Statusnotat om ungepakkerne og deres implementering i Ishøj Kommune og UU:center Syd.

Transkript

1 Statusnotat om ungepakkerne og deres implementering i Ishøj Kommune og UU:center Syd. Ungepakken, der blev vedtaget i Folketinget d. 5. november 2009, har specielt fokus mod de årige, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Ungepakken er dels forankret i undervisningsmini-steriet og dels forankret i beskæftigelsesministeriet. Ungepakkerne udmøntes af UU erne og Jobcentrene. Dette har betydet, at samarbejdet mellem UU:center Syd og de tre jobcentre i UU:center Syds område er blevet intensiveret betydeligt på ungeindsatsområdet og samarbejdsfladerne og arbejdsdelingen er blevet tydeliggjort. To af jobcentrene og UU:center Syd deltager pt. i KL s projekt om implementering af ungepakkerne, som er en inspirationsfaktor til arbejdet. I Brøndby Kommune blev KL-projektet Uddannelse til alle (UTA-1) afsluttet i Det fortsatte arbejde er forankret i skole- og beskæftigelsesforvaltningerne. UU:center Syds rolle i forbindelse med ungepakkerne UU:center Syds rolle i arbejdet med ungepakkerne er i høj grad koordinerende for at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer, som er stillet til rådighed i forbindelse med den nye lov. Da UU:center Syd allerede samarbejder med hovedparten af aktørerne på området, er det naturligt at UU:center Syd skulle stå for opbygningen af de lokale netværk, der skal kunne håndtere de mange nye opgaver og ikke mindst fortsat få de unges overgang til ungdomsuddannelserne til at fungere. Udmøntningen af loven betød ikke tilførsel af ressourcer, derfor har UU:center Syd i størst muligt omfang forsøgt at skaffe yderligere finansiering gennem projektansøgninger samt reallokere egne ressourcer til indsatsen. Fælles projekter for de fire kommuner UU:center Syd har indgået et samarbejde med Integrationsministeriets Uddannelseskaravane og Uddannelsesnav specielt rettet mod nydanske unge. Der er igangsat en række initiativer, der skal udbrede kendskabet til det danske uddannelsessystem, så fokus ikke kun bliver rettet mod gymnasiet. Der satses stort på at få forældre og andre meningsdannere involveret i processen, så der skabes en åbenhed overfor erhvervsuddannelser og andre ikke-gymnasiale uddannelser. Denne gruppe af forældre er meget svær at få i tale eller medinddraget i de unges uddannelsesvalg og det bliver nødvendigt at udvikle nye kontaktformer. Der er i projektet sat midler af til videreuddannelse af vejledere, der skal have opsøgende vejledning og på hjemmebesøg. Erfaringerne fra mange af disse tiltag vil også blive brugt for at få de etniske danske unge i gang. 1

2 Kontakten til erhvervslivet er en anden vigtig del af UU:center Syds arbejde selv om det er Jobcentrene, som har de primære kontakter. Da praktikpladssituationen er så fortvivlende dårlig, kan det være en indgang til at få skabt flere praktikpladser til grundskoleelever som afklaringsforløb, til skoletrætte elever og endelig som egentlige lære-praktik uddannelsespladser for EGU- og EUD-elever. Det tætte samarbejde med Jobcentrene betyder at en fast UU-vejleder min. en dag om ugen er til stede på jobcentrene, hvor opgaven er at vejlede til uddannelse alternativt til afklaring gennem en aktivitetsrække. Der udarbejdes en uddannelsesplan, der skal følges af den unge og løbende justeres, som gerne skulle munde ud i et uddannelsesønske og efterfølgende valg. Langt hen ad vejen sigtes der mod at bruge de etablerede tilbud, som gerne må sammenstilles som et mere individuelt forløb. Gennem VOFF (videncenter om fastholdelse og frafald) er UU:center Syd med i et EU-støttet projekt (Interreg IV) med Vestegnens Gymnasier og nogle svenske gymnasier/erhvervsuddannelser i Malmø, hvor der videndeles på områderne: overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, fastholdelse, frafald, vejledning og vejledningsmetodik. Især det svenske individuelle program, som rigtig mange unge følger, kan der hentes inspiration fra. Uddannelsesparathed UU:center Syds arbejde med ungepakkerne været koncentreret omkring uddannelsesparathed samt skabe afklaringstilbud til unge. UU:center Syd har satset på at komme tidligt i gang med uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), så der kunne blive tid til en reel vejledningsproces, derfor blev der i første halvdel af november 2010 gennemført en UPV af alle unge i grundskolernes afgangsklasser. Fra denne første vurdering og frem til 15. marts 2011 er der blevet arbejdet med at gøre de unge uddannelsesparate eller finde passende tilbud, der skal afklare dem. Det har bevirket, at antallet af ikke-upv er faldet med over 50 %. Tilbage står der dog en gruppe unge, som insisterer på at komme på gymnasium på trods af dårlige karakterer, gruppen består primært af ikke-etniske danskere. Det viser sig nu at flere gymnasier afviser dem uden prøve pga. deres karakterer, hvorefter de unge så vil fortsætte vejledningsprocessen med en UUvejleder. Lære- og praktikpladsformidling Den store mangel på lære- og praktikpladser har en betydelig del af skylden for det store frafald på erhvervsuddannelserne og da det samtidigt ikke er særligt attraktivt at gå i skolepraktik, så tabes de unge i uddannelsessystemet oftest efter flere grundforløb, der ikke har ført til en rigtig praktikplads. Derfor har UU:center Syd taget initiativ til et samarbejde med CPHWEST erhvervsskoledelen om at følge de unge læreog praktikpladssøgende tæt, og holde disse i fast kontakt med skolen, hvor de har taget grundforløbet. Samtidig forberedes de studerende på, at en skolepraktikplads kan blive vejen frem, hvis man vil færdiggøre den påbegyndte uddannelse. Tiltaget har til formål at fastholde de unge i uddannelse, mindske frafladet og øge gennemførselsprocenten. Det skal samtidigt forhindre de unge i at søge over på kontanthjælp og blive en sag i Jobcentrene, hvor vejen tilbage til uddannelsessystemet så bliver endnu sværere. Udover arbejdet med initiativerne i ungepakkerne kører den daglige drift sideløbende videre med de sædvanlige aktiviteter som brobygningsforløb i afgangsklasserne, introduktionsforløb i 8. klasse, praktik mm. 2

