En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

Transkript

1 En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT 9 Erhvervsstrukturen Pendlingen Den aktuelle beskæftigelsesudvikling Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 ARBEJDSMARKEDET I HEDENSTED KOMMUNE Formålet med arbejdsmarkedsbeskrivelsen er at supplere Kommunebeskrivelse 2011 med viden om den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet i kommunen. Arbejdsmarkedsbeskrivelsen for Hedensted indeholder: en beskrivelse af udviklingen i udbudssiden, herunder udviklingen i befolkningen, arbejdsstyrken og ledigheden både historisk og i fremtiden. Arbejdsstyrken er endvidere opdelt på uddannelsesniveau. en beskrivelse af efterspørgselssiden, herunder udviklingen i antallet af arbejdspladser, erhvervsstrukturen, beskæftigelsen og pendlingen både historisk og i fremtiden. Arbejdskraftefterspørgslen er endvidere opdelt på uddannelsesniveau. SAMMENFATNING Hovedkonklusioner Overordnet viser arbejdsmarkedsbeskrivelsen, at Hedensted har oplevet en meget positiv udvikling på arbejdsmarkedet de seneste 10 til 12 år. Arbejdsmarkedet i Hedensted er kendetegnet ved en lavere ledighed end regionsgennemsnittet og en højere vækst i beskæftigelsen end gennemsnittet for Midtjylland. Samtidig er der en relativt høj pendling i kommunen. De kommende 10 år forventes befolkningen og arbejdsstyrken at stige i Hedensted. Finanskrisen har dog påvirket arbejdsmarkedet markant, og på grund af kommunens mange industriarbejdspladser er der risiko for en faldende arbejdskraftefterspørgsel. Samtidig forventes der at blive stillet stadig større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Og endelig forventes gruppen af personer uden for arbejdsstyrken at vokse mere end arbejdsstyrken. Det betyder, at arbejdsstyrken i Hedensted skal forsørge stadig flere ældre, unge og personer i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsstyrken jf. nedenstående figur Frem skrivning Antal personer I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

4 Udbudssiden Hedensted har haft en positiv demografisk udvikling, og frem til 2020 forventes befolkningen at stige 6,3%. Antallet af erhvervsaktive (16 til 64 år) forventes dog kun at stige 2,4%. Stigningerne er højere end de gennemsnitlige stigninger i Midtjylland. Arbejdsstyrken i Hedensted er steget 7,4% fra 1997 til 2009, og fra 2011 til 2021 forventes arbejdsstyrken at stige 4,0%. Igen er stigningerne højere end de gennemsnitlige stigninger i Midtjylland. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er lidt lavere i Hedensted end i Midtjylland som helhed. 36% har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 42% har en erhvervsfaglig uddannelse og 22% en videregående uddannelse. Andelen af kortuddannede og faglærte er højere i Hedensted end i Midtjylland. Frem til 2025 forventes en stigning i gruppen med en videregående uddannelse, mens der forventes færre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. SAMMENFATNING I februar 2011 var ledigheden 4,8%, hvilket er en af de laveste ledighedsprocenter i Midtjylland. Ledigheden er faldet siden februar 2010, og ledighedsudviklingen kendetegnes typisk ved faldende ledighed for de mest konjunkturfølsomme grupper som 3F, Metalarbejderne og Byggefagene. Modsat er ledigheden steget lidt blandt de grupper, der typisk arbejder inden for den offentlige sektor. Ledighedsniveauet er dog fortsat højest i 3F, NNF, Teknikerne og Byggefagenes a-kasse, og alene 3F s medlemmer udgør 40% af alle dagpengemodtagere i kommunen. Efterspørgselssiden Erhvervsstrukturen i Hedensted kendetegnes ved relativt mange arbejdspladser inden for Landbrug, Industri og Bygge og anlæg. Den private og den offentlige servicesektor er derimod underrepræsenteret i Hedensted i forhold til regionen som helhed. Fra 1997 til 2009 er antallet af arbejdspladser i Hedensted steget 16%. Frem til finanskrisen har landbruget som det eneste erhverv tabt arbejdspladser, mens alle andre brancher har oplevet fremgang. Arbejdspladserne er kraftigt påvirket af finanskrisen, men i de førstkommende år forventes antallet af arbejdspladser at stabiliseres. Fremskrivningerne viser dog, at der er risiko for en faldende arbejdskraftefterspørgsel i Hedensted, da der er mange industriarbejdspladser i kommunen. Der forventes at blive stillet stadig større kvalifikationskrav til arbejdskraften på sigt. Fremskrivningerne viser, at der er udsigt til stigende beskæftigelse for grupper af videregående uddannede, mens der generelt forventes et fald i beskæftigelsen for kortuddannede og for grupper af faglærte i de kommende 10 år. Pendlingen er omfattende i Hedensted. 47% af de beskæftigede i kommunen er udpendlere, og samtidig er 36% af de ansatte på arbejdspladserne i Hedensted indpendlere. I de kommende år forventes der at blive stillet stadig større krav om geografisk mobilitet til arbejdsstyrken i Hedensted. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

