Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Transkript

1 Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: sctjorgensskole@roskilde.dk juni 2014 Kære forældre på Sct. Jørgens Skole Så er det blevet tid til vores sidste nyhedsbrev inden sommerferien. Vi er på Sct. Jørgens Skole godt på vej til at være klar til reformen, når vi går i gang efter sommerferien. Det tegner godt, og vi er overbeviste om, at jeres børn vil opleve nogle gode skoledage med læring og trivsel. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om synlig læring, elevinddragelse, arbejdstid for lærerne, forældrekontakt, lektier, samarbejde med klubberne og indskolingshuset. Sagsnr Brevid Praktiske oplysninger om skema og mødetider Skemaerne er klar, men skal lige gennemses en gang mere, inden vi sender dem ud til jer. Skemaerne vil være tilgængelige på forældreintra i løbet af uge 27. Møde- og sluttider Alle elever møder kl. 8 hver dag. Indskolingen (0.-3. årg.) har fri kl. 14. Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Udskolingen (7.-9. årg.) har fri mandag kl , tirsdag, onsdag og torsdag kl , og fredag vil 7. årg. have fri kl , og årg. har fri kl , dog vil der være en periode på ca. 12 uger, hvor de slutter kl , da der vil blive arbejdet med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Synlig læring Et meget centralt område i reformen er, at fokus flyttes fra undervisning til læring. De to begreber er på mange måder hinandens forudsætning. Når det alligevel er vigtigt at være bevidst om forskellen, er det fordi, at det er den enkelte elevs læring i klassefællesskabet, der skal i fokus. Vi vil i arbejdet med læring på Sct. Jørgens Skole tage afsæt i John Hatties forskning omkring synlig læring. John Hattie har forsket i, hvilken betydning forskellige tiltag som f.eks. feedback, lærer-elev-relation, tydelige mål m.m. har for elevens læring. John Hattie kalder det påvirkningsfaktor, hvor han opsætter forskellige tiltags effekt for elevens læring. Åbningstider mandag-fredag Telefontider mandag-fredag

2 På baggrund af John Hatties forskning har James Nottingham skrevet bogen Nøglen til læring, der er en bog, der omsætter John Hatties forskning til praksis. Alle lærere og pædagoger på Sct. Jørgens Skole har fået bogen Nøglen til læring, og vi har drøftet bogens hovedpointer på et samarbejds- og udviklingsmøde i januar På mødet var der bred enighed om, at Nøglen til læring er et godt afsæt for skolens arbejde med synlig læring. Mandag i uge 32 vil alle lærere og de fleste pædagoger være til foredrag med James Nottingham. Side2/5 I det konkrete arbejde med synlig læring vil vi arbejde med målcirkler i de enkelte fag. Arbejdet med målcirkler vil have sit afsæt i fagenes årsplaner, hvor målene fra fælles mål indgår som et centralt element i årsplanen (fælles mål er Undervisningsministeriets målbeskrivelse for arbejdet i de enkelte fag i folkeskolen). Fælles mål er ved at blive fornyet i forbindelse med folkeskolereformen. Frem til de nye fælles mål kommer, vil vi arbejde efter de nuværende fælles mål. Arbejdet med målcirkler har til formål at bringe struktur ind i klassens daglige arbejde og gøre eleverne bevidste om de overordnede mål med læringsforløbet, de er i gang med. Strukturen i målcirklen henvender sig til eleverne og skal give eleverne et overblik over, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Målcirklen skal bruges til at gøre arbejdet med elevernes læring gennemskueligt og tydeligt for elev og lærer. Vi har enkelte klasser og lærere på skolen, der i dette skoleår har arbejdet og gjort sig erfaringer med arbejdet med målcirkler. Deres erfaringer vil vi bruge i arbejdet til næste år. Det næste skoleår er vores år 1 med målcirkelarbejdet. Det betyder, at vi alle vil gå i gang med arbejdet med målcirkler vel vidende, at vi skal udvikle arbejdet hen over året og givetvis vil vælge at gøre noget anderledes, når vi til næste år har høstet erfaringer. I vil høre mere om skolens arbejde med synlig læring efter sommerferien, når vi er kommet i gang igen. Elevinddragelse Vi er påbegyndt arbejdet med, at eleverne skal inddrages mere i skolens hverdag. Vi har et ønske om at give elevrådet en mere synlig platform på skolen. Elevrådet deltager allerede i dag med to repræsentanter til skolebestyrelsesmøderne, og elevrådet mødes jævnligt og drøfter skolens hverdag og ønsker til forbedringer. En række af de forbedringer, vi har arbejdet med i de seneste år, er med afsæt i forslag og idéer fra elevrådet, f.eks. bedre gardiner i klasserne og aktiv inddragelse af gangene. I undervisningen tænker vi, at den enkelte elev bliver medinddraget i egen læring i arbejdet med målcirkler, som vi beskrev i afsnittet om synlig læring.

