ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer
|
|
- Lone Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer? I skoleverdenen er der en udtalt forventning om, at ipads indeholder potentialer i forhold til børn med særlige udfordringer. Men ingen ved med sikkerhed, om ipaden giver et positivt læringsafkast og derved opnår potentiale som optimerende for læringen. En lang række steder i Danmark og i resten af verden har man allerede gjort sig erfaringer i relation til ipads og elever med særlige udfordringer. Denne artikel sætter yderligere fokus på ipadens potentialer med hjemmel i en videnskabelig undersøgelse foretaget juli 2013 på Aalborg Universitet, København: ipads i Undervisningen (Westh/Bøgh 2013) Kontekst før potentialer For at forstå potentialerne handler det først og fremmest om at forstå potentialerne i forhold til elevernes kontekst. Er eleven inkluderet i normalområdets undervisning, eller er eleven en del af en specialeskole? Undersøgelsen afdækker, at lærere og elever indenfor begge områder er positive overfor anvendelse af ipads. Eleverne har i vid udstrækning forudgående kompetencer, som hurtigt gør dem i stand til at navigere på ipaden, og ipadens beskaffenhed som en lille og meget mobil enhed gør logistikken overskuelig. Der synes derimod at forekomme en væsentlig forskel på, hvordan ipaden anvendes på den mest læringsfordrende måde indenfor undervisning i specialområdet og indenfor normalområdet. Her spiller lærernes kompetencer en altafgørende rolle, men også elevernes forskellige diagnoser og evne til at kunne koncentrere sig i den givne kontekst er afgørende for en kvalificeret anvendelse af ipads i det didaktisk design. Specialskolens dilemma Smid kontrollen, men bevar den alligevel! Lærerne i specialundervisningen har svært ved at inddrage ipaden i deres undervisning. Det opleves, at de mister kontrol med undervisningen når eleverne arbejder individuelt på deres ipads. Eleverne i specialundervisningen har ofte store koncentrationsvanskeligheder, hvilket resulterer i, at de hurtigt mister fokus og begynder at bruge ipadens andre funktioner, hvilket afføder uro og kaos i klasseværelset. En leder på en specialskole medvirkende i undersøgelsen, beskriver det således: Vores børn har en lidt anderledes indgangsvinkel til det. De skal jo styres lidt mere, de skal hjælpes 1
2 og guides hele tiden, hvor man måske med børn på den store skole ville møde børn der kunne kaste sig ud i større projekter Potentialerne i brugen af ipads i undervisningen, er fra flere steder blevet fremhævet som mulighederne for, at eleverne bl.a. kan arbejde med netop at lave kreative projekter f.eks. i form af e-bøger, hvor tekst, billeder, video, tegning og lyd kan inddrages. På denne måde arbejder eleverne projektorienteret og selvstændigt med forskellige emner. Specialelever har ofte svært ved at arbejde selvstændigt med denne type opgaver, hvor det er op til eleverne selv at generere indhold, og lærerne er derfor tilbøjelige til at vælge denne type undervisning med ipad fra. Lærerne medvirkende i forskningsprojektet på Aalborg Universitet knyttede som udgangspunkt undervisningen med ipads i specialundervisningen sammen med brugen af trænings-apps, hvor eleverne øver specifikke og afgrænsede færdigheder. De deltagende lærere er enige om, at potentialerne ved disse trænings-apps hurtigt bliver udtømte, da der ofte mangler progression og udvikling i forhold til elevernes læring. Samtidigt har lærerne svært ved at validere det faglige indhold i disse apps, som ofte har mere fokus på spillet end det faglige udbytte. En matematiklærer i indskolingen forklarer det således: Når jeg så har fundet noget (Apps, red.), specielt til de små, så bliver det for meget spillet, der fanger deres opmærksomhed frem for at det er matematikken i spillet der fanger opmærksomheden Lærerne føler sig desuden fastlåste i forhold til at skulle finde nye apps via App Store, som de oplever som uoverskuelig og rodet. De udtrykker frustration over, at ipaden fastholder dem i en læringstilgang, hvor eleverne instrueres og træner færdigheder hvor lærerne har svært ved at evaluere på det egentlige læringsudbytte. Potentialerne ved ipadens anvendelse som et kreativt og skabende værktøj effektueres kun i meget ringe grad i visse undervisningssituationer, og lærerne synes at stå i et dilemma. Valg, som på den ene side vægter kontrol og styring, og på den anden side fordrer kreativ og selvstændig udvikling, hvor lærerne træder i baggrunden og i højere grad antager en vejlederrolle og lader eleverne arbejde individuelt og i grupper med projekter hvor ipaden og funktionerne heri anvendes. Specielle normalelever Normale specialelever Undersøgelsen afdækker derimod gode resultater ved, at udstyre specialelever med ipads i en inkluderende normalundervisning. De medvirkende lærere mener, at det rykker eleverne i forhold til deres udvikling på forskellige områder. En af skolerne medvirkende i undersøgelsen, startede op med at indkøbe ipads til specialelever i normalundervisningen, hvor efter de indkøbte 2