5 UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT Her beskrives den seneste udvikling, prognoserne og uddannelsesniveauet for befolkningen og arbejdsstyrken i Hedensted Kommune, og der gives et overblik over den seneste udvikling i ledigheden. Befolkningen Ved indgangen til 2010 var der indbyggere i Hedensted Kommune. Befolkningstallet er steget de seneste år, og den seneste befolkningsprognose viser, at befolkningstallet fortsat forventes at stige. Frem til 2020 forventes en stigning på 6,3%, og frem til 2040 forventes en stigning på 19,3%. Befolkningstallet forventes at stige i hele Midtjylland, i Østjylland 1 og i Vestjylland. Stigningerne i Hedensted forventes at være på niveau med stigningerne i Østjylland og højere end de forventede stigninger i hele Midtjylland. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGEN FRA 1997 TIL 2010 OG BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR 2010 TIL 2040 FOR HEDENSTED OG MIDTJYLLAND 140 Fremskrivning 130 Indeks: 1997= Hedensted Midtjylland Kilder: Danmarks Statistik, og SAM-K/LINE-modellen TABEL 1. BEFOLKNINGEN OG BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR HEDENSTED OG MIDTJYLLAND Befolkning Procentvis udvikling Befolkningen i alt Hedensted ,3% 19,3% Midtjylland ,1% 13,6% Landsdel Østjylland ,1% 18,0% Landsdel Vestjylland ,4% 4,9% 16 til 64-årige Hedensted ,4% 5,5% Midtjylland ,2% 0,8% Landsdel Østjylland ,4% 5,5% Landsdel Vestjylland ,3% -8,8% 1 Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

6 I 2010 udgør befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 til 64 år) 62% af den samlede befolkning i Hedensted. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem til 2040, men stigningerne er markant lavere end de forventede stigninger i befolkningen som helhed. Fordelt på alder forventes befolkningstallet at stige let for de 20 til 30-årige frem til Modsat forventes antallet af 30 til 45-årige at falde, og endelig forventes antallet af 45-årige og derover at stige markant. FIGUR 2. BEFOLKNINGENS ALDERSSAMMENSÆTNING I HEDENSTED I 2010 OG år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år 95 år Arbejdsstyrken I 2009 var der personer i arbejdsstyrken i Hedensted. Antallet af personer i arbejdsstyrken er steget markant siden 2005, men som følge af lavkonjunkturen forventes arbejdsstyrken at falde i 2010 og Herefter forventes arbejdsstyrken igen at stige, men først i 2025 forventes arbejdsstyrken igen at være på niveau med FIGUR 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FRA 1997 TIL 2009 OG ARBEJDSSTYRKEPROGNOSEN FOR 2010 TIL 2025 FOR HEDENSTED OG MIDTJYLLAND Fremskrivning Indeks: 1997= Hedensted Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen 4 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

