ + = 11158,77 knm g opliggende *7 (63, ,75+63,75)*(8,5 7) + 4*196*(7 (0,4 + 3*0,8/) Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 655,1 kn V friktion = 0,5*( G væg + g dæk *8,5 + g trappe *7) = 988,41 kn Glidning OK! Knusning (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + e = ( g trappe +19,65+19,)*7 + = 0,6 m (19,+19,+19,65+19,17)*8,5 + 4*196) A e = (h *e)*t = 1,30 m ( (G opliggende +G opliggende ) + G væg + σ s = ( g trappe +19,65+19,)*7 + =,58 MPa (19,+19,+19,65+19,17)*8,5 + 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 10 af 307

110 Statiske beregninger Aalborg Universitet Vægfelt 1Y Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 19,63 19,63 19,63 19,63 19,63 19,15 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 30,5 33,05 3,51 3,51 3,51 3,51 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,97 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 7586,49 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 3 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 3*196*(7 (0,4 + *0,8/) = 11008,65 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 684,55 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) = 890,16 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 3*196) 0,04 m A e = (h *e)*t = 1,39 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,85 MPa 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 103 af 307

111 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vægfelt Y Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 19,15 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 39,43 39,97 39,66 39,66 39,66 44,58 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,40 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 557,53 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 3 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 3*196*(7 (0,4 + *0,8/) = 8949,691 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 53,09 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) = 546,70 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 3*196) 0,4 m A e = (h *e)*t = 1,30 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,48 MPa 3*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 104 af 307

112 Statiske beregninger Aalborg Universitet Vægfelt 3Y Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 5,96 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 13,55 14, 13,84 13,84 13,84 6,40 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,8 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 4033,43 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 4 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 4*196*(7 (0,4 + 3*0,8/) = 867,033 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 451,35 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) = 500,5 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 4*196) 0,7 m A e = (h *e)*t = 1,9 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,44 MPa 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 105 af 307

113 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vægfelt 4Y Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 7 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 5,96 g trappe (kn/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39 G væg (kn) 15,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88 G Opliggende (kn) 13,55 14, 13,84 13,84 13,84 6,40 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3,99 800,75 knm M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ = 4033,43 knm Væltning Ikke OK! Væggen vælter! Der undersøges med 4 stk. T = 196 kn M stabilitet = G opliggende *7 + G væg *7/ + (g dæk + g trappe )/*7^ + 4*196*(7 (0,4 + 3*0,8/) = 867,033 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 47,96 kn V friktion = 0,5*( G væg + (g dæk + g trappe )*7) = 500,5 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk + g trappe )*7 = + 4*196) 0,04 m A e = (h *e)*t = 1,39 m ( G væg + (g dæk + g trappe )*7 + G opliggende + σ s = = 1,34 MPa 4*196)/(A e *1000) Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 106 af 307

114 Statiske beregninger Aalborg Universitet Vægfelt 5Y Kælder Stue 1. sal. sal 3. sal 4. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 4,5 4,5 4,5 Længde (m) 9,5 Stabiliserende laster g dæk (kn/m) 13,19 G væg (kn) 170,57 196, 181,69 181,69 181,69 181,69 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3, ,08 knm M stabilitet = G væg *9,5/ + g dæk /*9,5^ = 5789,6 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 93,59 kn V friktion = 0,5*( G væg + g dæk *9,5) = 609,43 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + (g dæk )*9,5) = 0,73 m A e = (h *e)*t = 1,61 m σ s = ( G væg + g dæk *9,5 + G opliggende )/(A e *1000) = 0,76 MPa Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 107 af 307

115 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vægfelt 6Y Kælder Stue 1. sal Højde (m) 3,99 4,59 4,5 Længde (m) 7,3 Stabiliserende laster G væg (kn) 9,38 116,13 104,96 G Opliggende (kn) 55,34 49,01 57,10 Væltning M vælt = Q t *5,58 + Q 4 *1,33 + Q 3 *17,08 + Q *1,83 + Q 1 *8,58 + = Q s *3,99 090,77 knm M stabilitet = G opliggende *7,3 + G væg *7,3/ + g dæk /*7,3^ = 418,79 knm Væltning OK! Glidning V glidning = Q t + Q 4 + Q 3 + Q + Q 1 + Q s = 3,80 kn V friktion = 0,5*( G væg + g dæk *7,3) = 5,3 kn Glidning OK! Knusning e = (M stabilitet M vælt )/( G opliggende + G væg + g dæk *7,3) = 0,54 m A e = (h *e)*t = 1,5 m σ s = ( G væg + g dæk *7,3 + G opliggende )/(A e *1000) = 0,49 MPa Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 4,14 MPa Knusning OK! Side 108 af 307

116 Statiske beregninger Aalborg Universitet 3..5 Forankring Vægfelterne 1X-4X og 1Y-4Y skal trækforankres, hvorfor vægfelterne udføres med korrugerede rør med en CC afstand mellem rørerne på 800 mm, og en afstand fra kant til første armeringsstang på 400 mm. Figur 3.4: Armeringsjern i korrugerede rør Korrugerede rør er ringede rør indstøbt i vægskiven, hvoraf det er muligt at lave en armerings-forbindelse i røret, hvorefter røret udfyldes med beton. Korrugerede rør er meget pladskrævende og kræver koordinering med andre indstøbningsdele, som etagedæk. [13] Med udgangspunkt i EXPAN A/S beskrivelse af korrugerede rør, opgiver de følgende bæreevner for bestemte armeringsjern i korrugerede rør: Kamstål, fy = 500 MPa Regningsmæssig Minimumstørrelse Dimension (mm) trækbæreevne (kn) på korrugerede rør 10 3 Ø Ø Ø Ø Ø Ø70 Tabel 3.: Bæreevner af armeringsjern Virksomheden har yderlige oplagt en vejledning i anvendelse af korrugerede rør i vægge. [14] I dette oplæg er det muligt at anvende ét K5 armeringsjern i et Ø70 Side 109 af 307

117 Aalborg Universitet Statiske beregninger korrugerede rør, dog uden styrken for armeringen er angivet, som det fremkommer af tabel 3.. Styrken beregnes efter vurdering af trækbæreevnen for de andre armeringsjern i forhold til tværsnitsarealet: Diameter (mm) udregning Spænding (MPa) 3kN ,44 MPa π 4 (10mm) 46kN ,43 MPa π 4 (1mm) 63kN ,6 MPa π 4 (14mm) 83kN ,81 MPa π 4 (16mm) 130kN ,80 MPa π 4 (0mm) Diameter (mm) Udregning Trækkraft (kn) 400MP a π 5 4 (14mm) 196,35 kn 1000 Tabel 3.3: Estimeredet trækbæreevne for armering Af tabellen må det anses, at armeringen er regnet til at have fuld udnyttelse i ståltværsnittet, svarende til regningsmæssige flydespænding i tværsnittet, heraf 500 MP a = 416 MP a. 1, Det kan derfor estimeres, at en 5 mm armeringsstang i Ø70 (78 mm) korrugerede rør kan have en trækstyrke på 196 kn. Det forudsættes, at nedenstående overholdes: en minimumsafstand på x maskestørrelse af væggens armeringsnet til korrugerede rørs tværarmering for effektiv trækkraft. en minimumsafstand på 10ø = 780 mm for at undgå at skulle lave tværarmeringen, som lukkede U-bøjler. Side 110 af 307

118 Statiske beregninger Aalborg Universitet en forankringslængde beregnet efter Eurocode kapitel 8.4., for at trækstyrken kan blive optaget i armeringsstangen. Den regningsmæssige forankringsstyrke for ribbestål kan sættes til: f bd =, 5 η 1 η f ctd (3.11) Hvor: f bd f ctd η 1 η er den regningsmæssige forankringsstyrke er den regningsmæssige betontrækstyrke af f ctk,0,05 koefficient, som afhænger af forankringsevnen og stangens placering ved udsøbning. Ved gode forhold sættes η 1 = 1, 0 og for andre tilfælde sættes η 1 = 0, 7 koefficient, som afhænger af armeringsdiameteren. For Ø 3 mm η = 1, 0, for Ø > 3 mm η = (13 Ø)/100 Da det ikke umiddelbart kan dokumenteres, at der sikres gode forankringsforhold og med Ø = 5 mm, fås forankringsstyrken heraf til: f bd 4, MP a =, 5 0, 7 1, 0 = 4, 56 MP a (3.1) 1, 45 Basisforankringslængden kan beregnes som: l b,qrd = Ø 4 σsd f bd (3.13) Hvor: σ sd er den regningsmæssige spænding ved forankringen Basisforankringslængden anvendes til at beregne den regningsmæssige forankringslængde: l bd = α 1 α α 3 α 4 l b,qrd l b,min (3.14) Hvor: Side 111 af 307

119 Aalborg Universitet Statiske beregninger α 1 α α 3 α 4 α 5 er koefficienten for virkningen af stængernes form er koefficienten for virkningen af et minimumsdæklag er koefficienten for virkningen af indeslutning ved tværarmering er koefficienten for indflydelsen af en eller flere svejste tværstænger er koefficienten for virkningen af trykket på tværs af spaltningsplanet langs den regningsmæssige forankringslængde Produktet af (α α 3 α 5 ) 0, 7 l b,min er minimumsforankringlængden efter ligning 3.0 Med en regningsmæssig trækkraft på 196 kn, fås spændingen til: σ sd = 196kN 1000 π 4 (5mm) = 399, 9 MP a (3.15) Basisforankringslængden kan heraf beregnes til: l b,rqd = 5mm 4 σsd f bd = 547, 0 mm (3.16) Reduktionsfaktor for α 3-5 anses ikke at kunne opfyldes, hvorfor værdierne sættes til 1,0. α 1 og bestemmes af tabel 8. i Eurocode 199 for lige stænger til: α 1 = 1, 0 α = 1 0, 15(c d ø) ø (3.17) Hvor: c d er den mindste værdi af afstanden fra armering til kant eller ende og den halve afstand mellem armeringjernet, som anvist på figur 8.3 i Eurocode 199 Grundet armeringen ilægges i et korrugeret rør, anses c d at være afstanden fra armeringjernet til korrugeret rør. Der kræves en minimumstolerance på 8 mm og omstøbningsplads på 10 mm i rørets diameter. c d = 8mm + 10mm = 19 mm (3.18) Side 11 af 307

120 Statiske beregninger Aalborg Universitet Indsættes ligning 3.18 i 3.17 fås reduktionen til: α = 1 0, 15(c d ø) ø = 1, 036 c d = 1, 0 (3.19) Det fremkommer derved, at der ikke er nogen reduktionsfaktorer til forankringslængen, hvoraf den regningsmæssige forankringslængde kan sættes lig med basisforankringslængden. Den regningsmæssige forankringslængde skal være større end minimumsforkanringslængden: l b,min 0, 3 l b,rqd = max 10 Ø = 100 mm 164, 11 mm 50 mm 100 mm (3.0) Den regningsmæsige forankringslængde afrundes derfor til: l bd = 550 mm (3.1) Der anvendes derfor en forankringslængde på 550 mm for trækforankring i vægfelterne 1X-4X og 1Y-4Y. Side 113 af 307

121 Aalborg Universitet Statiske beregninger 3..6 Dækskiver En vigtig forudsætning ved fordeling af kræfter til vægfelterne i konstruktionen er, at dækskiven er uendelig stiv, hvorfor det skal sikres, at dækket kan fordele kræfterne til vægfelterne. De mest gængse metoder til fordeling af lasten er en bjælkemodel og stringermodel. Bjælkemodellen er en af de hyppigste metoder til statisk analyse af etageadskillelsen. Her foretages beregningerne på baggrund af midterlinjen af dækbjælken, hvoraf snitkræfterne bestemmes. På baggrund af det maksimale moment dimensioneres trækarmeringen i hht. den ene facade. Trækarmeringens areal bestemmes ved hjælp af den indre momentarm z, der kan sættes som 80 % af bygningens bredde: A s = M max z 1 f yd M max 0, 8 b 1 (3.) f yd Den anden metode er stringermodellen, som anvendes, når det ikke virker rimeligt at anvende bjælkemodellen for etageadskillelsen. Stringermodellen anvendes når: etageadskillelsen nærmer sig det kvadratiske der er mange frem- og tilbagesving i facaderne der er store huller i etageadskillelsen de afstivende vægge står meget spredte Konstruktionen ligger derfor op til anvendelse af stringermodellen. Stringermodellen er en nedreværdismetode, der kan anvendes ved plane spændingstilstande. Dvs. bæreevnerne af stringerne vil være mindre end eller lig med bæreevnen. Metoden anvendes, hvor materialerne kan beskrives af plasticitetsteorien, hvoraf betonelementer og armeret beton indgår. En skive betragtes i et koordinatsystem, hvoraf skiven er inddelt i stænger parallelt med koordinatakserne. Teorien bygger på, at normalspændinger optages af stængerne, navnet stringere i form af tryk- eller trækstringere. Felterne mellem stringerne optager alene forskydningsspændingerne, heraf forskydningsfelter. Forskydningsspændingen er konstant i et af felterne, hvoraf kraften i de omgivende stringere varierer lineært mellem knudepunkterne. Side 114 af 307

122 Statiske beregninger Aalborg Universitet Belastninger og reaktioner anses at angribe i knudepunkterne, eller som forskydningsspændingen langs stringere, idet de er konstante for hvert enkelt stringer. Med kræfterne og reaktioner på konstruktionen kan konstruktionen nu bestemmes af ligevægtsligningerne. Oftest er systemet statisk ubestemt, hvoraf der er et antal overtallige størrelser, der kan vælges i forbindelse med fastlæggelse af statisk tilladelig løsning. Til at bestemme statisk ubestemte størrelser kan dette findes af: Hvor: N = K F ( S 1 S ) + (R 3) (3.3) K F S 1 S R er antallet af knudepunkter er antallet af hulfelter, der er stringeromkrandsede og sammenhængende er antallet af stringerlinjer gående fra rand til rand, idet hullers kanter og tæller som rand er antallet af stringerlinjer, der følger skivens yderste rand. Oftest er denne værdi 4 er antallet af reaktioner Stringerne placeres hovedsageligt i fugerne eller mellem elementerne. Dog kan det være nødvendig at ligge stringerarmering på tværs af dækelementerne, hvoraf dette kan gøres med fladstål. For ikke at få for mange overtallige samt for at reducere armeringsstænger, der skal ligge tværs over dækelementer, udviddes hullet i midten og skakterne til installationerne. Med udgangspunkt i at reaktionerne er bestemt ud fra dækskivefordelingsmetoden, fås følgende stringermodel af 4. sals dækskive. Side 115 af 307

123 Aalborg Universitet Statiske beregninger Figur 3.5: Stringermodel af dækskiven Beskrivelse K F S 1 S R N Antal Tabel 3.4: Beregning af stringermodellens overtallige Det fremgår af tabel 3.4, at modellen vil have 34 overtallige. For at løse systemet skal der foretages gæt af 34 forskydningsfelter, hvoraf det vurderes, at det vil kræve for mange ressourcer at finde frem til løsningen, i modsætning til opdeling af systemet i bjælkemodeller. På baggrund af bjælkebredderne fra stringermodellen, kan etagedækket umiddelbart anses at være opdelt i bjælker for på hhv. gavlen og facaden med forskellige understøtningsforholde, se figur 3.6. Beregninger vil foretages efter denne metode. Side 116 af 307

124 Statiske beregninger Aalborg Universitet Figur 3.6: Dækskiven opdelt i bjælker (rødt) for hver vindretning Grundet opdeling af dækskiven, skal der tages hensyn til, at lasten kan overføres fra dækskivebjælke til dækskivebjælke gennem dækskivesøjlen (blå dækskive). Det gælder både med hensyn til vægfeltet på luv-siden samt vægfelterne parallelt med vindretningen. Dækskiven skal derfor regnes for forskellige tilfælde. Det ene er efter fordeling af stabilitetslasten til de stabiliserende vægfelter, og det andet er vindsuget fra zonerne A, B og C, så lasterne kan ophæve hinanden. Reelt set er der en forskel mellem vindsuget og stabilitetslasten, men for at sikre øget stivhed i dækskiven vil stabilitetslasten blive anvendt til begge tilfælde. Ved beregningerne forudsættes, det at tryk- og forskydningkræfterne kan optages gennem huldækselementerne, hvoraf trækkræfter optages i randarmeringen. Dækskiver ved gavl For vind på gavlen, hvor vinden fordeles relativt ligeligt mellem vægfelterne, kan dækbjælken opdeles i udkraget bjælker, understøttet mellem hhv. vægfelt 1X og X og på vægfelt 3X og 4X, samt en simpelt understøttet bjælke mellem X og 3X, som vist på figur 3.7 til venstre. Yderligere undersøges samme dækskive efter vindsug, når vinden rammer facaden. Trækket på gavlene skal kunne mødes på midten, så de kan ophæve hinanden. Dækskivebjælken anses at kunne analyseres som 3 simple understøttede bjælker med reaktioner i skivens armering. Det største moment anvendes til at bestemme randarmeringen i bjælken for hele bjælkens længde. Side 117 af 307

125 Aalborg Universitet Statiske beregninger Figur 3.7: TV: Statisk system for vind på gavl. TH: Statisk system for vind på facade Beregning af dækskiven foretages efter etagedækket på 4.sal, da vindlasten er størst her. Tilfælde I: Fordeling til vægskiver Figur 3.8: Udkraget bjælke Reaktionen ved R 1X,4X bestemmes ved moment om punkt R X,3X : R 1X,4X = (3, 3m + 7, 705m) 10, 80 kn m 3, 3m = 198, 18 kn (3.4) Reaktionen ved R X,3X bestemmes ved moment om punkt R 1X,4X : R X,3X = ( ) (3, 3m) (7, 705m) 10, 80 kn m 3, 3m = 79, 33 kn (3.5) Side 118 af 307

126 Statiske beregninger Aalborg Universitet Det største momentet bestemmes ved snit i R 1X,4X, højre del: M x = 10, 80 kn m (7, 705m) = 30, 58 kn m (3.6) Figur 3.9: Simpel understøttet bjælke Snitkræfterne bestemmes efter standard fra Teknisk ståbi. R 1x,3x = 1 10, 80kN, 175m = 119, 75 m m M x = , 80kN m (, 175m) = 663, 84 knm (3.7) Tilfælde II: Fordeling til trækarmering Figur 3.10: Simpel understøttet bjælke R 1x,3x = 1 10, 80kN, 175m = 119, 75 m m M x = , 80kN m (, 175m) = 663, 84 knm (3.8) Armering: Den mindste dækskivebredde b er 8,73 m. Der anvendes stål f yk = 500 MPa: Side 119 af 307

127 Aalborg Universitet Statiske beregninger f yd = 500MP a 1, = 416, 67 MP a (3.9) Ved anvendelse af ligning 3., fås det nødvendige armeringsareal til: A s,min = 663, 84kNm , 8 8, 73m 1 416, 67MP a = 8, 1 mm (3.30) Opslået i tabel 5.6 i Teknisk Ståbi, skal der anvendes Ø14 armeringsstænger, hvilket har en samlet tværsnitsareal på A s = 308 mm. Armeringsbehovet gør sig gældende for begge dækskivebjælker i såkaldt over- og underside. Side 10 af 307

128 Statiske beregninger Aalborg Universitet Dækskiver ved facade Grundet den asymmetriske placering af vægfelterne, må fordelingen analyseres efter vind på hhv. den ene og den anden facade hver for sig. Den bedste ansete metode er at analysere hele dækskiven som en simplificeret rammekonstruktion, således hjørne medtages som momentstive, og derved reducere det nødvendige armeringsareal. Det statiske system er tegnet op i TwoDFrame. For at få fordelingen af lasterne efter dækskivefordelingsmetode, anses størstedelen af vægfelterne parallel med vinden som reaktioner, der modvirker vinden. Vægge, der er placeret relativ tæt på hinanden, analyseres som én samlet kraft. Det statiske system er som følgende: Figur 3.11: Statisk system af vind på sydvestlig facade På figur 3.11 og 3.1 kan det ses, at reaktionerne og krafterne repræsenterer vægfelternes mulige kraftoptagelse med en relativ lille afvigelse, hvilket vurderes at være af mindre betydning. Side 11 af 307

129 Aalborg Universitet Statiske beregninger Figur 3.1: Statisk system af vind på nordøstlig facade På figur 3.13 og 3.14 fremkommer normalkraft- og momentfordelingen i dækskivebjælkerne ved vind på sydvestlig facade. På figur 3.15 og 3.16 fremkommer normalkraft- og momentfordelingen i dækskivebjælkerne ved vind på nordøstlig facade. Side 1 af 307

130 Statiske beregninger Aalborg Universitet Figur 3.13: Snitkræfter for find på sydvestlig facade - Normalkraftfordeling (kn) Figur 3.14: Snitkræfter for find på sydvestlig facade - Momentfordeling (knm) Side 13 af 307

131 Aalborg Universitet Statiske beregninger Figur 3.15: Snitkræfter for find på nordøstlig facade - Normalkraftfordeling (kn) Figur 3.16: Snitkræfter for find på nordøstlig facade - Momentfordeling (knm) Side 14 af 307

132 Statiske beregninger Aalborg Universitet Armering: Den mindste dækskivebredde b er 8,73 m. Der anvendes stål B500 MPa: Ved anvendelse af ligning 3., fås det nødvendige armeringsareal til: A s,min,sv = 199, 09kNm , 8 8, 73m 416, 67MP a = 446, 4 mm (3.31) For vind på nordøstlig facade forekommer der træk i dækbjælken, hvoraf dette bidrag medtages ved at fordele normalkræften ligeligt mellem træk og trykarmeringen i dækskivebjælken: A s,min,nø = ( ) 990, 7kNm , , 8 8, 73m 416, 67MP a = 474, 67 mm (3.3) Opslået i Tabel 5.6 i Teknisk Ståbi, skal der anvendes Ø 0 armeringsstænger, hvilket har en samlet tværsnitsareal på A s = 68 mm. Armeringsbehovet skal anvendes ved alle dækskivens rande og være gennemgående. Side 15 af 307

133 Aalborg Universitet Statiske beregninger 3.3 Robusthed Periferi-trækforbindelser Periferi-trækforbindelsen bestemmes for hhv. gavl, facade og atrium Facaden og gavlen Den største spændlængde af dæk på facaden og gavlen er 10,37 m. 10, 37m 15 kn m = 155, 55 kn Der skal derfor anvendes et minimumstrækforbindelse på: F tie,per = maks 80 kn = 155, 55 kn (3.33) 155, 55 kn Armering Minimumsarmering med stål B500: A s,min = 155, 55kN , 67MP a = 373, 3 mm (3.34) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes stk. Ø16 armeringsstænger med et tværsnitsareal på A s = 40mm. Atrium Hullet i atriet i tagetagen skal have samme randarmering som den ydre rand. Armering i hullet i atriet for de øvrige etager skal regnes efter en spændlængde på 7,04 m. 7, 04m 15 kn m = 105, 60 kn Der skal derfor anvendes en minimumstrækforbindelse på: F tie,per = maks 80 kn = 105, 60 kn (3.35) 105, 60 kn Side 16 af 307

