Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
|
|
- Daniel Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig ved at være knyttet symbiotisk til forskellige træer, måske foretrækker de særlige jordbundstyper og/eller fungerer som nedbrydere af ved eller førne. Der kan derfor arbejdes med svampe i økologisk sammenhæng. Her er der god hjælp at hente: Politikens svampebog klasse For elever i de yngste klasser kan det være rigeligt at få blikket indstillet og opdage, hvor mange slags svampe der findes et givent sted. Konkurrenceelementet med at finde så mange forskellige svampe som muligt er altid en god gulerod. Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Hvis I kan finde blækhatte, så brug blækken til at tegne med. Formålet for forløbet/turen er, - at eleverne opdager mængden af forskellige svampe deres generelle udseende, farver og form, - at eleverne bruger deres iagttagelsesevne, når de skal finde svampene og sortere dem, - at eleverne lærer, at svampe er særlige ved, at de hverken er dyr eller planter, - at eleverne får kendskab til, at hver slags svamp har sit eget navn måske de oven i købet lærer et par navne. Find et egnet område i nærheden af skolen. Det kan fx være en blandskov.
2 Mindre kniv til at skære svampene fri med Voksdug eller stort ensfarvet lagen til at sortere svampene på Inddel eleverne i grupper på 4 og lad dem undersøge området og indsamle 5-10 svampe pr. gruppe. Juster antallet efter udbuddet af svampe. Alle elever samles, og de indsamlede svampe sorteres i fællesskab på voksdugen. og bægersvampe, eller efter farver. Lav en afsluttende udstilling af dagens høst og arbejde. Tag afslutningsvis gode billeder af alle svampene og lav klassens svampebog klasse Introduktionen til turen/forløbet kan variere afhængigt af, om eleverne i forvejen har kendskab til emnet. Som optakt til turen kan eleverne gå på nettet og undersøge, hvilke typer af svampe de kan møde på turen. Der skal også være en introduktion til svampes opbygning, og eleverne kan evt. finde tegninger af forskellige svampetyper. Mindre kniv til at skære svampene fri med
3 Voksdug eller stort ensfarvet lagen til at sortere svampene på Formålet for forløbet/turen er, - at eleverne oplever mangfoldigheden af svampe, - at eleverne erkender de mange svampetyper og forskellene i deres bygning, - at eleverne erkender, at gær er en svamp lav evt. forsøg med gærsvampe, - at eleverne bruger deres iagttagelsesevne og en naturvidenskabelig tilgang til at sortere svampe med frugtlegemer i grupper og artsbestemme enkelte af dem, - at eleverne får sat navn på 5-10 almindelige svampe, der danner frugtlegemer. Inddel eleverne i 4-5 grupper og lad dem undersøge området og indsamle 5-10 svampe pr. gruppe. Juster antallet efter udbuddet af svampe. Alle elever samles, og de indsamlede svampe sorteres i fællesskab på voksdugen. og bægersvampe, eller efter deres placering, fx i skovbunden, på levende træer eller på henfaldende træer. Lav en afsluttende udstilling af dagens høst og arbejde. Tag afslutningsvis gode billeder af alle svampene og lav klassens svampebog med notater om, hvor den pågældende svamp blev fundet klasse Introduktionen til turen/forløbet kan variere afhængigt af, om eleverne i forvejen har kendskab til emnet.
