Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer"

Transkript

1 Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling og Produktion, DJF er der gennemført undersøgelser hos private økologiske landmænd siden Siden starten er der gennemført undersøgelser på 25 kvægbrug, og fra på fem brug med ægproduktion og tre brug med ren planteproduktion. Målet har blandt andet været at beskrive den økologiske afgrødeproduktion i etablerede, velfungerende landbrug. På de økologiske plantebrug har det vist sig, at afgrødeproduktionen giver lavere udbytter (Kristensen & Halberg, 1995), og at der er problemer med kontrol af ukrudt (Kristensen, 1999), især på brug med små andele af kløvergræs/ brak/lucerne i sædskiftet (Tersbøl & Kristensen, 1997). På kvægbrug med stor andel af kløvergræsmarker i sædskiftet er der derimod en stor forfrugtsvirkning efter kløvergræsmarkerne, ligesom ukrudtsfyldte kornafgrøder kan udnyttes til helsæd med acceptable udbyttetab. Med de nuværende regler for økologisk planteproduktion er det således vanskeligt at gennemføre en ren økologisk planteproduktion, og der er jævnligt registreret misvækstagtige situationer, især på sandjord. Det har derfor været naturligt at intensivere bedriftsstudierne på rene økologiske planteavlsbrug, og i foråret 1999 er der påbegyndt samarbejde med fem større økologiske planteproducenter på Sjælland. Herudover er der siden 1997 gennemført tilsvarende markregistreringer på tre landbrug med økologisk svineproduktion. Disse bedrifter har heller ikke mange græsmarker i sædskiftet, ligesom de ligger på sandjord i Jylland, og udbytterne herfra kan derfor anvendes til sammenligning af korndominerede sædskifter på sand- og lerjord. Økologisk produktion har som målsætning at fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur (Anon, 1995). Med henblik på at kvantificere dette aspekt har DJF siden 1994 arbejdet med at udvikle et etisk regnskab til måling af såvel miljø- som naturværdier ved landbrugsproduktion (Halberg, 1999). I lighed med tidligere undersøgelser (Kristensen & Kristensen, 1992) blev der for husdyrbrug fundet et lavere bedriftsoverskud af næringsstoffer på økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle. Et lavt næringsstofoverskud på bedriftsniveau medfører en lav samlet miljøbelastning (Halberg et al, 1998). På økologiske kvægbrug med høj andel af kløvergræs i sædskifte og omkring 1,4 DE ha -1 er bedrifts N-overskuddet typisk omkring 150 kg N ha -1 som følge af N-fiksering i de mange kløvergræsmarker. På disse brug vil der sandsynligvis kunne opnås en lavere miljøbelastning ved at øge arealet per ko, hvorved der kan dyrkes 2-3 års korn mellem kløvergræsmarkerne, og en betydelig del af det i jorden akkumulerede N kan udnyttes i de efterfølgende N-krævende afgrøder. På økologiske i forhold til konventionelle plantebedrifter forholder det sig omvendt. Typisk er N- tabene fra bedrifter med husdyrgødning dobbelt så store som fra bedrifter med alene handelsgødning (Jacobsen, 1998). N-overskuddet på fem rene økologiske plantebedrifter har således ligget på 85 kg N ha -1 (Kristensen, 1998), hvilket er knap det dobbelte af N-overskuddet på rene konventionelle plantebrug, der alene anvender handelsgødning (Jacobsen, 1998). Med hensyn til naturværdi så er der i økologiske bedrifters marker et højere indhold af ukrudt. Alt andet lige medfører en større mængde ukrudt bedre levevilkår for såvel insekter som vildt, og er således positiv for naturen men også stærkt negativ for udbyttet. I fremtiden sker der muligvis ændringer af reglerne for indkøbt husdyrgødning. I flere andre europæiske lande er der således ikke så stramme restriktioner for indkøbt konventionelt husdyrgødning som i Danmark. Ligesom der ved øget økologisk kreaturhold kan blive mulighed for køb af økologisk husdyrgødning. En fremtidig økologisk plantebedrift vil således kunne gøde stærkere og bekæmpe ukrudt mere intensivt, 58