3 Bilag 1. Konkrete initiativer til implementering af ungepakkerne. UU:center har valgt at koncentrere sin indsats med ungepakkerne på følgende 6 områder: 1. Uddannelsesparathed 2. Særlige kvalificerende forløb 3. Overgangen til ungdomsuddannelse 4. Samarbejdet mellem Jobcentre og UU:center Syd 5. Etablering af praktikpladser 6. Mentorordninger Efterfølgende er medtaget en tabel for at vise problemets størrelse med unge ikke i uddannelse. Tabel viser de årige, der ikke er i uddannelse for delt på de 4 kommuner i UU:center Syds område. Det samlede antal unge er 236 og heraf opfylder 59 unge pr. 1. marts 2011 ikke deres pligt om at være i aktivitet. Unge årige ikke i uddannelse. Antal af CPR Rækkeetiketter Brøndby Hvidovre Ishøj Vallensbæk Total Unge årige ikke i aktivitet Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter 2 2 Unge årige i anden aktivitet end uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Tal trukket ) Uddannelsesparathed: Vurderingen er gennemført pr. 15. november Alle elever i 9. og 10. klasse i UU:center Syds område har været til samtale med en vejleder, som i samarbejde med klasselæreren, elevplan og andre relevante oplysninger, har givet en uddannelsesparathedsvurdering ift. elevens foreløbige uddannelsesvalg. Baggrunden for at vurderingen er gennemført så tidligt er, at elev og forældre på et så tidligt tidspunkt som muligt skulle have denne oplysning mhp. at arbejde videre med at blive 3

4 uddannelsesparat. Dette betyder, at der er meget fokus på processen frem mod uddannelsesvalget. Der er tilbudt undervisning på gymnasium i samarbejde med Ungdomsskolerne (8 x 2 timer) placeret eftermiddagen udenfor den normale skoletid. I fagene matematik, dansk og engelsk undervises der i gymnasialt pensum med hjemmeopgaver, så de unge kan få en reel test af det faglige niveau i gymnasiet og en vurdering af den arbejdsindsats, der kræves. Tilbuddet gives personligt til unge som er måske uddannelsesparate. Der har været gennemført tilsvarende forløb på EUD (som brobygningsforløb) på 14 dage, hvor der er udarbejdet et kompetencevurderingspapir for hver elev, der kan bruges målrettet i vejledningen og undervisningen i den resterende del af 9. eller 10. klasse. Udover de faglige kompetencer er de sociale og personlige kompetencer vurderet. Øvelsen har været et wake-up call for de elever, som fejlagtigt følte sig sikre på at være uddannelsesparat, og efterfølgende er arbejdsindsatsen og motivationen er blevet forøget betydeligt. Andre har på denne baggrund ændret deres uddannelsesønske. Der vil blive gennemført et coaching og motivationsforløb for unge stille piger i grundskolens afgangsklasser, der er vurderet ikke uddannelsesparat eller der skønnes at ville blive frafaldstruet på den valgte ungdomsuddannelse. Forløbet har en varighed på to dage med opfølgning og evt. mentorstøtte. 2) Særlige kvalificerende forløb: Der er udviklet særlige forløb til flere målgrupper af unge den ene hvor den unge er meget langt fra at være uddannelsesparat den anden gruppe, hvor de unge er tæt på. Klar til uddannelse og Byg din egen fremtid er to eksempler på disse tilbud. Tilbuddene har dels en boglig og dels en social side. Der arbejdes i små grupper med megen voksenkontakt og støtte. Et tredje tilbud er korte 3 ugers forløb på produktionsskole, som kan forlænges optil 24 uger, hvor der arbejdes med det faglige niveau, læringsstile og personlig udvikling. Der kan gives støtte i form af mentorer. Støtten kan gives i overgangen til ungdomsuddannelse, på en praktik plads, på skolen eller hvor det skønnes at kunne forebygge drop out. 3) Overgangen til ungdomsuddannelse: Overgangen fra grundskolen styrkes ved at den kendte vejleder følger de frafaldstruede unge over på ungdomsuddannelsen. Her er uddannelsesplanen et vigtigt dokument, som beskriver nogle detaljer om den enkelte unge, som er en forudsætning for en succesfuld gennemførsel. Her er en vigtig opgave med at sikre sig at den modtagende institution er vidende om de unges konkrete problemstillinger samt at fx SPS-støtte søges i god tid. Udskolingsaktiviteter som intro- og brobygningskurser introducerer de unge til en gymnasial eller erhvervsuddannelse, specielt i 10. klasse er der mulighed for udvidede brobygningsforløb. Specielt er der fokus på indsatsen overfor specialklasseelever. Mentorordninger bruges i relation til overgangen, dels har ungdomsuddannelserne egne mentorer, men UU:center Syd, jobcentrene og familieafdelingen har mulighed for at støtte den unge her. Aktørkatalog, som beskriver alle de kommunale tiltag, der forefindes. Det er vigtigt at disse er kendte af alle sagsbehandlere i systemet. 4

