Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
|
|
- Johan Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for Undervisningsmidler, UCC, E: ksp@ucc.dk Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Artiklen: Kommunikation kan understøtte elevernes læring i mate-matik, derfor skal eleverne udvikle kommunikationskompetence. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes forforståelse af begreber, og gennem forskellige samtaler skal eleverne udvikle deres forståelse af, hvordan begreber bruges i matematik. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1
2 Kommunikation i matematik Kirsten Søs Spahn Kommunikation kan understøtte elevernes læring i matematik, derfor skal eleverne udvikle kommunikationskompetence. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes forforståelse af begreber, og gennem forskellige samtaler skal eleverne udvikle deres forståelse af, hvordan begreber bruges i matematik. Matematik er traditionelt set et opgaveløsningsfag, men forskningen viser, at det er meget vanskeligt at lære matematik uden at kommunikere. Forudsætningen for at kunne læse, forstå og tale matematik ligger i elevernes forforståelse af begreber og sproglige ressourcer. I matematisk sammenhæng har det en afgørende betydning for elevens mulighed for at oparbejde god talforståelse og kompetence inden for talbehandling. Denne forforståelse oparbejdes ofte ved dialog: lærer-elev eller elev-elev. Derfor er det nødvendigt at kommunikere i og om faget, hvis eleverne skal have en chance for at blive dygtige til at læse og løse opgaver. I 2002 udgav Undervisningsministeriet en rapport, der omhandler elevernes opbygning af matematiske kompetencer på et givet trin under deres uddannelse. Denne rapport, Kompetencer og matematiklæring, opdeler matematikken i otte kompetencer, hvoraf den ene er kommunikationskompetencen. Denne kompetence indeholder mange aspekter af matematikken, men fokus ligger på at beherske matematiske begreber i et sådant omfang, at man er i stand til at udtrykke sig klart og med forståelse om et matematisk emne. Fra rapporten: En hvilken som helst skriftlig eller mundtlig fremstilling af en matematisk aktivitet kan tjene til at eksemplificere udtrykssiden af kommunikationskompetencen. For eksempel falder det at kunne gøre rede for en matematisk betragtning, fx løsningen af en opgave, inden for denne. Tilsvarende vil afkodningen 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
3 og fortolkningen af matematiske fremstillinger, fx i en lærebog eller et foredrag, eksemplificere, hvad man kunne betegne den modtagende side af kommunikationskompetencen. (Undervisningsministeriet 2002) Det er denne rapport, der ligger til grund for udformningen af afsnittet Matematiske kompetencer i Fælles Mål Kommunikation i og om matematik skal som del af en kompetence have en plads i såvel læremidler som undervisning, hvis indholdet af Fælles Mål skal afspejle sig heri. En del af slutmålene indeholder begreber, der kun kan tilegnes ved at kommunikere i og om matematik, så der er ikke tvivl om nødvendigheden af denne kommunikation. Der skal allerede i indskolingen være fokus på den mundtlige dimension. Her skal vi udbygge elevernes forforståelse af de matematiske begreber. Mange kendte begreber får en helt anden betydning, når eleverne møder dem i en matematisk kontekst, så de har svært ved at danne billeder af dem. Der er stor forskel på at tale om begrebet forhold i matematisk sammenhæng og et forhold mellem to mennesker, ligesom det er vigtigt at kunne indse, hvilket tal der er størst: 3 eller 9 Disse enkle eksempler viser, at indholdet i ordene er meget forskelligt alt efter, hvilken kontekst de står i. Matematiske fagtekster er ofte bygget op på en måde, der gør det nødvendigt, at faglæreren læser teksten sammen med eleverne. Mange begreber skal nemlig pakkes ud, for at eleverne kan forstå og anvende dem i en matematisk sammenhæng. Eva Maagerø peger i en artikel om læsning af matematiske tekster på vigtigheden af, at faglærerne også bliver læselærere, da fagsproget er meget anderledes end det, eleverne ser i andre sammenhænge. Moderne læremidler er ofte multimodale, dvs. indeholder såvel tekst som billeder, tabeller, grafer og lignende, og rummer meget information til læserne. Dermed kan teksterne blive meget udfordrende, og det gælder i høj grad i Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3