2 hvorved der kunne forventes betydeligt højere udbytter end i dag. Mere velgødede afgrøder er mere modtagelige for angreb af lus og sygdomme, og det kunne tænkes, at disse mere konventionelt drevne kornmarker ville få et tilsvarende højere angreb af såvel lus som sygdomme, hvorved udbyttetab på grund af næringsmangel og ukrudt kan blive erstattet af udbyttetab som følge af skadedyr og sygdomme. I Projektet Biologisk mangfoldighed arbejdes der med at undersøge effekten af forskellig gødsknings indflydelse på ukrudt, sygdomme og luseangreb. Samtidig måles antal edderkopper og løbebiller i udvalgte marker med henblik på at forklare indflydelsen af afgrøde, nabomarker og markkanter på disse insekter. Edderkopper og løbebiller æder lus i foråret og kan være med til at forhale tidspunktet for veletableret luseangreb, ligesom mange af disse insekter selvfølgelig er et udtryk for høj naturværdi. På disse økologiske brug vil vi sammen med driftslederen arbejde med balancen mellem ønsket om maksimal produktion med den givne indsats i forhold til ønsket om at opretholde en mangfoldig natur. På 2-3 af de økologiske plantebrug arbejdes der med økologisk frøproduktion i fuld skala. Samarbejdet ledes af Birte Boelt, DJF, Flakkebjerg. Umiddelbart beskrives den gennemførte frøproduktion, forbedringsmuligheder diskuteres og iværksættes efter driftslederens ønsker. Eventuelt kan markforsøg på Flakkebjerg suppleres med forsøg på de private økologiske brug. I det følgende beskrives kort udbytter og afgrødetilstand ud fra data fra bedriftsstudier gennemført siden Markudbytter I figur 1 er vist nettoudbytte af kløvergræs + lucerne på kvægbrug og samlet kerneudbytte for kvæg- og På kvægbrugene ses en tendens til stigende kerneudbytte og faldende græsmarksudbytte gennem årene, variationen er imidlertid stor, med ca FE ha -1 i gennemsnitlig spredning mellem gårdene i de enkelte år (Mogensen et al, 1998). I figuren er alle brug medtaget, imidlertid er kun otte kvægbrug repræsenteret i alle år, og forskellene kan derfor skyldes, at gennemsnittet repræsenterer forskellige brug i de enkelte år. I 1996 var udbyttet i kløvergræs og lucerne usædvanlig lavt som følge af koldt forår (sen vækststart hos bælgplanter) efterfulgt af tørke. Til gengæld var Figur 1. Nettoudbytter (FE/ha) i kløvergræs og modne kerneafgrøder på økologiske kvæg- og Plantebrug er inkl. brug med ægproduktion. kerneafgrødernes udbytte meget højt, dels som følge af et godt kornvækstår og dels som følge af en meget nedbørsfattig vinter 1995/96, og dermed lille udvaskning af næringsstoffer. Det samlede FE-udbytte af kerne + græs + rodfrugt per kvægbedrift er således mere robust, idet faldende udbytte i kløvergræs bliver opvejet af stigende udbytte i kerneafgrøder, og kvægbedrifternes samlede FE-udbytte varierer således kun 600 FE ha -1 i spredning mellem gårdenes udbytter i de enkelte år (Mogensen et al, 1999). Tendensen til udbytteændring i kvægbedrifternes totale udbytte over tid var ligeledes kun svagt negativ. På æg-/plantebrug blev der i gennemsnit i avlet ca. 15% lavere kerneudbytter end på kvægbrugene samme år (Tersbøl & Kristensen, 1997). Nærværende gennemsnit i figur 1 inkluderer yderligere årene Ud fra figur 1 er det ikke muligt at vurdere udbytteforskellen mellem de to systemer, idet plantebrugene ikke var repræsenteret fra Fra figur 1 synes udbytteforskellen ikke at være blevet mindre mellem kvæg- og plantebrug i årene Det er sandsynligt, at den svagere forfrugtsvirkning på plantebrugene kan medvirke til at forklare de lavere udbytter. 59

