Høringssvar: Skolestrukturanalyse Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Transkript

1 Høringssvar: Skolestrukturanalyse Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller derfor arbejdsgruppens forslag 2. Det forsøger vi at underbygge i nedenstående, hvor vi har valgt at kommentere på de enkelte punkter i analysematerialet. Vi mener, at analysens punkter har karakter af udsagn og ikke er veldokumenterede argumenter. Endvidere har vi følgende bemærkninger til styregruppens anbefaling: * Vi er ikke stødt på tungtvejende argumenter for at skiftet sker efter 6. klasse * Hvorfor skal de små skoler tillægges nye funktioner? Vi vil fortsat gerne prioritere at lave en god skole for vores børn! Forslag 2: Bibeholdelse af den nuværende struktur med bevarelse af 7. klasserne på følgende 4 skoler: Hesselager Skole, Gudbjerg Skole, Kirkeby Skole og Bymarkskolen. At Lundby Skole og Tved Skole fortsat går til og med 6. klasse. At dette godt kan praktiseres med henvisning til plads til forskellighed. De 4 nuværende 7. klassesskoler bevarer en størrelse, så de stadig er attraktive at søge stilling på De 4 nuværende 7. klasse skoler spiller en aktiv og betydende rolle i det lokale samfund, og gør det således stadig attraktivt for tilflyttere at bosætte sig der. Både forældre og professionelle på de 4 nuværende 7.klasseskoler Vores kommentarer: Med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag skal der være plads til forskelligheder. Derfor bør man overveje, om der ikke kan være forskel på land og by. Skolen skal være attraktivt at gå og arbejde på (den kan tiltrække både elever og lærere). Ved at bevare 7.klasse på de små skoler, bevarer skolen en størrelse, så der til stadighed vil være mulighed for faglig sparring blandt skolens personale. Forældrene oplever noget for dem meget vigtigt i lokalområdet nemlig NÆRHED, indtil barnet er konfirmeret. Endelig betyder det også noget for områdets forenings og kulturliv at skolen bevarer 7. klassetrin idet mange af 7. årgangs eleverne deltager i idrætslige og andre kulturelle aktiviteter i nærmiljøet. Vi ser her et problem, at man fra kommunens side med den ene hånd vil udvikle og opprioritere lokalområdet, men med den anden hånd langsomt fjerner grundlaget for lokal udvikling ved mulig fjernelse af

2 frygter, at hvis man fjerner 7. klasse er det første skridt til at lukke skolen helt. Det kan virke selvforstærkende, således at kommende forældre søger andre skoletilbud til deres børn. De 4 skoler er alle udstyret med de påkrævede faglokaler til at varetage undervisningen af 7. klasse i fysik/kemi. Ikke alle udskolingsskolerne vil umiddelbart kunne rumme de nye 7.klasser, og skal derfor bygges ud. Lundby og Tved skoler oppebærer et tilfredsstillende elevtal selv om de går til 6. Økonomi: Vedligeholdelse af fysik /kemilokaler bliver dyrere pr elev end i forslag 1. Den lille skole bliver nødt til at følge udskolingsskolens timetalsplan i de fire nye fag. Afskrivningen af det dyre inventar bliver lang. den lokale skoles 7. klasse. Fjerner man 7. klasse når elevtallet under 150, hvilket giver mulighed for at lukke skolen som selvstændig skole. For Kirkeby Skoles vedkommende, har vi lige fået bygget nyt faglokale, som vi bruger til undervisning i natur/teknik, fysik/kemi og som værksted til skolens SFO. Det er en del af rummelighedstanken, og som en god og effektiv udnyttelse af ressourcerne her på stedet. Ved at bibeholde 7. årgang på Kirkeby skole, vil man her og nu kunne spare anlægsudgifter til nye klasselokaler på udskolingsskolen. Set i lyset af en udvikling hen imod den fleksible skole er det af største af betydning at vi her på Kirkeby Skole kan bevare Helhed og sammenhæng, som organisationsform, hvilket kommer til udtryk ved en stor grad af teamsamarbejde, samt opstilling af mål og delmål, samt evaluering af disse for at sætte den enkelte elev(borger) i centrum helt i tråd med en af kommunens værdier. I 7. klasse uddannes juniorledere (DIF og Skoleidræt), som står for skolesport for klasses elever om eftermiddagen. Juniorlederne kan også bruge deres uddannelse i idræts- og andre foreninger. Vi ser det som en fordel, at eleverne starter nye fag i 7. klasse med kendte lærere og kammerater. Lokalet bruges også i natur/teknik på alle de andre årgange, så udgifterne fordeles alligevel på mange elever. Ved koordinering af årsplaner mellem afgivende og modtagende skole er problemet løst. Inventaret bruges også til natur/teknik.