134 Statiske beregninger Aalborg Universitet Armering Minimumsarmering med stål B500: A s,min = 105, 60kN , 67MP a = 53, 44 mm (3.36) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes stk. Ø14 armeringsstænger med et tværsnitsareal på A s = 308mm Interne trækforbindelser Ved interne trækforbindelser langs dæk med en dækbredde på 1, m fås fugearmeringen til: F tie 80 kn = maks 1, m 30 kn = 80 kn (3.37) = 36 kn m Minimumsarmering med stål B500: A s,min = 80kN , 67MP a = 19, 00 mm (3.38) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes 1 stk. Ø16 armeringsstang med et tværsnitsareal på A s = 01mm. For de interne trækforbindelser på tværs af dækelemeter ved bærelinjer bestemmes armeringen efter største dækspænd fra alle etager efter spænd ved auditoriumet: F tie = maks 30 kn m 80 kn 14, 37m + 3, 71m = 71, 0 kn (3.39) = 71, 0 kn Minimumsarmering med stål B500: A s,min = 71, 0kN , 67MP a = 650, 87 mm (3.40) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes stk. Ø5 armeringsstænger med et tværsnitsareal på A s = 98mm. Side 17 af 307

135 Aalborg Universitet Statiske beregninger Vandrette trækforbindelser Vægfelter Facadevægge skal forskydningforankres for 30 kn/m, hvilket vil kræve armering pr. lbm. på: A s,min = 30 kn m , 67MP a = 7, 00 mm m (3.41) Da armeringen både skal ligge i væggen over og under etagen, vælges der et større spænd, som armeringen skal ligge i. Der anvendes heraf Ø14 pr mm: A s = 154kN , 6m = 96, 5 mm m (3.4) Søjler Randsøjler skal forskydningsforankres for 160 kn: A s,min = 160kN , 67MP a = 384, 00 mm (3.43) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes 4 stk. Ø1 armeringsstænger med et tværsnitsareal på A s = 45mm. Armeringen gælder både i søjlen over og under etagen Lodrette trækforbindelser Der etableres lodrette trækforbindelser efter kvantificeringen på 30 kn/m. Vægfelter Normen skriver at der bør undersøges lodrette trækforbindelser for et nedbrudt vægfelt på 3 meter, hvoraf trækforbindelsen vurderes at skal placeres pr. m, og skulle optage en trækkraft på,0 m: A s,min = 30 kn m 1000 m 416, 67MP a = 108, 00 mm (3.44) Side 18 af 307

136 Statiske beregninger Aalborg Universitet Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes 1 stk. Ø 1 armeringsstang med et tværsnitsareal på A s = 113mm. Armeringen skal placeres i samtlige vægfelter med en individuel afstand på m, hvoraf armeringen skal være gennemgående i sin fulde højde. Armeringen bør trækkes i korrugerede rør med plads til stødet armering, hvoraf der kan anvendes Ø 1 i Ø 80 korrugeret rør. [14] Søjler Normen skriver at der bør undersøges lodrette trækforbindelser for en nedbrudt søjle, hvoraf trækforbindelsen dimensioneres efter den største bjælkelængde iht, lastarrangement.med udgangspunkt i søjle i modullinje 9.1 (C) vil den samlede længde af bjælkerne bestemmes på baggrund af mindst opland til søjlen. l s = 3, 9m , 4 + 7, , 4 1 ( ) 7,, 1 7, ( ) +, 1 7, = 15, 50 m (3.45) A s,min = 30 kn 15, 50m 1000 m 416, 67MP a = 1116, 1 mm (3.46) Opslået i Teknisk Ståbi tabel 5.6, skal der anvendes 3 stk. Ø 5 armeringsstang med et tværsnitsareal på A s = 1473mm. Armeringen skal placeres i samtlige søjler og gennemgående i søjlens fulde højde bygningshøjde. Armeringen bør trækkes i korrugerede rør med plads til stødet armering. Med udgangspunkt i minimumsstørrelser skal der anvendes 6 8mm + 8mm + 10mm + 5mm = 11mm, dvs en Ø 0 korrugeret rør i søjlen. Dette skal korrigeres med armeringen i søjlen og vurdes om dette vil være en hensigtsmæssig løsning. [14] Side 19 af 307

137 Aalborg Universitet Statiske beregninger 3.4 Fundering Der skal dimensioneres linjefundamenter og punktfundamenter efter lodret og vandret lastnedføring. Af den geotekniske rapport fremkommer grundvandspejlet i en højde over kældergulvsniveauet hvoraf, der skal foretages tiltag mod løft af bygningen. Det er heraf vurderet, at der skal foretages beregning af linjefundament ved ydervægge og bærende vægge, linjefundament ved stabiliserende indervægge, linjefundament til kældergulv samt punktfundament ved søjler, for at sikre den fornødne bæring af konstruktionen. Yderligere er der undersøgt hvor stort et fundament der skal til for at sikre stabiliteten af konstruktionen, og undersøgt hvornår grundvandsænkningen kan aftrappes i hht. når bygningen bliver opført. Vandsikring af kælderen vil ikke indgå i projektet, hvoraf der henvises til den geotekniske rapports løsningsforslag kapitel 4.10 Eventuel kælder over grundvandspejlet, der er bilagt som bilag B. Side 130 af 307

138 Statiske beregninger Aalborg Universitet Linjefundament ved bærende vægge Linjefundamentet skal bære last fra ovenliggende vægge og dækelementer, samt bære en del af det horisontale kraft fra jordtryk. Det vurderes at den største linjelast fremkommer ved modullinje 6.1(C-E). Forudsætninger Udrænet forskydningsstyrke: c u.k 140 kn kn c u.k m 140 m c u.d 1.8 Effektiv kohæsion: kn m φ k φ k 30deg φ d 1. b 1.8m h 0.9m 5deg Laster Linjelaster fra lasteplaner ved toilet: g k.t kn m kn m kn m kn m 9.3 kn m kn m n k.t kn m kn m kn m Fundamentets egenlast: g k 5 kn m 3 b h 40.5 kn m Horisontal last fra jordtryk og dæk med nyttelast: 1 j k kn m 3.83m 0% kn m j dæk 7.71 kn 3.83m m j ndæk 5.0 kn 3.83m m kn m 9.57 kn m Side 131 af 307

139 Aalborg Universitet Statiske beregninger Regningsmæssig lastkombinationer: V t 1.1 g k g k.t n k.t kn m H t 1.1 j k j dæk 1.5j ndæk kn m Moment og excentricitet fra vertikal last M t H t h 48. knm m e t M t V t 85.41mm Effektiv areal: A b e t 1.63 m m Ler i korttidstilstanden Det er i normen angivet at der skal kontrolleres både for korttids- og langtidstilstanden, men at der for ler kun skal kontrolleres for korttidstilstanden da jorden er forkonsolideret pga. jordens alder er Glacial. s c.0 1 Hældningsfaktor for lertilfældet grundet vandret last: H t i c A c u.d N c q l 4 kn m m kn 10 m 3 ( h 0.4m) kn 13.4 m A R l s c.0 i c.0 N c.0 c u.d q l kn m V t R l 0.95 < 1.0 Vandret bæreevne Det står gældende at for udrænet brud skal følgende overholdes: H t < A c u.d kn m H t A c u.d 1 H t < 0.4 V t 5.73 kn m H t 0.4 V t 1 Side 13 af 307

140 Statiske beregninger Aalborg Universitet 3.4. Linjefundament ved stabiliserende indervægge Linjefundamentet skal bære last fra ovenliggende vægge og dækelementer, samt sikres mod stabilitet. Det vurderes at den største linjelast fremkommer ved modullinje 7.1(K-M). Forudsætninger Udrænet forskydningsstyrke: c u.k 140 kn kn c u.k m 140 m c u.d kn m b 3.4m h 3.8m Laster Linjelaster fra lasteplaner ved trappeskakt: g k.t 5.9 kn m 5.0 kn 6.51 kn m m kn m 64.1 kn m kn m n k.t 8.98 kn m kn m kn m kn m s k.t 4.16 kn m w k.t.18 kn m Fundamentets egenlast: g k 5 kn m 3 b h 33 kn m Regningsmæssig lastkombinationer: V t 1.1 g k g k.t n k.t s k.t w k.t kn m Effektiv areal: A b 3.4 m m Side 133 af 307

141 Aalborg Universitet Statiske beregninger Ler i korttidstilstanden Det er i normen angivet at der skal kontrolleres både for korttids- og langtidstilstanden, men at der for ler kun skal kontrolleres for korttidstilstanden da jorden er forkonsolideret pga. jordens alder er Glacial. s c.0 1 Hældningsfaktor for lertinfældet grundet vandret last: i c N c q l 4 kn m m kn 10 m 3 ( h 0.4m) kn 4.4 m A R l s c.0 i c.0 N c.0 c u.d q l kn m V t R l < 1.0 Fundament til stabilitet Det skal sikres at fundamentets egenlast er større end de stabiliserende vægges trækresultanter. Af stabilitetsberegninger anvendes der 4 stk trækarmeringer i hvert vægende. T s 4196kN kN Med udgangspunkt i at halvdelen af fundamentet i vægfeltet kan medtages fås følgende opkraft: kn G s m 3 bh 17 m G s T s kN > kn Fundamentet sikring mod løft fra trækarmering OK! Det kontrolleres om fundamentets størrelse sikrer stabilitet mod væltning: Stabiliserende egenlast af konstruktionen til FOK. M stab kNm Højder på krafternes virkning: x m h 7.79m x x m x 3 x 4.5m m x 4 x 3 4.5m x 5 x 4 4.5m 5.13 m x 6 x 5 4.5m 1.38 m 0.88 m 9.38 m Side 134 af 307

142 Væltningskraft til FUK. Statiske beregninger Aalborg Universitet M vælt x kN x 15.5kN x kN x kN x kN x kN Øget stabiliterende last fra fundament: kn M fundament m 3 bh ( 7m) Ligevægtsligning: kNm knm M stab M fundament M vælt 19.15kNm > 0.0 Fundamentet kan derfor sikre den fornødne sikring mod stabilitet. Side 135 af 307

143 Aalborg Universitet Statiske beregninger Linjefundament ved bærelinjer for kældergulv Linjefundamentet skal bære last fra enkeltspændte betonplader. Det vurderes at den størst belastede tilfælde er for modullinje K. Forudsætninger Udrænet forskydningsstyrke: c u.k 140 kn kn c u.k m 140 m c u.d 1.8 b 0.5m h 1.m kn m Laster Linjelast fra beregning af gulv: V d 64.8 kn m 1.1 bh 5 kn m 3 Effektiv areal: A b 0.5 m m kn m Ler i korttidstilstanden Det er i normen angivet at der skal kontrolleres både for korttids- og langtidstilstanden, men at der for ler kun skal kontrolleres for korttidstilstanden da jorden er forkonsolideret pga. jordens alder er Glacial. s c.0 1 Hældningsfaktor for lertilfældet grundet vandret last: i c N c q l 4 kn m m kn 10 m 3 ( h 0.4m) kn 16.4 m A R l s c.0 i c.0 N c.0 c u.d q l kn m V d R l 0.7 < 1.0 Side 136 af 307

144 Statiske beregninger Aalborg Universitet Punktfundament under bærende søjler Punktfundamentet skal bære last fra ovenliggende søjler med dæk. Det vurderes at den hårdest belastede søjle forekommer ved modullinje 8.1(C) grundet bjælkespænd og laster på bjælkerne. Forudsætninger Udrænet forskydningsstyrke: c u.k 140 kn kn c u.k m 140 m c u.d 1.8 Effektiv kohæsion: kn m φ k φ k 30deg φ d 1. b 3.5m h 1.1m l b 5deg Laster Linjelaster fra lasteplaner, opdelt i laster fra venstre, højre og syd: g k.v kn m kn m kn m kn m g k.h kn m kn m kn m kn m g k.s 61.4 kn m kn m n k.v kn m kn m 94.4 kn m n k.h kn m kn m 94.4 kn m n k.s kn m kn m kn m s k.v 6.95 kn s m k.h 7.1 kn m w k.v 3.65 kn w m k.h 4.45 kn m Side 137 af 307

145 Aalborg Universitet Bjælkernes længder: Statiske beregninger l v 3.69m l h 3.9m l s 7.m For maksimal lasttilfælde må det anses at lasten til søjlen vil være 5/8 af spændet, svarende til at bjælken der ligger af på søjlen er indspændt. Bygnignens karakteristiske laster: 5 G k.b 8 g k.v l v g k.h l h g k.s l s 5 N k.b 8 n k.v l v n k.h l h 5 S k.b 8 s k.v l v s k.h l h 5 W k.b 8 w k.v l v w k.h l h n k.s l s 33.6 kn 19.6kN kn kN Fundamentets og søjlens egenlast: G k 5 kn m 3 ( bh l 5.4m 0.4 m 0.4m) kn Regningsmæssig lastkombinationer: V d 1.1 G k G k.b N k.b S k.b W k.b kn Moment M V d 0mm 98.71kNm e t M V d 0mm Effektiv areal: b b e t 3460mm l l e t A b l 11.97m 3460mm Side 138 af 307

146 Statiske beregninger Aalborg Universitet Ler i korttidstilstanden Det er i normen angivet at der skal kontrolleres både for korttids- og langtidstilstanden, men at der for ler kun skal kontrolleres for korttidstilstanden da jorden er forkonsolideret pga. jordens alder er Glacial. s c.0 1 Hældningsfaktor for lertilfældet grundet vandret last: i c.0 1 N c q l 4 kn m m kn 10 m 3 ( h 0.4m) kn 15.4 m A R l s c.0 i c.0 N c.0 c u.d q l kn V d R l 0.99 < 1.0 Punktfundammentets dimension er heraf OK! Side 139 af 307

147 Aalborg Universitet Statiske beregninger Aftrapning af grundvandssænkning Der kontrolleres for hvilken etage at grundvandsænkningen kan aftrappes. Det tillades at huldækselementer og betonelementer alene må bidrage til modvægt af vandtryk. Kontrollen foretages hvor det største løft forekommer. Yderligere foretages kontrol for søjlerne i modullinje 10.1(H & I), da søjlerne kun forekommer i kælderen. Laster Løft fra vandtryk, fratrækket dækkets og linjefundamentets egenlast: q d kn m m 1.m 4 kn m 3 Største løft der forekommer ved søjlen: kn m 7.m Q d m q d 100.5kN Egenlast af punktfundament: G k.f 4 kn m 3 3.5m 3.5 m ( 1.1m 0.35m ) 0.5 kn Last fra opliggende dækelementer på Stuen fra dækplaner og laster: G k.0.v 4.1 kn 7.m 3.6m m 6.57kN G k.0.h 4.1 kn ( 7.m ) 7.m m G k.0.n 4.1 kn 3.9m 7.m m 106.7kN 8.78kN Last fra opliggende dækelementer på 1.sal fra dækplaner og laster: G k.1.v 4.1 kn 7.m 33.6m m 31.88kN 5 G k.1.s 4.1 kn 7.m 7.m m G k.1.n 4.1 kn m 3.9m 7.m 53.14kN 7.m 5.6m kN Side 140 af 307

148 Statiske beregninger Aalborg Universitet Last fra opliggende dækelementer på.sal fra dækplaner og laster: G k..v 4.1 kn 8.7m m 33.6m G k..h 4.1 kn 8.7m 7.m m G k..n 4.1 kn m kN 64.1kN 3.9m 7.m 7.m 5.6m kN Last fra opliggende dækelementer på 3.sal fra dækplaner og laster: G k.3.v 4.1 kn 8.7m 33.6m m 38.5kN 5 G k.3.h 4.1 kn 8.7m 7.m m G k.3.n 4.1 kn m 64.1kN 3.9m 7.m 7.m 5.6m kN Last fra opliggende dækelementer på 4.sal fra dækplaner og laster: G k.4.v 4.1 kn 8.7m m 33.6m G k.4.h 4.1 kn 8.7m 7.m m G k.4.n 4.1 kn m kN 64.1kN 3.9m 7.m 7.m 5.6m kN Last fra opliggende dækelementer på tag fra dækplaner og laster: G k.t.v 4.1 kn 8.7m 3.9m m G k.t.h 4.1 kn 8.7m 7.m m 34.78kN 64.1kN kn G k.s 0.4m 0.4m 5.4m 5 m kN Side 141 af 307

149 Aalborg Universitet Statiske beregninger Samlede egenlast ved søjlen med alle etager: G d 0.9 G k.f G k.0.v G k.0.h G k.0.n G k.1.v G k.1.s G k.1.n G k..v G k..h G k..n G k.3.v G k.3.h G k.3.n G k.4.v G k.4.h G k.4.n G k.t.v G k.t.h G k.s kn Ligevægt: G d Q d 75.4kN > 0.0 OK! Aftrapning af grundvandssænkning kan foretages når dele bygningen er opført med betonelementerne. De søjler der kun fremstår i kælderniveau foretages der særskilt undersøgelse: Opløft ved søjlerne: 7.m 11.1m Q d. q d kN Søjletilfælde I: G d..1 7.m 11.1m 4.41 kn 7.m m 4.41 kn 11m 7.m m 4.41 kn 7.m 7.m m 89.74kN Søjletilfælde II: G d kn ( 7.m 7.m) 11.1m m 4.41 kn 7.m ( 7.m 7.m) m 90.53kN Side 14 af 307

150 Statiske beregninger Aalborg Universitet Fundamentets og søjlens egenlast: G d..0 5 kn m m 0.4m 0.4m 4 kn m 3 3.5m 3.5 m ( 1.1m 0.35m ) 37.65kN Ligevægt: 0.9 G d..0 G d..1 Q d kN < 0.0 Der skal således forankres for 60 kn ved disse søjler. Det undersøges hvor meget fundamentets dimension skal øges ved de søjler for at sikre at bygningen ikke løfter: G f kn m Ligevægt: m 3.5m 1m 0.9 G d..0 G d..1 Q d. G f 64.6 kn 7.6kN > 0.0 Punktfundamentet ved søjlerne i modullinjen 10.1 (H & I) skal fundamentet være b = 3,5 m, l = 3,5 m og h =,1 m. Side 143 af 307

151 Aalborg Universitet LITTERATUR Litteratur [13] Expan, Trækorankring af vægelementer, Besøgt d , [14] CRH Concrete A/S, Vejledning - Anvendelse af korrugerede rør i vægge, , Rev , Side 144 af 307

152 Aalborg Universitet Del III Konklusion og ændringer Side 145 af 307

153 Aalborg Universitet Konstruktionsændringer På baggrund af beregninger og forudsætninger dertil, er der foretaget konstruktionsændringer for at simplificere bygningens opbygning og sikre lastfordelingen kan foretages uden større deformationer. Fjernede elementer Søjlen ved modul 10.1(C) fra arkitekttegningen var placeret på 4. sal til og med 1. sal, anses at være bedre stillet ved at fjerne søjlen og i stedet anvende en bjælke, der spænder fra modul C(9.1) til C(11.1), som erstatning. Tilføjede eller redigerede elementer Etageadskillelsen mellem stuen og kælderen i atriet, fremkommer der relative store spænd og laster, at der må placeres nye søjler i modullinjen 10.1(H & I) for at imødekomme problemet. Søjlerne ved modullinje L( ) er grundet lasten på udkragningen af ovenstående etager og kældervæggen rykket længere ud mod facaden, så søjlernes udvendige overflade vil flugte med kældervæggens udvendige overflade. Hvor alle søjlerne skal understøttes på kældervæggen, skal væggens tykkelse øges til 400 mm i en længde på 1 m for at tilgodese væggens udbøjning og belastning. Side 146 af 307

154 Aalborg Universitet Diskussion Projektet beskæftiger sig med et aktiv projekt, der vil stå færdigt i sommeren 016. Projektet har haft fokus på hovedbygningens lodrette og vandrette stabilitet, hvoraf ændringer i bygningen har været foretaget af forskellige karakterer, som fjernelse af tilbygninger og gangbroer. Lodret lastnedføring blev sikret ved at udarbejde en lastplan, da huldækselementerne spændte i forskellige retninger med forskellige laster, og blev understøttet på søjler og vægelementer, hvoraf en analytisk vurdering kunne foretages til at bestemme de kritiske elementer. Det blev heraf vurderet, at der måtte udarbejdes en dækplan, der kunne anvendes til bestemmelse af lastplanerne. Dog kan det altid diskuteres, hvorvidt omfanget af optegningen var nødvendig, hvis der i stedet var lavet simple opdelinger med spændretninger der ligeså kunne løse problemstillingen. Der er på baggrund af lastnedføringen foretaget beregninger af bærende bjælker med store spænd og hvor bjælken forekom udkraget med større laster, hvor det blev vurderet, at Deltabjælken ikke kunne sikre den fornødne styrke eller tilgodese udbøjningskravet. Dog burde Deltabjælkens evner kontrolleres, i forhold til at kunne varetage de beregnede bjælkers opgave, hvilket kunne have resulteret i en mere ensartet opbygning, eller reduceret bjælkehøjde ved kombination af betonbjælke og Deltabjælke, og derved give mere plads til installationer. Dog vil dette være mere komplekst at foretage beregninger af, da konstruktionen skulle analyseres som kompositmaterialer i -delte bjælker, hvilket vil tage for meget af fokuset frem for at sikre bygningens genrelle lastnedføring. Beregninger af søjlevirkning består i projektet kun af beregninger for kældervæg med excentrisk belastning og jordtryk, hvoraf det førte til øgede vægtykkelser for de steder, hvor søjlerne understøttes på væggen. Denne løsningsform er en af mange og kunne løses på andre måder. En af måderne kunne være, at søjlen i stedet var gennemgående, så kældervæggen blev støbt op af søjlen. Søjlen skulle heraf beregnes for jordtryk og normalkraft, hvor kældervæggen blev forankret til søjlen og kun bliver belastet af linjelaster og jordtryk. Forekom det muligt at ændre løsningsforslaget, ville denne metode være at foretrække, da det vil give en mere ensartet lastnedføring og muligvis en reduktion af armering, som forekom realtiv store ved projekteringen, ift. erfaring fra tidligere projekter samt iht. beregning efter tilfælde I. Projektet omfatter ikke beregninger af betonvæg og betonsøjler, hvoraf disse elementers konstruktive udforming ikke kendes. Bevist er dette frataget, da beregningsmetoden er identisk med beregning af kældervæggen, hvor søjlen til forskel er belastet med punktlaster. Der blev i stedet fokuseret på robusthed med lodret Side 147 af 307

