Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU
|
|
- Tove Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU
2 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6 Digitalisering i folkeskolen...8 Fritidstilbud...9 2
3 Forord Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Som led i forberedelserne er det kommunalbestyrelsens opgave at fastsætte mål og rammer inden for ét eller flere områder. I Nyborg Kommune er det besluttet at fastsætte mål og rammer inden for 4 områder: - Understøttende undervisning - Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv - Digitalisering i folkeskolen - Fritidstilbud Ud fra de overordnede mål og rammer er det muligt for skolebestyrelsen at fastsætte nærmere principper. Det kunne eksempelvis være et princip for samarbejdet med musikområdet, ungdomsskolen m.fl. En stor del af udmøntningen af skolereformen skal foregå på den enkelte skole. I den forbindelse spiller skolebestyrelsen, medarbejderne, eleverne og ledelsen alle en vigtig rolle. De vedtagne mål og rammer skal ses i sammenhæng med Nyborg Kommunes skolepolitik samt resten af elementerne i den nye skolereform. 3
4 Understøttende undervisning Uddrag fra lovforslag» 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen, som skal understøtte undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende undervisning). Stk. 2. Skolelederen skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, jf. 18, stk. 2, og den understøttende undervisning. Stk. 3. Skolelederen skal sikre, at der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, jf. 15, stk. 1.«Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning. Mål Eleverne skal opleve meningsfuld sammenhæng i deres skoledag. Den understøttende undervisning skal understøtte en mere varieret skoledag for eleverne. bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. gennem lektiehjælp bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Rammer for den understøttende undervisning 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. Klokketimer i alt Lektiehjælp (klokketimer) Rest Lektioner Pr. uge 10,1 5,0 5,0 4,1 2,0 1,0 1,0 3,5 3,5 4,5 4
5 Lovmæssigt skal skolen i gennemsnit pr. uge tilbyde lektiehjælp i 2 klokketimer i indskolingen, 3 klokketimer på mellemtrinnet og 2 klokketimer i overbygningen. Timerne til lektiehjælp skal placeres i ydertimerne. Det er frem til næste folketingsvalg frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælpen. Elever, der fravælger lektiehjælpen, skal tilbydes vederlagsfri pasning i skolefritidsordningen. Skemaet viser hvor mange lektioner der er tilbage, når det obligatoriske tilbud om lektiehjælp er trukket fra. Skolelederen har det overordnede ansvar for hvilke personalegrupper med relevant baggrund, der varetager den understøttende undervisning. Men det forudsættes, at lærere og pædagoger udgør broderparten i at løfte opgaven med den understøttende undervisning, og at det sker i et tæt samarbejde. Loven lægger op til at eleverne i gennemsnit bevæger sig 45 minutter om dagen inkl. idrætstimerne. For at den understøttende undervisning ikke kun benyttes til lektiehjælp og bevægelse, bør bevægelse indgå som en fast del af den fagopdelte undervisning. Eksempler på understøttende undervisning Lektiehjælp Faglig fordybelse Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene. Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid Social træning Projektorienteret læringsforløb Timeløse fag, sundhed, færdsel, UEA Træning og automatisering af færdigheder Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU 5
6 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv Uddrag fra lovforslag 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet. Mål og rammer Målet med samarbejdet er, at flere børn og unge bliver aktive i foreningslivet og bevidste om mangfoldigheden i kommunens fritidstilbud. Desuden er målet, at eleverne styrkes i at indgå i sociale fællesskaber. Samarbejdet med foreningsliv og det omgivende samfund har derudover særligt to formål: - At øge børn og unges viden om og tilknytning til lokale fællesskaber og - At udvikle børn og unges forståelse af demokrati og lokalt demokrati Kommunale institutioner Alle skoler indgår i projekter med musikskolen på udvalgte klassetrin. Målet med samarbejdet er at give eleverne mulighed for flere musiske oplevelser og fordybelse. Rammerne fastsættes nærmere i et samarbejde mellem musikskolelederen og skolelederne. Et samarbejde med ungdomsskolen skal medvirke til at højne elevernes faglige niveau og almene dannelse. Ungdomsskolens fleksible tilrettelæggelse af undervisning kan understøtte elevernes oplevelse af medbestemmelse. Rammerne fastsættes nærmere i skoleledergruppen. Alle skoler samarbejder med Nyborg Bibliotek med henblik på at højne elevernes kulturelle dannelse. Kulturinstitutioner Alle skoler benytter Østfyns Museers skoletjeneste med henblik på formidling af egnens kulturarv. Frivillige organisationer Alle skoler indgår i samarbejder og/eller partnerskaber med foreninger. Samarbejdet vil være forskelligt afhængigt af de lokale muligheder. Koordinering af samarbejdet aftales nærmere i skoleledergruppen. 6