7 Udviklingen i arbejdsstyrken i Hedensted forventes at følge samme tendens som udviklingen i hele Midtjylland. Dog forventes udviklingen at være mere positiv i Hedensted end i regionen som helhed. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Hver tredje i arbejdsstyrken i Hedensted har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, mens 42% har fuldført en erhvervsuddannelse, og 16% har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sammenlignet med uddannelsesniveauet i hele Midtjylland er der markant flere med grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse i Hedensted. Modsat er der markant færre i Hedensted, der har gennemført en gymnasial uddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse. FIGUR 4. ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU I % 80% 3% 13% 7% 7% 8% 4% 16% 17% 14% 6% 6% 6% 60% 42% 36% 34% 39% 40% 5% 9% 10% 7% 20% 31% 26% 24% 30% 0% Hedensted Midtjylland Østjylland Vestjylland Grundskole + uoplyst Gymnasiale udd. Erhvervsudd. KVU MVU LVU FIGUR 5. UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU FRA 1997 TIL 2009 OG FREMSKRIVNING AF ARBEJDSSTYRKEN FRA 2010 TIL 2025 I HEDENSTED 250 Frem skrivning Indeks: 1997= Grundskole inkl. uoplyst Studenter, hf, hhx, htx Erhvervsfaglige udd. KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

8 Siden 1997 er der sket et fald i antallet af personer, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse i Hedensted. Modsat er der sket en svag stigning i antallet af erhvervsuddannede og gymnasialt uddannede, mens antallet af videregående uddannede er steget mere markant. Prognoserne for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau viser, at den historiske udvikling forventes at fortsætte de kommende 15 år. Særligt forventes antallet af personer med en lang videregående uddannelse at stige markant. Befolkningens uddannelsesniveau I Hedensted er der markante forskelle på uddannelsesniveauet for befolkningen, arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. I hele befolkningen i den erhvervsaktive alder er der flere kortuddannede og lidt færre med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. Forskellene er mere markante for personer uden for arbejdsstyrken, hvor der er markant flere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og markant færre med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse end i arbejdsstyrken. FIGUR 6. UDDANNELSESNIVEAUET I HEDENSTED I % 80% 60% 40% 20% 0% 2% 3% 2% 1% 11% 7% 6% 13% 3% 3% 6% 7% 27% 36% 40% 5% 36% 42% 5% 31% 4% 48% 5% 58% Befolkning Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Grundskole + uoplyst Gymnasiale udd. Erhvervsudd. KVU MVU LVU Ledigheden I februar 2011 var der bruttoledige i Hedensted, svarende til 4,8% af arbejdsstyrken. Siden februar 2010 er ledigheden faldet fra personer, et fald på 21,4%. Udviklingen viser, at ledigheden var højest i februar Herefter faldt ledigheden markant frem til august 2010, hvorefter den igen er steget svagt. Siden januar 2007 har Hedensted haft et lavere ledighedsniveau end Midtjylland som helhed. Ledigheden i Hedensted var dog på niveau med Midtjylland i vinteren , men herefter er ledigheden igen faldet mere i Hedensted end i regionen. I februar 2011 har Hedensted en af de laveste ledighedsprocenter i regionen. Fordelt på ydelser var der i februar bruttoledige dagpengemodtagere og 90 bruttoledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i Hedensted. Udviklingen viser, at ledigheden 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