155 Aalborg Universitet trækarmering, som omtales senere. Dog skal det prioteres, at der blev påbegyndt beregning af en søjle, men at der fremkom flere fejl med hensyn til lastarrangementet og bestemmelse af bæreevne, hvorfor det ikke gav mening at inddrage den i projektet. Kældergulvet er beregnet som enktelspændte plader, hvilket i modsætning til dobbeltespændte plader kan give et større armeringskrav. Dog har det den konstruktive fordel at, opbygningen af fundamentet vil forekomme simplere og med færrere linjefundamenter til understøtning af gulvet, samt analysen af vandtryk var nemmere at begribe, ved at lasterne kun foregik i én retning, frem for at der skulle foretages efter spændretninger. Dette linjefundament skulle dimensioneres som en kontinuertlig bjælke, for at forudsætninger mod løft kunne tilgodeses. Dog er det bevist, at dette ikke blev medtaget, da beregninger vil minde om udkragning af bjælken, hvor bjælken skal dimensioneres for armering i oversiden og undersiden. Fundamenterne er beregnet efter brudgrænsetilstand med lertilfælde, da de geotekniske rapporter kun viste moræneler ved hovedbygningen, hvorfor det blev vurderet unødvendigt at beregne for sandtilfældet, da der ikke forekom meget sandede moræneler i området. Grundet fundamenternes og lasternes størrelse burde anvendelsesgrænsetilstanden mht. deformationsberegninger foretages. Grundet laststørrelserne kunne der fremkomme større deformationer i leret til, at det kunne få konsekvenser for bygningen i lokale eller globale områder. Der bør derfor foretages beregninger af fundamenternes sætning i jorden og vurdering af den enkelte sætning og bygningens samlede sætning, i henhold til om bygningen vil sætte sig markant i lokale områder eller om hele bygningen i sammenhæng vil sænke sig. Dette blev ikke en del af projektet. Vandret lastnedføring blev foretaget på baggrund af reduceret vindlast for begge retninger på bygningen, hvor fordelingen blev foretaget af dækskivefordelingsmetoden, eller bedre kendt som α - metoden. Grundet placeringen af vægfelterne i bygningen var det fordelagtige at anvende denne metode, da det er muligt at opfylde forudsætningerne. En anden måde at optage lasterne på kunne være gennem søjlerne, da de fremkommer taktisk placeret. Dog er det vurderet, at bygningen vil være bedre stillet ved optagelse af laster gennem tværvægge frem for søjlerne pga. deformationen af elementerne. Bygningen fremkommer heraf stivere mod udbøjning ved optagelse af vandret last gennem vægge frem for ved søjler. Dækskiveberegningerne er foretaget ved bjælke-rammemodeller, hvoraf enkelte vægfelter fremkom som reaktioner og de resterende vægfelter som punktlaster. Lastfordelingen fremkom troværdig i hht. de statiske ligevægtsligninger, men taget i betragtning af dækskivens udformning burde løsningsforslaget være foretaget Side 148 af 307

156 Aalborg Universitet af stringermodellen. Det blev her vurderet på baggrund af antallet af overtallige, at fokus vil blive for stor på stringermodellen frem for en generel sikring af lastnedføringen af projektet. Beregninger af konstruktionselementer er ikke blevet visualiseret ud over konstruktionsplanerne. Her tænkes der på armeringsplaner og detaljer af bjælke-, søjle- og vægarmering. Disse bør i et reelt projekt være angivet, så entreprænøren får bestilt den rigtige udførsel, da der ellers nemt kan ske misforståelser med projekter af denne størrelsesorden for bjælker, da armering i søjler og vægge oftest er identiske for alle elementerne. Disse blev vurderet til at være af mindre betydning, da de kan udarbejdes af en konstruktør eller teknisk designer, på baggrund af skitser. Projektgrundlaget fra arkitekten, som mere var et dispositionsforslag, var fyldt med flere fejl. Hvis konstruktionen skulle opbygges af disse tegninger, ville nogle af beregningerne være fejlbestemt eller fremkomme overdimensioneret pga. elementerne var forskudt fra deres reele plads. Det blev derfor vurderet, at der måtte udarbejdes nye arkitekttegninger for at have et godt projektgrundlag. Nødvendigheden for facadetegninger var måske ikke så højt, hvoraf disse kunne nedprioriteres iht. kun at lave en detalje for ovenlysvinduerne, da det var det, de blev brugt til. Grundet ovenstående har det været nødsaget at afgrænse detaljetegninger og - beregninger for projektet, hvor fokus især er beregningerne. Tegningerne er ikke så reelle igen, da byggeriet er et klassisk betonelementbyggeri, hvoraf det kun ville være nødvendigt med enkelte detaljetegninger som for den udkragede bjælke i vægfeltet, eller stålsøjlen understøttet på søjlens konsol. Side 149 af 307

157 Aalborg Universitet Konklusion Hele projektets formål var at opfylde problemstillingen, der lød som følgende: Hvilke tiltag skal foretages for at sikre lodret og vandret lastnedføring af bygningen i hht. gældende normer og Eurocode? Projektet blev i projektgrundlaget henført til høj konsekvensklasse. Dette har betydet, at der ved projekteringen af byggeriet har været ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der skulle varetages i form af en øget regningsmæssig lastkombination på 10 %, da K FI = 1,1, hvilket der er taget højde for. Ligeledes er robusthedkravene i byggeriet skærpede, heraf lasterne for trækforbindelserne der er fastlagt til det dobbelte i forhold til henvisning til lav eller normal konsekvensklasse, hvilket er blevet bestemt i projektet. Yderligere skulle der, grundet bygningen er i 5 etager, foretages beregninger af lodrette trækforbindelser, hvoraf det skulle sikres, at etagen over den kollapsede etage kan optage lasten fra et 3 m vægfelt eller søjle med tilhørende dækelementer. Dette krav er blevet tilgodeset ved anvendelse af en kvantiativ beregningsmodel fra bogen Bygningsberegninger. Ved lodret lastnedføring, blev lastfordelingen sikret ved udarbejdelse af en lastplan og derfra fordelt til bærende betonvægge, søjler og tilhørende bjælker af stål og beton. heraf er der foretaget de nødvendige beregninger af enkelte konstruktionselementer, heraf udkragede betonbjælker, stålbjælker af standarder og opsvejste, kældervægge mod ovenstående laster og jordtryk, samt kældergulv mod nyttelast og vandtryk. Det er hermed muligt at optage de lodrette laster i projektet og føre dem til fundamentoverkanten, såfremt der foretages projektering af en betonsøjle og 00 mm betonvæg efter samme princip som ved beregning af kældervæggen. Ved vandret lastnedføring blev vindlasten, fordelt af α - metoden til de valgte stabiliserende vægfelter, optaget ved at trækforankre vægfelterne og herved blev lasten ført til fundamentsoverkant. Lasterne fra lodret og vandret lastnedføring er herefter optaget gennem stribeog punktfundamenter af forskellige størrelser, hvoraf det er sikret, at de har den fornødne bæreevne på moræneler, som bygningen står på. Dog bør der foretages beregninger af sætninger, da lasterne er relative store. Det er sikret, at byggeriet, med de beregnede fundamenter, kan optage lasten fra stabilitet til fundamentsunderkanten. Bygningen bliver opført med kældergulv under grundvandspejlet, hvoraf der, på baggrund af en enkelt søjleberegning, kan konkluderes, at bygningens egenlast fra betonelementerne vil være nok til at modvirke vandtrykket til, at aftrapningen af grundvandsænkningen kan foretages, når de sidste elementer er opført på tag- Side 150 af 307

158 Aalborg Universitet konstruktionen. Dog bør der foretages en beregning med fokus på bygningen som helhed mod løft fra vandtrykket. Det kan hermed konkluderes, at det er muligt at opbygge konstruktionen til at optage de lodrette og vandrette laster, såfremt der foretages beregninger af de manglende elementer og samlinger. Side 151 af 307

159 Aalborg Universitet Side 15 af 307

160 Aalborg Universitet Del IV Bilag Side 153 af 307

161 Aalborg Universitet Materialemappe Bilag A Materialemappe EAL CAMPUS ODENSE MATERIALEOVERSIGT Side 154 af 307

162 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 UDVENDIGE OVERFLADER 1.1 Udtryk Facadetegninger Base facade Lanterne facade Facade udsnit Eksisterende bygn. B + forbindelsesbygn. Taghaver 1. Tag Tagplan.0 INDVENDIGE OVERFLADER.1 Trapper. Overflader loer Lotype oversigts planer.3 Overflader vægge.4 Overflader gulve Gulvtype oversigts planer 3.0 BELYSNING 3.1 Principielle rumtegninger 4.0 MATERIALEVURDERING 4.1 Gulve 4. Loer 4.3 Facade xx -xx Side 155 af 307

163 Aalborg Universitet Materialemappe Ankomst forplads SIDE 3 UDEVENDIGE OVERFLADER Sammenbinding, lføjelse og nyskabelse l eksisterende bygningsmasse har været et omdrejningspunkt ved behandling af nybyggeriets facader. Det er intenonen, at basen skaber det materialemæssige slægtskab, ved brug af tegl og glas l den eksisterende administraonsbygning. Den centrale del af bygn. A, Lanternen har et andet afsæt, den er det centrale samlende rum, der eksponeres over basen, som en præcis let og reflekterende enhed. Lanternens stoflig homogen facade, der med et enkelt materiale, aluminium, varierer i udtryk og overflade fra mae l reklekterende felter. Lanternen kontrasterer basen i tegl og bliver et visuelt pejlemærke i den grønne kile. Side 156 af 307

164 SIDE 4 Tagplan, bygn. B Etage 0, bygn. B Etage 01, bygn. B 1585 Etage 00, bygn. B 8990 Tagplan, bygn. C Facade mod øst Facade mod vest m m m D F A B C E G H I J K L M m m m m Tagplan, bygn. A 3035 Etage 04, bygn. A 5335 Etage 03, bygn. A 1085 Etage 0, bygn. A Etage 01, bygn. A 1585 Tagplan, bygn. A 3035 Etage 04, bygn. A 5335 Etage 03, bygn. A 1085 Etage 0, bygn. A Etage 01, bygn. A 1585 Etage 00, bygn. A m m Tagplan, bygn. C N O P Q R m Tagplan, bygn. B Etage 0, bygn. B Etage 01, bygn. B 1585 Etage 00, bygn. B R Q P O N M L K J I H G F E D C B A Materialemappe Aalborg Universitet Side 157 af 307

165 SIDE 5 1,A 8,A 14,A 1,A,A 3,A 4,A 5,A 6,A 7,A 9,A 10,A 11,A 13,A 15,A 16,A 17,A 18,A 19,A m m m m Facade mod syd 19,A 18,A 17,A 16,A 15,A 14,A 13,A 1,A 11,A 10,A 9,A 8,A 7,A 6,A 5,A 4,A 3,A,A 1,A Tagplan, bygn. A 3035 Etage 04, bygn. A m m m Facade mod nord Etage 03, bygn. A 1085 Etage 0, bygn. A Etage 01, bygn. A Tagplan, b 3035 Etage 04, 5335 Etage 03, 1085 Etage 0, Etage 01, 1585 Etage 00, 7995 Etage 00, bygn. A Aalborg Universitet Materialemappe Side 158 af 307

166 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 6 Uensartede tegl med varierende farvespil i røde og blålige toner. Farve på fugemørtel alares på mockup Vindfang med glasskydedøre i natureloxeret aluminium profilsystem. Indvendig fuldglasskiver monteret i indfældet skinner mod gulv og lo. Varmetæppe indfældet i lo. Udvendig screen integreret i facade, så den ikke visuelt er synlig, når screenen er parkeret. BASE FACADE BYGN.A Basens facader opføres i tegl af høj kvalitet, der skaber slægtskab l de eksisterende teglbygninger i området og udtrykker robusthed og håndværk. Teglen indgår som et akvt læringsredskab, da der arbejdes med forbandet på de forskellige facadeorienteringer og teglens evne, som homogen flade at skabe dybde og relief. Teglen opmures foran isoleret beton bagmur, der opfylder facadens konstrukve og termiske krav. Teglen afslues mod terræn med hårdtbrændt tegl og evt. et standerskie. Langs facaden i terræn laves en facaderende i beton. Facaden brydes af døre og vinduer med indvendig ramme af malet træ og udvendigt af aluminium. Vinduerne udføres med dyb siddeniche. Herudover er der mulighed for at udføre vinduet med et sidehængt oplukkeligt par. Solafskærmningen er en udvendig screen integreret i facaden, så den ikke visuelt er synlig, når screenen er parkeret. Døre og vinduesprofiler i facaden udføres i alu/træ. Udvendig profil i alu, indvendigt malet træ. Der arbejdes med forskellige forbandt og relief virkning i murværket. Murkronen afslues med alu. inddækning og mod terræn et standerskie i hårdtbrændt tegl. Side 159 af 307

167 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 7 Natureloxeret aluminiumsplader med synlig montering. Aluminiumspladerne i facaden bukkes, således at de i løbet af dagen fanger lyset og reflektere himmellyset. Døre og vinduesprofiler i facaden udføres i alu/træ. Udvendig profil i natureloxeret alu, indvendigt malet træ. LANTERNE FACADE De øverste etager i bygn. A, Lanternen beklædes med profilerede, reliefskabende aluminiumsplader. Aluminiumspladerne tænkes at fremstå mae og homogene, men med et skyggespil i små forsætninger, alupladerne skal studeres i forhold l relief, farve og overflade. Den bagvedliggende facade tænkes opbygget af sandwichelementer eller betonelementer, der opfylder facadens konstrukve og termiske krav. Elementerne spænder over en etagehøjde og fæstnes l etage dæk. I facadeelementerne monteres vinduer med indvendig ramme af malet træ og udvendigt af natureloxeret aluminium. Vinduerne udføres med bundplade i krydsfinér med synlige finérlag i front. Herudover er der mulighed for at udføre vinduet med et sidehængt oplukkeligt par. Udvendig screen integreret i facade, så den ikke visuelt er synlig, når screenen er parkeret. Alufacaden afslues i top og bund med en tydlig horisontal linie, der kan skabe en skyggenot i overgang l basebygn. Alubeklædningen tænkes at fremstå med et skyggespil i buk eller små forsætninger, der studeres i næste fase. Side 160 af 307

168 L M m m m m Fald 15% m m m m m 105. Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / 0 Standerskifte SIDE Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / Skifte / 0 Standerskifte / m Murkrone m 6,A A-A 7,A Tagplan, bygn. A 3035 Etage 04, bygn. A 5335 Etage 03, bygn. A 1085 Etage 0, bygn. A Etage 01, bygn. A 1585 Etage 00, bygn. A m m m m m 1. Skifte / Skifte / 8000 Facadeudsnit 1: Materialemappe Aalborg Universitet Side 161 af 307

169 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 9 R Q Facade bygn. B mod ankomstsplads. Vinduerne i bygn. B er fra 007 og ønskes bevaret, det undersøges hvorledes lydkravet l ruden kan opnås. P m Kontrast og sammenbinding er nøgleord i mødet mellem nyt og eksisterende. O N Der anvendes 0% genbrugstegl blandet med beslægtede nye tegl l at gendanne manglende facade dele i den eksisterende bygn. B EKSISTERENDE BYGN.B OG FORBINDELSESBYGN. AB/AC Facaden på bygning B, den forhenværende administraonsbygning bevares og de facadedele, der skal lukkes eer nedrivning af lstødende bygninger, udføres iht. den eksisterende facade med forbandt, fuge og 0% genbrugstegl blandet med beslægtede nye tegl. Sammenbygningen mellem den nye bygningsmasse og den eksisterende udføres som transperante elementer. Mellem bygning A og eksisterende bygn. B er det en studiebro på etage 01, og mellem bygning A og de eksisterende haller, bygn. C, er det et fleksibelt fællesareal i stueplan. Begge sammenbygninger udføres med glasfacader og grønnetage. Studiebroens underside beklædes med alukasseer i slægtskab med facadeprofilerne. I bygning C lføjes nye åbninger i facaden og gavlen mod den grønne kile foreslås med en stor andel af glas. I bygn. B foreslås det, at der i Studiebroens flugt isæes et større vinduespar fra gulv l lo i modstående facade mod en eventuel senere udbygning. Døre og vinduesprofiler i facaden udføres i natur eloxeret aluminium. Den krydsende Studiebro mellem bygn. A og B foreslås let og transperant med profiler i alu/alu. Broen underside er beklædt med aluplader. Eksisterende hal bygn. C. åbnes med glaparer mod den Grønne kile og dør parer l det nye campus. Side 16 af 307

170 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 10 Etage 03, bygn. A Etage 0, bygn. A 15,A 16,A 17,A TAGHAVER BYGN. A ETAGE På etage 01 er en taghave lgængelig ved biblioteket og på etage 0 er ligeledes en beskyet taghave et pauserum for det daglige personale. Begge taghaver supplerer de underliggende arealer med dagslys. Det anbefales, at haven opbygges omkring og i samspil med ovenlys, og at terassen udføres med hårdt træ, for at opnå en overflade, der er holdbar og modstandsdygg over for råd og svamp samt nem at vedligeholde og omkostningseffekv. Taghave etage 0 Facader mod taghaverne udføres med fuldglas i natureloxeret alu/alu profiler og sikre daglys l de lstødende arealer. Døre i facaden i glas med natureloxeret aluminiums ramme. Det anbefales min. to pr taghave, for en let adgang l de grønne rum. Trædæk udføres med bæredyggt cerficeret hårdt træ ovenpå færdig tagpap. Ovenlys i opbygning med grønt. Inddækningen af ovenlysene foreslås natureloxeret alu. Urter og høje græsser. Opspændt wiresystem på glasfacade profiler min. 60 cm fra facade, der med den bliver bevokset med slyngplanter og kan filtrere dagslyset gennem løv fra eks. blåregn. Side 163 af 307

171 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 11 Side 164 af 307

172 450 C D E F G H I J OK ovenlys m Ovenlys over atrium af 3 lags termoruder, frit spænd fra bjælke l bjælke. Felt størrelse min mellem profiler, hvor der ikke er opluk. Solcelleanlæg placeres på tag af Lanternen (bygn A). TAG SOLCELLER OG GRØNNE TAGFLADER Tagplan, bygn. A 3035 Lanternen på den centrale del af bygn. A udføres med ovenlys over atrierummet. Ovenlyset udføres som stålkonstrukon, bærende stålbjælker, der spænder over bredden af atriet og stålbøjler der spænder mellem bjælkerne. Ovenlyset sikrer dagslys l det underliggende fællesareal. Det resterende tagareal på Lanternen forsynes med et solcelleanlæg, tagfladen er lgængelig fra den ene trappe. Den lavere del af bygn. A udføres med grønne tagflader. Der anvendes egnede planter som giver et frodigt udtryk og som vil bestå af forskellige slags sedumarter, urter og visse græsarter. Beplanngen etableres i en særlig tagjord som holder på vandet og gør bengelserne for ukrudt vanskelige. Når beplantningen er etableret, er vedligeholdelsen begrænset l én l to inspekoner om året. Der er adgang l de grønnetage fra etage 03. Tagpap indækker ovenlys og danner underlag for solceller på tag af Lanternen (bygn. A). Ovenlys intergreres i den grønne tagflade og indækkes med natureloxeret aluminium. Basens tag og tag på Studiebro, samt sammenbygningen l bygn. C er grønne tage med sedum, urter og græsser UK FL m Materialemappe Aalborg Universitet Røgopluk 100 SIDE Snit ovenlys atrium bygn. A Tagplan, bygn. A 3035 Side 165 af 307

173 01_X_3_XX_XX 1:40 1:40 1:40 1: ,A 8,A 14,A 1,A,A 3,A 4,A 5,A 6,A 7,A 9,A 10,A 11,A 13,A 15,A 16,A 17,A 18,A 19,A 01_X_3_XX_XX Røgopluk 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 Røgopluk 1:1651:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:1651:165 1:40 1:40 1:1651: :40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:1651:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:1651: :100 1:100 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 Taglem 1:165 1:40 1:40 1:1651:165 1:165 1:165 1:1651:165 1:100 1:100 1:40 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 1: :165 1:165 1:165 1:165 1:1651:165 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 Røgopluk Røgopluk 1:1651:165 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:1651:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:1651:165 1:1651: :40 1:40 1:40 1:40 1:1651:165 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1:1651:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:165 1:40 1:40 1:40 1:40 1:40 1,B,B 3,B 4,B 5,B 6,B 7,B 8,B 9,B 10,B 11,B 1,B 13,B 14,B Principsnit B-B A B C D E F G H I J K L M GA N 6760 O 6630 P 6638 Q SIDE 13 1:40 1:165 1:165 1:100 1:100 1:165 1:165 Røgopluk 1:1651:165 1:40 1:40 1:1651: Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Ca. 4 Tagplan 1 : 100 R Aalborg Universitet Materialemappe Side 166 af 307

174 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 14 INDVENDIGE OVERFLADER Det er en bevidst lgang, at interiøret med robust og slidstærke materialer skal udtrykke værkstedsstemning, med overflader som beton, krydsfinér, linoleum og træbeton. Varme og sunde materialer der kan tage imod det mangfoldige campus. Ved at styrke en særlig identet i fællesområderne, som kontrasteres af overflader og farver i studieområderne, opnås en variaon og tydelighed, som styrker rumlighederne og orientering, wayfinding rundt i campus. Med fokus på indeklimaet er de viggste faktorer i forhold l materialevalg robusthed, fleksibiliet, nemt at rengøre, akusk samt at minimerere afgasning. Der stræbes eer materialer, som begrænser miljøbelastningen i produkon, samt materialer med en lang holdbarhed og leved i bygningen. Side 167 af 307