4 Som optakt til turen kan eleverne gå på nettet og undersøge, hvad svampe er, og hvilke typer af svampe der findes. Der skal også være en introduktion til svampes opbygning og økologiske sammenhæng. Find et egnet område i nærheden af skolen, hvor der er forskellige typer af jordbund og træarter, fx en blandskov, nåleskov og ren bøgeskov på forskellig bund. Formål med forløbet er, at eleverne - erkender mangfoldigheden af svampe og får kendskab til forskellige typer svampe, - får kendskab til svampenes opbygning (hyfer, frugtlegemer m.m.), - får kendskab til svampes betydning i økologisk sammenhæng som nedbrydere, mykorrhizadannere m.m., - arbejder med systematik og anvender naturvidenskabelige metoder, - får kendskab til, at svampe kan være knyttet til særlig jordbund eller træarter, - får kendskab til, at vi anvender svampe, fx gærsvampe, i vores dagligdag kig evt. på gærsvampe i mikroskop på skolen. Mindre kniv til at skære svampene fri med Skema til angivelse af årstid, artsnavn, levevis, placering og skovtype, som arten er knyttet til Manillamærker el. lignende med snor til at mærke svampe og deres placering på lokaliteten og tilknytningen til skovtype Voksdug eller stort ensfarvet lagen til at sortere svampene på Inddel eleverne i 4-5 grupper og lad dem undersøge lokaliteten og indsamle svampe i de forskellige områder. Lad dem notere, hvor de fandt dem.
5 Alle elever samles, og de indsamlede svampe sorteres i fællesskab på voksdugen. og bægersvampe, eller efter deres placering, fx i skovbunden, på levende træer eller på henfaldende træer. Gerne til artsniveau, men det kan være svært. Lav en afsluttende udstilling af dagens høst og arbejde og lav et oversigtsskema over alle de indsamlede svampe og det antal, de er fundet i. Tag afslutningsvis gode billeder af alle svampene og følg op med elevpræsentationer hjemme på skolen.
NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereÅrsplan for Udeskole 0-3. kl. på Herborg Friskole
Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 Opstart At få viden om, hvad udeskole er. At lære området, guidelines og
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereLav et flot tingatinga-maleri med skabeloner
Side 1/13 Opgaveark#10 Fag/klassetrin: Billedkunst 1.-4. klasse. Dansk som kreativt indslag. Omfang: Mindst tre adskilte lektioner. Tingatinga-malerier laves i tre tempi, hvor først baggrunden og siden
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller
VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv
Læs mereMed Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.
X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereNatur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereREGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE
REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereAktiviteter 0.-2. klasse
Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereOPSKRIFTER & INSPIRATION TIL HJEMMELAVET FUGLE-MUSEMAD
OPSKRIFTER & INSPIRATION TIL HJEMMELAVET FUGLE-MUSEMAD Snart er vinter & kulde over os, og det bliver sværere for dyrene at finde føde. Men i Nyrup Hegn har vi heldigvis Skovnissen, som gør alt for at
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBryllup tema :) Betina har sendt os disse skønne billeder:
Bryllup tema :) Vi har været så heldige at nogle af vores kunder har sendt billeder fra bryllupper hvor stativer fra Jernihaven er anvendt. Vi synes bare det ser brandgodt ud!! Betina har sendt os disse
Læs mereSvampesamfund. fig. 132
Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereJais Nielsen streger og buer (elevark) to billedkunstlektioner
Jais Nielsen streger og buer (elevark) to billedkunstlektioner Streger og buer - øvelser på papir Jais var rigtig god til at tegne. Når han skulle lave keramik, tegnede han altid en skitse på papir. På
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereOrdstafet. Grej. Tid. Undervisningsmål. Kort om undervisningsforløbet. Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. 1 lektion
Ordstafet Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. Fag:Dansk Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, By og kultur, Åbent land Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter Grej
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereEn ordentlig mundfuld
En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene
Læs mereÅrsplan natur og teknik 4. klasse
Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,
Læs mereNatur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:
NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK
september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK PasningsGuide SVAMPESÆK TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereKan n. natur. Svampe
o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX
september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX PasningsGuide SVAMPEBOX TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs mereÅrsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv
Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv Mål og indhold for Biologi i 9. klasse 2013/14 på Øse Efterskole: Overordnede formål og værdier Denne årsplan for 9.