3 En nærmere tolkning af udbytterne kan ikke uddrages af gennemsnitstallene, der inkluderer forskellige bedrifter fra år til år. Udbytteniveauet var imidlertid på samme niveau som Halberg & Kristensen (1997), og der er ikke grund til at tro, at de heri viste sammenhænge ikke stadig er gyldige. Altså at kornudbytte på økologiske kvægbrug er 21-37% lavere end konventionelle kvægbrug. Figur 2. Effekt af antal år efter kløvergræs på ukrudtets volumen procent af afgrøden og afgrødens udbytte. Efter Rasmussen et al 1998 & Tersbøl & Kristensen, Ukrudt I gennemsnit af er der i kerneafgrøder bedømt 14% jorddækning af ukrudt og udlæg både på kvæg- og plantebrug (Kristensen, 1999). Da jorddækningen svarer til lysabsorption vil 14% ukrudt svare til 14% mindreudbytte i afgrøden, altså er ukrudt et væsentligt problem ved økologisk drift. Specielt i marker med udlæg er der meget ukrudt og udlæg - 20% i gennemsnit. Her er det vanskeligt at kontrollere ukrudtet, fordi landmanden samtidig gerne vil skåne udlægget. Hos otte økologiske mælkeproducenter har ukrudtet op gennem 90érne været på et acceptabelt niveau. I gennemsnit er der kun blevet ukrudtsharvet i hver anden mark uden udlæg (Rasmussen et al, 1998). Resultater fra Flakkebjerg viser, at der skal være mindst 2-3 ukrudtsharvninger, inklusive blindharvning inden kornfremspiring. Dette budskab er taget i anvendelse hos de nye økologiske planteværter på Sjælland i Her blev der i gennemsnit ukrudtsharvet knap tre gange i 25 vårsædsmarker, varierende fra 1,5-4,2 harvninger per mark. I gennemsnit var der kun 3% ukrudt, og kun i én mark var der mere end 10% ukrudt. I vintersæden var der også kun 2% ukrudt i gennemsnit efter to ukrudtsharvninger. I både vår- og vintersæd blev der efter ukrudtsharvning optalt 50 ukrudt per m -2. Det har altså været muligt at kontrollere ukrudtet på et lavt niveau. De fleste gårde var imidlertid nyomlæggere med en relativ lille jordpulje af ukrudt efter mange års effektiv kemisk renholdelse. Det bliver spændende at følge, om det er muligt at holde ukrudtet på et lavt niveau også i de følgende år. Det vil blive forsøgt at etablere markruder til vurdering af markernes ukrudtsbestand uden ukrudtsregulering. Ukrudtsandelen stiger med antal år efter brak/ kløvergræs/lucerne, se figur 2. På kvægbrug dyrkes normalt kun op til tre års afgrøder inden nyetablering af græsmarker, derimod er der mange års kornavl på de økologiske plante-/ ægbrug. En forklaring på de mange marker med ensidig kornavl skyldes nyomlagte marker, hvor brak og andre frugtbarhedsopbyggende afgrøder endnu ikke er kommet rundt i sædskiftet. Lidt overraskende var det gennemsnitlige niveau af ukrudt de første år uafhængig af driftsformen, desuden ses at der er mindst ukrudt i første år efter græsmarksforfrugt og stigende ukrudtsandel med stigende antal år efter græsmark. Det lave ukrudtstryk i første år efter græs hænger typisk sammen med dyrkning af vinterhvede til brødkorn. Denne højværdiafgrøde er velgødet som følge af god forfrugtsvirkning efter kløvergræs, samtidig tilføres tons gylle ha 1. Et andet forhold er en mindre frøpulje efter nedpløjning af 2-3 års græsmarker. Efter mere end tre års kornavl er der ikke meget forfrugtsvirkning efter kløvergræs tilbage, og der er typisk sket en ny opformering af frøpuljen. Ved varig korn er der store problemer med ukrudt, i gennemsnit var der 26% ukrudt af den totale plantevolumen. To andre vigtige forhold er medvirkende til øget ukrudtstryk i gamle kornafgrøder, dels er det ofte udlægsmarker og dels dyr- 60