3 ipads til resten af eleverne. Det var til en hjerneskadet elev vi havde i 1. klasse, og så var det til 2 andre specialundervisningselever. Det virkede egentlig rigtig fint - der var nogle muligheder, specielt med ham der havde nogle skader, han var på et niveau hvor han ikke kunne så meget og lige pludselig kunne vi faktisk flytte ham. Han havde først fået en bærbar computer, og det virkede ikke. Der kunne ipaden lige pludselig noget, fordi det der umiddelbare med tryk og sådan noget, det gav nogle andre muligheder end det som computeren kunne, fordi han ikke kunne styre musen Eleverne føler sig i højere grad, som en del af fællesskabet, fordi ipaden ikke stigmatiserer dem, samtidigt med at lærerne bevarer muligheden for at udnytte særlige hjælpeartefakter i den enkelte elevs didaktiske design. ipaden virker på en gang inkluderende og differentierende, og der synes at opstå en række forbindelser mellem specialeleven og normalkonteksten, som afstedkommes af ipadens funktioner, som udgør et gunstigt grundlag for læreres og elevers samarbejde om et didaktisk design. Lærerne på normalskolen har gode erfaringer med både trænings- og indholdsfrie apps, og der foregår en vekselvirkning mellem at arbejde træningsorienteret og kreativt/skabende. Den kreative og skabende del af undervisningen foregår oftest i forbindelse med projektorienterede forløb, hvor eleverne skal konstruere en faglig historiefortælling vha. video, lyd, præsentationer, digitale fotohistorier, konstruktion af digitale bøger, blogs, wikis m.m. Det er disse vidensprodukter og arbejdsprocessen, som udgør genstandsfeltet for evaluering af eleven. Herefter opstilles nye vidensmål og læringsaktiviteter og deadlines tydeliggøres. Lærerne er bevidste om, at forløsningen af ipadens potentialer i forhold til specialelever indenfor normalområdet findes i en ændret praksis i forhold til at målsætte, producere, samarbejde og evaluere, og de udtrykker samstemmende - Man må tage udgangspunkt i ipaden. Didaktisk design med ipads Et didaktisk design med ipads indebærer ændret praksis og nye måder at tænke didaktik på. ipaden er et multifunktionelt værktøj som på en gang kan levere adgang til viden og samarbejde, samtidigt med at den er underholdende, lærerig og giver nye muligheder for kreativ virksomhed. Underviserne er ofte tilbøjelige til at vurdere ipadens mange funktionaliteter i forhold til en for dem allerede kendt og efterprøvet rammesætningspraksis, hvor de kan understøttes af ipadens funktionaliteter i deres foretrukne didaktiske designs. Pointerne fra undersøgelsen antyder derimod kraftigt, at det giver mening at vurdere ipaden, i forhold til en ændret rammesætningspraksis, som tager 3
4 udgangspunkt ipadens funktionaliteter med eleven som med-didaktisk designer. Det er i dette spændingsfelt mellem lærerens overordnede didaktiske design og elevernes egne valg og fravalg, at ipaden kommer til sin ret. Potentialerne ligger altså i, hvordan lærerne er i stand til at rammesætte undervisning, der tager udgangspunkt i eleverne, indeholder udvikling og progression i læringsprocesserne hos den enkelte og favner kompleksiteten mellem relevante it-didaktiske kategorier. Didaktisering med ipad Læreren og eleven er didaktiske designere, som sammen konstruerer rammesætningen om elevens læring med ipads. Man kan sige, at de gode resultater hos elever med særlige udfordringer er kontekstafhængige og er tæt knyttet til lærernes evne og muligheder for at italesætte og tydeliggøre et didaktisk design, der tager udgangspunkt i ipadens muligheder. Vidensmål, vidensprodukter, elevens adgang til viden og læremidler skal være meget tydelige for eleven, og danner rammen om elevernes egne valg i samarbejde med læreren. Hvilke kompetencer har eleven overfor den givne opgave, og hvordan finder lærer og elev den bedste måde at stilladsere elevens læringsprocesser? Stilladseringsbegrebet bygger på støtte til eleven, som omfatter; hjælpeprogrammer, differentierede opgaver, differentierede læremidler, vurdering af træningsorientering eller skabende virksomhed, ekstra vejledning og afklaring, løbende evaluering, tidslig struktur, deadlines, viden om deling af vidensprodukter, evaluering af proces og produkt og opstilling af nye mål afstedkommet af elevens progression. Der skabes i det didaktiske design, som er resultatet af valg og fravalg af ovenstående, en række arbejdssituationer og mekanismer i undervisningen, som gør eleven til en del af fællesskabet på en inkluderende måde. Eleven er ikke gjort speciel via digitale hjælpeartefakter eller andre ekstraanordninger, som alle i nærskolekonteksten ved, kun er til specialelever, og som vi tidligere kender som f.eks. It rygsækken. Undervisning med ipaden skaber et individualiseret rum for læring, samtidig med at den indeholder funktioner, som kan understøtte eleven på alle mulige tænkelige måder, uden at eleven udstilles for resten af klassen. Heri ligger nogle af de fremmeste potentialer ved anvendelse af ipads til specialelever inkluderet i normalområdet. For mere uddybende information henvises til undersøgelsen ipads i Undervisningen En kvalitativ undersøgelse af læreres didaktiske udvikling og barrierer herfor ved implementering af ipads i undervisningen i 4