175 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 15 Side 168 af 307

176 D F A B C E G H I J K L M N TRAPPER, KERNER OG SØJLER SYNLIGE INDRE BETONELEMENTER Den synlige beton i det indre er med l at styrke værkstedstemningen. Som verkale elementer er det søjler, elevatorkerne og trapper der udføres i formglat beton. I kontrast l det betonen er alle håndlister forslåede i træ, et blødt og varmt materiale der møder hånden. Elevatorkernen, der er et markant element i atriet, skal have en særlig opmærksomhed. Det undersøges om overfladen skal være glat, struktureret eller med relief OK ovenlys m OK ovenlys m OK stern m Studielounge Studielounge Depot Teoriundervisning_03 Teoriundervisning_0 Udvikling Studieadmin Kontor Projektrum Auditorium Studielounge Udstillingsområde Teoriundervisning_0 Lærerarbejdspladser Teoriundervisning_0 Teoriundervisning_0 Depot Stole Depot Stole Depot div oplag Omklædning.Pers Depot Lockers Teoriundervisn Teoriundervisn Teoriundervisn 3D Trappe T,A Snit gennem atrium og auditorie Flugtvejstrapper udføres som Betonelemenrappe med afsluende mat forsegler l hård belastning, der istøbes profileret forkant. Monteres med afstand l væg på max 30 mm. Galvaniseret stål værn med træhåndliste. Atriumtrappe udføres fra etage som betonelement med afsluttende mat forsegler l hård belastning, der istøbes profileret forkant. Trappen fra etage udføres med linoleum på trin og fast hvid gips på underside. Værnet foreslås med træ som beklædning, der opfylder krav l akusk og brand. Auditorietrappe udføres som betonelement med afsluende mat forsegler l hård belastning, der istøbes profileret forkant. Auditoriegulvet er en let opbygning i træ. Trægulv som færdig gulvoverflade. Håndliste i massiv træ monteres på væg. Glasværn med stålbalustre og massiv træhåndliste. Elevatorkerne af betonelementer, Overflade lysfarve der lukkes med voksbehandling. Et relief i betonelementerne undersøges. (evt. kunstmidler) Søjler Skarpkantet, betonelement. Overflade formglat lys beton, farve alares på prøve. SIDE 16 U Materialemappe Aalborg Universitet Side 169 af 307

177 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 17 OVERFLADER LOFTER Det er loarealet der generelt yder den største akusske regulering. I undervisningsmiljøer er akuskken særlig vigg og for et godt lydmiljø må det overvejende loareal derfor være en absorberende overflade. Med dee fokus er robuste og enkle lomaterialer valgt. De primære looverflader er demonterbare og har generelt en høj grad af lgængelighed og mulighed for inspekon, service og reparaon. LOFT A LOFT B LOFT C + D LOFT E LOFT F LOFT G Undervisningslokaler og kontorer i bygn A et demonterbart losystemder opfylder akusske krav. Metal lamel lo eller alt. træbeton, lys natur skarpkantet og med skjulte skinner 60 x 100 mm. Fællesarealer A, Forbindelsesbygn. ml bygn. A+B og A+C Træbeton med fast gipsfrise. Træbeton med micro struktur i lys natur med hvid cement eller hvidmalet, skjult skinnesystem og skarpkantet 60 x 100 mm plader. Loet er nedhængt og demonterbart. Nedhængt mineraluldslo med delvist skjulte skinner foreslås i Omklædning, baderum, toileer, depoter og rengøringsrum. I køkken og køkkenlab. udføres mineralulds hygiejne lo. Nedhængt og demonterbart med synlige skinner. Overfladen er glat og hvid. Akuskbats monteret underside dæk og på forskalling. Bats uden behandling. Opsæes iht. Akussk anvisning m/u lurum Auditorielo foreslås som nedhængt lo udført med en akussk diffuserende overflade, monteret foran henholdsvis reflekterende /absorberende paneler og iht. akussk beregn. Træstave, træpaneler og træbeton undersøges. Ovenlys beklædes i lysninger og på undersiden med fast gips, spartlet og malet evt. perforeret gips (afventer akuskers beregninger). Reces og skørt langs facader udføres i fast gips, underside Atriumtrappe fra etage 01-04, udføres m fast gips. Side 170 af 307

178 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 18 DN UP LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage 00 1:400 Side 171 af 307

179 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 19 UP LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage 01 1:400 Side 17 af 307

180 SIDE 0 A.1.83 Fordelingsareal 4.9 m² A.1.8 Fordelingsareal LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage 0 1:400?? 49.5 m²?? Materialemappe Aalborg Universitet Side 173 af 307

181 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 1 LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage 03 1:400 Side 174 af 307

182 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage 04 1:400 Side 175 af 307

183 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 3 UP LOFTTYPE OVERSIGT Træbeton el. metallamel system loft Akustik batt underside dæk Træ stave/panel loft Hygiejneloft Mineraluld demonterbar Støvbunden beton Træbeton, hvidmalet Lotype oversigt etage -1 1:400 Side 176 af 307

184 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 4 OVERFLADER VÆGGE Brugen af forskellige vægoverflader er med l at understøe de forskellige rumligheder og funkoner i EAL. Omkring atrierummet anvendes en højgrad af træ på balkonforkanter, atrietrappeværn og auditorievægge. Rumligt understreger træbeklædningen en sammenhængende bevægese op gennem etagerne i det høje atrierum. Herudover har træbeklædningen en posiv indvirkning på akuskken i atriet. Glasværn erstaer træet de steder, hvor det for den visuelle kontakt vurderes riggt. På etagerne har alle undervisningsrum og projektrum glas mod fællesarealerne, der sikre den visuelle kontakt og beriger fællesarealet med indkig l de lærermiljøer der udfoldes. Skillevægge mellem rum er lee gipsvægge, der skaber rolige baggrunde for læringen. I bygn. B er der af akusske hensyn et absorberende træ overflade på skillevægge mellem rum. OVERFLADER VÆGGE I BYGN. A VÆG A VÆG B VÆG C VÆG D VÆG E VÆG F Balkonforkanter i atrium og auditorie front i atrium beklædes med træ, der kan opfylde krav om akusk og brand. Stave eller forskudte paneler undersøges. Skillevægge mellem tørre rum udføres som gipsvæg m filt, spartlet og malet. Toileer og vådrum udføres med spartlet og malet overflade, der arbejdes med forskellige farver på toileer. Vægge mod fællesarealer bygn. A udføres som fuldglas systemvæg med pladedør. 8-1 mm 1 lag hærdet glas i alu-profiler iht lydkrav. Der kan arbejdes med silketryk eller folie på glas, hvor den visuelle kontakt ønskes begrænset. Træstave el. træpaneler undersøges som akussk diffuserende beklædning monteret foran henholdsvis reflekterende /absorberende paneler og iht. akussk beregn. Betonvægge i trapperum står rå med en forsejler, men bagvæggen på alle etager males iht. farveskema. Side 177 af 307

185 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 5 KUNST Kunst kan integreres på diverse overflader og være en vigg medspiller i at give byggeriet det rigge campuskarakter. OVERFLADER VÆGGE I BYGN. B VÆG G VÆG H VÆG I VÆG J VÆG B Skillevægge bygn. B kan iht. akuskers beregning have felter af perforeret træpanel eller træstave foran absorberende bagbeklædning. Inderside ydervæg, spartles og males. Glaspar mellem foyer og auditorie, sikre visuel kontakt og et indblik l læringsmiljø, med mørklægningsgardin kan glasset afskærmes. Glasset er lags, der opfylder lyd og brandkrav. Vægge mod fællesarealer bygn. B udføres som glas systemvæg med fast gipsskørt under lo, hvor føringer l rum trækkes igennem. 8-1 mm 1 lag hærdet glas i aluprofiler iht lydkrav. Skillevægge mellem tørre rum udføres som gipsvæg m filt, spartlet og malet. Side 178 af 307

186 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 6 OVERFLADER GULVE Det er et bevidst valg af betongulvet i stuen skal udtrykke upoleret kvalitet og holdbarhed, det er en rolig og slidstærkt gulvflade, der kan anvendes i værksteder, kan- ne, udslling og foyer og binde de mange overlappende rumligheder sammen uden overgange eller materialeski. Fra etage 01 og opeer anvendes Linoleum, der udgør byggeriets største gulvflade. Det er derfor viggt, at det ikke påvirker indeklimaet negavt, men opfylder krav l holdbarhed og rengøring, og er let at udbedre og lægge. Vi foresller os at der anvendes forskellige farver linoleum, så man i gulvfarven differenere, mellem fællesområder og undervisningsrum. GULV A GULV B GULV C GULV D GULV E GULV F Betongulv: På dækelemet ca. 80 mm armeret (x), selvnivelerende betonstøbegulv, gliet og m. afsluttende mat komponent lakforsegler l hård belastning. Auditoriegulv foreslås som beton med beton element trapper og podieopbygning i lyst og varmt træ. Alternav kan podieopbygning forslås med overflade som gulv type E eller F. Toileer og vådrum udføres med Klinker m sokkel, glasseret afrundet kant. Farve endnu ikke defineret. Vinyl, fugefrit banevare gulv med svejste samlinger. Anvendes i lab og kannekøkken. Skridsikkert PUR, BASF Mastertop, polyurethan gulv. Et flydende, fugefrit gulv som alternav l vinyl. Anvendes i lab og kannekøkken. Linoleum foreslås fra etage 01 og opeer i bygn. A. Linoleumen anbefales med LPX coatning. Side 179 af 307

187 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 7 DN Fordelingsareal GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage 00 _ 1:400 Side 180 af 307

188 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 8 GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage 01 _ 1:400 Side 181 af 307

189 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 9 GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage 0_ 1:400 Side 18 af 307

190 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 30 GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage 03 _ 1:400 Side 183 af 307

191 Aalborg Universitet Materialemappe SIDE 31 GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage 04 _ 1:400 Side 184 af 307

192 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 3 UP GULVTYPE OVERSIGT Betongulv Trægulv PUR, polyurethan gulv PUR, polyrethan skridsikker gulv Linoleum Betongulv malet overflade Gulvtypeoversigt etage -1 _ 1:400 Side 185 af 307

193 Aalborg Universitet Materialemappe MATERIALE VURDERING MATERIALKVALITET OG ENERGIFORBRUG I ET LIVSCYKLUSPERSPEKTIV Den bærende konstrukon er i absolue mængder den største bidragyder l en LCA-analyse. I et referencekontorhus udgør bygningens bærende konstrukon 80% af den samlede bygningsvægt men kun 50% af miljøpåvirkningen i et livscyklusperspekv. Det betyder, at overfladematerialer trods deres ringe andel af den samlede bygningsvægt har en meget stor miljøpåvirkning. På de følgende sider er der derfor en række analyse, som viser forskellige materialescenarier for henholdsvis loer, facader og gulve. Skemaerne viser tre mulige løsninger l et materialevalg. De tre materialer evalueres ud fra kriterier om arkitektur/læring, miljø/ energi, økonomi/lcc, dri/vedligehold, demonterbarhed/genanvendelse og for loer og gulves vedkommende også indeklima. Materialerne er evalueret som bygningsdel og ikke som enkeltmaterialer. Der er fokus på robuste løsninger, redukon af miljøpåvirkningen samt sundhed for brugerne. SIDE 33 Arkitektur Læring Læring forventes adresseret i det kommende DGNB Schools System. Miljø Energi DGNB-kriterier 1-6, 10, 11, 35 Økonomi LCC DGNB-kriterier 16, 17 Drift Vedligehold DGNB-kriterier 40, 35 Demonterbarhed Genanvendelse DGNB-kriterie 4 Indeklima DGNB-kriterie 4 ECOPHON Focus Ds Focus Ds loftplader er fremstillet af tæt glasuld, og den synlige overflade er behandlet med en trykresistent akustikbelægning. Monteres i et skjult skinnesystem, så loftet får et glat udseende. Jævnt og monotont udseende. Smuds kan samle sig omkring ventilationsdysser. Fremstilles i høj grad med plantebaseret bindemiddel, som erstatter det petroleumbaserede. Består af 70-80% genbrugsmateriale. Mineralsk baseret produkt, så miljøpåvirkninger er begrænsede. Lav densitet ift. konkurrerende produkter giver godt udgangspunkt for LCA. Børstes årligt. Evt. pletter kan fjernes med opløsningsmidler. Overflader kan genopfriskes med pudslag, men det reducerer akustisk absorption. Afhængig af type. Hård type kan nedknuses og bruges som vejfyld. Blød type har mulighed for at blive taget tilbage af producent. Vandbaserede coating- og klæbemidler. Gode akustiske og lyddæmpende egenskaber. Har Dansk Indeklima Mærkning. SONAR SYSTEMLOFT Systemloft baseret på mineraluld. Pladerne monteres med synlige samlinger. Akustisk regulering er indbygget i produktet. Smuds omkring ventilationsdysser. Synlige samlinger giver et mindre højkvalitetsudtryk. Materialebesparende, idet akustisk absorption er indarbejdet. Energikrævende i produktion. Begrænset genbrugsindhold. Billigere i anlæg. Vanskeligt at demontere uden at ødelægge plader. Mellemkort levetid (15 år). Børstes årligt. Pletter/plamager kræver udskiftning. Svært at demontere uden at plader går i stykker. Overholder EU-krav om afgivelse af formaldehyd. Gode akustiske og lyddæmpende egenskaber. Har Dansk Indeklima Mærkning. GYPROC GIPSLOFT Gyproc systemlofter tilpasset både synlige og skjulte skinnesystemer. Belastes af høj luftfugtighed og varme. Udtryk kan være uroligt. Består af 13% genbrugs materiale. Bagvedligende materialet s (mineraluld) miljøpåvirkning indkluderes i en LCA beregning. Billigere i anlæg. Vanskeligt at demontere uden at ødelægge plader. Lang levetid (30-40 år). Børstes årligt. Evt. pletter kan fjernes med opløsningsmidler. Overflader kan genopfriskes med pudslag, men det reducerer akustisk absorption. Kan demonteres. Spild og nedrivning genanvendes til nye gipsprodukter eller gødning og jordforbedring i landbrug. Mindre akustisk absorptionsareal. Har Dansk Indeklima Mærkning. ANBEFALING TRÆBETONLOFT Systemloft med synlige samlinger. Monteres med akustiskregulering som underlag. Levende udtryk med associationer til naturprodukter. Består af % genbrugsmateriale. Det høje træindhold har gode LCA-egenskaber. Behov for akustikregulering øger materialeforbruget. Billigere i anlæg. Lang levetid (30 år). Børstes årligt. Småpletter kamoufleres i struktures. Ved større plamager udskiftes pladen. Plader kan demonteres mange gange (hvilket også påvirker LCC positivt). Kan til en vis grad afgive fibre og partikler. Har gode arkustiske egenskaber. Har Dansk Indeklima Mærkning. Det anbefales at bruge træbeton til loftsbeklædning pga. gode indeklima-, vedligeholds- og LCCaspekter. Side 186 af 307

194 Materialemappe Aalborg Universitet SIDE 34 Arkitektur Læring Læring forventes adresseret i det kommende DGNB Schools System. Miljø Energi DGNB-kriterier 1-6, 10, 11, 35 Økonomi LCC DGNB-kriterier 16, 17 Drift Vedligehold DGNB-kriterier 40, 35 Demonterbarhed Genanvendelse DGNB-kriterie 4 ROCKPANEL METALLICS Mineraluldsbeklædning med en metallisk laminering. Moderne materiale. Demonstrationspanel kan udnævnes: Med en boremaskine demonteres panelet, så eleverne kan se opbygningen. Består af 5% genanvendt materiale, som ofte er lokalt. Energitung i produktion. Selvrensende coating skal undersøges for miljøpåvirkning. Fornuftig anlægsøkonomi. Mellemlang levetid (0-30 år). Panelerne er behandlet med en coating, så de er selvrensende. Rockwool anbefaler regelmæssig rengøring med vand. Kan fastgøres mekanisk og dermed nemt demonteres ift. både hel og delvis udskiftning. Rockwool tager paneler tilbage ved bortskaffelse. ANBEFALING MURSTEN Betonbagmur med skalmur i mursten. Levende og traditionelt materiale. Forbandtet kan varieres i forskellige felter, så eleverne får en fornemmelse af forskellige traditioner. Tegl er energitung i produktion. Mørtel bør være kalkbaseret, så murstene kan renses og genanvendes (øger LCA-værdi). Dyr i anlæg, men der er mulighed for salg af mursten til genbrug som bortskaffelsesscenarie. Lang levetid (50/100 år). Meget robust materiale, der kræver et minimum af vedligehold. Fugemørtel skal vedligeholdes. Hvis der anvendes kalkbaseret frem for cementbaseret mørtel kan stenene renses og genbruges med store miljømæssige fordele. Det anbefales at bruge en murstensbeklædning på byggeriets base. Vurderingen baserer sig især på udtrykket, læringspotentialet og robusthed/lcc. FORSEGLET ZINK Mørkt udtryk. Gode muligheder for at studere pladesamlinger og konstruktionsopbygning. Rå zink er problematisk ift. nedvaskning der kan vælges et produkt med lak, som reducerer med 93%. Antigraffiti skal granskes og jævnligt genopfriskes. Levetid: ca. 50 år Medium/dyr i anlæg Metalplader påvirker levetidsomkostningerne til renhold Hvis mekanisk monteret (ingen lim/lavet som integreret sandwichelement) kan zink genbruges med god værdi i videresalg. KOBBER Mere ædelt metal. Imageproblemer ift. bæredygtighed pga. kendte miljøprobleme. Gode muligheder for at studere pladesamlinger og konstruktionsopbygning. Tungmetal; vandførende flader (særligt horisontale) påvirker lokalmiljøet negativt. Antigraffiti skal granskes og jævnligt genopfriskes. Levetid: ca. 80 år Dyr i anlæg Metalplader påvirker levetidsomkostningerne til renhold Hvis mekanisk monteret (ingen lim/lavet som integreret sandwichelement) kan kobber genbruges med høj værdi i videresalg. ANBEFALING ALUMINIUM Let materiale. Kan behandles med alternativ farve. Gode muligheder for at studere pladesamlinger og konstruktionsopbygning. Let metal; partikler nedvaskes pga. metallets densitet ikke ved regn. Antigraffiti skal granskes og jævnligt genopfriskes. Levetid: ca. 50 år Fornuftig anlægsøkonomi Metalplader påvirker levetidsomkostningerne til renhold Hvis mekanisk monteret (ingen lim/lavet som integreret sandwichelement) kan alu genbruges med høj værdi i videresalg. Det anbefales at bruge en aluminiumsbeklædning til den øvre del af byggeriet. Vurderingen baserer sig især på udtryk, miljøpåvirkning og anlægsøkonomi. Side 187 af 307

195 Aalborg Universitet Materialemappe Indeklima DGNB-kriterier 18, 19, 1,, 3 Miljø Energi DGNB-kriterier 1-6, 10, 11, 35 Økonomi LCC DGNB-kriterier 16, 17 Drift Vedligehold DGNB-kriterier 40, 35 Demonterbarhed Genanvendelse DGNB-kriterie 4 SIDE 35 ANBEFALING ANBEFALING GUMMI VINLY LINOLEUM CEMENTBASERET TERRAZZO EPOXY STØVBUNDEN/Glittet beton Levende udtryk. Man skal dog Roligt og sammenbindende udtryk med mulighed for at variere dende udtryk. Roligt, robust og sammenbin- regne med skønhedspletter som fx revner ( hairline cracks ) over indfarvningen. tid med små, synlige reparationer til følge. Blød og behagelig overflade. Mindre behagelig overflade. Blød og behagelig overflade. Ingen afgasning pga. den mineralske sammensætning. Nødven- og alle komponenter er med stor indtryk af stor holdbarhed ift. Epoxy blandes på byggepladsen, Det industrielle udtryk giver Ingen problemer med blænding. Gode akustiske egenskaber. kan der opstå blænding. Dårlige kan der opstå blænding. Materidigt med overfladebehandling, sandsynlighed sundhedsskadelige. belastning og brug. Afhængig af overfladebehandling Afhængig af overfladebehandling Dufter af kemikalier, hvilket kan akustiske egenskaber. Ingen alet absorberer noget, men ikke al som skal undersøges nøje for Afgasser ikke efter hærdning. være til gene. afgasning. støj. Afgasser. afgasninger. God LCA-profil, dog max. 10% Mindre god LCA-profil. Produktion Meget god LCA-profil. Indeholder Nødvendigt med overfladebehandling, som skal undersøges nøje er hormonforstyrrende. Derudover tionen. Flere produkter har dog Epoxy er baseret på et resin, som Kræver en del energi i produk- gummi - resten er syntetisk, som baseres på to primære stoffer, ca. 35% fornybare materialer skal undersøges for farlige stoffer. Mulighed for 10% fornybare Derfor også problemer med produktion. som bidrager til fotokemisk ozon- ændret håndtering af cementind- som begge er kræftfremkaldende. (kork, linolie mv.). for miljøpåvirkninger. Energitung i kan det indeholde en del VOC er, en bedre miljøprofil som følge af materialer. bortskaffelse. dannelse. holdet. Dyr i anlæg. Mellemlang levetid Billig i anlæg, men bortskaffelse Fornuftig anlægsøkonomi. Mellemlang levetid (0-30 år). arbejdsmiljø under anlæg risikerer høje krav til arbejdsmiljø under arbejdsmiljø under anlæg risikerer Lang tørringstid samt høje krav til Ekstra lang tørringstid samt ekstra Lang tørringstid samt høje krav til (0-30 år). Livscyklusomkostninger er lave. stoffer. Mellemlang levetid (0-30 øgede anlægsudgifter. anlæg risikerer øgede anlægsud- øgede anlægsudgifter. er omkostningstungt pga. farlige år). gifter. Intet behov for vedligeholdende Mellemkort levetid (10-0 år). Overfladebehandling med coating Behandles hvert. år med kemisk Kort levetid (-6 år). Hogogent Skal males med transparent overfladebehandlinger. Rengøres Livscyklusomkostninger vurderes medium-høje afhængig af kostninger er forholdsvis høje. (undersøges for VOC er). Lang Støvbehandling skal gentages. er nødvendig. Livscyklusom- forsegling for at lukke porene udtryk kræver hyppig rengøring. silikatmaling (mhp. støvbinding). i vand. produktvalg. Rengøres i vand. levetid (60+ år). Lang levetid (40-60 år). Kan i de fleste tilfælde genanvendes (ved at indgå i nye produkt- PVC skal håndteres som farligt (ved at indgå i nye produktkred- marmor, kvarts, granit eller glas) styrrende stoffer kan reaktiveres jfyld. Mineralske overfladebehan- Kan ikke genvandes pga. toksiner. Kan i mange tilfælde genanvendes Genanvendt materiale (tilslag som Ny forskning viser, at hormonfor- Kan nedknuses og bruges som vekredsløb). affald. sløb). er en stor del af terrazzo efter hærdning. Kan ikke genanvendes - heller ikke betongulvet bortskaffelsesscenarier. dlinger giver ikke problematiske under. Det anbefales at bruge bløde Det anbefales at bruge et hårdt gulve af linoleum. Vurderingen gulv af støvbunden/glittet beton. baserer sig især på indeklimafordele, LCA-profil og udtryk. på indeklimafordele, levetid og Vurderingen baserer sig især genanvendelsesscenarie. Side 188 af 307

196 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Bilag B Geoteknisk rapport GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT NR. 1 ODENSE SEEBLADSGADE 1 Marts 014 Side 189 af 307

197 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 1 Geoteknisk undersøgelsesrapport Kunde : Munke Mose Allé Odense C Rekvirent : Alectia A/S Udgivelsesdato : 4. marts 014 Sag nr. : Udarbejdet : Søren Alrum Jørgensen, direkte tlf.: SorenAlrum.Jorgensen@grontmij.dk Kontrolleret : Lene Nørgaard Andersen Godkendt : Søren Alrum Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING UNDERSØGELSER 4 3 RESULTATER 5 4 FUNDERINGSFORHOLD 9 5 ANLÆGSTEKNISKE FORHOLD 18 6 KONTROL 0 7 GEOTEKNISK PROJEKTERINGSRAPPORT 8 DIVERSE Bilag Boreprofiler, B101 B104, B106, B111 - B114, B13, B15 og B17 Boreprofiler, B B1010 (Carl Bro 001) B1A B11, B16 (Axel Nielsen 1974) 101(R & H Geoconsult 1986) A Signaturforklaring B Principskitse for sandpudefundering Tegninger 01 Situationsplan r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 190 af 307

198 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side Geoteknisk undersøgelsesrapport 1 INDLEDNING 1.1 Formål Undersøgelsens formål er at belyse jordbunds- og funderingsforholdene i forbindelse med opførelse af nyt campus ved Odense havn. Det nye campus skal opføres ved Wittenborgs fabrik, og en del af de eksisterende fabriksbygninger skal bevares og indgå i nyt campus. Undersøgelsen er udført som en kombineret geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse. Nærværende rapport omhandler de geotekniske forhold. Resultatet af de miljøtekniske analyser afrapporteres i særskilt rapport Den geotekniske undersøgelse er udført med henblik på at tilvejebringe den grundlæggende geotekniske basis for funderingsdesign og anlægstekniske metoder i forbindelse med udbud i totalentreprise. Den aktuelle geotekniske projektundersøgelse er i henhold til EN (Eurocode 7, del 1 generelle regler) og DKNA (Nationalt Anneks til Eurocode 7), afsnit K en placerings/parameterundersøgelse. Afhængig af projektets udformning kan der være behov for supplerende geotekniske undersøgelser for endelig fastlæggelse af parametre. På grundlag af den udførte undersøgelse og valg af funderingsdesign skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport. 1. Referencer /1/ Geoteknisk rapport nr. 1, Grontmij, daværende Carl Bro, sag nr / , af d. 9. maj 001 // Kontrolplot vedr. skel og nivellement, LIFA, J.nr.: , af d. 19. februar 014, sup marts 014 thb 1.3 Resumé I de udførte boringer er intakte funderingsfaste aflejringer truffet ca. 0, 6,1 m under eksisterende terræn/gulvniveau. I de udførte geotekniske boringer er der truffet vekslende jordbundsforhold i hhv. den nordlige/nordvestlige, den centrale/vestlige del og den sydlige del af byggefeltet. Afhængigt af de fremtidige terrænforhold samt funderingsniveau vurderes det med de trufne jordbundsforhold, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en kombineret direkte fundering, sandpudefundering og en form for pælefundering. Med de trufne jordbundsforhold i den centrale del af byggefeltet vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en direkte fundering, stedvist kombineret med en sandpudefundering. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 191 af 307

199 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 3 Geoteknisk undersøgelsesrapport Med de trufne jordbundsforhold i hhv. den sydlige og nordlige del og med de nuværende terrænkoter vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode i disse områder er en pælefundering med rammede jernbetonpæle. Funderingsforholdene og bæreevner af de eksisterende bygninger, som skal bevares og være en del af det kommende projekt, bør undersøges nærmere ved fremtidige større belastninger. Funderingsforholdene for den sydlige bygning er ukendt. Den nordlige bygning, som er blevet opført i 1986 og udbygget i 001, er overvejende direkte funderet. Dog er den nordlige del og nordøstlige gavl udført ved en pælefundering på rammede pæle. Sekundære veje og pladser, hvortil der ikke stilles særlige krav om jævnhed, kan som udgangspunkt udføres efter afrømning af øvre muldlag. Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udgravning og funderingsarbejderne. Kontrollen skal omfatte alle udgravninger for fundamenter og gulve. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 19 af 307

200 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 4 Geoteknisk undersøgelsesrapport UNDERSØGELSER.1 Feltarbejde Efter aftale er der i marts 014 udført 1 geotekniske boringer til 1,6 á 9 meters dybde under eksisterende terræn (m u.t.). Boringerne er udført iht. dgf-bulletin 14 og er på grund af adgangsforholdene udført både med borerig og med let håndboregrej. I forbindelse med borearbejdet er der registreret laggrænser og udtaget omrørte prøver til laboratorieforsøg og geologisk klassifikation. Der er udført in situ vingeforsøg til bedømmelse af de trufne kohæsive jordarters styrkeegenskaber. I de 1 geotekniske boringer er der endvidere udtaget miljøprøver, og herudover er der udført 15 miljøtekniske boringer. Boreprogrammet var planlagt forud for borearbejdet, men er blevet tilrettet efter adgangsforholdene. Borepunkterne er afsat ud fra situationsplan. Boringer udført udenfor de eksisterende bygninger er indmålt med GPS og er i system UTM zone 3, ETRS89. Terræn ved borepunkterne er i kotesystem DVR90. Koter til terræn ved boringer udført indvendigt er angivet ud fra eksisterende tegningsmateriale og indmålinger //. Boringernes placering fremgår af vedlagte tegning 01. Indvendige boringer samt tidligere udførte boringer er på vedlagte tegning angivet efter bedste evne. Resultatet af de udførte geotekniske boringer fremgår af boreprofilerne, bilag Der henvises i øvrigt til signaturforklaringen, bilag A. Resultatet af de udført miljøtekniske boringer er ikke medtaget i nærværende rapport.. Laboratoriearbejde Samtlige udtagne omrørte prøver er beskrevet og geologisk klassificeret i laboratoriet iht. dgf-bulletin 1. På udvalgte prøver er der foretaget bestemmelse af det naturlige vandindhold, w. Resultaterne af det udførte laboratoriearbejde er optegnet på boreprofilerne. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 193 af 307

201 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 5 Geoteknisk undersøgelsesrapport 3 RESULTATER 3.1 Eksisterende forhold Det undersøgte areal er i dag bebygget af en fabrik, Wittenborg, overvejende bestående af større bygninger med en mellemgang. Størstedelen af det omkringliggende område er med belægning. På nedenstående foto er det aktuelle areal vist. Figur 1 Luftfoto af det aktuelle område 01. kilde: En del af de eksisterende bygninger forventes bevaret. Den nordøstlige del af den sydlige bygning, som er opført i 1959 og er et tidligere pladeværksted, skal bevares og integreresi det kommende projekt. Den nordvestlige del af den nordlige bygning, som er opført i 001 forventes ligeledes bevaret. Funderingsforholdene for den sydlige bygning er ukendt. Den nordlige bygning, som er blevet opført i 1986 og udbygget i 001, er overvejende direkte funderet. Dog er den nordlige del og nordøstlige gavl udført ved en pælefundering på rammede pæle. I den nordlige del af byggefeltet har der tidligere været en råstofsgrav. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 194 af 307

202 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 6 Geoteknisk undersøgelsesrapport 3. Geologiske forhold Grontmij, samt øvrige firmaer, har tidligere udført geotekniske boringer på det undersøgte areal. De geotekniske boringer er overvejende udført for den nordlige bygning, som er opført i 1986 med yderligere tilbygning i 001. Udvalgte boringer fra disse undersøgelser er medtaget i nærværende rapport. Geologiske jordartskort, samt de tidligere udførte boringer i den nordlige halvdel af det fremtidige byggefelt, viser, at der må forventes glacialt moræneler under overjorden. I de tidligere udførte undersøgelser er moræneleret overvejende truffet omkring 1,0 m under daværende terræn på boretidspunktet. Dog træffes der stedvist fyld/muld til op til 3,8 m under daværende terræn i det nordlige område, hvilket stemmer overens med de historiske data om grusgravsaktivitet i netop dette område. I de udførte geotekniske boringer er der truffet vekslende jordbundsforhold i hhv. den nordlige/nordvestlige, den centrale/vestlige del og den sydlige del af byggefeltet. Figur Det aktuelle område inddelt efter jordbundsforhold. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 195 af 307

203 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 7 Geoteknisk undersøgelsesrapport I den nordlige del af byggefeltet, repræsenteret ved boring B13 og enkelte udvalgte tidligere udførte boringer B1001-B1004, er der truffet, 3, m fyld og muld, som underlejres af glacialt, sandet til ret fedt moræneler til boringens slutdybde 4,0 á 10,0 meter under terræn. De relativt store fyldmægtigheder stemmer godt overens med oplysningen om udgravning af råstoffer i området. I den centrale/vestlige del af byggefeltet, repræsenteret ved håndboringerne B111- B113 og boring B101, B10, B106 og B15, træffes der generelt 0, - 0,6 m fyld og stedvist op til,1 m fyld, bestående af asfalt, beton, sand, grus, slagger og ler. Herunder træffes der overvejende glacialt, sandet til ret fedt moræneler og stedvist smeltevandssand, til boringernes slutdybde 1,6 á 8,0 meter under terræn. I den sydlige del af byggefeltet, repræsenteret ved boring B103, B104, B114 og B17, træffes der fyld og postglaciale aflejringer, beståede af tørv, gytje og ler, til 1,0 6,1 meters dybde. Herunder træffes der senglaciale flydejords- og smeltevandsaflejringer af sand og ler, som stedvist fremstår organisk præget. Boring B104 og B17 er afsluttet i senglacialt flydejordsler i 6,0 meters dybde. I boring B103 og B114 træffes der fra hhv. 8,6 og ca. 1,6 m s dybde glacialt moræneler til boringernes slutdybde hhv. 9,0 og,0 meter under terræn. Det må påregnes, at der mellem boringerne kan forekomme områder med lokalt andre fyld- og muldtykkelser end truffet ved boringerne. For en mere detaljeret beskrivelse af de trufne jordbundsforhold henvises til de optegnede boreprofiler, bilag Målte geotekniske parametre I de trufne leraflejringer er der målt vingestyrker mellem 80 og 530 kn/m. Der er dog stedvis truffet svagere zoner. I de trufne tørve- og gytjeaflejringer er der målt vingestyrker mellem 50 og 40 kn/m. Der er dog stedvis truffet svagere zoner. Resultatet af de udførte in situ forsøg ses af de optegnede boreprofiler, bilag r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 196 af 307

204 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 8 Geoteknisk undersøgelsesrapport 3.4 Vandspejlsforhold Der er etableret pejlerør i 7 af de udførte boringer. Ved pejlerunde d. 18. marts 014 er vandspejlet (GVS) indmålt som angivet i skema 1. Boring Terrænkote GVS 18. marts 014 Bemærkninger m DVR90 m u.t. kote m DVR90 B101 +7,9 4,1 +3,8 B10 +8,1 3,3 +4,8 B103 +7,8 3,0 +4,8 B104 +7,7 1,8 +5,9 B106 +7,7 3,6 +4,1 B111 +6, Tør* < +4,6* Intet pejlerør B11 +6, Tør* < +4,6* Intet pejlerør B113 +6,,7* +3,5* Intet pejlerør B114 +6, 1,* +5,0* Intet pejlerør B13 +5,0 1,7 +3,3 B17 +8,,3 +5,9 Skema 1 Vandspejl indmålt i marts 014. *Vandpejl indmålt umiddelbart efter endt borearbejde. Boring Terrænkote GVS Bemærkninger m DVR90 (DNN) m u.t. kote m DVR90 (DNN) B ,5 (+5,6),0 +3,5 B100 +5,4 (+5,4) 1,8 +3,6 B ,3 (+5,4) 1,7 +3,6 B ,9 (+6,0),3 +3,6 B ,8 (+5,8) 3,0 +,8 B ,3 (+6,4) 3,0 +3,3 B ,7 (+6,8) - - Intet pejlerør B ,7 (+6,8) Tør < +,7 B ,7 (+6,8) 1,1 +5,6 B ,0 (+6,1) 1,6 +4,6 Skema Højeste indmålte vandspejl i tidligere udførte boringer, indmålt ved pejlerunde i 001, De indmålte vandspejl d. 18. marts 014 vurderes at være nogenlunde i ro på pejletidspunktet. Ler og gytje, som truffet tæt under terræn i en stor del af boringerne, kan erfaringsmæssigt give anledning til sekundære vandspejl/vandlommer i våde og nedbørsrige perioder, herunder vand i terræn. Ler- og gytjeaflejringerne er ikke selvdrænende. Det anbefales, at der udføres supplerende pejlinger i de nedsatte pejlerør. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 197 af 307

205 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 9 Geoteknisk undersøgelsesrapport 4 FUNDERINGSFORHOLD 4.1 Projektbeskrivelse Det planlagte projekt forventes at omfatte et nyt campus i den del af grunden, hvor de eksisterende bygninger er. En del af den sydlige bygning forventes bevaret og integreret i det nye projekt. En del af det nordlige bygning forventes bevaret som en selvstændig bygning. Figur 3 Det aktuelle område. Rødt felt markerer bygning som forventes bevaret og integreret i det kommende projekt. Grønne felter markerer bygninger som forventes bevaret som selvstændige bygninger. Udformning og placering af campus er ikke fastlagt. Ligesom fremtidigt terræn, funderingsniveau og belastninger på fundamenter heller ikke kendes. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 198 af 307

206 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 10 Geoteknisk undersøgelsesrapport 4. Vurderingsgrundlag Afhængigt af de fremtidige terrænforhold samt funderingsniveau vurderes det med de trufne jordbundsforhold, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode en kombineret direkte fundering, sandpudefundering og en form for pælefundering. Funderingsforholdene og bæreevner af de eksisterende bygninger, som skal bevares og være en del af det kommende projekt, bør undersøges nærmere ved fremtidige større belastninger. 4.3 Funderingsforhold Med den aktuelle projektbeskrivelse vurderes overside af bæredygtige aflejringer (OSBL) for fundamenter og afrømningsniveau (AFRN) for gulve ved de udførte boringer at være beliggende som angivet i skema 3-5. Nordlige område Boring Terrænkote OSBL AFRN Aflejringer i OSBL m DVR90 m u.t. kote m DVR90 m u.t. kote m DVR90 (DNN) B13 +5,0 3,1 +1,9 3,1 +1,9 Moræneler, ret fedt B ,5 (+5,6),8 +,7,8 +,7 Moræneler, sandet B100 +5,4 (+5,4) 3,0 +,4 3,0 +,4 Moræneler, sandet B ,3 (+5,4) 3,1 +, 3,1 +, Moræneler, sandet B ,9 (+6,0),3 +3,6,3 +3,6 Moræneler, sandet B ,8 (+5,8),4 +3,4,4 +3,4 Moræneler, sandet B ,3 (+6,4),1 +4,,1 +4, Moræneler, st. sandet B1A +5,7 (+5,8) 3,4 +,3 3,4 +,3 Moræneler, sandet B +5,7 (+5,8) 3,6 +, 3,6 +, Moræneler, sandet BA +5,7 (+5,8),4 +3,3,4 +3,3 Moræneler, sandet BB +5,5 (+5,6) 0,3 +5, 0,3 +5, Moræneler, sandet B101 (R) +6,0 (+6,1) 1,7 +4,3 1,7 +4,3 Moræneler, sandet Skema 3 Nordlige område. Overside af bæredygtige aflejringer ved boringerne (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Fyld og muld må forventes at kunne variere regelløst mellem boringerne. Koter i parentes er i kotesystem DNN, hvilket ved størstedelen i de gamle boringer også er angivet på boreprofilerne. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 199 af 307

207 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 11 Geoteknisk undersøgelsesrapport Centrale/vestlige område Boring Terrænkote OSBL AFRN Aflejringer i OSBL m DVR90 m u.t. kote m DVR90 m u.t. kote m DVR90 (DNN) B101 +7,9 0,5 +7,4 0,5 +7,4 Moræneler, sandet B10 +8,1 1,7 +6,4 1,7 +6,4 Moræneler, ret fedt B106 +7,7 0,6 +7,1 0,6 +7,1 Moræneler, st. siltet B111 +6, 0, +6,0 0, +6,0 Moræneler, sandet B11 +6, 0,5 +5,7 0,5 +5,7 Moræneler, sandet B113 +8,8*,1 +6,7,1 + 6,7 Moræneler, sandet B15 +6, 0,7 +5,5 0,7 +5,5 Moræneler, ret fedt B17 +8, 3, +5,0 3, +5,0 Ler, sandet B ,7 (+6,8) 0, +6,5 0, +6,5 Moræneler, sandet B ,7 (+6,8) 0,6 +6,1 0,6 +6,1 Moræneler, sandet B ,7 (+6,8) 0,7 +6,0 0,7 +6,0 Moræneler, sandet B ,0 (+6,1) 1, +4,8 1, +4,8 Moræneler, sandet BB +5,5 (+5,6) 0,3 +5, 0,3 +5, Moræneler, sandet B3 +5,8 (+5,9) 0,6 +5, 0,6 +5, Moræneler, sandet B4 +6,5 (+6,6) 0,4 +6,1 0,4 +6,1 Moræneler, sandet B5 +7,0(+7,1) 0,5 +6,5 0,5 +6,5 Moræneler, sandet B6 +6, (+6,3) 0, +6,0 0, +6,0 Moræneler, sandet B7 +6,5 (+6,6) 0, +6,3 0, +6,3 Moræneler, sandet B8 +6,6 (+6,7) 0,3 +6,3 0,3 +6,3 Moræneler, sandet B9 +6,9 (+7,0) 0, +6,7 0, +6,7 Moræneler, sandet B10 +7,5 (+7,6) 0,3 +7, 0,3 +7, Moræneler, sandet B11 +7,1 (+7,) 0,3 +6,8 0,3 +6,8 Moræneler, sandet B16 +7,0 (+7,1) 0, +6,8 0, +6,8 Moræneler, sandet Skema 4 Centrale/Vestlige område. Overside af bæredygtige aflejringer ved boringerne (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Fyld og muld må forventes at kunne variere regelløst mellem boringerne. Koter i parentes er i kotesystem DNN, hvilket ved størstedelen i de gamle boringer også er angivet på boreprofilerne. * Terrænkoten og dertilhørende koter i OSBL/AFRN må tages med et vist forbehold grundet usikkerhed om gulvkoten. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 00 af 307

208 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 1 Geoteknisk undersøgelsesrapport Sydlige område Boring Terrænkote OSBL AFRN Aflejringer i OSBL m DVR90 m u.t. kote m DVR90 m u.t. kote m DVR90 (DNN) B103 +7,8 6,1* +1,7 6,1* +1,7 Ler, fedt B104 +7,7,3/ 3,3 +5,4/ +4,3,3/ 3,3 +5,4/ +4,3 Ler/Sand B113 +8,8**,1 +6,7,1 + 6,7 Moræneler, sandet B114 +6, 0,9 +5,3 0,9 +5,3 Ler, ret fedt B17 +8, 3, +5,0 3, +5,0 Ler, sandet Skema 5 Sydlige område. Overside af bæredygtige aflejringer ved boringerne (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Fyld og muld må forventes at kunne variere regelløst mellem boringerne. Koter i parentes er i kotesystem DNN, hvilket ved størstedelen i de gamle boringer også er angivet på boreprofilerne. * Boringen fremstår med planterester/organisk præget. ** Terrænkoten og dertilhørende koter i OSBL/AFRN må tages med et vist forbehold grundet usikkerhed om gulvkoten. 4.4 Direkte fundering og sandpudefundering (centrale/vestlige område) Med de trufne jordbundsforhold i den centrale/vestlige del af byggefeltet vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en direkte fundering, stedvist kombineret med en sandpudefundering. Ved en sandpudefundering foretages en fuldstændig udskiftning af samtlige fyld- og sætningsgivende aflejringer med sundt velkomprimeret sand-/grusfyld. Når udskiftningen er foretaget, kan der gennemføres en direkte fundering i normal frostsikker dybde i den udførte sandpude. Gulve, hvortil der ikke stilles særlige krav om sætningsfrihed, vil kunne udføres som let armeret terrændæk på normal vis. Fundamenter skal føres til OSBL, dog minimum i frostsikker dybde, som er 0,9 m under fremtidig terræn. For fritliggende (uopvarmede) fundamenter skal benyttes en frostsikker dybde på 1, m. Da der stedvist funderes i ret fedt ler, skal ændringer i lerets vandindhold begrænses mest muligt. Løvfældende og visse arter stedsegrønne træer og buske bør fældes inden deres højde bliver halvanden gange så stor hhv. dobbelt så stor som afstanden til bygningen. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 01 af 307

209 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 13 Geoteknisk undersøgelsesrapport 4.5 Pælefundering (sydlige og nordlige område) Med de trufne jordbundsforhold i hhv. den sydlige og nordlige del af byggefeltet og med de nuværende terrænkoter vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode i disse områder er en pælefundering med rammede jernbetonpæle. Ved en pælefundering overføres alle belastninger til jorden via pælene. Fundamenter og gulve skal derfor udføres selvbærende mellem pælene. Med den aktuelle projektbeskrivelse vurderes overside af bæredygtige aflejringer (OSBL) ved de udførte boringer at være beliggende som angivet i skema 3. Variationer kan forekomme mellem boringerne, herunder større dybde til OSBL. 4.6 Designgrundlag Ved beregning af fundamenternes/pælenes bæreevne i korttids- og langtidstilstanden og ved overslags vurdering af sætninger skønnes følgende karakteristiske styrke- og deformationsparametre at kunne benyttes: Jordart γ/γ [kn/m 3 ] c u,k [kn/m ] ϕ k [ ] c k [kn/m ] K [kn/m ] Muld 16/ Fyld, sand 18/ Fyld, ler 19/ Tørv 1/ Gytje 14/ Ler, Sg 19/ * Sand 18/ Moræneler til 3 m u. t. 0/ Moræneler, dybere end 3 m u t 0/10 (80) Indbygget sandfyld 18/ Skema 6 Karakteristiske styrke- og deformationsparametre for de trufne aflejringer. γ: Rumvægt - benyttes over vandspejlet γ : Effektiv rumvægt - benyttes under vandspejlet c u,k: Karakteristisk udrænet forskydningsstyrke ϕ k : Karakteristisk effektiv friktionsvinkel c k': Karakteristisk effektiv kohæsion K: Konsolideringsmodul Q: Dekadehældning *: Ved aflastning anvendes c = 0 Hvor vandspejlet er af betydning for dimensioneringen, anbefales det, at der regnes med et vandspejl i terræn med mindre der etablereres dræn til sikring af et maksimerende vandspejl. Den nordligt beliggende bygning har sandsynligvis et omfangsdræn. Q % r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 0 af 307

210 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 14 Geoteknisk undersøgelsesrapport Projektet forventes at kunne gennemføres i geoteknisk kategori, jf. EN afsnit.1 og DKNA anneks K. Ved pælefundering kan det være nødvendigt at supplere med dybere geotekniske boringer for at opfylde kravene til geoteknisk kategori. 4.7 Direkte fundering Gulve Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN og DKNA. Der kan påregnes karakteristiske styrkeparametre som angivet i afsnit 4.6. Med jordbundsforhold som truffet i de udførte boringer, forventes funderingen at ville foregå overvejende moræneler og stedvist sandfyld. I henhold til EN1997 afsnit skal dimensioneringen af fundamenter altid gennemføres i både korttids- og langtidstilstand med den mindste af de beregnede bæreevner som dimensionsgivende. Samtlige fundamenter udføres med en langsgående revnefordelende armering. Armeringen skal udgøre minimum 0, % af fundamentstværsnittet både foroven og forneden. Der anvendes en til armeringen hørende betonkvalitet. De trufne leraflejringer er ikke selvdrænende. Terræn skal gives fald bort fra bygningerne. Afhængigt af fremtidige belægninger og terrænforløb skal det overvejes, hvor og hvordan der eventuelt skal etableres dræn og afvanding af terræn. Vedrørende eventuelle drænarrangementer henvises til SBI-anvisning nr. 31. Gulve, hvortil der ikke stilles særlige krav om sætningsfrihed, kan etableres direkte som let armeret terrændæk i niveauer som anført i skema 4. Som eventuelt erstatningsfyld anvendes sunde sandmaterialer, der udlægges og komprimeres effektivt i tynde lag. Komprimeringen skal udføres svarende til gennemsnitlig 98 % Standard Proctor målt med isotopsonde (ingen enkeltværdi under 96 %). Der indbygges kapillarbrydende lag under alle terrændæk Deformationer Ved overslagsmæssige sætningsberegninger skønnes der at kunne anvendes deformationsparametre som angivet i afsnit 4.6. For korrekt dimensionerede og veludførte fundamenter forventes der ikke at ville optræde sætninger udover de vejledende grænseværdier for almindelige bygningskonstruktioner, som anført i EN1997-1, Anneks H. Dette i øvrigt under forudsætning af ensartede belastningsfordelinger indenfor de enkelte bygningsafsnit og dimensionering under hensyn til de laveste styrkeparametre generelt. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 03 af 307

211 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 15 Geoteknisk undersøgelsesrapport 4.8 Sandpudefundering Gulve Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN og DKNA. Sandpudefunderingen udføres iht. vedlagte bilag B. Der kan påregnes karakteristiske styrkeparametre som angivet i afsnit 4.6. Samtlige fundamenter udføres med en langsgående revnefordelende armering. Armeringen skal udgøre minimum 0, % af fundamentstværsnittet både foroven og forneden. Der anvendes en til armeringen hørende betonkvalitet. Sandpuden skal føres minimum 0,5 m udenfor ydersiden af fundamenter og etableres med anlæg a 1,5 regnet fra yderside af fundamenter og ned på OSBL. Sandfylden skal komprimeres svarende til gennemsnitlig 98 % Standard Proctor under funderingsniveau, målt med isotopsonde (ingen enkeltværdi under 96 %). Gulve kan etableres direkte som let armeret terrændæk på den opbyggede sandpude. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis under alle terrændæk Deformationer Ved overslagsmæssige sætningsberegninger skønnes der at kunne anvendes deformationsparametre som angivet i afsnit 4.6. For korrekt dimensioneret og veludført sandpude og fundamenter forventes der ikke at ville optræde sætninger udover de vejledende grænseværdier for almindelige bygningskonstruktioner, som anført i EN1997-1, Anneks H. Dette i øvrigt under forudsætning af ensartede belastningsfordelinger indenfor de enkelte bygningsafsnit og dimensionering under hensyn til de laveste styrkeparametre generelt. 4.9 Pælefundering Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN og DKNA. Pælefunderingen anbefales udført med rammede jernbetonpæle Verificering af bæreevner Bæreevnen anbefales verificeret ved prøveramning af ca. 10 % af pælene, der fordeles jævnt over hele byggefeltet. Herefter kan suppleres med udførelse af PDAmålinger og enkelte CAPWAP-analyser til endelig fastlæggelse af pælenes bæreevner. Prøvepælene er væsentlige for at fastlægge variationer indenfor byggefeltet nærmere. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 04 af 307

212 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 16 Geoteknisk undersøgelsesrapport Den karakteristiske værdi for en pæls bæreevne, R ck fastsættes jf. EN afsnit (4)P og DKNA anneks A, tabel A.11 som følger: R ck = R cm / 1,5 for pæle hvor brudbæreevnen, R cm er bestemt vha. Den Danske Rammeformel R ck = R cm / 1,5 for pæle hvor brudbæreevnen, R cm er bestemt ved PDA-målinger (gælder kun pælene hvorpå PDA-målingerne er udført) R ck = R cm / 1,4 for øvrige pæle hvor udførte PDA-målinger er repræsentative. Den regningsmæssige bæreevne R cd kan for normale belastningstilfælde beregnes ved at dividere den karakteristiske værdi R ck med partialkoefficienten γ b = 1,3 i middel konsekvensklasse, jf. EN afsnit (4) og DKNA anneks A, tabel A.6. Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN og DKNA. Pælefunderingen anbefales udført med rammede jernbetonpæle. Pælene forventes rammet i ler (kohæsionsjord) men kan stedvist ikke udelukkes at måtte rammes i sand. Pælebæreevnen fastsættes ved geostatisk beregning, jf. DKNA anneks L, punkt (1) til (4). Fundamenter og gulve udføres selvbærende med alle belastninger overført til jorden via pælene. For at undgå for store spænd i gulvkonstruktionen kan det være nødvendigt at etablere tværgående pælefunderede bjælker mellem fundamenterne. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis. Bestemmelsen af dimensionsgivende pælebæreevner skal ske både ud fra laster i brudgrænsetilstande og laster i anvendelsesgrænsetilstanden Eventuel kælder over grundvandsspejlet Ved et eventuelt fremtidigt kælderniveau og afhængigt af koten til denne og det trufne grundvandsspejl vurderes en kælder at kunne udføres som en effektiv drænet, isoleret og asfalteret konstruktion. Ved en drænet konstruktion udføres effektive omfangsdræn placeret i niveau med underside af kælderfundamenter. Der udføres drænstrenge under kældergulve pr. ca. 3 m. Drænstrengene forbindes via rørgennemføringer i fundamenter til det fikserende omfangsdræn. Med mindre der udføres tætte belægninger i terræn helt ind til bygningen, anbefales der etableret et effektivt omfangsdræn tæt under terræn. Dette dræn skal sikre bortledning af overfladevand før det søger ned langs kældervæggene. Der skal sikres gode muligheder for eftersyn og spuling af dræn, bl.a. ved etablering af inspektions- og spulebrønde med passende afstand, 15 0 m og som minimum ved alle hjørner/knæk. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 05 af 307

213 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 17 Geoteknisk undersøgelsesrapport Vægge skal dimensioneres for ensidigt jordtryk iht. EN1997-1, afsnit 9.5 m.fl. Der skal ved dimensioneringen tages hensyn til eventuelt bidrag fra højere liggende fundamenter og gulve samt anden last (f.eks. trafiklast, komprimering etc.). Der skal sikres gode udluftningsmuligheder af kælderrummene. Der skal ske aftrapning af kælderfundamenter mod højereliggende fundamenter. Aftrapningen skal ske i spring på makismal 0,6 x 0,6 m (vandret x lodret). Armeringen føres gennem aftrapning Veje og pladser Sekundære veje og pladser, hvortil der ikke stilles særlige krav om jævnhed, kan som udgangspunkt udføres efter afrømning af øvre muldlag. Det vurderes, at der kan regnes med normal underbund, hvor planum består af moræneler, god underbund, hvor der træffes rent intakt sand og ringe underbund hvor der træffes tørv og gytje. Der vurderes at kunne anvendes E-moduler som angivet i skema 7. Jordart E-modul [MPa] Tørv/Gytje 0-8 Ler, Moræneler 8-40 Sand 0-40 Indbygget sandfyld Skema 7 E-moduler for de trufne aflejringer. Opbygningen foretages i øvrigt iht. gældende vejregler. Der skal sikres en effektiv dræning af planum og bærelag. 4.1 Ledningsanlæg Krav til lægning af ledninger i jord DS 430, DS 436, DS 437 og DS 475 skal overholdes. Placeres ledninger i fyld og/eller sætningsgivende aflejringer (tørv eller gytje), kan der forekomme sætninger af disse. Overgange til pælefunderede bygninger skal overvejes nøje. Samlinger udføres fleksible således at mindre differensbevægelser kan tolereres. Ledningerne skal sikres tilstrækkelig jorddækning afhængig af den fremtidige anvendelse af planum. Jorddækningen bør ikke være mindre end 0,6 m, medmindre der foreligger nærmere beregninger. Komprimeringskrav til jorddækningen afhænger ligeledes af den fremtidige anvendelse. Ved ledninger i veje og stier skal tilfyldningen foretages på en sådan måde, at planum opnår tilnærmelsesvis de samme egenskaber som udenfor ledningsgravens område. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 06 af 307

214 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 18 Geoteknisk undersøgelsesrapport 5 ANLÆGSTEKNISKE FORHOLD 5.1 Generelle udførelsesforhold Det anbefales, at enhver form for kørsel med maskiner eller anden færdsel på afrømmede flader undgås. Specielt i forbindelse med vand (grundvand/nedbør) må det forventes, at leraflejringer umiddelbart vil blive opblødte og opæltede. Projektet udføres tæt op mod eksisterende konstruktioner. Selve udførelsen skal derfor vurderes nøje, og der skal udvises stor forsigtighed. Det skal til stadighed sikres, at stabilitet og bæreevne af de eksisterende bygværker ikke forringes. Såfremt eksisterende fundamenter er funderet i sand og/eller udgravning for en eventuel tilbygning skal foretages til et niveau under de eksisterende fundamenter, må der ikke uden nærmere undersøgelse bortgraves materialer over funderingsniveau. Det må forventes, at en sektionsvis udgravning og omgående udstøbning af fundamenter er nødvendig. Ved midlertidige udgravninger for kloakledninger mv. forventes udgravninger over grundvandsspejlet at kunne udføres med skråningsanlæg a 0,8 i ler til 3 m under terræn og a 1, á 1,5 i sand og ler dybere end 3 m og a 3 i tørv og gytje. Alle skråningsanlæg er under forudsætning af ubelastet skråningstop, ingen tilstrømmende overfladevand og at grundvandspejlet er sikret. 5. Udførelse af pæleramning Som tidligere beskrevet skal pælebæreevnen verificeres ved prøveramning med ca. 10 % af pælene, hvor prøvepælene vælges meter længere end forudsat. Ved prøveramning skal der optages fuld rammejournal med registrering af antal slag pr. 0, m nedsynkning for hele nedbringningen. I øvrigt føres rammejournal iht. EN1997-1, afsnit 7.9. Det skal ved alle rammearbejderne tages i betragtning, at en del af nabobyggeriet er forholdsvis ældre bygninger, som konstruktionsmæssigt er følsomme overfor vibrationer. Det kan være en fordel ikke at ramme pælene til maksimal bæreevne, såfremt ramningen bliver for hård og vibrationerne dermed for høje. Forboring gennem øvre aflejringer af fyld kan ligeledes være en fordel. 5.3 Grundvandsforhold Grundvandsspejlets beliggenhed afhænger af, på hvilken årstid arbejderne skal udføres. Grundvandsspejlet er ved pejlerunde indmålt beliggende mellem kote +3,0 og +6,0 m DVR90. Ved funderingsarbejder i indtil normal frostsikker dybde vurderes der ikke at ville opstå problemer med grundvand, når fundamentsrender udgraves og udstøbes hurtigt. Det vurderes, at der hovedsageligt vil forekomme sekundære vandspejl, og eventuelt grundvand forventes at kunne bortledes ved lænsepumpning fra pumpesumpe. Forholdet er dog afhængigt af fremtidigt terræn- og udgravningsniveau. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 07 af 307

215 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 19 Geoteknisk undersøgelsesrapport Ved udgravning til mere end normal frostsikker dybde, herunder for udskiftning af blødbund, skal der forventes udført en midlertidig grundvandssænkning. Hvor der hovedsageligt træffes sand, kan grundvandssænkningen udføres med nedspulede filterkastede sugespidser tilsluttet vacuumanlæg og suppleret med pumpesumpe. Egentlige afskærende dræn kan dog være nødvendige for kælderudgravningen. Ved dybe udgravninger i sand/silt/ler/gytje vil det være nødvendigt med egentlige filterboringer. Afledning af grundvand i forbindelse med byggearbejder kan kræve myndighedsgodkendelse, jf. Vandforsyningslovens Genanvendelse Opgravede rene sandmaterialer vurderes at kunne genindbygges under såvel bygninger som veje og pladser. Moræneler vurderes under gunstige omstændigheder at kunne genindbygges under veje og pladser. Muld, muldholdige materialer og silt kan ikke genanvendes, hvor der stilles krav til komprimering. Ved opgravning henlægges materialer for genanvendelse i særlig depot så unødig opblanding undgås. Om nødvendigt holdes depotet afdækket. Frosne materialer må ikke genindbygges. 5.5 Naboforhold Det skal bemærkes, at funderingsforholdene for eksisterende bygninger i området ikke er undersøgt. En grundvandssænkning og pæleramning indebærer en risiko for følgeskader på utilstrækkeligt funderet nabobyggeri. Enhver grundvandssænkning bør derfor begrænses mest muligt i tid og omfang. I tilfælde af at der findes bygninger tæt ved pæleramningen, anbefales det, at der udføres vibrationsmålinger for at overvåge, at vibrationerne fra ramningen ikke bliver for store. Det anbefales, at vibrationerne maksimalt må være 3 mm/sek. Opmærksomheden henledes på, at eventuelt berørte naboer iht. byggelovens 1 skal varsles om arbejdets omfang mindst 14 dage, før dette opstartes. Varslet skal ske skriftligt. Eventuel grundvandssænkning er omfattet af Vandforsyningslovens 8. Det anbefales, at der foretages en fotoregistrering af alle berørte bygninger. Fotoregistreringen gennemføres før arbejdet opstartes. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 08 af 307

216 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 0 Geoteknisk undersøgelsesrapport 6 KONTROL 6.1 Generelt Kontrolarbejder foretages som udgangspunkt iht. EN1997-1, afsnit 4. Kontrolarbejdet skal gennemføres af en geoteknisk sagkyndig person. Forhold til eksisterende bygninger, ledninger og konstruktioner må altid vurderes løbende. 6. Udgravningskontrol ved direkte fundering Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udgravning og funderingsarbejderne. Kontrollen skal omfatte alle udgravninger for fundamenter og gulve. Kontrollen skal verificere de trufne aflejringer og de forudsatte styrkeparametre. Der skal udføres supplerende forsøg i alle fundamentsudgravninger. 6.3 Udgravningskontrol for sandpude Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udskiftning for sandpuden, og udskiftningsniveauer skal verificeres før indbygning af sandfyld påbegyndes. Kontrollen skal desuden dokumentere, at aflejringerne i udgravningsniveau har styrkeegenskaber som forudsat, dvs. der skal udføres supplerende forsøg i udgravningen. 6.4 Komprimeringskontrol 6.5 Pæle Indbygget sandfyld med mægtigheder større end 0,6 m kontrolleres ved stikprøvekontrol med isotopsonde for at sikre en ensartet høj lejringstæthed i relation til de opstillede krav. Ved ramning af pæle i ler anbefales det, at prøveramningen suppleres med PDAmålinger, således at pælenes bæreevne kan fastlægges vha. CASE- og CAPWAPanalyser. PDA-målingerne udføres minimum 3 dage efter indramningen. Forinden prøveramning påbegyndes, skal rammeentreprenøren dokumentere effektivitetsfaktoren for det anvendte rammeudstyr. Dokumentationen må ikke være mere end år gammel. Tilsynet skal gives den nødvendige tid til fastlæggelse af bæreevner/nødvendige tiltag inden produktionsramningen opstartes. Det kan være nødvendigt med efterramning af produktionspælene. Rammearbejdet bør derfor tilrettelægges således, at pælene kan henstå en dag før efterramning gennemføres. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 09 af 307

217 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 1 Geoteknisk undersøgelsesrapport Ingen pæle må kappes, før pælebæreevner er godkendt af tilsynet. 6.6 Ledningsanlæg og veje For ledningsanlæg, veje og stier skal der ske en visuel besigtigelse af planum før etablering. Der skal som minimum udføres komprimeringskontrol af alle indbyggede materialer. Kontrollen bør omfatte serier á 5 isotopsondemålinger eller forsøg med let faldlod pr. 500 m 3 indbygget materiale og en maksimal lagtykkelse på 1 m pr. kontrolafsnit. Kontrollen skal omfatte både tilkørt og genindbygget materiale, bundsikring og stabilt grus. 7 VEDLIGEHOLDELSE 7.1 Fundamenter, dræn og pumper Der forventes ingen særlig vedligeholdelse af fundamenter. For eventuelle dræn skal der udarbejdes en vedligeholdelsesvejledning. Det skal tilses, at dræn konstant er effektive. Kontrollen skal gennemføres minimum én gang årligt. Spuling/rensning af dræn foretages efter behov. Funktionen af pumper og tilhørende elanlæg og automatik skal kontrolleres minimum 1 gang årligt. Der skal opstilles en plan for, hvorledes kontrollen gennemføres af hvem og hvornår, samt hvad der gøres i tilfælde af fejl ved kontrol og under drift. 7. Beplantning Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan, der sikrer, at beplantningen i fremtiden overholder det forudsatte krav ved dimensioneringen af fundamenterne. Der skal stilles krav til beplantningens højde og afstand til bygninger. 8 SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Afhængig af det fremtidige projekts placering og udformning kan det være nødvendigt at udføre supplerende geotekniske undersøgelser. Specielt hvis projektet omfatter etablering af dyb kælder og eventuel byggegrube indfatning skal der suppleres med dybere boringer. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 10 af 307

218 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Sag Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side Geoteknisk undersøgelsesrapport 9 GEOTEKNISK PROJEKTERINGSRAPPORT Der skal udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport jf. EN1997-1, afsnit.8. Forudsætninger og anbefalinger som angivet i afsnittene 3 7 indarbejdes i relevant omfang i den geotekniske projekteringsrapport. En geoteknisk projekteringsrapport skal som udgangspunkt indeholde følgende: Beskrivelse af jordbundsforhold Forudsatte regningsmæssige styrke- og deformationsparametre Laster og lasttilfælde Funderingsmetoder Udførelsesmæssige forhold Krav til kontrol Krav til vedligeholdelse 10 DIVERSE Vi er naturligvis også til disposition vedrørende ethvert spørgsmål angående den foretagne undersøgelse. Optagne prøver opbevares i 14 dage fra dato. r:\projects\ode\4\401803\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx Side 11 af 307

219 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +7,9 Ø5 0 W Cv>331 A 404 FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: SAND, mellem, ringe sorteret, gruset, gulbrunt, khl. Fy Re 1 Cv> MORÆNELER, sandet, rustbelagte sprækker, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc Cv>331 Cv> MORÆNELER, sandet, rustbelagte sprækker, gråt, khl. Gl Gc Cvr MORÆNELER, sandet, sandstriber, knust sten, gråt, khl. Gl Gc 408 MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 410 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc Cv=41 41 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc Cv= MORÆNELER - " - Gl Gc 6 W Cvr Cv=519 Cv 415 MORÆNELER - " - Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:56: Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B101 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 101 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 1 af 307

220 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +8,1 0 1 Cvr W Ø5 Cv> A B 418 FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: STEN, sv. sandet, sv. muldh., meget mørkt Fy Re brunt, khl. FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, st. leret, st. Fy Re gruset, muldh., meget mørkt brunt, khl. FYLD: LER: STEN, misfarvet, ifølge boreformand, brunsort FYLD: LER, sandet, mørkt gulbrunt, kfr. Fy Re 40 LER, sandet, sv. muldbl., mørkt brunt, kfr. O Re MORÆNELER, ret fedt, sandstriber, gulbrunt, kfr. Gl Gc 41 MORÆNELER, ret fedt, kalkslirer, gulbrunt, khl. Gl Gc MORÆNELER, ret fedt, gulbrunt, khl. Gl Gc 43 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc Cv=41 45 MORÆNELER, ret fedt, sandslirer, gulbrunt, khl. Gl Gc Cv= MORÆNELER, sandet, sandslirer, gråt, khl. Gl Gc 6 W Cvr Cv=407 Cv=463 Cv 47 MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:56:55 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B10 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 10 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 13 af 307

221 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +7,8 0 Cvr Cv W Ø5 A FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: GRUS, groft, knust, sandet, mørkt gråt, khl. Fy Re FYLD, tegl, rødlig brunt, khl. Fy Re FYLD: LER, sandet, meget mørkt gråt, kfr. Fy Re 43 FYLD: LER - " - Fy Re FYLD: LER - " - Fy Re W= FYLD: LER, sandet, sandstriber, meget mørkt gråt, kfr. GYTJE, leret, tørveh., meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg Fy Re W= GYTJE, leret, meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg 4 4 W= TØRV, sv. omsat, sort, kfr. Fe Pg W= GYTJE, leret, meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg 3 5 W= TØRV, sv. omsat, sort, kfr. Fe Pg 6 W=79.7 W= TØRV, omsat, gytjeh., lamineret, gytjelag, skalfragmenter, sort, kfr. GYTJE, siltet, enk. sandkorn, enk. skalfragmenter, sort, kfr. Fe Fe Pg Pg 44 LER, fedt, plr., grønlig gråt, khl. Fl Sg LER - " - Fl Sg 444 LER, fedt, sandstriber, plr., mørkt grønlig gråt, khl. Fl Sg LER - " - Fl Sg 9 Cvr W Cv SAND, mellem, sorteret, siltet, lerstriber, sv. leret, lyst olivenbrunt, khl. Sm Sg MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:57:15 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B103 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 103 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 14 af 307