4 kes ofte byg-/ærteblandinger, hvor ærternes lidt senere etablering giver mulighed for tidlig etablering af frøukrudt. Udbyttet viser modsat tendens og falder med stigende antal år efter kløvergræs. Heller ikke årsagen til udbyttenedgangen kan forklares uafhængigt af ukrudt og afgrødevalg, men en vigtig årsag til højt udbytte i første års korn er hyppig dyrkning af vinterhvede efter god forfrugt. Lus og meldug I figur 3-6 er vist meldug- og luseangreb i de enkelte vækstår. I overensstemmelse med Landskontoret for Planteavls årlige data fra usprøjtede parceller i registreringsnettet er der beregnet procent observationer med over 25% angrebne planter med meldug og lus. I registreringsnettet er meldug medtaget på 3. øverste blad, mens kun 2. øverste blad er bedømt hos økologiske landmænd. På det sene tidspunkt efter skridning er angrebene af lus og meldug imidlertid relativt stabile, og der antages ikke at være væsentlig forskel på angrebsvurderingen ud fra 2. eller 3. blad. Såvel for vinterhvede som for vårbyg er der en betydelig årsvariation med stærke meldugangreb i 1993, i vinterhvede i 1996 samt luseangreb i 1992 og Det ses, at for meldug følger de økologiske landbrug trenden på landsplan, men angrebet er generelt væsentligt lavere. Som gennemsnit er meldugangrebene på økologiske brug systematisk lavere end i registreringsnettet. På de økologiske plantebrug var der kun halvt så stort angreb som på økologiske kvægbrug. For lus er der tendens til lavere angrebsniveau hos økologerne, men ikke så entydigt som for meldug. Mange af registreringsnettets usprøjtede parceller ligger omgivet af korn, hvor lusene har været bekæmpet. Luseangrebene i de usprøjtede parceller kan herved være undervurderet, fordi lusene kan have spredt sig ud i de omgivende lusefrie marker. De økologiske marker repræsenterer større markflader (i gennemsnit 4 ha mark -1 ), og angrebsniveauet er derved mere repræsentativt end usprøjtede parceller. Ud fra de registrerede data med bedømmelse kort efter skridning er det ikke muligt, at vurdere, om bekæmpelsestærsklerne har været overskredet før kornets skridning. I gennemsnit synes angrebsniveauerne de fleste år at have ligget under bekæmpelsestærsklerne. Figur 3. Meldug i vinterhvede i usprøjtedeparceller (registreringsnet) og på økologiske kvægog Figur 4. Meldug i vårbyg i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvæg- og 61

5 Figur 5. Bladlus i vinterhvede i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvægog Figur 6. Bladlus i vårbyg i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvæg- og Generelt udvikler økologisk korn sig spinkelt, især i det tidlige forår som en følge af svag gødskning. Der er betydelige problemer med ukrudt, mens sygdomme og skadedyr er på et lavere niveau end på konventionelle brug. Perspektiv og udfordringer til bedriftsstudier de næste 4 år I de næste år bliver det spændende at se, om sygdoms-, skadedyrs- og ukrudtsniveau kan forklares og kvantificeres ved sædskifte-/afgrødevalg, gødskning og valg af sorter. For eksempel kunne det tænkes, at det samlede kerneudbytte på hele bedriften kunne hæves ved at flytte husdyrgødning fra første års korn efter kløvergræs til senere års kornmarker, hvorved disse svage kornmarker ville få øget deres konkurrenceevne over for den forøgede ukrudtspulje. Ligeledes bliver det spændende at følge ukrudtstrykket hos de nyomlagte planteavlere for at se, om ukrudt under fortsat økologisk avl vil udvikle sig til marker med stor bestand af korsblomstrede, valmuer og kornblomster, som hyppigt forekommer i år gamle økologiske marker. Resultater fra nye forsøg med kvantifi- cering af mineralisering af kvælstof fra tidligere års kløvergræs og tilført husdyrgødning kan medvirke til en mere optimal udnyttelse af den begrænsede mængde husdyrgødning, der er til rådighed på økologiske bedrifter uden husdyr. Alt sammen under hensyn til de økologiske mål, nye regler og priser på økologiske produkter. Litteratur Anonym, 1995: Avlsregler for økologisk jordbrug. Landsforeningen Økologiks Jordbrug. 16 sider. Halberg, N. 1999: Indicators of resource use and environmental impact for use in a decision aid for Danish livestock farmers. Agric. Ecosystems & env. 76: Halberg, N. & Kristensen, I. S.; 1997: Expected crop yield loss when converting to organic dairy farming in Denmark. Bio., Hort. and Agric. Sci.14: Halberg, N. Kristensen, I.S. & Møller, B.E., 1998: Kvælstofregnskaber på husdyrbrug.. Grøn viden, husdyrbrug nr

