Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer
|
|
- Anna Maria Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling og Produktion, DJF er der gennemført undersøgelser hos private økologiske landmænd siden Siden starten er der gennemført undersøgelser på 25 kvægbrug, og fra på fem brug med ægproduktion og tre brug med ren planteproduktion. Målet har blandt andet været at beskrive den økologiske afgrødeproduktion i etablerede, velfungerende landbrug. På de økologiske plantebrug har det vist sig, at afgrødeproduktionen giver lavere udbytter (Kristensen & Halberg, 1995), og at der er problemer med kontrol af ukrudt (Kristensen, 1999), især på brug med små andele af kløvergræs/ brak/lucerne i sædskiftet (Tersbøl & Kristensen, 1997). På kvægbrug med stor andel af kløvergræsmarker i sædskiftet er der derimod en stor forfrugtsvirkning efter kløvergræsmarkerne, ligesom ukrudtsfyldte kornafgrøder kan udnyttes til helsæd med acceptable udbyttetab. Med de nuværende regler for økologisk planteproduktion er det således vanskeligt at gennemføre en ren økologisk planteproduktion, og der er jævnligt registreret misvækstagtige situationer, især på sandjord. Det har derfor været naturligt at intensivere bedriftsstudierne på rene økologiske planteavlsbrug, og i foråret 1999 er der påbegyndt samarbejde med fem større økologiske planteproducenter på Sjælland. Herudover er der siden 1997 gennemført tilsvarende markregistreringer på tre landbrug med økologisk svineproduktion. Disse bedrifter har heller ikke mange græsmarker i sædskiftet, ligesom de ligger på sandjord i Jylland, og udbytterne herfra kan derfor anvendes til sammenligning af korndominerede sædskifter på sand- og lerjord. Økologisk produktion har som målsætning at fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur (Anon, 1995). Med henblik på at kvantificere dette aspekt har DJF siden 1994 arbejdet med at udvikle et etisk regnskab til måling af såvel miljø- som naturværdier ved landbrugsproduktion (Halberg, 1999). I lighed med tidligere undersøgelser (Kristensen & Kristensen, 1992) blev der for husdyrbrug fundet et lavere bedriftsoverskud af næringsstoffer på økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle. Et lavt næringsstofoverskud på bedriftsniveau medfører en lav samlet miljøbelastning (Halberg et al, 1998). På økologiske kvægbrug med høj andel af kløvergræs i sædskifte og omkring 1,4 DE ha -1 er bedrifts N-overskuddet typisk omkring 150 kg N ha -1 som følge af N-fiksering i de mange kløvergræsmarker. På disse brug vil der sandsynligvis kunne opnås en lavere miljøbelastning ved at øge arealet per ko, hvorved der kan dyrkes 2-3 års korn mellem kløvergræsmarkerne, og en betydelig del af det i jorden akkumulerede N kan udnyttes i de efterfølgende N-krævende afgrøder. På økologiske i forhold til konventionelle plantebedrifter forholder det sig omvendt. Typisk er N- tabene fra bedrifter med husdyrgødning dobbelt så store som fra bedrifter med alene handelsgødning (Jacobsen, 1998). N-overskuddet på fem rene økologiske plantebedrifter har således ligget på 85 kg N ha -1 (Kristensen, 1998), hvilket er knap det dobbelte af N-overskuddet på rene konventionelle plantebrug, der alene anvender handelsgødning (Jacobsen, 1998). Med hensyn til naturværdi så er der i økologiske bedrifters marker et højere indhold af ukrudt. Alt andet lige medfører en større mængde ukrudt bedre levevilkår for såvel insekter som vildt, og er således positiv for naturen men også stærkt negativ for udbyttet. I fremtiden sker der muligvis ændringer af reglerne for indkøbt husdyrgødning. I flere andre europæiske lande er der således ikke så stramme restriktioner for indkøbt konventionelt husdyrgødning som i Danmark. Ligesom der ved øget økologisk kreaturhold kan blive mulighed for køb af økologisk husdyrgødning. En fremtidig økologisk plantebedrift vil således kunne gøde stærkere og bekæmpe ukrudt mere intensivt, 58
2 hvorved der kunne forventes betydeligt højere udbytter end i dag. Mere velgødede afgrøder er mere modtagelige for angreb af lus og sygdomme, og det kunne tænkes, at disse mere konventionelt drevne kornmarker ville få et tilsvarende højere angreb af såvel lus som sygdomme, hvorved udbyttetab på grund af næringsmangel og ukrudt kan blive erstattet af udbyttetab som følge af skadedyr og sygdomme. I Projektet Biologisk mangfoldighed arbejdes der med at undersøge effekten af forskellig gødsknings indflydelse på ukrudt, sygdomme og luseangreb. Samtidig måles antal edderkopper og løbebiller i udvalgte marker med henblik på at forklare indflydelsen af afgrøde, nabomarker og markkanter på disse insekter. Edderkopper og løbebiller æder lus i foråret og kan være med til at forhale tidspunktet for veletableret luseangreb, ligesom mange af disse insekter selvfølgelig er et udtryk for høj naturværdi. På disse økologiske brug vil vi sammen med driftslederen arbejde med balancen mellem ønsket om maksimal produktion med den givne indsats i forhold til ønsket om at opretholde en mangfoldig natur. På 2-3 af de økologiske plantebrug arbejdes der med økologisk frøproduktion i fuld skala. Samarbejdet ledes af Birte Boelt, DJF, Flakkebjerg. Umiddelbart beskrives den gennemførte frøproduktion, forbedringsmuligheder diskuteres og iværksættes efter driftslederens ønsker. Eventuelt kan markforsøg på Flakkebjerg suppleres med forsøg på de private økologiske brug. I det følgende beskrives kort udbytter og afgrødetilstand ud fra data fra bedriftsstudier gennemført siden Markudbytter I figur 1 er vist nettoudbytte af kløvergræs + lucerne på kvægbrug og samlet kerneudbytte for kvæg- og På kvægbrugene ses en tendens til stigende kerneudbytte og faldende græsmarksudbytte gennem årene, variationen er imidlertid stor, med ca FE ha -1 i gennemsnitlig spredning mellem gårdene i de enkelte år (Mogensen et al, 1998). I figuren er alle brug medtaget, imidlertid er kun otte kvægbrug repræsenteret i alle år, og forskellene kan derfor skyldes, at gennemsnittet repræsenterer forskellige brug i de enkelte år. I 1996 var udbyttet i kløvergræs og lucerne usædvanlig lavt som følge af koldt forår (sen vækststart hos bælgplanter) efterfulgt af tørke. Til gengæld var Figur 1. Nettoudbytter (FE/ha) i kløvergræs og modne kerneafgrøder på økologiske kvæg- og Plantebrug er inkl. brug med ægproduktion. kerneafgrødernes udbytte meget højt, dels som følge af et godt kornvækstår og dels som følge af en meget nedbørsfattig vinter 1995/96, og dermed lille udvaskning af næringsstoffer. Det samlede FE-udbytte af kerne + græs + rodfrugt per kvægbedrift er således mere robust, idet faldende udbytte i kløvergræs bliver opvejet af stigende udbytte i kerneafgrøder, og kvægbedrifternes samlede FE-udbytte varierer således kun 600 FE ha -1 i spredning mellem gårdenes udbytter i de enkelte år (Mogensen et al, 1999). Tendensen til udbytteændring i kvægbedrifternes totale udbytte over tid var ligeledes kun svagt negativ. På æg-/plantebrug blev der i gennemsnit i avlet ca. 15% lavere kerneudbytter end på kvægbrugene samme år (Tersbøl & Kristensen, 1997). Nærværende gennemsnit i figur 1 inkluderer yderligere årene Ud fra figur 1 er det ikke muligt at vurdere udbytteforskellen mellem de to systemer, idet plantebrugene ikke var repræsenteret fra Fra figur 1 synes udbytteforskellen ikke at være blevet mindre mellem kvæg- og plantebrug i årene Det er sandsynligt, at den svagere forfrugtsvirkning på plantebrugene kan medvirke til at forklare de lavere udbytter. 59