5 folkeskolen / Westh L. Bøgh S. (2013) Aalborg Universitet, København. Foredrag og oplæg om: - It-strategi - It-implementering - It-kompetenceudvikling - It-didaktik i teori og praksis - ipad-didaktik - It-projektledelse - It-understøttet videndeling Kontakt: Stine Bøgh, tlf , stinebogh@gmail.com Lars Westh, tlf , westhlars@gmail.com Stine Bøgh er cand. it. med speciale i IT, Læring og Organisatorisk Omstilling. Uddannet folkeskolelærer fra N. Zahles Seminarium. Tidligere underviser på Niels Brock Handelsskole. Ansat som digital projektleder på Gyldendal Uddannelse. Lars Westh er cand. it. med speciale i IT, Læring og Organisatorisk Omstilling. Uddannet folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium. Kommunal itstrategiudvikler i Rudersdal Kommune. Underviser og it-vejleder på Dronninggaardskolen i Holte. 5
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereSTRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14
STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14 Lindebjerg SFO, Lindebjergskolen Store Valbyvej 248B, Gundsølille 4000 Roskilde Digitaliseringen af samfundet bliver stadig mere kompleks. Teknologi er
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereDigitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Læs mere1 Dronninggårdskolens it- og digitaliseringsstrategi 2014-2017. Dronninggårdskolens It- og Digitaliseringsstrategi
1 Dronninggårdskolens it- og digitaliseringsstrategi 2014-2017 Dronninggårdskolens It- og Digitaliseringsstrategi 2014-2017 2 Dronninggårdskolens it- og digitaliseringsstrategi 2014-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT
INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereMultimodaleelevproduktioner. - som evaluering i matematik undervisningen
Multimodaleelevproduktioner - som evaluering i matematik undervisningen Indhold: Den didaktiske ramme Fælles mål Elev mål Den didaktiske begrundelse indenfor TPACK Forløbets opbygning Tegn på læring Udfordringer
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for arbejdet med digitale ressourcer
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFra elevplaner til læringsplaner i Gentofte
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereK REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB
K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre
Læs mereÅben og undersøgende GeoGebra 2 i matematik
Åben og undersøgende GeoGebra 2 i matematik KURSUSBESKRIVELSE: GEOGEBRA 2: DEN 26. 27. FEB. 2018 ELLER 15. 16. NOV. 2018 ELLER 28. 29. JAN. 2019 GeoGebra 2 er for dig, der allerede bruger GeoGebra og er
Læs mereInklusion i Den Digitale Skole
Inklusion i Den Digitale Skole 22.5.2012 Learning Lab, Skolegade 1 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune www.vejledigitaleskoler.net www.skolenibevaegelse.nu Denne PPT ligger på www.vejledigitaleskoler.net
Læs mereRAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK
RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs merePeter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereIt i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereTjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereK U R S U S K A T A L O G
KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereDriftsforslag til budget Udvidelse NR: U
Driftsforslag til budget 2019-2022 Udvidelse NR: U 3.2.1.1 Titel på forslag Stabilisering af lærernes IT værktøjer Udvalg: Politikområde: Aktivitetsområde: Delområde: Skole, Uddannelse og Dagtilbud Skole
Læs merePædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mere- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR
FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped
Læs mereI skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereHjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition
Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker
Læs mereLæringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)
1 Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) Hvilken skole er du ansat på? Hvor er du ansat: Arbejder du primært i: I hvor stor del af din undervisning planlægger du anvendelse af IT? I hvor
Læs mere7. Efterår 2010 Forår Selvevaluering af skolens værdigrundlag. Baggrund for evalueringen:
7. Efterår 2010 Forår 2011 Selvevaluering af skolens værdigrundlag Baggrund for evalueringen: Som et led i skolens evalueringsplan har Hedegård Friskole i 2010 og 2011 evalueret på skolens værdigrundlag,
Læs mereTutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen
Tutorials vha. MovieCut (skoletube/pc), overbygningen RAMMESÆTNING I dette forløb lærer eleverne at arbejde med film og i særdeleshed filmværktøjet MovieCut fra Skoletube. Mere specifikt skal eleverne
Læs mereEr eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?
IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereLEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Læs mereLæring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk
Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereDigital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mere