6 Jacobsen, B. 1998: Godt Landmandskab og de økonomiske konsekvenser. B belyst ved analyser af miljøtilpasninger på en plantebedrift og en svinebedrift. Årsrapport for Studielandbrug. Landbrugets Rådgivningscenter Side Kristensen, I.S Økologisk æg-, kød- og planteproduktion, teknisk-økonomiske gårdresultater I AStudier i Økologiske Jordbrugssystemer. Red. Troels Kristensen. Danmarks JordbrugsForskning. DJF-rapport nr. 1, husdyrbrug: Kristensen, I.S. 1999: Forudsætninger for planteproduktion på forskellige bedriftstyper. Workshop: Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Forskningscenter Flakkebjerg, den 9. december Rasmussen, I.(Red.). FØJO-rapport nr. 10, kap. 4. Kristensen, I., Sillebak & Halberg, N. 1995: Markens nettoudbytte, næringsstofforsyning og afgrødetilstand på økologiske og konventionelle kvægbrug. I AØkologisk Landbrug med udgangspunkt i kvægbedriften. Red. Kristensen, E.S.. Statens Husdyrbrugsforsøg. Intern Rapport 42:33-51 Kristensen, E.S. & Kristensen, I.S., 1992: Analyse af kvælstofoverskud og -effektivitet på økologiske og konventionelle kvægbrug. Statens Husdyrbrugsforsøg. Ber pp. Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1999: Økologisk Kvægproduktion. Teknisk-økonomiske gårdresultater Typetal for økologisk mælkeproduktion. DJF- rapport 10. Husdyrbrug. Rasmussen, K., Holst, N. & Kristensen, I.S. 1998: Ukrudt på otte økologiske kvægbrug - betydende faktorer for ukrudtets udvikling Weeds at eigth organic livestock farms - factors significant for the dynamic of weeds Dansk Planteværnskonference Danmarks JordbrugsForskning Rapport 2: Tersbøl, M. & Kristensen, I.S., 1997: Afgrødeproduktion og økonomi i relation til sædskifte og gødningsforsyning. Statens Planteavlsforsøg. SP-rapport 15:

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark 27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Projekt Miljø i sædskiftet

Projekt Miljø i sædskiftet Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop Ilse A. Rasmussen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside: Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax. 8740 5090 Hjemmeside: www.lr.dk Oplag 10.000

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

4. MARKENS NETTOUDBYTTE, NÆRINGSSTOFFORSYNING OG AFGRØDETILSTAND PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KVÆGBRUG

4. MARKENS NETTOUDBYTTE, NÆRINGSSTOFFORSYNING OG AFGRØDETILSTAND PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KVÆGBRUG 4. MARKENS NETTOUDBYTTE, NÆRINGSSTOFFORSYNING OG AFGRØDETILSTAND PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KVÆGBRUG Ib Sillebak Kristensen og Niels Halberg. Statens Husdyrbrugsforsøg 4.1 Sammendrag og konklusion

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? HighCrop Workshop Koldkærgaard, 5. november 2012 Egon Noe Agroøkologi Århus universitet Ideen bag HighCrop Bygger på hypotesen om at man med grundlag

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere