Vedr. J.nr.93S-2462-A Vedr. projektet: Fodermidler-Forsøg med ensilering af hestebønner.

Transkript

1 v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø Deo Aalestrup, Tlf SE nr Økoaut.nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Strukturdirektoratet Toldbogade København K Vedr. J.nr.93S-2462-A Vedr. projektet: Fodermidler-Forsøg med ensilering af hestebønner. REDEGØRELSE FOR PROJEKTETS FORLØB Projektets formål: Projektet har som formal at belyse hestebsnners egnethed som proteinfoder. I dette tilfælde til malkegeder og grise. Projektperiode: 20 april 1999 til 30 juni Såning/jordbearbejdning: Som udgangspunkt er det velkendt at rajgræs er god til at opsamle den kvælstof som er tilgængelig i jorden,og derfor forhindrer at nedsivning af kvælstof sker i vintermånederne. Det er vigtig at hestebønnefrøene kommer godt i jorden. Til såning er der brugt et combisåsæt. Roterende harve - såmaskine med rulleskær og trykruller. Såning og jordbearbejdning foregår i en arbejdsgang. Efter flere års erfaring pi omridet er jeg kommet til at combisåsættet skal monteres med nogle kraftige tænder med gåsefødder foran den roterende harve.dette for bedre at kunne regulere hvor meget jordbearbejning man har brug for, afhængig af hvilken afgrøde der skal s&es.der kan være stor forskel på hvor hård jordstrukturen er. Derfor er det vigtig at jorden er løsnet foran den roterende harve. Det giver bide et mere ensartet såbed og en mindre belastning pi den roterende harve. Selvom hestebønner kommer godt i jorden,kan man udmærket så rajgræsfrø sammen med. Rajgræsfrøene vil følge med heatebsnnerne op. tct Afgrødevalg i økologisk planteavl: Det kan der være mange bud på, men i dette tilfælde vil jeg gøre rede for nogle af de forestillinger jeg har om planteavl uden dyr, på længere sigt. Jeg har efterhånden 10 års erfaring med økologisk dyrkning af proteinafgrøderne lupiner, ærter og heste-,. :,,I, - c;':i:. :* ",'^'.n_-~.~.;~:~,~ 3:: ; [>.

2 bønner.dyrkning af disse har hovedsagelig været til andet formål end foder. Det er disse erfaringer je g lægger til grund for hvad man bør tage hensyn til i økologisk planteavl. Jeg mener det er urealistisk på lang sigt at have mere end ca. 30% af arealet med afgrøder til modenhed. Af dette area1 skulle der jo helst først være plads til brødkorn af god kvalitet. Resten kan så bruges til dyrefoder. For lige at blive ved brødkorn af god kvalitet. Så er jeg overbevist om at man fremover vil komme til at se blandingsafgrøder som for eks. Hestebønner/vårhvede, Lupiner/vårhvede. Fordelen vil være at man kan lave brødkorn med det rigtige proteinindhold uden tilførsel af gødning fra det konventionelle landbrug. Jeg mener det er en sovepude at det er tilladt at dække 25% af kvælstofbehovet i form af ikke økologisk gødning. Jeg har ved tilfældigheder oplevet nogle resultater der har givet mig stof til eftertanke i forbindelse med blandingsafgrøder. For nogle afgrøders vedkommende er det jo en let sag at skille afgrøderne ad efter høst. Ukrudtstryk er en anden ting man gør klog i at overveje meget nøje, i forbindelse med afgrødevalg. Har man besværlige ukrudtsarter, så er det disae arealer man skal bruge til ensileringsafgrøder. Her kan der b&de bruges lupiner, ærter og hestebønner m. udlæg af rajgræs. For en del år siden da jeg begyndte at dyrke hestebønner til andet formal end foder, blev jeg gjort bekendt med fra konsulenter at der var meget stor risiko for at lus ville ødelægge en hestebønneafgrøde når ikke der blev sprøjtet mod lusangreb. Nu har jeg som nævnt dyrket hestebønner i mange år og har aldrig oplevet lusangreb, som har skadet afgrøden. Jeg ved ikke hvorfor, men blot konstateret at det går udmærket. Høsttidspunkter: Forsøget har understreget at at hvis man vil lave ensilage med høj proteinindhold til malkegeder og grise, skal høsttidspunktet være ca. 1. juli. Pi dette tidspunkt blomstrer hestebønnerne. Reglerne er sådan at hvis man modtager EU's ha tilskud til dyrkning af hestebønner, må der tidligst høstes 1. juli. Det optimale høsttidspunkt kan godt være før denne dato. Enailering af hestebønner ret meget efter 1. juli vil indeholde for meget træstof til malkegeder og grise hvis de skal omsætte større mængder. Det vil også gælde for æglæggende høner.

3 Hestebønner til modenhed er et meget fint kraftfoder. Modne hestebanner vil normal indeholde ca. 30% r&protein. Hvis man har planer om at haste hestebanner til modenhe, skal man sørge for at det er noget af det første man sår. Det vil sige, ligeså snart jorden er tjenlig. Det betyder i sidste ende meget at de modner så tidlig som mulig fordi det er en sen afgrøde. Kvaliteten kan godt blive for dårlig hvis høsttidspunktet bliver for sent. Hestebønnerne i projektet blev høstet/ensileret i vrappede baller 1. uge i juli og 2. uge i juli. Annalyseresultat for 1. uge: tørstof 51,4% råaske 11,7% råprotein 15,4% træstof 22,2% kg.tørstof pr. fe 1,16 Kg. foder pr fe 2,25 gr.ford.protein pr fe 131 aat pr fe 82 gr. pbv pr fe 27 fyldefaktor køer/fe 0,52 fyldefaktor ungdyr/fe 1,21 Annalyseresultat for 2 uge: tørstof 42,9% råaske 10% råprotein 18,9% 26,7% kg. tørstof pr fe 1,34 kg.foder pr fe 3,ll gr.ford.protein pr fe 195. aat pr fe 73 gr. pbv pr fe 107 fyldefaktor køer/fe 0,69 fyldefaktor ungdyr/fe 1,52 rajgræsudlægget i hestebønnerne blev høstet sidste uge i sept. Da vejret var fint blev græsset lavet i hø. Annelyseresultat i hø sidste uge i sept: tørstof 83,4% riaske 8,4% r&protein 15,7% træstof 27 2% sukker 6,3% kg tørstof pr. fe 1,54 kg. foder pr fe 1,84

4 gr. ford. protein pr. fe 178. aat pr fe 111 gr. pbv pr fe 36 fyldefaktor køer/fe 0,87 fyldefaktor ungdyr/fe 1,89 Arerale der blev anvendt i projektet har været dyrket økologisk siden Der er ikke tilfart gødning af nogen art siden Udbyttet på det anvendte area1 har været: 1. slet hestebønneensilage 4385 fe pr ha 2. slet hø 1805 fe pr ha I ialt udbytte pr ha 6190 fe pr.ha Ovennævnte foder blev anvendt til 300 malkegeder som ejes af en ung pige som har lejet en bygning af mig der passer til formålet. Desuden har dyrene adgang til passende udearel i sommerperioden. En geds malkeperiode er fra jan til nov. Besætningens ydelse var i perioden jan.99 / nov.99 2,4 l mælk pr. ged daglig. Besætningens ydelse var i perioden jan. 3000/nov ,3 1 mælk pr.ged daglig. Da dyrene går pi græs om sommeren er næsten al ensilage og hø brugt i perioden 1. dec 1999 til 1 maj Sundhedstilstanden hos dyrene var meget god. Foder til søer og slagtesvin: I Formålet var at få belyst hvor meget grovfoder der kan anvendes til søer og slagtesvin. Ved projektets start havde jeg 20 søer og skulle dermed lave slagtesvin fra disse søer. Jeg anvendte et åbent hus, der tidligere havde været anvendt til andeproduktion. Boligarealet der blev anvendt var på 1000 kvm. der blev stillet rundballer af halm op som læ. Grise kan også godt lide at kunne gemme sig, hvilket der var mulighed for på grund af god plads. Grisene havde adgang til ca. 10 ha efter høst. Grisene har aldrig haft ring i næsen Trynen er grisens mest anvendte redskab. Det er derfor en katastrofe for en gris at have ring i næsen. Det er samtidig en griseret at have adgang til bad. Når temperaturen er over 17 grader ghr grisene i bad. Jeg bilder mig ind at det er derfor at lus og skab ikke er noget problem. Jeg havde tidligere solgt de fleste grise privat, men

5 ønskede ikke at fortsætte med dette. Derfor henvendte jeg mig til Friland Food og Hanegal om der var mulighed for at de kunne aftage ca. 300 økologiske slagtesvin.det kunne de ikke love, men jeg kunne komme på venteliste. Efter at jeg nogle gange havde spurgt de to akologiske slagterier om situationen havde ændret sig, hvilket den ikke havde og helle ikke umiddelbart så ud til at ændre sig i nær fremtid. Så besluttede jeg mig for at se mig om efter anden aftager. På dette tidspunkt hsrte jeg i pressen at Nordjyllands amt ikke kunne få de skologiake produkter som de gerne ville have. Dette syntes jeg lard underlig da de to skologiske slagterier ikke kunne afsætte deres grise. Da jeg i forvejen havde et samarbejde med Rævhede Naturprodukter som forarbejder især vildtprodukter, spurgte jeg Jimmi som ejer firmaet om ikke vi i fællesskab skulle tilbyde Nordjyllands amts sygehuse de ksdprodukter som de måtte ønske. Rævhede Naturprodukter skulle stå for forarbejning og distribution. Rævhede Naturprodukter skulle ansøge om aut. til at forarbejde økologiske produkter. Jeg skulle så kontakte sygehusene i amtet. Jeg henvendte mig til køkkenchef Gudrun Lund Farsø sygehus. (se vedlagte brev af 20-l-99) Jeg henvendte mig til indkøbschef Malene Stich Ålborg sygehus. (se vedlagte brev af ) Der blev afholdt et møde hos Rævhede Naturprodukter 21 april Pi dette tidspunkt så det ud som am parterne godt kunne finde ud af at samarbejde omkring levering af de produkter som aygehusene havde brug for. Det hele endte med ikke at blive til noget. Min personlige vudering af sagen er at andre interresser ikke ønskede at Rævhede Naturprodukter og jeg ikke skulle have disae leveringer. Set i bakspejlet kan det godt se ud som om jeg har været for naiv og troet vi kunne få en sådan levering, selv om sygehusene ikke kunne få de økologiske produkter de ønskede inden jeg henvendte mig til dem. Men sådan er der jo så meget her i tilværelsen man kan undre sig over. Det skulle også vise sig at afsætningsmulighederne ikke ændrede sig væsentlig til det bedre i projektperioden. Fodring: Der blev fodret med hestebanneensilage i projektperioden efter ædelyst fra 15 juli 1999 til 30

6 juni Dette gælder både søer og slagtesvin. Smågrisene indtil ca 45 kg blev fodret i et rum hvor større grise ikke kunne komme ind. smågrisene blev fodret med en blanding af hestebønner, lupiner, ærter og korn. blandingen indeholdt 20% protein. Blandingen var ikke tilsat ekstra vitaminer og mineraler, da jeg formodede at grisene ville få dette behov dækket når de gik på så stort et area1 som de gjorde. Der var heller ikke tegn pi de manglede noget. De diegivende søer og slagtegrisene over 45 kg blev tildelt halvdelen af normbehovet af samme blanding som smågrisene. Grisene blev fodret en gang om dagen pi en cementbane udendørs hvor alle kunne være. Afsætning: På grund af de besværlige afsætningsforhold i projektperioden, valgte jeg som hidtil at sælge grisene nir der var en køber. Nogle blev solgt som 25 kg. andre 30 kg nogle 40 kg. Der blev solgt grilgrise på 50 kg. Der blev solgt på almindelig slagtevægt og op til 140 kg slagtet vægt. Resten valgte jeg at sælge som konventionelle søer fordi de var blevet for store. Dette var selvfslgelig ikke meningen, men jeg kunne ikke pi dette tidspunkt ændre markedssituationen. Konklusion: Jeg er blevet bekræftet i at halvdelen af foderet sagtens kan tildeles i form af grovfoder/hestebønne ensilage.jeg er også af den overbevisning at resten af foderet godt må indeholde ca. 20% protein. Der har ikke på noget tidspunkt været tegn på at grisene ikke kunne tile det. Diarre og halebid er noget jeg aldrig ser. Ræven er et problem i det tidspunkt hvor soen farer. Så snart soen er ovre faringen er ræven ikke noget problem længere. Man kan ikke undgå at blive fascineret af at se hvordan grise opfører sig når de går på friland og har mulighed for at boltre sig som de har lyst til. Personlig mener jeg det er den eneste rigtige måde at have grise på.men der er jeg nok også for naiv til at tro at det kan blive sådan for alle grise. Jeg har indset at der er mange økonomis er der ikke ønsker grisehold på friland. v/erik Martensen Toruphøjevej 56, Fjelsø 9620 Aalestrup Tlf. 9% S r C3kgautmr P.i&zGfy 10, ;.y qg&&v_

7 Direktoratet for FødevareErhverv Kampmandagade Købehnavn V Ang.J.Nr.: A SAKJ Svar på stillede spørgsmål i brev af Som det fremgår af annalyseresultaterne steg traestofindholdet fra 22,2% til 26,7% i 2. uge. I praksis viste det sig at grisene levnede en for stor del af ensilagen fra 2. uge. Det vil sige at hestebønneensilage (ensileret 2. uge i juli) normal vil være for grov til fodring af grise. Hvis ensilagen skal være en stor del af foderet. Hestebønneensilagen ensileret i første uge af juli, kunne grisene næsten æde op. Forsøget har understreget at det optimale tidspunkt for ensilering af hestebønner normal vil være sidst i juni.hvis foderet skal bruges i større mængder til fodring af grise. Ifølge analyseresultaterne steg proteinindholdet fra i første uge til 18,9% i 2 uge. Det svarer ikke helt til de erfaringer jeg. har med.a".,. _.. dyrkning af lupiner. 50% korn 30% hestebsnner 10% sødlupiner 10% ærter Denne blanding indeholder ca. 20% r&protein Jeg havde i starten regnet med 15% hestebønner og 15% lupiner. Det er sådan at jeg i mange år har dyrket gul sødlupin, som grisene meget gerne vil æde. De sidste år er jeg gået over til at dyrke den blå sødlupin, på grund af at den modner tidligere og mere ensartet. Det har vist sig at grisene ikke kan lide blå sødlupiner. Blå sødlupiner i større mængder nægter grisene simpelthen at æde. Hvis nogen påtænker at bruge lupinensilage til grise, så er den gule sødlupin at foretrække. Grunden til at jeg har brugt bide hestebønner, lupiner og ærter er for alsidighedens skyld. Sødlupiner er med til at hæve lysin, metionin og cystin indholdet.

8 snitning og presning: _ Ensilagen lavet i 1. uge var tilfredsstillende. Enailagen lavet i 2. uge var for grov. Derfor brugte jeg kun ensilage fra 1. uge til at fodre grisene med. Jeg har også erfaret at der er kommet pressere med bedre snitteudstyr hos flere maskinstationer.