9 er langt mere konjunkturfølsom for dagpengemodtagerne end for de jobklare kontanthjælpsmodtagere. Siden juli 2008, hvor ledigheden var lavest, er bruttoledigheden således steget 690% for dagpengemodtagerne og kun 275% for kontanthjælpsmodtagerne. FIGUR 7. UDVIKLINGEN I BRUTTOLEDIGHEDEN I HEDENSTED OG MIDTJYLLAND 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Hedensted Midtjylland Østjylland Vestjylland FIGUR 8. UDVIKLINGEN I BRUTTOLEDIGHEDEN I HEDENSTED FORDELT PÅ YDELSER M M M M M M M M M M M M M M M M M01 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Fordelt på a-kasser var ledigheden i Hedensted i februar 2011 lavest i lærernes a-kasse DLF-A, Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, a-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Magistrenes a-kasse og pædagogernes a-kasse BUPL-A. Modsat var ledigheden højest i 3F, NNF, Teknikernes a-kasse og Byggefagenes a-kasse. Siden februar 2010 er ledigheden faldet mest for 3F, Metalarbejderne og Byggefagenes a- kasse. Ledigheden er derimod steget for NNF, funktionærernes a-kasser, nogle akademiker a-kasser og en række af de a-kasser, der har offentligt ansatte medlemmer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

10 Endelig er ledigheden i Hedensted antalsmæssigt størst i 3F, Kristelig a-kasse og HK. Hele 60% af dagpengemodtagerne i Hedensted er medlem af en af de tre a-kasser, og alene 3F s medlemmer udgør knap 40% af dagpengemodtagerne. TABEL 2. LEDIGHEDEN I HEDENSTED I FEBRUAR 2011 FORDELT PÅ A-KASSER Antal ledige Ledighedsprocent Udvikling fra februar 2010 A-kasser AAK 8 3,9% 1,5% -point Business 11 3,6% 0,3% -point Byggefag 11 8,1% -4,7% -point BUPL-A 7 1,9% 1,3% -point Danske Lønmodt. 35 4,9% -2,1% -point DSA 7 1,2% 0,5% -point El-Faget 8 4,0% -0,7% -point FOA 44 3,2% 1,2% -point 3F ,3% -5,5% -point Frie Funkt. 17 5,6% 2,0% -point Funkt. og Serv. 5 5,7% 3,0% -point FTF-A 22 2,9% 0,6% -point NNF 33 9,7% 2,2% -point HK 99 5,5% 0,5% -point IAK 9 2,0% -2,7% -point Journalistik 1 1,7% -3,1% -point Kristelig 129 6,4% -2,1% -point Lederne 34 3,5% -0,3% -point DLF-A 3 0,6% 0,0% -point Magistrene 2 1,8% -2,4% -point Metalarb. 59 6,2% -5,5% -point Min A-kasse 12 4,5% 0,1% -point Dana 10 3,2% 0,0% -point ASE 48 3,2% -0,4% -point SLA 9 2,9% 1,9% -point Teknikerne 23 9,2% -1,4% -point CA 5 3,2% 1,3% -point 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

11 UDVIKLINGEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT Her beskrives udviklingen i erhvervsstrukturen og arbejdskraftefterspørgslen i Hedensted, herunder udviklingen i antallet af arbejdspladser, brancheudviklingen og fremskrivninger af antallet af arbejdspladser. Desuden belyses pendlingen og uddannelsessammensætningen i brancherne. TABEL 3. ANTAL ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ HOVEDERHVERV Antal arbejdspladser Andel af alle arbejdspladser Erhvervsstrukturen Erhvervsstrukturen i Hedensted er kendetegnet ved relativt mange arbejdspladser inden for landbrug, industri og bygge- og anlæg. Samlet set udgør de tre sektorer 42% af alle arbejdspladser mod 27% i regionen som helhed. Den private og offentlige servicesektor er derimod relativt underrepræsenteret i Hedensted og udgør 57% mod 72% på regionalt niveau. Hele landet Region Midtjylland Hedensted Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Hele landet Region Midtjylland Hedensted Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6% 3,4% 4,9% Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 13,9% 17,4% 27,5% Bygge og anlæg 6,4% 6,4% 9,7% Handel og transport 23,9% 23,4% 21,6% Information og kommunikation 3,6% 2,8% 1,0% Finansiering og forsikring 3,1% 2,2% 0,9% Ejendomshandel og udlejning 1,4% 1,3% 0,8% Erhvervsservice 9,7% 8,9% 5,2% Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,6% 29,9% 25,2% Kultur, fritid og anden service 4,2% 3,8% 2,6% Uoplyst aktivitet 0,6% 0,6% 0,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Figur 9 viser antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i Hedensted og Midtjylland. Figuren viser, at inden for industrien er Hedensted især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Plast, glas og betonindustri, Metalindustri, Elektronikindustri og Maskinindustri. Derudover er Hedensted overrepræsenteret med arbejdspladser inden for brancherne Sociale institutioner og Transportvirksomhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

12 FIGUR 9. ERHVERVSSTRUKTUREN FORDELT PÅ BRANCHER S Andre serviceydelser mv. R Kultur og fritid QB Socialeinstitutioner QA Sundhedsvæsen P Undervisning O Offentlig administration, forsvar og politi N Rejsebureauer, rengøring og anden MC Reklame og øvrige erhvervsservice MB Forskning og udvikling MA Rådgivning mv. L Ejendomshandel og udlejning K Finansiering og forsikring JC It- og informationstjenester JB Telekommunikation JA Forlag, tv og radio I Hoteller og restauranter H Transport G Handel F Bygge og anlæg E Vandforsyning og renovation D Energiforsyning CM Møbel og anden industri mv. CL Transportmiddelindustri CK Maskinindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CI Elektronikindustri CH Metalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CF Medicinalindustri CE Kemisk industri CD Olieraffinaderier mv. CC Træ- og papirindustri, trykkerier CB Tekstil- og læderindustri CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri B Råstofindvinding A Landbrug, skovbrug og fiskeri Region Midtjylland Hedensted 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Udviklingen i erhvervsstrukturen Udviklingen i erhvervsstrukturen fra 1997 til 2009 viser, at Hedensted har haft en højere vækst i antallet af arbejdspladser end regionen som helhed. Det gælder især i perioden fra 2002 til Samlet set er antallet af arbejdspladser i perioden fra 1997 til 2009 steget med 16% (2.795 arbejdspladser), mens antallet er steget med 9% i Midtjylland ( arbejdspladser). De fleste erhverv i Hedensted har oplevet vækst i antal arbejdspladser frem til finanskrisen undtaget landbrugssektoren, som har haft nedgang. Også industrien har samlet set vokset i perioden, modsat regionen som helhed, hvor industrien generelt har oplevet faldende arbejdskraftefterspørgslen. Den højeste vækst i Hedensted har været inden for den offentlige og den private servicesektor. Hedensted er påvirket markant af finanskrisen i perioden 2009 til Herefter forventes antallet af arbejdspladser at stabilisere sig lidt under niveauet i Fremskrivningerne viser også, at der er risiko for en nedadgående udvikling i arbejdskraftefterspørgslen i Hedensted. Det hænger blandt andet sammen med erhvervsstrukturen med relativt mange industriarbejdspladser, hvor der forventes færre arbejdspladser på sigt. Kun inden for dele af 10 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

13 den private servicesektor forventes vækst på sigt, mens der forventes en mindre nedgang i den offentlige sektor. FIGUR 10. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FRA 1997 TIL 2009 OG FREMSKRIVNING FOR PERIO- DEN 2010 TIL Fremskrivning Indeks: 1997= Hedensted Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen FIGUR 11. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ HOVEDERHVERV FRA 1997 TIL 2008 I HEDENSTED Antal arbejdspladser Fremskrivning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindv. og fors.virk. Bygge og anlæg Handel og transport mv Anden privat service Offentlig adm., undervisning, sundhed og kultur Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Note: Anden privat service dækker over brancherne: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning og Erhvervsservice Arbejdskraftefterspørgslen fordelt på uddannelse Efterspørgslen efter forskellige typer af uddannet arbejdskraft varierer i de forskellige hovederhverv i Hedensted. Med en andel på 51% med grundskoleuddannelse har landbrugssektoren relativt fleste kortuddannede blandt de ansatte. Andelen er også relativt høj inden for Handel og transport (46%), Ejendomshandel og udlejning (43%) og Kultur, fritid og anden service (40%). Bygge- og anlægsbranchen og Finansiering og forsikring har en høj andel faglærte. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

14 Den offentlige sektor har især en høj efterspørgsel efter arbejdskraft med en mellemlang videregående uddannelse (herunder blandt andre pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker). FIGUR 12. UDDANNELSESSAMMENSÆTNINGEN I HOVEDERHVERVENE I HEDENSTED % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirkso... Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service LVU MVU KVU Erhvervsfaglige uddannelser Studenter, hf, hhx, htx Grundskole inkl. uoplyst/ukendt Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Arbejdskraftefterspørgslen har ændret sig markant i perioden fra 1997 til Generelt er kvalifikationskravene til arbejdskraften steget, og i de kommende år forventes fortsat stigende krav til arbejdskraften. FIGUR 13. UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER FRA 1997 TIL 2009 FORDELT PÅ UDDANNELSES- GRUPPER OG FREMSKRIVNING FOR PERIODEN 2010 TIL 2025 I HEDENSTED Fremskrivning Antal personer Grundskole inkl. uoplyst Studenter, hf, hhx, htx Erhvervsfaglige udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Efterspørgslen er især er faldet i forhold til de kortuddannede med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Antallet af arbejdspladser for de kortuddannede er faldet med godt 500 fra 1997 til 2009, en nedgang på 7%. Dog var der en bemærkelsesværdig stigning i ef- 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

15 terspørgslen efter kortuddannede i højkonjunkturen inden finanskrisen. I de kommende år forventes faldende efterspørgsel efter kortuddannede. Fremskrivningen viser, at der forventes et fald på over arbejdspladser for kortuddannede frem til 2021 (-19%). Antallet af faglærte arbejdspladser er steget med knap i perioden, en stigning på 21%. I fremskrivningsperioden forventes en mere negativ udvikling for den faglærte gruppe samlet set. Frem til 2021 forventes en nedgang på ca arbejdspladser (-13%). Gruppen af videregående uddannede har generelt oplevet stigende efterspørgsel. Samlet set er antallet af arbejdspladser for videregående uddannede steget med (58%). Den relative vækst har været højest for de lange videregående uddannede med en fremgang på 70% frem til I fremskrivningsperioden forventes en fremgang på ca. 400 arbejdspladser for videregående uddannede frem til 2021 (9%). Pendlingen Arbejdskraftens pendling og geografiske mobilitet påvirker både virksomhedernes mulighed for at rekruttere den ønskede arbejdskraft og arbejdsstyrkens ledighed og jobmuligheder. Overordnet set kendetegnes Hedensted ved, at der i 2009 er flere udpendlere end indpendlere. Samlet set er der næsten udpendlere, hvilket svarer til, at 47% af de beskæftigede i Hedensted pendler ud af kommunen. Tilsvarende er der over indpendlere, hvilket betyder, at 36% af arbejdspladserne i Hedensted er besat med personer, som pendler ind til kommunen. TABEL 4. PENDLINGEN I HEDENSTED FORDELT PÅ HOVEDERHVERV Pendlingen er forskellig inden for de enkelte hovederhverv i Hedensted. Blandt andet tiltrækker Information og kommunikation, Handel og transport og den Offentlige sektor relativt mange indpendlere. Den højeste udpendling er inden for Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, hvor h.h.v. 79% og 71% af de beskæftigede i Hedensted er udpendlere. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel indpendlere Andel udpendlere Hedensted I alt % 47% 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri % 15% 2 Industri, råstofindv. og fors.virksomhed % 43% 3 Bygge og anlæg % 41% 4 Handel og transport mv % 55% 5 Information og kommunikation % 79% 6 Finansiering og forsikring % 71% 7 Ejendomshandel og udlejning % 54% 8 Erhvervsservice % 54% 9 Offentlig adm., undervisning og sundhed % 45% 10 Kultur, fritid og anden service % 44% 11 Uoplyst aktivitet % 7% Note: Andel indpendlere: Andel af alle arbejdspladser i den enkelte branche, som er besat med indpendlere. Andel udpendlere: Andel af beskæftigede med bopæl i kommunen, som pendler ud af kommunen. Figur 14 viser udviklingen i antal beskæftigede (personer med bosted i Hedensted, som er i beskæftigelse), antal arbejdspladser (antal personer, som har arbejdssted ved en virksomhed i Hedensted), og ind- og udpendlingen fra 1997 til Figuren viser, at både ind- og BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