4 matematik. Maagerø siger: Hvis elevene overlates til sig selv, vil det for mange elever i beste fall ta lang tid å bli gode lesere i faget, i verste fall at fagets tekster bliver ugjennomtrengelige. Dette kan være en av grunnene til at elever synes matematikk er vanskelig. (Maagerø 2009) Ser man i denne sammenhæng på læremidlerne, opdager man, at de ikke altid tager højde for, at samtalen er afgørende for, at eleverne får en forståelse, der ligger dybere end en umiddelbar regnekunnen. Ofte er der så mange opgaver i en bog eller et hæfte, at der ikke er tid til andet end opgaveløsning, hvis alle sider skal nås. Man kan frygte, at det bliver en ordløs matematikundervisning, der lader eleverne i stikken mht. forståelsen, hvis ikke vi fokuserer på kommunikationen i faget. Flexmat et eksempel Flexmat er et bogsystem, der dækker over hhv klasse, klasse og klasse, svarende til opdelingen af trinmål i Fælles Mål. De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder i matematik, matematiske kompetencer, matematiske emner, matematik i anvendelse og matematiske arbejdsmåder, er indarbejdet i systemet. I hvert kapitel er de kompetencer, der er i spil, vist i en oversigt på første side. Derudover er klassesamtalen vægtet højt, idet der efter hvert afsnit er mulighed for at bruge inspirationsboksen, der lægger op til diskussion af det gennemarbejdede tema. Jeg vil belyse følgende tre spørgsmål: På hvilken måde lægger Flexmat til mellemtrinnet op til, at der skal kommunikeres såvel skriftligt som mundtligt i matematikundervisningen? Har forfatterne eksplicit vægtet det sprogpædagogiske fokus? Ligger dette implicit i bøgerne, eller er det et område, der er beskrevet i hhv. elevbogen og lærervejledningen? 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
5 For at kunne svare på spørgsmålene vil jeg dykke ned et par steder i tre af bøgerne og ud fra ovenstående også kommentere, hvordan faglig læsning indgår. Det første eksempel er fra bogen Tal imellem tal, kapitel 4, Lejrtur. Afsnittet På stadion inddrager decimaltal anvendt om længder i en sammenhæng, som eleverne kender. Der er her fokus på problembehandlingskompetencen, også i klassesamtalen. Beskrivelsen af denne kompetence kan findes i Kompetencer og matematiklæring på uvm.dk: Problembehandlingskompetence - at kunne formulere og løse matematiske problemer Karakteristik Opstille og løse problemer Denne kompetence består dels i at kunne opstille, dvs. detektere, formulere, afgrænse og præcisere forskellige slags matematiske problemer, rene såvel som anvendte, åbne såvel som lukkede, dels i at kunne løse sådanne matematiske problemer i færdigformuleret form, egnes såvel som andres, og, om fornødent eller ønskeligt, på forskellige måder. (Undervisningsministeriet 2002) På de valgte sider fra Flexmat er der nogle fortrykte kasteog springresultater, som eleverne skal forholde sig til og arbejde med. Til sidst skal de selv kaste og springe for at måle og sætte resultaterne ind i et skema til sammenligning. Klassesamtalen lægger op til diskussion af metoder til: 1. at finde forskelle 2. at omsætte fra meter til centimeter. Afslutningsvis bliver klassen bedt om at finde en regel for omsætningen. Dette afsnit i Flexmat indeholder i klassesamtalen gode oplæg til at sætte kommunikationen på dagsordenen. Selvom der skal skrives og regnes meget i forhold til de målinger, der er opgivet, og de målinger, som eleverne foretager, er der gode forslag til, at eleverne kan tale om forskelle og andre observationer i forbindelse med målingerne. Denne samtale kan tydeliggøre, at der i matema- Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5
6 tik er forskellige veje til de relevante oplysninger, og kan føre til, at deltagerne indser, at der kan være flere mulige løsningsmodeller. Den afsluttende del af klassesamtalen lægger op til en generalisering, hvilket er meget vigtigt for at kunne anvende det lærte i andre sammenhænge. Lærervejledningen eller Lærerloggen, som den kaldes i Flexmat, lægger op til klassesamtalen på følgende måde: Formålet med samtalen er, at eleverne får en sikkerhed i omskrivning mellem enheder, og at de ser en sammenhæng mellem tallets værdi og omskrivningens retning her meter til centimeter og centimeter til meter. Det vil være en god ide at tage andre problemstillinger op og se på kommaets placering. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til at kommunikere om, hvordan der er en sammenhæng mellem de eksempler, de arbejder med, og generelle matematiske regler. Dette sprogpædagogiske fokus er ikke nævnt i oplægget til klassesamtalen, så hvis hensigten er, at eleverne skal blive dygtige til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt, har forfatterne ikke været tydelige nok i deres oplæg. De kunne fx i forordet til lærerloggen have givet et eksempel på, hvordan eleverne kunne støttes i at komme fra det verbalsproglige argument til det mere formelle ved at fremhæve de ord og vendinger, eleverne anvender, og hvilke spørgsmål læreren kunne stille for at lede dem videre frem mod den begyndende matematiske argumentation. Matematik er meget præcist, og det er vigtigt, at eleverne forstår og lærer denne form. Det kan virke mærkeligt at præsentere begrebet addition i 1. klasse, men hvorfor lære at anvende et ord som plusse, når det ikke findes og derfor skal aflæres senere? Hvis det virker fremmed på såvel lærer som elever, er det muligt at anvende lægge sammen som begreb. Det indeholder den aktivitet, addition beskriver, og er forklarende i sit indhold. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
7 Fokus på kommunikation Det andet afsnit fra Flexmat, jeg har valgt at fokusere på, er afsnittet Hos Otto igen, hvor eleverne skal opnå forståelse af og sikkerhed i at multiplicere tocifrede tal med flercifrede tal. Klassesamtalen i dette afsnit har kommunikationskompetencen som fokusområde. Denne kompetence er beskrevet således i Kompetencer og matematiklæring på uvm.dk: Kommunikationskompetence - at kunne kommunikere i, med og om matematik Karakteristik Forstå og fortolke udsagn og tekster Udtrykke sig om matematik Denne kompetence består dels i at kunne sætte sig ind i og fortolke andres matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og tekster, dels i at kunne udtrykke sig på forskellige måder og på forskellige niveauer af teoretisk eller teknisk præcision om matematikholdige anliggender, skriftligt, mundligt eller visuelt over for forskellige kategorier af modtagere. I Lærerloggen til Flexmat beskriver forfatterne tanken med klassesamtalen ud fra, at fokus ligger på elevernes egne algoritmer. Dette ligger i tråd med Fælles Mål, hvor det fremhæves, at eleverne skal deltage i udvikling af metoder til addition, subtraktion, multiplikation og division på baggrund af egen forståelse. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse af metoderne, der ligger dybere end udenadslæren. Forfatterne påpeger, at det kræver stor forståelse at forklare sin egen og ikke mindst andres metoder for hinanden. Dette genfinder vi i ovenstående korte beskrivelse af kommunikationskompetencen, men i lærervejledningen bruger forfatterne ikke selv de præcise faglige begreber, som eleverne skal lære at bruge. Dermed bliver lærervejledningen mindre anvendelig i lærerens forberedelse af undervisningen. Det kan medføre, at den sproglige udvikling, der gerne skulle være en del af undervisningen, bliver væk i klassesamtalen, som ellers er et godt redskab til at formulere de matematiske generaliseringer, der gerne skal blive alles eje. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7
8 En regnehistorie Det tredje udvalgte sted er i bogen: Tal i system. Her har jeg valgt at fokusere på afsnittet Pralhalsen Thorkild, der indeholder negative tal og modelleringskompetencen. Efter en indledende side med talebobler om at have penge og skylde penge, som eleverne skal fortolke og forklare for en kammerat, skal eleverne arbejde med forskellige måder, hvorpå man kan vise, hvordan der skal multipliceres med et negativt tal. Dette område inden for multiplikation er det sværest forståelige for eleverne: Hvordan kan det være, at minus gange minus bliver plus? Der er forsøgt mange forklaringer i tidens løb, da beviset ikke er forståeligt på grundskoleniveau. Afsnittet i Flexmat tager det op som et tema inden for penge, da eleverne har en viden om og et forhold til dette, og benytter i denne sammenhæng bl.a. arbejdsformen regnehistorie. Det er første gang i denne bog, en opgave lyder på at skrive en regnehistorie. Dette fænomen er ikke forklaret yderligere, så elever og lærer skal vide, hvad en sådan bør indeholde. Der er skrevet regnehistorier i andre læremidler, men først for nylig er det nærmere analyseret og beskrevet, hvor opmærksom man skal være på strukturen i en regnehistorie. Det vigtigste i historien er, at den skal afsluttes med et spørgsmål. Det kan volde nogle elever vanskeligheder, men hvis eleverne gøres opmærksom på forskellen mellem en beretning og en regnehistorie, lærer de også det. Fordelene ved regnehistorierne er, at læreren kan se, hvordan eleverne tænker matematik, dvs., hvordan de stiller en opgave, og hvordan de kommer frem til det endelige resultat. Flexmat stiller opgaven, at eleverne skal skrive en regnehistorie til en forholdsvis abstrakt opgave: Thorkild har svært ved at forstå, at det ikke kan betale sig at prale, når det handler om negative tal. Frigg viser ham tre forklaringer. Frigg sætter parenteser om -3: 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