3 Forslag 1: 7. klasserne placeres fremover på de skoler som har udskolingsårgangene. De små skoler rummer elever fra årgang Folkeskolelovens Fælles mål og Trinmål opererer med en opdeling af skolen i indskoling fra klasse, mellemtrin fra 4. til 6. klasse og udskoling fra 7. til 9. klasse. 4 nye fag skal der iflg. Folkeskoleloven undervises i fra 7. til 10. klassetrin: Tysk, biologi, geografi og fysik/kemi. For disse som skolens øvrige fag er der fra undervisningsministeriet formuleret mål for det 3- årige undervisningsforløb, som undervisningen skal tilrettelægges efter og der er en lovbestemt timeramme for antal timer pr. fag i dette 3-årige forløb. Det må anses for mest rimeligt for elevernes faglige udbytte, at lærerne har liniefagsuddannelse i disse fag og at lærere med disse fag lettest udvikler sig fagligt ved at være ansat på skoler, hvor de kan sparre sig med lærere med tilsvarende/samme fagprofil. Især for elever med vanskeligheder er det vigtigt at have et stabilt forløb med Det er ikke alle fag der opererer med den beskrevne opdeling af trinmål f.eks. har engelsk, tysk og idræt trinmål efter 7. klasse. Derfor anser vi ikke trinmålene som argument for at flytte 7. klasse. Vedr. timeramme: Er der i dag dokumenterede problemer med koordineringen af timer mellem skolerne? I det 3-årige forløb afholdes nationale test i f.eks. dansk og geografi i8. klasse., hvilket kræver delmål. For nogle fag findes allerede trinmål efter 7. og 8. klasse, og ellers laves der delmål for fagene, hvilket sker i tæt samarbejde på tværs af skolerne. Skolen bliver mere sårbar både hvad angår faglighed og fleksibilitet, hvis 7. klasse forsvinder. Jo flere lærere skolen har, jo større er muligheden for bredde i liniefag, så 7. klasse skal blive, for at være med til at sikre fagligheden (gennem faglig sparing) i hele skolen. Vedr. liniefag: Løses i dag med egne lærere eller samarbejde - Hvor stor gruppe skal der til? (faggrupper på tværs af mange skoler) Eleverne starter op med at skrive i uddannelsesbog allerede i 6. klasse sammen med en UU-vejleder fra UU-center Sydfyn. Det er samme vejleder, de har fra klasse, derfor kan det ikke være et argument

4 den samme lærer i samme fag gennem hele udskolingen. Der er altid en tilvænningsperiode hvis de skal bruge ½ år på at lære at gå i udskolingen, har de kun ½ år, inden man i 9. klasse for alvor fokuserer på den enkelte elevs videre uddannelsesforløb. Det er en fordel, at eleverne får de nye fag sammen i stedet for at starte op forskelligt. Dette for at tilgodese, at den enkelte elev får en sammenhængende undervisning i den samme klasse og med den samme lærer i hele udskolingsforløbet. Eleverne kan nå at få et socialt og personligt ståsted på den nye skole, før de skal bedømmes og have standpunktskarakterer. Eleverne får på en større skole tidligere flere kammerater at spejle sig i / chancen for, at være sammen med nogen med fælles interesser er større / godt at få en ny start. De små skoler med elever til og med 6. klasse får mulighed for at koncentrere sig om målene for indskolingen og mellemtrinnet. for at 7. klasse placeres på overbygningsskolen. For at mindske tilvænningsperioden arrangeres sociale aktiviteter klasserne imellem inden sommerferien til skoleskiftet. Det er med til at skabe en mere glidende overgang, hvor begge skoler besøger hinanden, så også den modtagende skoles elever har indtryk af, hvad de nye kommer fra. Vi ser det som en fordel, at eleverne starter nye fag med kendte lærere og kammerater. Hvad med f.eks. børn der tager på efterskole? Klarer de sig dårligere, når de skifter sammenhæng? Der er ingen garanti for samme lærer i hele udskolingsforløbet. For at tilgodese sammenhæng er der i dag et tæt samarbejde på bl.a. det faglige plan med Stenstrup. Det er aftalt at bruge de samme bøger i de nye fag i 7. klasse. Der er også en stor grad af koordinering af emner for at sikre, at der ikke bliver gentagelser / udelukkelser i 8./9. klasse. Dette kan ikke anvendes som argument, idet der ikke med vores viden foreligger dokumentation for at børn, der f.eks. tager på efterskole, klarer sig dårligere på trods af skoleskift i de årgange, hvor de bedømmes. Er en ny start pr. definition altid en fordel/godt? 7 kl. er på Kirkeby Skole forbilleder for de små. Der er brug for koblingen til udskolingen via 7. klasse og samarbejdet med modtageskolen for at optimere fagligheden i grundskolen. Det er vigtigt at skolen ikke bliver for lille, så der fortsat er ressourcer til at drive og udvikle skolen. - Timetalstildelingen svarer for 7. klasse til 16% af hele tildelingen. - Undervisningsmiddeltildelingen er 39 % højere pr. elev i 7. klasse end i

5 0.-5. klasse. Økonomi: Kommunen undgår vedligeholdelsesudgifter af fysik/kemilokaler på de små skoler med lille belægningsgrad der er mere effektiv udnyttelse af de dyre faglokaler på skoler med udskoling. Kommunen undgår, at afskrivningen på dyrt inventar i Fysik/kemi-lokaler på de små skoler bliver lang. På de store skoler kan inventaret udnyttes bedre der er flere spor flere årgange, og mange ting i fysik/kemi kan benyttes på flere årgange. Der kan måske dannes større klasser på de store skoler. Fra i alt 3 små klasser på to forskellige kan der blive 2 større, efter at de er samlet på den store skole. Det kan blive nødvendigt at etablere klasselokaler til 7. årgang på Gudme og Stenstrup Skole. 10. klasse Ingen høringssvar. Ikke korrekt idet lokalet har hos os en høj belægningsgrad, da natur/teknik også har brug for et veludstyret faglokale. Det er et spørgsmål om koordinering mellem skolerne, at placere dyrt udstyrskrævende aktiviteter i 8. og 9. klasse. Det oplever vi ikke som et problem. Der vil i givet fald ikke være plads til tilflytning, hvilket ikke er ret fremtidsorienteret. Det vil ikke være nødvendigt, når 7. klasse bliver på Kirkeby Skole Klub-området Etniske minoritetselever med særligt fokus på de sentankomne Børn og unge med særlige behov Det lyder spændende. Vi afventer materiale fra den nye arbejdsgruppe. Ingen høringssvar. Ingen høringssvar.

6 Hvilke forudsætninger Hvilke forudsætninger skal der til for skabe et godt Kirkeby skoledistrikt? skal der være til stede Flere forhold gør sig her gældende: for at skabe en god FORUDSÆTNINGER: skole 1) Skolen skal ligge indenfor gå- eller cykelafstand 2) Der skal være en sikker skolevej 3) Distriktet skal være tilpas stort, og der skal være overgange/ samarbejde fra daginstitution til skole, samt fra skole til foreningsliv. 4) Skolen har en attraktiv beliggenhed ved den nye motorvej og ved skov og natur. 5) Der er i skoledistriktet projekteret 100 nye parceller, som i yderste konsekvens kan give 200 elever. 6) Skolen skal have en størrelse, så den er attraktiv at søge stilling på som lærer/pædagog. (faglig sparring) 7) Skolen skal have en størrelse, så man som forældre/ interessent oplever en skole hvor faglighed står mål med tryghed og nærvær. Det, der går igen, når der spørges til hvad der gør en skole god, det er ordet NÆRHED. Ved skoleskift oplever forældrene, at de ikke får det samme fællesskab skabt igen. Man har brug for den tryghed, der er i fællesskabet så længe barnet ikke er konfirmeret. Vi skaber rammerne for en god skole, men det forudsætter at politikkerne skaber grundlaget for et acceptabelt elevgrundlag. Harmonisering af driftsomkostningerne betyder at udgiften pr. elev er ret ens på små og på store skoler. Det betyder, at der ikke er noget driftsmæssigt økonomisk grundlag for at nedlægge små skoler. Rent forebyggelsesmæssigt vil det være hensigtsmæssigt at skolen modtager elever fra en daginstitution. Det skaber de bedste muligheder for pædagogisk og tværfagligt samarbejde. Således at vi arbejder i netværk hele vejen omkring barnet/ den unge fra 0 til 18 år. Med de ovenfor stående argumenter, ser vi det som en naturlig og ligefrem løsning på sigt at tilføre Kirkeby Skole overbygning, således at vi også kan tilbyde undervisning til folkeskolens ældste elever. Dette fordi: vi på sigt vil få elevgrundlag for en udbygning vi har mulighed for at udvide skolens fysiske rammer der hvor vi ligger placeret vi har en organisationsform hvor Helhed og sammenhæng er middel for målet den fleksible skole vi er organiseret i teams og brobygningssamarbejde, så vi kan udvikle hen imod børneuniverset fra 0 til 18 år vi bevarer og udbygger den positive og entusiastiske stemning, der præger og har præget området, således at det stadigvæk vil være attraktivt, at bosætte sig i området omkring Kirkeby Skole. Endelig vil Stenstrup Skole også få mere plads til sine elever, når vi ikke længere sender vores derhen efter 7. klasse og skolen kan således arbejde videre med udbygningen af videnscenter skole, mens vi kan fungere som den rummelige og fleksible helhedsskole. Tidlig start i SFO pr. 1. april Tidlig SFO start er et dårligere pædagogisk tilbud for ikke skolebørn end børnehave. Derfor anbefaler vi at SKOLE-FRITIDsordning fortsat er for børn, der er startet i SKOLE.