16 udpendlingen er steget og forventes at stige fremover. Endvidere viser figuren, at der især er mange udpendlere i Hedensted og at udpendlingen forventes at vokse relativt mere end indpendlingen. Baggrunden er, at flere beskæftigede finder beskæftigelse uden for kommunen, da den lokale arbejdskraftefterspørgsel har en negativ trend ifølge fremskrivningerne. FIGUR 14. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ANTAL ARBEJDSPLADSER, SAMT INDPENDLINGEN OG UDPENDLINGEN FRA 1997 TIL 2009 OG FREMSKRIVNING FOR 2010 TIL Frem skrivning Antal personer Beskæftigede Indpendlere Udpendlere Arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik, SAM-K/LINE-modellen Den aktuelle beskæftigelsesudvikling Den aktuelle beskæftigelsesudvikling kan ikke belyses med tal fra Danmarks Statistik, hvor de seneste tal er opgjort pr Dog er det muligt at få et billede af den aktuelle udvikling ved at benytte de såkaldte e-indkomstdata, som kan findes i DREAM-databasen. E- indkomstdata belyser antallet af lønmodtagere baseret på oplysninger fra SKAT og kan vise den løbende udvikling i beskæftigelsen hver måned frem til januar FIGUR 15. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I HEDENSTED SAMMENLIGNET MED HELE REGIONEN FRA JANUAR 2008 TIL JANUAR Indeks: Jan. 2008= jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 Hedensted Midtjylland Kilde: E-indkomstdata fra DREAM-databasen 14 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE 2011

17 E-indkomstdataene viser, at beskæftigelsen i Hedensted har faldet mere end i regionen som helhed fra 2008 til Samlet set er beskæftigelsen faldet med 7,8% i Hedensted fra januar 2008 til januar 2011, mens faldet i regionen har været på 4,9%. Beskæftigelsesfaldet var størst i Hedensted fra udgangen af 2008 til udgangen af 2009, mens udviklingen gennem 2010 har været mere positiv. Fordelt på hovederhverv er beskæftigelsen faldet markant inden for industrien både gennem 2008 og 2009, og i Bygge- og anlægsbranchen og Handel og transportvirksomhed faldt beskæftigelsen markant gennem Den offentlige sektor har derimod oplevet fremgang både gennem 2008 og 2009, men er bremset markant op i det seneste år. FIGUR 16. ÅRLIG ÆNDRING I BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ HOVEDERHVERV FRA JANUAR 2008 TIL JA- NUAR Ændring pr. år Landbrug mv. Industri mv. Byggeog anlæg Handel og transp. Information og komm. Finans. og forsikr. Ejend. handel og udl. Erhv.ser vice Offentlig sektor Kultur, fritid mv. Udv Udv Udv Kilde: E-indkomstdata fra DREAM-databasen Note: Udviklingen hvert år dækker udviklingen fra januar til januar. Det vil sige, at udviklingen dækker ændringen i e-indkomstbeskæftigelsen fra januar 2010 til januar BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / ARBEJDSMARKEDSBESKRIVELSE

18 Fire analyser du har gavn af at kende: AC-analyse Analyserapport Kontrakt 2012 Arbejdsmarkeds overblik Find dem - og andre analyser - på Kontaktperson: Tina K. Mogensen tkm@ams.dk Beskæftigelsesregion Midtjylland brmidt@ams.dk