3 En nærmere tolkning af udbytterne kan ikke uddrages af gennemsnitstallene, der inkluderer forskellige bedrifter fra år til år. Udbytteniveauet var imidlertid på samme niveau som Halberg & Kristensen (1997), og der er ikke grund til at tro, at de heri viste sammenhænge ikke stadig er gyldige. Altså at kornudbytte på økologiske kvægbrug er 21-37% lavere end konventionelle kvægbrug. Figur 2. Effekt af antal år efter kløvergræs på ukrudtets volumen procent af afgrøden og afgrødens udbytte. Efter Rasmussen et al 1998 & Tersbøl & Kristensen, Ukrudt I gennemsnit af er der i kerneafgrøder bedømt 14% jorddækning af ukrudt og udlæg både på kvæg- og plantebrug (Kristensen, 1999). Da jorddækningen svarer til lysabsorption vil 14% ukrudt svare til 14% mindreudbytte i afgrøden, altså er ukrudt et væsentligt problem ved økologisk drift. Specielt i marker med udlæg er der meget ukrudt og udlæg - 20% i gennemsnit. Her er det vanskeligt at kontrollere ukrudtet, fordi landmanden samtidig gerne vil skåne udlægget. Hos otte økologiske mælkeproducenter har ukrudtet op gennem 90érne været på et acceptabelt niveau. I gennemsnit er der kun blevet ukrudtsharvet i hver anden mark uden udlæg (Rasmussen et al, 1998). Resultater fra Flakkebjerg viser, at der skal være mindst 2-3 ukrudtsharvninger, inklusive blindharvning inden kornfremspiring. Dette budskab er taget i anvendelse hos de nye økologiske planteværter på Sjælland i Her blev der i gennemsnit ukrudtsharvet knap tre gange i 25 vårsædsmarker, varierende fra 1,5-4,2 harvninger per mark. I gennemsnit var der kun 3% ukrudt, og kun i én mark var der mere end 10% ukrudt. I vintersæden var der også kun 2% ukrudt i gennemsnit efter to ukrudtsharvninger. I både vår- og vintersæd blev der efter ukrudtsharvning optalt 50 ukrudt per m -2. Det har altså været muligt at kontrollere ukrudtet på et lavt niveau. De fleste gårde var imidlertid nyomlæggere med en relativ lille jordpulje af ukrudt efter mange års effektiv kemisk renholdelse. Det bliver spændende at følge, om det er muligt at holde ukrudtet på et lavt niveau også i de følgende år. Det vil blive forsøgt at etablere markruder til vurdering af markernes ukrudtsbestand uden ukrudtsregulering. Ukrudtsandelen stiger med antal år efter brak/ kløvergræs/lucerne, se figur 2. På kvægbrug dyrkes normalt kun op til tre års afgrøder inden nyetablering af græsmarker, derimod er der mange års kornavl på de økologiske plante-/ ægbrug. En forklaring på de mange marker med ensidig kornavl skyldes nyomlagte marker, hvor brak og andre frugtbarhedsopbyggende afgrøder endnu ikke er kommet rundt i sædskiftet. Lidt overraskende var det gennemsnitlige niveau af ukrudt de første år uafhængig af driftsformen, desuden ses at der er mindst ukrudt i første år efter græsmarksforfrugt og stigende ukrudtsandel med stigende antal år efter græsmark. Det lave ukrudtstryk i første år efter græs hænger typisk sammen med dyrkning af vinterhvede til brødkorn. Denne højværdiafgrøde er velgødet som følge af god forfrugtsvirkning efter kløvergræs, samtidig tilføres tons gylle ha 1. Et andet forhold er en mindre frøpulje efter nedpløjning af 2-3 års græsmarker. Efter mere end tre års kornavl er der ikke meget forfrugtsvirkning efter kløvergræs tilbage, og der er typisk sket en ny opformering af frøpuljen. Ved varig korn er der store problemer med ukrudt, i gennemsnit var der 26% ukrudt af den totale plantevolumen. To andre vigtige forhold er medvirkende til øget ukrudtstryk i gamle kornafgrøder, dels er det ofte udlægsmarker og dels dyr- 60
4 kes ofte byg-/ærteblandinger, hvor ærternes lidt senere etablering giver mulighed for tidlig etablering af frøukrudt. Udbyttet viser modsat tendens og falder med stigende antal år efter kløvergræs. Heller ikke årsagen til udbyttenedgangen kan forklares uafhængigt af ukrudt og afgrødevalg, men en vigtig årsag til højt udbytte i første års korn er hyppig dyrkning af vinterhvede efter god forfrugt. Lus og meldug I figur 3-6 er vist meldug- og luseangreb i de enkelte vækstår. I overensstemmelse med Landskontoret for Planteavls årlige data fra usprøjtede parceller i registreringsnettet er der beregnet procent observationer med over 25% angrebne planter med meldug og lus. I registreringsnettet er meldug medtaget på 3. øverste blad, mens kun 2. øverste blad er bedømt hos økologiske landmænd. På det sene tidspunkt efter skridning er angrebene af lus og meldug imidlertid relativt stabile, og der antages ikke at være væsentlig forskel på angrebsvurderingen ud fra 2. eller 3. blad. Såvel for vinterhvede som for vårbyg er der en betydelig årsvariation med stærke meldugangreb i 1993, i vinterhvede i 1996 samt luseangreb i 1992 og Det ses, at for meldug følger de økologiske landbrug trenden på landsplan, men angrebet er generelt væsentligt lavere. Som gennemsnit er meldugangrebene på økologiske brug systematisk lavere end i registreringsnettet. På de økologiske plantebrug var der kun halvt så stort angreb som på økologiske kvægbrug. For lus er der tendens til lavere angrebsniveau hos økologerne, men ikke så entydigt som for meldug. Mange af registreringsnettets usprøjtede parceller ligger omgivet af korn, hvor lusene har været bekæmpet. Luseangrebene i de usprøjtede parceller kan herved være undervurderet, fordi lusene kan have spredt sig ud i de omgivende lusefrie marker. De økologiske marker repræsenterer større markflader (i gennemsnit 4 ha mark -1 ), og angrebsniveauet er derved mere repræsentativt end usprøjtede parceller. Ud fra de registrerede data med bedømmelse kort efter skridning er det ikke muligt, at vurdere, om bekæmpelsestærsklerne har været overskredet før kornets skridning. I gennemsnit synes angrebsniveauerne de fleste år at have ligget under bekæmpelsestærsklerne. Figur 3. Meldug i vinterhvede i usprøjtedeparceller (registreringsnet) og på økologiske kvægog Figur 4. Meldug i vårbyg i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvæg- og 61
5 Figur 5. Bladlus i vinterhvede i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvægog Figur 6. Bladlus i vårbyg i usprøjtede parceller (registreringsnet) og på økologiske kvæg- og Generelt udvikler økologisk korn sig spinkelt, især i det tidlige forår som en følge af svag gødskning. Der er betydelige problemer med ukrudt, mens sygdomme og skadedyr er på et lavere niveau end på konventionelle brug. Perspektiv og udfordringer til bedriftsstudier de næste 4 år I de næste år bliver det spændende at se, om sygdoms-, skadedyrs- og ukrudtsniveau kan forklares og kvantificeres ved sædskifte-/afgrødevalg, gødskning og valg af sorter. For eksempel kunne det tænkes, at det samlede kerneudbytte på hele bedriften kunne hæves ved at flytte husdyrgødning fra første års korn efter kløvergræs til senere års kornmarker, hvorved disse svage kornmarker ville få øget deres konkurrenceevne over for den forøgede ukrudtspulje. Ligeledes bliver det spændende at følge ukrudtstrykket hos de nyomlagte planteavlere for at se, om ukrudt under fortsat økologisk avl vil udvikle sig til marker med stor bestand af korsblomstrede, valmuer og kornblomster, som hyppigt forekommer i år gamle økologiske marker. Resultater fra nye forsøg med kvantifi- cering af mineralisering af kvælstof fra tidligere års kløvergræs og tilført husdyrgødning kan medvirke til en mere optimal udnyttelse af den begrænsede mængde husdyrgødning, der er til rådighed på økologiske bedrifter uden husdyr. Alt sammen under hensyn til de økologiske mål, nye regler og priser på økologiske produkter. Litteratur Anonym, 1995: Avlsregler for økologisk jordbrug. Landsforeningen Økologiks Jordbrug. 16 sider. Halberg, N. 1999: Indicators of resource use and environmental impact for use in a decision aid for Danish livestock farmers. Agric. Ecosystems & env. 76: Halberg, N. & Kristensen, I. S.; 1997: Expected crop yield loss when converting to organic dairy farming in Denmark. Bio., Hort. and Agric. Sci.14: Halberg, N. Kristensen, I.S. & Møller, B.E., 1998: Kvælstofregnskaber på husdyrbrug.. Grøn viden, husdyrbrug nr
6 Jacobsen, B. 1998: Godt Landmandskab og de økonomiske konsekvenser. B belyst ved analyser af miljøtilpasninger på en plantebedrift og en svinebedrift. Årsrapport for Studielandbrug. Landbrugets Rådgivningscenter Side Kristensen, I.S Økologisk æg-, kød- og planteproduktion, teknisk-økonomiske gårdresultater I AStudier i Økologiske Jordbrugssystemer. Red. Troels Kristensen. Danmarks JordbrugsForskning. DJF-rapport nr. 1, husdyrbrug: Kristensen, I.S. 1999: Forudsætninger for planteproduktion på forskellige bedriftstyper. Workshop: Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Forskningscenter Flakkebjerg, den 9. december Rasmussen, I.(Red.). FØJO-rapport nr. 10, kap. 4. Kristensen, I., Sillebak & Halberg, N. 1995: Markens nettoudbytte, næringsstofforsyning og afgrødetilstand på økologiske og konventionelle kvægbrug. I AØkologisk Landbrug med udgangspunkt i kvægbedriften. Red. Kristensen, E.S.. Statens Husdyrbrugsforsøg. Intern Rapport 42:33-51 Kristensen, E.S. & Kristensen, I.S., 1992: Analyse af kvælstofoverskud og -effektivitet på økologiske og konventionelle kvægbrug. Statens Husdyrbrugsforsøg. Ber pp. Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S. 1999: Økologisk Kvægproduktion. Teknisk-økonomiske gårdresultater Typetal for økologisk mælkeproduktion. DJF- rapport 10. Husdyrbrug. Rasmussen, K., Holst, N. & Kristensen, I.S. 1998: Ukrudt på otte økologiske kvægbrug - betydende faktorer for ukrudtets udvikling Weeds at eigth organic livestock farms - factors significant for the dynamic of weeds Dansk Planteværnskonference Danmarks JordbrugsForskning Rapport 2: Tersbøl, M. & Kristensen, I.S., 1997: Afgrødeproduktion og økonomi i relation til sædskifte og gødningsforsyning. Statens Planteavlsforsøg. SP-rapport 15:
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereUdnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl
Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePlantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER
NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereKan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?
Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop Ilse A. Rasmussen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:
Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax. 8740 5090 Hjemmeside: www.lr.dk Oplag 10.000
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere4. MARKENS NETTOUDBYTTE, NÆRINGSSTOFFORSYNING OG AFGRØDETILSTAND PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KVÆGBRUG
4. MARKENS NETTOUDBYTTE, NÆRINGSSTOFFORSYNING OG AFGRØDETILSTAND PÅ ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE KVÆGBRUG Ib Sillebak Kristensen og Niels Halberg. Statens Husdyrbrugsforsøg 4.1 Sammendrag og konklusion
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereHvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?
Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? HighCrop Workshop Koldkærgaard, 5. november 2012 Egon Noe Agroøkologi Århus universitet Ideen bag HighCrop Bygger på hypotesen om at man med grundlag
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereNæringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud
Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mere