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur/Teknologi i 1. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 6/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min Undervisningen i Natur/Teknologi vil blive
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT
september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og
Læs mereLeg og bevægelse på Bistrupskolen, Birkerød skole, i Bistrup Hegn og i Rude skov. Herunder vil være aktiviteter som;
På dette valgfagshold får du mulighed for at få nogle oplevelser, som er ud over det sædvanlige. Vores undervisning har fokus på bevægelse, træning og sund kost - med udgangspunkt i naturen. Det vil sige,
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereIndhold: God smag er den halve sejr!
DK Grøntsagskort 12 Forfatter: Jaques Zeimet Grafik: Rolf Vogt Illustrationer: Rolf Vogt Redaktion: Thorsten Gimmler Copyright: DREI MAGIER SPIELE by Schmidt Spiele GmbH Spillere: 2 6 Alder: fra 6 år Spilletid:
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereVelkommen til udstillingen. Team Jensen, DMK Team Jensen, DMK
Velkommen til udstillingen Velkommen til udstillingen Denne folder vil give dig en kort præsentation af hvordan tingene på en udstilling som denne foregår. Skulle du have spørgsmål eller vil du gerne vide
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereÅrsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari
Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Eleverne arbejder med 6 hovedemner: 1) Vand skifter form 2) Sanserne 3) Nedbør 4) Din krop 5) Træer og skov 6) Lad det spire og gro Uger Læringsmål
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereIntroduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder
Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereFriluftsliv på havnen
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,
Læs mereAktivitet uge 28 for børn i Lyngby Tårbæk kommune
Aktivitet uge 28 for børn i Lyngby Tårbæk kommune Skal du have jord under neglende, mudder under støvlerne og prøve kræfter med bål og andre spændene aktiviteter, så skal du holde sommerferie hos Kgs.
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereProduktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.
Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;
Læs mereHusk at vaske hænder, når du har leget med jord!
Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Fremtidens musik kl.
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Fremtidens musik 4.-6. kl. Introduktion (til læreren) Inden I besøger Musikmuseet for at opleve forløbet Fremtidens musik, giver dette materiale
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereIBO Fase 5, Find principper
IBO Fase 5, Find principper Principper bag PER BAG - SÆT TO TING SAMMEN. Denne øvelse kræver lidt introduktion, derfor er der først en række indledende øvelser, hvorefter eleverne skal arbejde med egen
Læs mereTILBUD PÅ HEART. 5. okt. 10. okt. 12. okt. 24. okt. 26. okt. 2. nov. 7. nov.
Datoer: Formiddag kl. 9.00-13.00: 19. sep. 21. sep. 26. sep. 28. sep. 3. okt. Eftermiddage kl. 12.00-15.00: 26. okt. 31. okt. 5. okt. 10. okt. 12. okt. 24. okt. 26. okt. 2. nov. 7. nov. 31. okt. 2. nov.
Læs mereVejledning til undervisere
Vejledning til undervisere Introduktion Formålet med BrickBacker er at tilbyde et digitalt undervisningsmateriale, der kan anvendes i faget Håndværk og Design. Ud fra en designbaseret læringstilgang definerer
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns
Læs mereMYREJAGTEN TIL LÆREREN
Hjælp forskerne Gå på myrejagt på din skole TIL LÆREREN Bliv klogere på myrerne Undersøg myrernes livretter VELKOMMEN TIL Tak, fordi du og dine elever deltager i eksperimentet og hjælper os med at gøre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug - maj. 2014/2015 Institution EUC Lillebælt Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Jakob
Læs mereSpirer: Pioneringspiger
Spirer: Pioneringspiger Formål For at blive den sejeste storpionerer må man starte tidligt, og selvom spiseborde ikke bliver spirernes spidskompetence, er der nogle lidt mere grundlæggende skridt på vejen
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereSmutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.
Smutter: Stifindere Formål Det handler om at finde vej, så man slipper for at fare vild. Det gør man ved at styrke sin iagttagelsesevne, at lægge mærke til hvor man er, hvor man har været og få styr på
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mere