5 4) Jobcenter og UU: center Syd. UU:center Syd og Jobcentrene har et mangeårigt samarbejde. Der er nu i forbindelse med ungepakkerne blevet udarbejdet egentlig samarbejdsaftale (de sidste to er på vej). Der afholdes formaliserede møder på ledelsesplan og på vejleder/sagsbehandlerplan. UU-vejledere er blevet undervist i arbejdsmarkedslovgivningen af Jobcentrets medarbejdere. UU-vejlederen har fast træffetid i Jobcenteret en gang om ugen. Jobcenteret og UU:center Syd har samarbejdet om flere projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd senest kortlægning af gruppen af årige og aktørerne udenom. Det er aftalt at UU:center Syd har tovholderfunktionen på de unge årige og kan henvende sig til Jobcenteret, hvis der er behov for tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). I Jobcenteret bliver sagen forankret hos en af Ungeteamets medarbejdere. Der er tilknyttet en jobkonsulent specielt til at fremskaffe virksomhedspraktikpladser. For at udvikle samarbejde og metode har Jobcenter, PPR, Socialcenter, Familieafdeling og UU:center Syd aftalt fælles gennemgang af de unge, som ikke er i gang p.t. Efterfølgende er uddannelsesaktørerne inviteret til at gennemgå de unge for at byde ind med deres tilbud og foranstaltninger. For de unge med særlige behov er der siden Jobcenterets start aftalt visitationsmøder med Familiecenter, SSP og Jobcenter. Her gennemgås de unge, som kan blive en kontanthjælpssag. Disse gennemgås ½ år før det 18. år. 5) Etablering af praktikpladser Der er ønske om en bedre koordination af lære-praktikpladser. UU:center Syd og CPHWEST starter et udviklingsarbejde omkring de lære-og praktikpladssøgende i den periode, der er mellem grundforløbs afslutning og en mulig start på en skolepraktik. Ideen med den særlige indsats er, at holde de unge tæt på skolen og samtidig forberede dem på, at en skolepraktikplads kan blive vejen til at kunne færdiggøre den påbegyndte uddannelse. Det skal samtidigt forhindre de unge i at søge over på kontanthjælp og blive en sag i Jobcentrene. UU:center Syd samarbejder med lære/praktikpladskontorerne på erhvervsskolerne. Jobcenteret har virksomhedscentre med virksomhedspraktikpladser til ledige unge, som ikke er arbejdsmarkedsparate og mange individuelle pladser til arbejdsmarkedsparate unge. Ofte finder de unge selv en plads, som jobcenteret godkender. 6) Mentorer Den individuelle støtte som en mentor er, kan bevilges af mange aktører omkring de unge. UU:center Syd bruger især mentorstøtte i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen, men har også mulighed for at koble mentorer på i grundskolen. Jobcentrene bruger mentor i relation til virksomhedspraktik, hvor mentor typisk er ansat på værtsvirksomheden. Erhvervsskolerne har også et meget udbygget mentorprogram og integrationsmentorer, der skal afhjælpe problemer på uddannelsen. 5

6 Bilag 2. Familieafdelingen er en anden mulighed for at få mentorstøtte. Oversigt over igangværende og planlagte projekter i Ishøj. LBR-projekt byg din fremtid, et afklarings- og motivationsforløb Coaching og motivationsforløb for ikke-uddannelsesparate og uafklarede afgangsklasseelever i grundskolen KL - implementering af ungepakkerne, projektet omfatter 24 kommuner Vejleåparken projekt forebyggelse af kriminalitet mv. i boligområdet Netværkskoordination Erhvervsklasse på Strandgårdsskolen Samarbejde med Pilemølle UEA-undervisning som indsatsområde Lokal praktikpladskampagne Mentorordninger 6