9 Fra Flexmat: Tal i system s. 26 Forfatterne fokuserer på, at eleverne skal formulere sig ud af problematikken om de negative tal, hvilket er en god ide og en fin vej til skriftlighed via kommunikation. Pointen i at arbejde med regnehistorier i denne sammenhæng er at gøre den abstrakte opgave om negative tal til en håndterbar opgave, der medvirker til, at eleverne får en forståelse af negative tal. Alle elever har et forhold til penge, og der er derfor basis for en konkret viden om området, der skal skrives om. Emnet kan også konkretiseres vha. skolepenge og det at lege Bank i timerne. Mulighederne er mange i disse regnehistorier, da de også kan anvendes i en evalueringssammenhæng, hvor læreren kan læse opgaver højt i klassen, som eleverne så skal skrive ned og formulere regnehistorier ud fra. Denne form for evaluering giver eleverne mulighed for at vise deres kompetencer på det kommunikative område. Anvendelsesfag Artiklen her har taget fat på kommunikation i matematik som et område, der er af stor vigtighed. Faget har ændret karakter fra videnskabsfaget, der var en sorterende faktor i grundskolen og de videre uddannelsesforløb, til et anvendelsesfag, som alle i grundskolen skal undervises i. Denne ændring medfører, at fokus skal flyttes fra matematik for matematikkens skyld til redskabsfaget matematik. Vejen hertil kan være snoet eller ufremkommelig for nogle elever, men her kan samtalen være med til at guide dem og give dem en oplevelse af, at matematik kan forstås på mange måder. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9
10 Litteratur Kabel, Kristine (2009): Er matematisk samtale bare samtale? Mona nr. 4/2009 Niss m.fl. (2002): Kompetencer og matematiklæring - Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark, Maagerø, Eva (2009): De langsomme tekstene om å lese i matematikk, Læsepædagogen nr.5/2009 Muldvad, Ruth (2009): Sprog i skole, Alinea Sauer, Freddy m.fl. (2004): Tal imellem tal, Det kan du regne med og Tal i system, Flexmat, Malling Beck. 10 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag
11 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 11
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereIndhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk
Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTrinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereEmmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?
Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereKapitel 4. Forfatter Kirsten Søs Spahn Cand.pæd.didak/matematik, pædagogisk konsulent CFU, UCC. Har arbejdet som lærer i grundskolen i 25 år.
Kapitel 4 Abstract Sproglig udvikling er et tværfagligt tema i Fælles Mål. Det betyder, at alle fag skal arbejde med de retningslinjer, der er beskrevet. Udfoldningen af målene for kommunikationskompetencen
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mere3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. Vi arbejder med bogsystemet Matematrix 3A, 3B samt kopiark. Der
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereÅrsplan for matematik i 1.-2. kl.
Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereIndhold. Indledning 7 Læsevejledning 9
Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden
Læs mereEn anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?
En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? Fordi det vi plejer at gøre ikke virker godt nok Vi skal ikke uddanne menneskelige regnemaskiner 56,6% har problemer med algoritmer PISA Nationale test
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE
ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereOpgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm
Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger
Læs mereÅrsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach
BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer, hvoraf en af timerne bliver en fast Regne-time. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 2A og 2B, de tilhørende kopisider + CD-rom,
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!
2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereMatematik 3. klasse v. JEM
Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereEns eller forskellig?
Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mere