7 Eksempler på samarbejdsformer Herunder oplistes en række eksempler på samarbejdsformer. Listen er hverken udtømmende eller forpligtende. Musikskolen Kompagnonundervisning, f.eks. kor, blokfløjte, stomp eller lignende Blæser- eller strygerundervisning Musical Ungdomsskolen Udvidelse af valgfagsrækken Specialundervisning i enkeltfag Foreningssamarbejde Biblioteket Forfatterbesøg Teaterforestillinger Inddragelse af Lokalhistorisk Arkiv Kulturliv Mit Østfyn et forpligtende samarbejde med Østfyns Museer. Undervisningsforløb til klasse. Fag: historie, fx. 5. klassetrin Et forløb, hvor eleverne skal lære om magtforhold i middelalderen og om Storebælts og Østfyns vigtige rolle i Danmarkshistorien på denne tid. Herunder danehofferne og Danmarks første grundlov. Foreningssamarbejde Skolesport Junioridrætsledere gennem valgfag Besøg af foreninger, f.eks. skak eller spejder Musikundervisning i Danehofgarden 7
8 Digitalisering i folkeskolen Regeringen har en klar målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen. Et centralt led i målsætningen er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning. På den måde kan det store potentiale for it-baseret undervisning udnyttes til at skabe en moderne og fagligt stærkere folkeskole. Intentionen med it i undervisning og læring er at bidrage til, at alle elever bliver så dygtige de kan. Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og i de understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Mål og rammer Nyborg Kommune sørger for stabil trådløs netforbindelse, som kan håndtere elevernes forskellige medbragte udstyr. Til de elever, der ikke selv medbringer udstyr, er der mulighed for at låne en pc. Alle elever får deres egen pc, når de starter i 1. klasse. Desuden vil hver skole have et klassesæt tablets til rådighed. Ledelse, kultur og strategi Nyborg Kommune og folkeskolerne har en overordnet strategi både samlet, men også for den enkelte skole, der giver motiverende undervisning rettet mod elevens digitale dannelse. Skoleledelserne arbejder med digital forandringsledelse som et af deres redskaber for at udvikle læringsmiljøet og mulighederne for den fortsatte udvikling af didaktiske it kompetencer hos alle medarbejdere. Elever og forældre oplever it som en naturlig del af hverdagen hvor færdigheder, kompetencer, demokratiske processer og etiske overvejelser går hånd i hånd. Kompetencer og didaktik Lærerne er nysgerrige, nytænkende og nyskabende. Videndeling både i team og mellem skolerne er en naturlig del af den didaktiske platform. Undervisningen er tilpasset fællesskabet og den enkelte og indeholder varierende læringsformer. Der eksperimenteres med anvendelse af forskellige medier i undervisningen og både elever og forældre er en naturlig del af udviklingen af de digitale mediers udvikling i folkeskolerne i Nyborg. Der udvikles løbende på medinddragelse af alle parter for at udnytte alle potentialer mest muligt. Digitale læremidler Pædagogisk UdviklingsCenter er velfungerende og det naturlige og centrale midtpunkt for facilitering, udvikling og evaluering af læremidler. Der er fri og nem adgang til relevante faglige digitale læremidler på skolerne. 8
9 Fritidstilbud Ifølge Dagtilbudsloven 4 skal Kommunalbestyrelsen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud (uddrag). Ifølge Folkeskoleloven 3, stk. 5 kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunen vil derfor fortsat have pligt til at oprette det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud, og den daglige åbningstid skal udgøre et reelt tilbud. Fritidstilbuddene vil også fremover kunne oprettes eller drives videre indenfor forskellige lovgivninger; dagtilbudsloven, folkeskoleloven, ungdomsskoleloven eller folkeoplysningsloven. Uddrag fra lovforslaget Stk. 5. For de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse pågår, uden særskilt betaling fra forældrene. Bemærk! Gælder kun for allerede indmeldte børn, jf. udmelding fra Undervisningsministeren. Mål Kommunens fritidstilbud skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Fritidstilbuddene skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Rammer 1. SFO videreføres i den eksisterende form som et fritidstilbud om morgenen og om eftermiddagen for børn i klasse. SFO arbejder fortsat ud fra Mål- og indholdsbeskrivelser (bek. nr. 550 af 18/ ). Desuden er de vedtagne mål og rammer for foreningssamarbejde mv. også gældende for SFO. 2. Juniorklubber videreføres i den eksisterende form. 3. Den enkelte skole skal håndtere udfordringen med elevernes til- og fravalg til lektiehjælp. Skolerne bør forholde sig til om lektiehjælpen/pasning kan etableres som en del af SFO en og/eller klub. For både SFO og klub gælder, at timetallet er reduceret som følge af elevernes øgede undervisningstimetal. 9
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereUnderstøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag.
Gør tanke til handling VIA University College Understøttende undervisning som en del af den motiverende og varierede skoledag. -et mindsetog en praktisk fremgangsmåde til at skabe en varieret og motiverende
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereDialog om folkeskolen i Halsnæs
Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereSkolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mere1. behandling - den åbne skole.
Punkt 3. 1. behandling - den åbne skole. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSkole Lovpligtige principper
22-05-2017 Augustenborg Skole Lovpligtige principper Skolebestyrelsen SØNDERBORG KOMMUNE Indhold 1.0 Princip for Undervisningstimetal... 4 1.1 Princip for Skoledagens længde... 5 1.2 Princip for understøttende
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs merePolitikermøder august 2013. Velkommen
Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereDe nye fritidstilbud. En ny folkeskole
De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mere