3 Arbejdstid for lærerne i næste skoleår Vi har på Sct. Jørgens Skole valgt at gå så fleksibelt til lov 409, som det er muligt for os som skole, da vi har fokus på, at arbejdsliv og familieliv skal kunne hænge sammen, og da vi ønsker at fastholde vores dygtige lærere på skolen. Side3/5 Som udgangspunkt er lærerne på skolen, når de er på arbejde, men vi kan lave individuelle aftaler om arbejdets tilrettelæggelse. Vi er ved at etablere arbejdspladser til alle lærere på skolen, og hvis alt går som planlagt, vil de stå klar efter sommerferien. Vi har på skolen haft en god dialog lærere og ledelse imellem omkring indretningen af arbejdspladserne. Alle lærere vil i uge 32 være i gang med kurser, møder og praktisk planlægning af skoleåret. Så i ugen op til, at eleverne møder i skole igen, vil vi tage hånd om den sidste planlægning til at blive klar til den første dag med folkeskolereformen. I løbet af skoleåret har vi ud over uge 32 planlagt fem arbejdsdage for lærere og to arbejdsdage for pædagoger på dage, hvor skolen er lukket, jævnfør kommunens ferieplan. Disse dage skal bruges til pædagogisk udvikling, fagteammøder i fagene og planlægning af kommende skoleår. Forældrekontakt Vi har orienteret jer om, hvordan vi vil arbejde med klasseansvarlige i nyhedsbrev 5. Det vil være de klasseansvarlige, der vil være jeres primære kontakt på skolen. Forældreintra vil fortsat være et centralt redskab for forældrekontakten. I skal kontakte lærerne, når de er på skolen og som hovedregel bruge forældreintra, hvor I kan skrive en besked til de klasseansvarlige eller skrive, at I ønsker en opringning. Hvis I ønsker en opringning, vil I blive ringet op i løbet af lærerens arbejdsdag på skolen. I helt særlige tilfælde kan I fortsat ringe til skolens kontor på telefon , som så formidler kontakten til de klasseansvarlige. Som vi har orienteret om tidligere, vil der først i det nye skoleår blive udarbejdet et princip om forældreinddragelse. Samarbejdet mellem skole og klub På mellemtrinnet bliver der fremover et tættere samarbejde mellem skole og klub. Det betyder konkret, at klubpædagogerne er med i undervisningen. Det vil sige, at dette samarbejde udbygges i væsentlig grad. Det vil være et samarbejde, der skal udvikles gennem de kommende år.