222 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +7,7 Ø5 0 Cvr Cv W 7 A FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: GRUS, sandet, ASFALT, mørkt brunt, khl. Fy Re FYLD: LER, sandet, muldbl., meget mørkt grålig brunt, kfr. Fy Re FYLD: LER, sandet, lidt rust, olivenbrunt, kfr. Fy Re 464 FYLD: LER - " - Fy Re FYLD: LER, sandet, organiskh., sort, kfr. Fy Re B LER, sandet, gytjepræget, ifølge boreformand 5 3 C LER, sandet, ifølge boreformand., grønlig gråt W SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, enk. grusk., grønlig gråt, khl. Sm Sg SAND - " - Sm Sg SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, enk. grusk., lerstribe, lyst olivenbrunt, khl. Sm Sg SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, sv. gruset, plr., mørkt grønlig gråt, khl. Sm Sg 470 LER, siltet, lidt svovljern, enk. lommer af sand, grønlig gråt, khl. Fl Sg 6 Cvr Cv W 471 LER, ret fedt, svovljern, grønlig gråt, khl. Fl Sg W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:57:41 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B104 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 104 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 15 af 307

223 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +7,7 0 Cvr W Ø5 Cv> A 388 FYLD: SAND, groft, ringe sorteret, st. leret, lerklp., Fy Re gruset, lyst gulbrunt, khl. FYLD, slagger, ifølge boreformand. FYLD: GRUS, sandet, muldh., mørkt brunt, khl. Fy Re MORÆNELER, stærkt siltet, lidt rust, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc MORÆNELER, stærkt siltet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc 391 MORÆNELER, sandet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc Cv> MORÆNELER, ret fedt, olivenbrunt, khl. Gl Gc MORÆNELER, ret fedt, olivengråt, khl. Gl Gc MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc Cv= MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc Cv=449 Cv= MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 8 W Cvr Cv=463 Cv=41 Cv MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:58:05 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B106 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 106 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 16 af 307

224 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6, 0 Cvr W Cv 6 A B 6 63 FYLD: BETON, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: GRUS, sandet, ifølge boreformand. Fy Re MORÆNELER, sandet, olivengråt, khl. Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 1 Cv> MORÆNELER - " - Gl Gc 5 W Cvr Cv> MORÆNELER - " - Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Boringen - tør - 04/03/014 BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:58:4 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Håndboring Geolog : CGB Boret af : HGR Dato : DGU-nr.: Boring : B111 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 111 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 17 af 307

225 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6, 0 W Cvr Cv 6 A FYLD: BETON Fy Re FYLD: SAND, groft, ringe sorteret, st. gruset, Fy Re lerklp., gulbrunt, khl. MORÆNELER, sandet, lidt rust, brunlig gråt, khl. Gl Gc MORÆNELER, sandet, lidt rust, gråt, khl. Gl Gc W Cvr Cv 61 MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Boringen - tør - 04/03/014 BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:58:45 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Håndboring Geolog : CGB Boret af : HGR Dato : DGU-nr.: Boring : B11 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 11 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 18 af 307

226 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +8,8 0 Cvr Cv W A 66 FYLD: BETON Fy Re FYLD: LER, sandet, gulbrunt, kfr. Fy Re 8 67 FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re 1 68 FYLD: LER - " - Fy Re 69 FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt brunt, sv. khl. Fy Re 7 70 FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt brunt, kfr. Fy Re MORÆNELER, sandet, gulbrunt, kfr. Gl Gc 3 7 SAND, fint, ringe sorteret, st. siltet, gulbrunt, kfr. Sm Gc 73 SAND - " - Sm Gc SAND, fint, ringe sorteret, st. siltet, gulbrunt, khl. Sm Gc Cvr W Cv> MORÆNELER, sandet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Kote til terræn må tages med et vist forbehold BRegister - PSTGDK.0-1/03/014 09:8:0 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Håndboring Geolog : CGB Boret af : HGR Dato : DGU-nr.: Boring : B113 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 113 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 19 af 307

227 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6, 0 1 W Cvr Cv W= A FYLD: BETON, ifølge boreformand. Fy Re FYLD: SAND, mellem, sorteret, enk. grusk., Fy Re gulbrunt, khl. FYLD: LER, sandet, muldbl., sandstriber, mørkt Fy Re olivenbrunt, kfr. GYTJE, leret, tørveh., sort, kfr. Fe Pg LER, ret fedt, sandet, svovljern, grønlig gråt, kfr. Fl Sg 55 SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, sv. gruset, sv. lagdelt, gråt, khl. Fl Sg Cvr Cv W 4 56 MORÆNELER, st. sandet, gråt, khl. Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:59:30 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : CGB Boret af : HGR Dato : DGU-nr.: Boring : B114 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 114 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 0 af 307

228 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5,0 0 Sten W Ø5 Cv> B 36 FYLD: LER, sandet, sv. gruset, lyst olivenbrunt, Fy Re khl. FYLD, slagger, ifølge boreformand., lyst Fy Re olivenbrunt, khl. FYLD, slagger, i grusfraktionen, sort, sv. khl. Fy Re FYLD: SAND, leret, sv. muldh., tegl, slagger, mørkt brunt, khl. Fy Re Sten FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, siltet, sv. lert, enk. grusk., lyst olivenbrunt, st. khl. Fy Re FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, siltet, leret, muldbl., mørkt brunt, sv. khl. Fy Re 366 FYLD: LER, sandet, svovljern, meget mørkt grålig brunt, sv. khl. Fy Re FYLD: LER - " - Fy Re 368 MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, kfr. Gl Gc MORÆNELER, ret fedt, striber af st. siltet ler, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc 370 MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc MORÆNELER, ret fedt, lidt rust, gulbrunt, khl. Gl Gc 37 MORÆNELER, ret fedt, gulbrunt, khl. Gl Gc 6 W Cvr Cv MORÆNELER - " - Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 13:59:53 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B13 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 13 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 1 af 307

229 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6, 0 Cvr Cv W Cv>331 6 A MULD, ifølge boreformand. FYLD: LER, st. sandet, sandlag, sv. gruset, olivenbrunt, khl. FYLD: SAND, mellem, sorteret, sv. gruset, gulbrunt, khl. Fy Fy Re Re MORÆNELER, ret fedt, mørkt gulbrunt, kfr. Gl Gc 377 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER, ret fedt, gulbrunt, khl. Gl Gc 379 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 381 MORÆNELER - " - Gl Gc 4 38 MORÆNELER - " - Gl Gc 383 MORÆNELER, sandet, grålig brunt, khl. Gl Gc MORÆNELER, sandet, sandstriber, gråt, khl. Gl Gc 385 MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc 6 W Cvr Cv MORÆNELER - " - Gl Gc W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 14:00:46 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B15 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 15 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side af 307

230 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +8, 0 Cvr Cv W Ø5 8 A FYLD: ASFALT Fy Re FYLD: GRUS, sv. sandet, mørkt brunt, khl. Fy Re FYLD: MULD, st. leret, tegl, mørkt brunt, kfr. Fy Re FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re 451 FYLD: LER, sandet, lidt rust, mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re FYLD: LER, sandet, mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re 453 FYLD: LER, sandet, sandstriber, mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re GYTJE, leret, sandstriber, mørkt brunt, kfr. Fe Pg 455 LER, sandet, sandlag, rødder, grønlig gråt, khl. Fl Sg Sten LER, st. sandet, sv. gruset, enk. rodtr., sv. lagdelt, grønlig gråt, khl. Fl Sg 457 SAND, fint til mellem, ringe sorteret, lerede og siltede lag, sv. gruset, mørkt grønlig gråt, khl. Fl Sg LER, siltet, sv. lagdelt, gamle rødder, sv. organiskh., olivengråt, khl. Fe Sg 459 LER, sandet, striber misf. af svovljern, olivengråt, khl. Fl Sg 6 Cvr W Cv 460 LER, sandet, siltet, sandstriber, lagdelt, brunlig gråt, khl. Fl Sg W (%) Cv,Cvr (kn/m²) BRegister - PSTGDK.0-0/03/014 14:01:08 Sag : Odense, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring X : (m) Geolog : CGB Boret af : HEV Dato : DGU-nr.: Boring : B17 Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : Bilag : 17 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Y : (m) Boreprofil Side 3 af 307

231 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5,5 1 0 Pid<5 1 FYLD: SAND, gruset, humush., mørkt brunt Pid<5 5 FYLD: LER, sandet, gruset, brungråt 1 Cvr Cv Pid<5 3 FYLD: LER - " - Pid<5 4 4 FYLD: LER - " - Pid< FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt gråbrunt Pid<5 3 6 MULD, leret, sandet, mørkt brungråt 3 Pid<5 W MORÆNELER, sandet, m. sur lugt, grønlig gråt Gl Gc Pid<5 8 MORÆNELER - " - Gl Gc 4 Pid<5 9 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc Pid< MORÆNELER, sandet, m. rust, gulbrunt Gl Gc 5 Pid<5 11 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc Pid<5 0 1 MORÆNELER - " - Gl Gc 6 Pid<5 13 MORÆNELER, sandet, brungråt Gl Gc Pid<5 W MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc 7 Pid<5Cvr Cv 15 MORÆNELER - " - Gl Gc BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:04:36 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1001 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1001 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 4 af 307

232 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5,4 0 1 Pid<5 5 6 FYLD: GRUS, sandet, m. lerklp., m. enk. slagger, brunt 1 Cvr Cv Pid<5 7 FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brungråt Pid<5 4 8 FYLD: LER, sandet, brungråt Pid< FYLD: LER, sandet, grønlig gråt Pid< FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt olivengråt 3 Pid<5 31 MULD, leret, sandet, mørkt brungråt Pid<5 W 3 MORÆNELER, sandet, brunt Gl Gc 4 Pid<5 33 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc Pid< MORÆNELER - " - Gl Gc 5 Pid<5 35 MORÆNELER - " - Gl Gc Cv= MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc 6 37 MORÆNELER - " - Gl Gc Cv= MORÆNELER, sandet, brungråt Gl Gc Cv= MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc - 40 MORÆNELER - " - Gl Gc 8 W 41 MORÆNELER - " - Gl Gc Cv=687 Cvr=401-3 Cv>715 9 Cvr Cv Fortsættes BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:05:05 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B100 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 100 S. 1 / Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 5 af 307

233 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder 9 Cvr Cv Fortsat Cv=47-4 Cv= Cv=601 Cvr Cv> BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:05:05 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B100 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 100 S. / Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 6 af 307

234 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5, Pid<5 16 FYLD: LER, sandet, asfaltbl., mørkt brungråt 1 Cvr Cv Pid<5 17 FYLD: LER, sandet, brungråt 4 Pid< FYLD: LER - " - Pid< FYLD: LER, sandet, brunlig gråt 3 Pid<5 0 FYLD: LER, sandet, gråt 3 Pid<5 1 MULD, leret, sandet, mørkt gråbrunt W Pid<5 MORÆNELER, sandet, brunt Gl Gc 4 Pid<5 W Pid<5 Cv> MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 5 Cvr Pid<5 Cv 5 MORÆNELER - " - Gl Gc BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:05:5 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1003 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1003 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 7 af 307

235 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5,9 0 1 Pid<5 46 FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brunt 1 Cvr Pid<5 Cv 5 47 FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., gulbrunt Pid<5 48 FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brunt W Pid< FYLD: LER, sandet, sv. humush., brunt Fy/ O Re 50 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 4 Pid<5 W Pid<5 Cvr Tør Cv> MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER, sandet, brungråt Gl Gc Cv> BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:05:47 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1004 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1004 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 8 af 307

236 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +5,8 0 Pid<5 63 FYLD: SAND, st. gruset, brunt 5 1 Cvr Cv Pid<5 64 FYLD: LER, sandet, gulbrunt Pid<5 65 FYLD: LER, sandet, m. enk. muldplt., brunt 4 Pid<5 66 FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt olivenbrunt Pid<5 67 MULD, leret, sandet, mørkt brunt 3 W MORÆNELER, sandet, brunt Gl Gc 4 W PID MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 5 Cvr Cv BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:06:08 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1005 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1005 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 9 af 307

237 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6,3 0 Pid<5 Pid<5 6 A ASFALT FYLD: SAND, groft, gulbrunt FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brungråt 1 Cvr Pid<5Cv 56 FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., gråt 5 Pid<5 57 MULD, leret, sandet, mørkt brunt Pid<5 58 LER, sandet, muldh., brunt O Re W Pid< MORÆNELER, st. sandet, brunt Gl Gc 3 Pid<5 W Pid< MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 4 Pid<5 6 MORÆNELER - " - Gl Gc 5 Cvr Cv BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:06:8 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1006 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1006 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 30 af 307

238 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6,7 0 Cvr W Cv Pid<5 6 A S 79 ASFALT STEN MORÆNELER, sandet, m. enk. muldplt., brunt Gl Gc 1 80 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc 5 81 MORÆNELER - " - Gl Gc 8 MORÆNELER - " - Gl Gc 4 83 MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc 3 84 MORÆNELER, sandet, brungråt Gl Gc W 3 85 MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc 4 Cvr Cv 86 MORÆNELER - " - Gl Gc BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:06:44 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1007 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1007 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 31 af 307

239 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6,7 0 Cvr 1 Cv>333 1 Pid<5 W Pid< FYLD: SAND, gruset, m. muld - og lerklp., m. enk. tegl, brunt MORÆNELER, sandet, m. rådden sten, gråbrunt Gl Gc 5 73 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc Cv> MORÆNELER - " - Gl Gc Cv>333 Cv> MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc 3 Cvr 76 MORÆNELER - " - Gl Gc 4 W Cvr Cv Tør MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:07:05 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1008 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1008 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 3 af 307

240 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6,7 0 1 Pid<5 DANSAND I FYLD: MULD, sandet, leret, gruset, m. tegl, mørkt brungråt FYLD, slagger, sort 1 Cvr Cv W Pid<5 BENTONIT 5 10 MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc Pid<5 103 MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc Pid< MORÆNELER, sandet, m. sandstribe, gråt Gl Gc 3 Pid<5 DANSAND I 105 MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc Pid< MORÆNELER - " - Gl Gc 4 Cvr W PID Cv 107 MORÆNELER - " - Gl Gc BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:07:47 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1009 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1009 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 33 af 307

241 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +6,0 0 1 PID A ASFALT DANSAND I 108 FYLD, slagger, m. aske til dels glasslagger, sort BENTONIT MULD, leret, sandet, brunt Cvr Cv Pid<5 W MORÆNELER, sandet, m. enk. muldplt., brunt Gl Gc Pid< MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc Pid< DANSAND I 11 MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc 3 Pid< MORÆNELER - " - Gl Gc W Pid<5 114 MORÆNELER - " - Gl Gc MORÆNELER - " - Gl Gc 5 Cvr Cv BRegister - PSTGDK.0-19/03/014 14:08:11 Sag : W (%) Cv,Cvr (kn/m²) Pid ODENSE, Seebladsgade Boremetode : Tørboring uden foring Geolog : PES Boret af : PER GHA Dato : DGU-nr.: Boring : B1010 Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : 1010 S. 1 / 1 Tlf , Fax Kokbjerg 5, 6000 Kolding Boreprofil Side 34 af 307

242 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 35 af 307

243 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 36 af 307

244 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 37 af 307

245 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 38 af 307

246 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 39 af 307

247 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 40 af 307

248 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 41 af 307

249 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 4 af 307

250 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 43 af 307

251 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 44 af 307

252 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Side 45 af 307

253 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Side 46 af 307

254 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Grontmij - Geoteknik Dybde Boreprofil Terr nkote DVR Pejlerłr Kote (m) Jordartssignatur Prłvetype Prłvenr. Symboler p boreprofil w Vandindhold, w g Rumv gt Glr 0 9 Glłdetab 1 Laggr nse N SPT-forsłg, N 1 Vandspejl med pejledato Stor omrłrt poseprłve Lille omrłrt poseprłve Cv Cvr Intakt vingestyrke, cv Omrłrt vingestyrke, c vr 7 4 qc CPT, spidsmodstand Intakt prłve S 5 Rammesonde Filter Lab.forsłg Symboler p situationsplan 7 iht. oversigt Boring uden prłveoptagning Boring med prłveoptagning Jordartssignatur p boreprofil Gravning STEN FYLD Gravning med prłveoptagning GRUS MULD Drejesondering SAND T RV CPT / Tryksondering SILT T RVEGYTJE SPT / Rammesondering LER GYTJE Vingeforsłg KALK / KRIDT SKALLER Belastningsforsłg MOR NESAND MOR NELER PLANTERESTER I mor nale aflejringer m der forventes indhold af sten og blokke S tningsm ling Poretryksm ling Signaturforklaring og definitioner Bilag A Geoteknisk profil Rev. 6. april 011 Side 47 af 307

255 Aalborg Universitet Geoteknisk rapport Geologiske betegnelser og forkortelser Alder Dannelsesmiljł Re: Recent Mi: Mioc n Br: Brakvand Sk: Skredjord Pg: Postglacial Ol: Oligoc n Fe: Ferskvand Sm: Smeltevand Sg: Senglacial Eo: Eoc n Fl: Flydejord Vi: Vindaflejret Al: Allerłd PI: Pal oc n Gl: Gletscher Vu: Vulkansk Gc: Glacial Sl: Selandien Ma: Marin Ig: Interglacial Da: Danien Ne: Nedskyl Is: Interstadial Kt: Kridt O: Overjord Te: Terti r Se: Senon PI: Plioc n Kornstłrrelser Sorteringsgrader Fint Finkornet Usort. Usorteret U > 7 Mellem Mellemkornet Ringe sort. Ringe sorteret 3.5 < U < 7 Groft Grovkornet Sort. Sorteret < U < 3.5 Velsort. Velsorteret U < H rdningsgrader Bikomponenter H1 Uh rdnet gytjeh. Gytjeholdig plr. Planterester H Svagt h rdnet kfr. Kalkfri rodgn. Rodgange H3 H rdnet khl. Kalkholdig rodtr. Rodtr vler H4 St rkt h rdnet muldstr. Muldstriber skalh. Skalholding H5 Forkislet organiskh. Organiskholdig tłrveh. Tłrveholdig vrige forkortelser enk. Enkelte klp. Klumper part. Partier udb. Udblłdt hom. Homogent m. Med sli. Slirer u.t. Under terr n indh. Indhold misf. Misfarvet stk. Stykker vs. Vandspejl inhom. Inhomogent omdan. Omdannet st. St rk(t) veks. Vekslende k. Korn o.t. Over terr n sv. Svag(t) v.f. Vandfłrende Definitioner Vandindhold W = Vandv gten i procent af tłrstofv gten Flydegr nse W L = Vandindhold ved flydegr nsen Plasticitetsgr nse W P = Vandindhold ved plasticitetsgr nsen Plasticitetsindeks I P = w L- wp Rumv gt Kornrumv gt Poretal g g s e = Forholdet mellem totalv gt ved naturligt vandindhold og totalvolumen = Kornrumv gten = Forholdet mellem porevolumen og tłrstofvolumen Lłs/fast lejring e /e max min = Poretallet i lłseste/fasteste standardlejring i laboratoriet Lejringst thed I D = Relativ lejringst thed (e - e)/(e - e ) max max min Glłdetab gl r = V gttab ved langvarig glłdning i % af tłrstof reduceret for kalkindhold Kalkindhold ka = V gten af CaCO 3i procent af tłrstof Rev. 6. april 011 Side 48 af 307

256 Geoteknisk rapport Aalborg Universitet Grontmij - Geoteknik Gulvopbygning min. 0,5 m Fremtidigt terr n Fald bort fra bygning Sandfyld (B) Armering min. 0,9 m Jordfyld eller sandfyld (C) Omfangsdr n "Blłdbund" 1:1,5 Sandfyld (A) Udgravning iht. DS/EN B redygtig bund Komprimeringskrav A (under fundamentsunderkant): Tłrrumv gt m lt i marken med isotopudstyr, minimum 98 % SP i gennemsnit, samt ingen enkeltv rdi under 97 % SP. Sandpuden fłres min. 0,5 m udenfor yderside af fundament. Sandpuden skal have et resulterende anl g a=1,5. B (over fundamentsunderkant): Tłrrumv gt m lt i marken med isotopudstyr, minimum 98 % SP i gennemsnit, samt ingen enkeltv rdi under 96 % SP. C (under udvendigt terr n): Fyldens art og komprimering tilpasses arealets anvendelse. Kontrolafsnit Hvert kontrolafsnit błr fasts ttes til at omfatte materiale af ens kvalitet og indbygget efter samme komprimeringsmetode, dog hłjst 500 m. Antal m linger pr. kontrolafsnit: Minimum 5 stk. Tilf ldigt fordelt over hele kontrolafsnittet i s vel horisontal som vertikal retning. Armering: Der indl gges revnefordelende armering, svarende til 0, % af betontv rsnittet b de foroven og forneden. Andet: S fremt gruspudens tykkelse under fundamenterne er mindre end 1,5 gange fundamentsbredden, skal der foretages en undersłgelse for gennemlokning. Afvanding og dr ning: Omfangsdr n skal l gges, n r der er risiko for badekarseffekt i sandpuden. Der skal altid sikres god og effektiv afvanding af bel gninger og terr n. Dr ning skal udfłres iht. g ldende normer og SBI-anvisninger. Sandpudefundering, principskitse G ldende for almindelig husbygning, max. fundaments-belastning 00 kn/m Bilag B Rev. 6. april 011 Side 49 af 307

257 Jarlsberggade ' XXXX Grontmij A/S Sag ROWALL template SAGALL Aalborg Universitet Geoteknisk rapport B11 B1 B1003 B100 B1005 B14 Ba B13 B1001 B Bb B1004 B1a B6 B10 B1006 B1007 B118 B1008 B16 B119 Seebladsgade B116 B3 B101 B1010 B15 B7 B107 B11 B117 B1009 B4 B8 B16 B101 B5 B9 B108 B109 B111 B10 B115 B10 B110 B103 B11 B114 N sbygade B104 SIGNATURFORKLARING: B106 B113 B11 Ny boring med prłveoptagning B105 B17 Ejlskovsgade B103 Ny boring med prłveoptagning og vingeforsłg B11 Gammel boring med prłveoptagning og vingeforsłg Ejlskovsgade Sag nr. Dato Odense, Seebladsgade Emne Situationsplan Tegn. nr. M l Side Nye og gamle boringer 01 1:1000 X Side 50 af 307