4 Lektiehjælp og faglig fordybelse Side4/5 Lektiehjælp og faglig fordybelse skal tage afsæt i den enkelte elevs faglige udvikling og status. Vi indfører en lektiecafe og faglig fordybelses-model, som vi løbende vil tilpasse det faktuelle behov. Som loven er nu, skal vi fra næste skoleår tilbyde lektiehjælp med mulighed for fordybelse, men det er ikke obligatorisk at deltage i timerne. I de mindre klasser skal vi tilbyde pasning for de elever, der ikke deltager. Lektiehjælp og faglig fordybelse er en del af den såkaldte understøttende undervisning. I husker måske, at vi i vinter/forår gennemførte et udviklingsarbejde omkring lektiehjælp og fordybelse. Vi vil naturligvis bruge vores erfaringer fra dette arbejde i planlægningen af lektiehjælpen: Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem arbejdet i fagene i klassen og de lektier, der skal arbejdes med i lektiehjælpen. Der skal være mulighed for hjælp i flere fag. Det er en stor styrke, at det er voksne, der kender eleverne, der har lektiehjælp. Det er bedst, når lektierne kan nås i lektiehjælpen. Der er en slags lektier, der ikke kan laves i lektiehjælpen, f.eks. læsning, tabeller, staveord og anden træning. Der skal være mulighed for fordybelse, når lektierne er lavet. Disse erfaringer vil bl.a. kunne ses ved, at det er lærere og pædagoger fra teamet, der vil være med i lektiehjælpen. Vi vil på møder drøfte fælles holdninger og beslutninger omkring lektier. Lektiehjælpen er placeret på samme tid for indskolingen, for mellemtrinnet og for udskolingen. På den måde vil der deltage mange voksne i lektiehjælpen, og på den måde bliver mange fag repræsenteret. Som sagt tilbydes lektiehjælpen til alle elever, og vi opfordrer alle til at tage imod tilbuddet. Man skal ikke tilmelde sig til ordningen, men i stedet skal man aktivt fravælge lektiehjælpen. I vil senere høre nærmere om, hvordan det kan gøres. Til slut vil vi lige præsentere nogle elevudtalelser, som vi fik ved evalueringen af udviklingsprojektet. På spørgsmålet om, hvad der var godt, svarede elever: Man fik lavet sine lektier på skolen. Det var nemmere at få noget ud af undervisningen, når man var forberedt. Man får mere fritid. Det var godt at sidde sammen med sine venner. Det var hyggeligt at læse sammen med en kammerat og en kop te.

5 På spørgsmålet om, hvordan det var at være i skolen i længere tid, svarede elever og forældre: Ikke et stort problem. Har ikke haft den store betydning. Noget gik ud over ens fritidsaktiviteter. Kunne ikke nå i klub en af dagene. Det har været godt, fordi man kunne slappe af, når man kom hjem. Det har været en lettelse for os herhjemme, at lektierne var klaret på skolen, hvor vores barn kunne få den rette hjælp. Side5/5 Indskolingshus Fra august vil det nuværende Bøgen, Hylden og Birken samles i et nyt indskolingshus under det fælles navn SFO Sct. Jørgen. Rent fysisk kommer indskolingshuset til at være placeret, så det kommer til at inkludere lokalerne fra det nuværende Hylden, 0. klasserne, 1. klasse-gangen, Pauseren og 2. klasse-gange. Det vil sige, at klasserne kommer til at have et klasselokale, som vil blive brugt som SFO-rum efter skoletid. Der vil ud over klasselokalerne også være flere grupperum til alle årgangene, der er mere indrettet til fritidsaktiviteter med læsehjørner, sofaer og muligheder for at lege. Men ligesom det er nu i de respektive SFO-afdelinger, så vil børnene være velkomne til at lege, hvor de vil, inden for indskolingshusets rammer. De er altså ikke begrænset til kun at lege i deres klasselokale. SFO en vil fortsat have forskellige aktiviteter at byde på. SFO en fortsætter med at have idræt, leg og bevægelses-profil med tilhørende fysiske aktiviteter. De vil i et større omfang prioritere udendørsaktiviteter, ligesom der også vil være mulighed for de kreative aktiviteter. SFO en vil også fortsat være det sted, hvor børnene har deres frirum og mulighed for at lege frit med deres venner fra andre årgange og klasser, men også deres klassekammerater. Vi ser et fælles indskolingshus som en bedre mulighed for at fastholde venskaber fra børnehaven og venskaber på tværs af årgange og klasser. * * * Til sidst vil vi ønske jer en dejlig sommer med tak for samarbejdet i år. Det har på mange måder været et konstruktivt og udviklingsorienteret år på Sct. Jørgens Skole. Vi ønsker jer alle en dejlig sommer Marie, Lars og Flemming