258 Laster Aalborg Universitet Bilag C Laster C.1 Egenlast Dette afsnit vil omfatte egenlaster af byggeriet i henhold til den udleverede materialemappe fra arkitekten. der lægges et bidrag til konstruktionselementerne til diverse, som ventilation, vand, varme m.m. Teglsten er fastsat efter en densitet med mursten og brug af kalk-cement-mørtel på 1800 kg/m 3. 1) kg g tegl 108mm1800 m m kn s 1.91 m Da densiteter på isolering ligger fra 30 kg/m 3 og op, sættes densiteten til 80 kg/m 3. ) kg g isolering mm80 m m kn s 0.31 m kg g isolering.40 40mm80 m m kn s 0.19 m kg g isolering mm80 m m kn s 0.11 m kg g isolering.95 95mm80 m m kn s 0.07 m Beton fastsættes efter Eurocode 1's værdier i hht. normal armeret beton. 3) kn kn g beton.00 00mm( 4 1) m 3 5 m kn kn g beton.80 80mm( 4 1) m 3 m Facadebeklædning af DS Sinusplader med en godstykkelse på 0,75 mm. 4) g sinus 6.85 kg m 9.8 m kn s 0.07 m Side 51 af 307

259 Aalborg Universitet Laster lag gips i hht. Knauf Danogips. 5) g gips 497kg m kn 54m 9.8 s 0.18 m Solcelleanlæg i hht. artikel fra ingeniøren. Ligger normalt omkring 1 kg/m. 6) g solcelle 15 kg m 9.8 m kn s 0.15 m Linoleum med tykkelse op til 5 mm. 7) g linoleum 100 kg m 3 5 mm m 9.8 kn s 0.06 m Klinker med tykkelse op til 1 mm. 1) kg g klinker 0mm000 m m kn s 0.39 m Fugemørtel med tykkelse op til 8 mm. kg g mørtel 8mm100 m m kn s 0.16 m Træbeton 5 x 600 x 100 mm. 8) g træbeton 1 kg m 9.8 m kn s 0.1 m lag tagpap med densitet på 3,5 kg/m i hht. icopal tagpapsprodukter. kg g tagpap 3.5 m 9.8 m kn s 0.07 m Vinduer fra velux, baseret på densitet af 3 lags ruder plus 0% vægt til ramme, solskærm og motor. kg g vindue ( 38 mm) 700 m m s 1. kn 0.76 m Side 5 af 307

260 Laster Aalborg Universitet Densitet til ventilations-, vand- og varmerør er vurderet til 0 kg/m. g vvv 0 kg m 9.8 m kn s 0. m Ophæng til lamper o.lign. er vurderet til 5 kg/m. g ophæng 5 kg m 9.8 m kn s 0.05 m Betondækelementer. 9) g huldæk 4.1 kn m Porebeton fra H+H. 10) kg g porebeton 100mm550 m m kn s 0.54 m Træskelet. g træ 350 kg m m s 95 kn mm 0.33 m Akustikpaneler fra in-sign.dk. 11) g akustik 15.7 kg m 9.8 m kn s 0.15 m Glasvægge med laminering og brandsikret. 1) g glasvæg 70 kg m 9.8 m kn s 0.69 m IPE ) g ipe 1.9 kg m 9.8 m kn s 0.13 m Ved beregning af etagedækket, medtages densiteten af lette skillevægge efter Eurocode 1's anvisninger i kapitel 5..: Side 53 af 307

261 Aalborg Universitet Laster Den karakteristiske værdi af den ækvivalente fladelast for lette skillevægge skal tages i regning ved den øvre henholdsvis nedre karakteristiske værdi. Som øvre værdi skal mindst anvendes den største af følgende 3 værdier. - 0,5 kn/m - væggens last pr m af vægfladen - last fra tyngden af alle de på det betragtede gulvareal placerede lette skillevægge, divideret med gulvarealet. Samlede længde af vægge på toilettet ( )m 53.5 m 53.5m 3.83m g porebeton g ophæng g skillevæg m7.m 1.7 kn m Der anvendes en egenlast af skillevægge til etagedækket ved toiletterne på 1,7 kn/m. Ved andre rum anvendes densitet i hht. glasvægge. Egenlaster af konstruktionsdelene Tag g tag g solcelle g tagpap g isolering.400 g huldæk g vvv g træbeton g ophæng 4.99 kn m Ydervæg med sinusplader g ydervæg.1 g sinus g isolering.40 g beton.00 g akustik g ophæng 5.46 kn m Ydervæg med teglmursten g ydervæg. g tegl g isolering.40 g beton.00 g akustik g ophæng 7.3 kn m Side 54 af 307

262 Laster Aalborg Universitet Skillevæg med gips g skillevæg. g gips g gips g akustik g ophæng g træ 45mm g isolering mm 600mm 0.66 kn m Skillevæg med porebeton g skillevæg.3 g porebeton g akustik g ophæng 0.74 kn m Etageadskillelse generelt Egenlasten for glasvægge er større end alm. træskeletvægge med gips, anvendes denne værdi til etageadskillelsen. g etage g klinker g mørtel g beton.80 g huldæk g vvv g træbeton g ophæng g glasvæg 7.71 kn m Etageadskillelse ved toiletter g etage.t g klinker g mørtel g beton.80 g huldæk g vvv g træbeton g ophæng g skillevæg kn m Ovenlysvinduer g ovenlys max g sinus g isolering.145 g gips 350 kg m 9.8 m 45mm s 0.8m g ipe 0.8m g vindue 0.9 kn m Ved lodret lastnedføring anvendes en projekteret gennemsnitsfladelast: g ovenlys.g 0.9 kn m 0.93m 4.0m 4.47m 0.66m cos( 35deg) cos( 45deg) 4.13m 4.47m 0.8m 0.66m cos( 35deg) cos( 45deg) 4.13m 4.47m 0.66m 0.8m cos( 35deg) cos( 45deg) 8.05m Side 55 af 307

263 Aalborg Universitet Laster g ovenlys.g 1.66 kn m Litteraturliste 1) ) 3) DS/EN 1991 FU:010 side 8 4) produkter/ds-sinusplader/ds-sinusprofil aspx 5) Pladetyper/Gipsplader/Classic-Board.aspx?ProductID=PROD44 6) 7) DK/IcopalDK/ProductLibrary/Bitumen%0Membranes/Icopal %0Haandbog/11%0Icopal%0Haandbog%0Tabeller%0og %0diagrammer/kapitel11web.pdf 8) =1&cad=rja&uact=8&ved=0CB4QFjAAahUKEwjF6tCr1o3IAhUJ1Sw KHWaGC_c&url=http%3A%F%Fwww.raw-products.info%Fpage %Fdata%FLofter%FTraebetonplader_divent.doc&usg=AFQjCNF ztq1cmi1kaysqjztckc7357dkq&sig=wffffmpju49tzzffubzzw &bvm=bv ,d.bgg 9) A6k_-B%C3%A6reevnetabel-Juni-013_QE30.pdf 10) Multipladen_535_datablad/ 11) 1) 13) Teknisk Ståbi,. Udgave, side 65 Side 56 af 307

264 Laster Aalborg Universitet C. Snelast Snelast beregnes efter Eurocode FU:010 omfattende snelast og eventuelle sneophobninger. Forudsætninger Den karakteristiske terrænværdi s k er i det danske anneks valgt til 1,0: s k 1.0 kn m Eksponeringskoefficienten C e er en modifikationsfaktor for vindens eksponering på konstruktionen, og bestemmes af en faktor for topografi og størrelse. Topografi er opdelt i 3 topografier: vindblæst, normal og afskærmet. Det fremkommer på snittegningerne, at omkringliggende bygninger ligger med en højdeforskel mellem 15,1 m - 8,3 m, men da de 15,1 meters højdeforskel er en bygning mod nordvestlig retning og konstruktionen er af flat tag, antages det, at der ikke sker sneophobning på taget, da konstruktionen ikke er sadeltag, og derfor ikke har en læside. Snefygning kan finde sted, og ville have effekt på de omkringliggende bygninger og lokale lægivere. C top 1.0 Størrelsesfaktoren afhænger af højde - bredde/længde forholdet, på gange højden i forhold til længden/bredden. h h 4.7m l m l 48.98m l 1 l 49.4 m 49.4 m 44.16m 48.98m Hvilket vil sige, at værdien C s sættes til 1,0. C s 1.0 C e C s C top 1 Ct er en termisk faktor, der tager hensyn til områder på taget, hvor en høj termisk overførsel kan forekomme, heraf ovenlysvinduer hvis varmeledningsevnen er større end 1 W/m K. Det antages, at vinduerne i taget bliver udført i hht. dette krav. Side 57 af 307

265 Aalborg Universitet Laster C t 1.0 Formfaktoren for sne på fladt tage, kan aflæses på figur 5.1 i Eurocode For 0 graders hældning og tage, hvor kanter afsluttes med brystværn, skal formfaktoren mindst være 0,8. Karakteristisk snelast Den karakteristiske snelast på bygningen med formfaktor bliver: S k 0.8 C e C t s k 0.8 kn m Sne på ovenlysvunduerne kan betragtes som trugformede tage. Af snittegningerne fremkommer der hhv. 35 o og 45 o hældninger. Med udgangspunkt i at finde den største snelast skal vinduerne beregnes efter tilfælde ii. α ( 35 45) 40 Formfaktortilfælde μ og med en hældning mellem 30 o og 60 o vil værdien sættes til 1,6. μ 1 er: μ 1.α μ 1.α Side 58 af 307

266 Laster Aalborg Universitet Der vil anvendes en gennemsnitlig snelast for området. Nedenstående figur viser ovenlysvinduernes udformning med snelastfordelingen på tagdelen. Fordelingen vil foretages på baggrund af længdeforholdende og lineær interpolation. Den samlede længde for vinduerne er målt til 7,8 meter m ( ) ( ) (.8m) 3 ( 3.5m) m 7.8m 0.85 Snelasten ved ovenlysvinduerne bliver heraf. S k.v 0.85C e C t s k 0.85 kn m Sneophobning Der skal tages hensyn til enentuelle sneophobninger fra lokale lægivere eller tilstødende tage. Da konstruktionens tag ikke har højdere tilstødende tage, eller kan opfylde betingelser i kapitel (6) 1) for lokale lægivere, anses der for dette tag ikke at kunne ske sneophobning af projekteringsmæssige betydninger. Litteraturliste DS/EN FU:010 1) DS/EN DK NA:01 - Generelle laster - Snelast Side 59 af 307

267 Aalborg Universitet Laster C.3 Vindlast Dette afsnit vil omfatte vindlast, i hht. Eurocode 1, af byggeriet. Modellering af vindlast Grundværdien af basisvindhastigheden baseres på den karakteristiske 10-minutters middelvindshastighed, uanset vindretning og årstid, i 10 meters højde i terrænkategori II. Basisvindhastighedens grundværdi er i Danmark sat til 4 m/s, på nær randzone i jylland der ligger 5 km fra Vesterhavet og Ringkøbind Fjord, hvor hastigheden er 7 m/s. Konstruktionen skal opføres i Odense, så der skal anvendes en hastighed på 4 m/s. v b.0 4 m s Basisvindhastigheden afhænger af grundværdien for basisvindhastigheden, retnings- og årstidsfaktor. Vinden på bygningen kan forekomme fra alle retninger, men den dominerende vindretning vil være fra nordvestlig retning, da der, iht. krak, ikke er nogle bygninger på denne grund, hvilket vil give en større terrænkategori end vinden fra de andre retninger. Retningsfaktoren for nordvestlig retning er 1,0. c dir 1.0 Da det er en permanent bygning, vil årstidsfaktoren være 1,0. Side 60 af 307

268 Laster Aalborg Universitet c season 1.0 v b v b.0 c dir c season 4 m s Middelvind Middelvinden afhænger af højden, terrængets ruhed, orografi og basisvindhastigheden. Højden af bygningen er 4,7 meter. Med fokus på den dominerende vindretning kan bygningen anses at være placeret i et område med regelmæssig bebyggelse med forhindringer på højest 0 gange forhindringens højde, hvoraf bygningen klassificeres i terrænkategori III. Heraf fremkommer følgende værdier til vindlastberegningerne. z 0 0.3m z min 5m Terrænfaktoren afhænger af ruhedslængden og fås til: 0.07 z 0 k r m c r k r ln 4.7m z 0.95 For z min 4.7m z max = 00m 0 Da bygningen er placeret i et område med varierende orografi, undersøges der om, hvorvidt dette skal tages i betragtning. Der blev downloaded et DHM (Danmarks Højdemodel) kort fra Geodatastyrelsens hjemmeside over området, der angiver terrænets orografi i form af isolinjer, der hver angiver den beregnede terrænhøjde, hver gang højden i landskabet ændrer sig med 0,5 meter. Hertil blev programmet QGIS anvendt (anbefalet af Geodatastyrelsen). Efter Eurocodens beskrivelse, skal der tages hensyn til terrænet til luv i en afstand på 10 gange højden af det enkelte orografiske element. I området fra nordøst til sydvest (med urets retning) stiger landskabet groft antaget fra kote på 8,0 til 15,0 i en strækning over 40 meter. I området fra sydvest til nordøst falder landskabet fra kote på 8,0 til 0,5 på en strækning over 300 meter. Da disse skråninger har en effekt på vinden i en distance op til 75 meter, kan det derfra antages at orografien ikke vil have effekt på bygningen. atan deg atan deg Yderligere er vinklen under 3 grader, hvoraf orografien i hht. eurocoden kan negligeres. Side 61 af 307

269 Aalborg Universitet Laster c O 1.0 v m c r c O v b.8 m s Vindens turbulens Turbulensintensiteten defineres som spredningen på turbulensen divideret med middelvindshastigheden. Der anvendes den anbefalede beregning angivet i ligning 4.7, for z min <= z <= z max. k l 1.0 l v k l c O ln 4.7m z Peakhastighedstrykket Af forestående beregninger fåes heraf: 1 q p 1 7l v 1.5 kg m 3 v m 0.84 kn m Vindens friktion Det undersøges, om der skal tages hensyn til vindens friktion. Bygningen er 4,7 m høj, 44,16 m bred og 48,98 m dyb. Arealet af overflader parallelle med vinden (vind på langs) 48.98m44.16m 4.7m 48.98m m 4 gange arealet af overflader vinkelret på vinden m 44.16m 876.0m Da arealet af overflader parallelle med vinden er mindre end 4 gange arealet af overflader vinkelret på vinden, ses der bort fra friktionsvinden. Udvendige vindtryk Vindtryk på facade Der undersøges vindtrykket på facaden iht. vind på langs og på tværs af Side 6 af 307

270 Laster Aalborg Universitet bygningen. Vinden på langs: e 0 min( 4.7m 44.16m) m d m Da e 0 d 0 vil facaden blive inddelt i 3 zoner, A, B og C. Længder på zonerne: e 0 A b m 4e 0 B b m C b0 d 0 e 0 4.8m A 0 1. B Figur 1. Vind på langs C m 0.5 d 0 D ( ) m 0.5 d 0 E ( ) Vind på tværs: e 90 min( 4.7m 48.98m) m d m Side 63 af 307

271 Aalborg Universitet Laster Da d 90 e 90 5d 90 vil facaden blive inddelt i zoner, A og B. Længder på zonerne: e 90 A b90 9.8m B b90 d 90 A b m A B Figur. Vind på tværs 4.7m 0.5 d 90 D ( ) m 0.5 d 90 E ( ) Side 64 af 307

272 Laster Aalborg Universitet Vind på taget Vinden på taget beregnes i hht. Eurocode kap 7..3 flade tage. Taget skal udføres med brystninger, hvoraf h p /h forholdet er: 0.m 4.7m 0.01 < 0,05 som er det mindste forhold for brystninger. Grundet værdien kan brystningen næsten betragtes som værende en skarp tagkant, hvorfor interpoleres der mellem "Skarp tagkant" og "Med brystninger". Længder på zonerne: e 0 e 0 F b m F 4 l m e 0 e 0 G b0 d m G l0 4.4 m 10 e 0 e 0 e 0 H l m I 10 l0 d m e 90 e 90 F b m F 4 l90 4.9m 10 e 90 e 90 G b90 d m G l90 4.9m 10 e 90 e 90 e 90 H l m I 10 l90 d m C pe,10 værdier: F ( ) G ( ) H I 0.90.pos 0. I o.90.neg 0. Side 65 af 307

273 Aalborg Universitet Laster Vind på ovenlysvinduerne Vind på ovenlysvinduerne kan beregnes iht. sammenbyggede tage (shedtage), tilfælde c. Eurocoden anbefaler, at den første C pe beregnes iht. pulttages C pe og resten fra de trugformede tage. C pe værdi for pulttag med 35 og 45 graders hældning fås af tabel 7.3a og 7.3b. Der vil kun optages værdier for θ=0 o og 90 o af hensyn til analysen. Største sugformfaktor: c pe.ov.pult.t min 0.5 ( 0 0.5).1 ( 1.5.1) Største trykformfaktor: c pe.ov.pult.c C pe værdi for trugtage med 35 og 45 graders hældning fås af tabel 7.4a og 7.4b. Vinklerne for trugtaget er -35 og -45 grader, hvoraf alle Cpe værdier er negative c pe.ov.trug.t 1.5 ( ) Side 66 af 307

274 Laster Aalborg Universitet Indvendigt vindtryk Indvendige og udvendige vindtryk skal antages at virke samtidigt ved dimensionering af den givne konstruktionsdel. Med udgangspunkt i facadetegningerne, vil det kun være de alm. vinduer og døre, der kan åbnes. Baseret på de uredigerede tegninger og bygningen, som den bliver opført på byggepladsen, er det observeret at ca. hver 3. vindue delvis kan åbnes. Det antages, at det er hvert 3. vindue, der kan åbnes i dette projekt. 140mm476mm57 A vindue.nv mm100mm m 140mm476mm40 A vindue.nø mm317mm m 140mm476mm30 A vindue.sv mm100mm m 140mm476mm35 A vindue.sø mm100mm m Andel af åbninger i forhold til den pågældende facade. ΔA nv A vindue.nv 5.8 % 1049m ΔA nø A vindue.nø 4.99 % 98m ΔA sv A vindue.sv A vindue.sø 1077m 3.11 % ΔA sø 958m 4.03 % Da det samlede areal af vinduesåbninger udgør under 30% af de pågældende facader, skal bygningens konstruktionsdele ikke beregnes som frie vægge. En flade af en bygning kan forekomme dominerende, hvis andelen af åbninger på fladen er over dobbelt så stort som andelen af åbninger på bygningens øvrige flader. Fladen mod sydvest fremkommer med færrest vinduer, der anses at kunne åbnes: ΔA nv 0.48 ΔA sv ΔA sø ΔA nø Side 67 af 307

275 Aalborg Universitet Laster Da denne værdi er under, anses det, at bygningen ikke har nogle dominerende flader, hvoraf vindtrykket indvendigt skal bestemmes af figur 7.13 i Eurocode FU:010. Formfaktoren bestemmes på baggrund af højde-dybde-forholdet, og forholdet af åbninger. 4.7m hd forhold 48.98m 0.5 Der undersøges hvorvidt om bygningen ved vinduerne åbne, vil forekomme indvendigt vindtryk eller vindtræk af større karakter end normens c pi værdier. Beregningerne er baseret efter flader med udvendigt vindtræk, med vind fra sydvest og nordvest, for største og mindste forhold. A vindue.nv A vindue.nø A vindue.sø μ max A vindue.sv A vindue.sø A vindue.nv A vindue.nø 0.8 A vindue.nø A vindue.sv A vindue.sø μ min A vindue.sv A vindue.sø A vindue.nv A vindue.nø 0.66 Af figuren i Eurocoden med ovenstående værdier, vil det kun fremkomme indvendige vindtræk. For 0,8 aflæses -0, (h/d <=0,5) og -0,3 (h/d >1,0). For 0,66 aflæses -0,0 (h/d <=0,5) og -0,09 (h/d >1,0). hd forhold 0.5 c pi.1 0. ( ) hd forhold 0.5 c pi. 0.0 ( ) Da det ikke altid er alle vinduer der vil stå åbne, kan μ værdierne forekomme mindre, hvilket kan resultere i indvendigt vindtryk. Da vindtrækket er mindre end normens anbefalede værdier, anvendes disse som den mindst gunstige. c pi.c 0. c pi.t 0.3 Side 68 af 307

276 Laster Aalborg Universitet Samlet oversigt over vindtryk på bygningen Grundet bygningens størrelse, forekommer selv de små delarealerne så store, at de dækker flere dækelementer, hvoraf der ved den regningsmæssige lastkombination tages hensyn til dette ved at anvende de største vindtryk og vindsug fra delområdet på hele området. De angivne laster er karakteristiske fladelaster kombineret med udvendigt og indvendigt vindtryk til ugunst for konstruktionsdelen. Største vindtryk på taget w t.c.k I 0.90.pos c pi.t q p 0.4 kn m Største vindsug på taget kn w t.t.k F 0.90 c pi.c q p 1.61 m Største vindtryk på facaden c pi.t w f.c.k max D 0 D 90 q p 0.88 kn m Største vindsug på facaden w f.t.k min A 0 B 0 C 0 E 0 A 90 B 90 E kn 90 c pi.c q p 1.18 m Ved stabilitetsundersøgelse forekommer de indvendige vindtryk i ligevægt, og består derfor kun af udvendige vindtryk. Grundet vindens formfaktor på bygningen, er det kun flader vinkelret på vindretningen, der skal anses at være stabilitetsvinden, da vindformfaktoren på siderne parallel med vinden virker med identisk modsatrettede størrelser, der ophæver hinanden. Højdedybdeforholdet for bygningen: h= 4.7m d= 44.16m 0.56 < 1 Da den er under 1, er der manglende korrelation mellem vindtryk på vindsiden og læsiden, hvor den resulterende kraft kan multipliceres med 0,85. w f.s.k [ 0.74 ( 1.) ] q p kn m Side 69 af 307

277 Aalborg Universitet Laster Vind på ovenlysvinduer Det anses, at grundet ovenlysvinduernes højde, vil disse have en anderledes vindfordeling end resten af bygningen, hvorfor der anvendes følgende karakteristiske værdier: Største vindtryk på ovenlyskonstruktionen, (grå felt): w ov.c.k c pe.ov.pult.c c pi.t q p 0.84 kn m Største vindsug på ovenlyskonstruktionen, (grå felt): kn w ov.g.t.k c pe.ov.pult.t c pi.c q p 1.77 m Største vindsug på ovenlyskonstruktionen i skraverede område: kn w ov.s.t.k c pe.ov.trug.t c pi.c q p 1.4 m Vægdelen på ovenlyskonstruktionen, anses at have samme vindlastformfaktor som ydervæggen. Litteraturliste DS/EN FU:010 Side 70 af 307