Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets budgetkonference den 27. og 28. august 2015

Transkript

1 Viborg Kommunes basisbudget Til Byrådets budgetkonference den 27. og 28. august

2 Indhold 1. Indledning Basisbudgettet kort fortalt Særlige usikkerhedsfaktorer Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Tekniske ændringer Lovændringer Pris- og lønregulering Demografiregulering Sammenlægning af beredskabet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Service- og overførselsudgifter Serviceudgifter Overførselsudgifter Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen Anlæg Jordforsyning Forsyningsområdet Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld

3 1. Indledning Basisbudgettet er et såkaldt teknisk budget, som er udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. Formålet med basisbudgettet er at fjerne fokus fra de tekniske budgetændringer, så drøftelserne på Byrådets budgetkonference den 27. og 28. august i højere grad kan fokusere på tværgående prioriteringer herunder ønsker om merudgifter samt behov for reduktioner der er ønskelige og nødvendige i det endelige budgetforslag I afsnit 2 vises basisbudgettets hovedtal, som er det økonomiske udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. tets indtægtsside beskrives i afsnit 3 herunder udviklingen i skatter, generelle tilskud og udligning. Indtægtssiden er genberegnet med nye indtægtsforudsætninger på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for og KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. De tekniske justeringer af basisbudgettets udgiftsside forklares i afsnit 4. Der er indarbejdet: DUT-midler som følge af regeringens lov- og cirkulæreprogram Nyt skøn for den forventede pris- og lønudvikling, jf. KL s seneste skøn af 3. juli Demografiregulering af budgettet på skoler, dagtilbud og ældreområdet jf. den vedtagne demografimodel og den seneste befolkningsprognose Desuden gives status for de økonomisk konsekvenser af sammenlægningen af beredskaberne i Viborg Kommune og Silkeborg Kommune, og der redegøres for de stigende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. I afsnit 5 forklares udviklingen i kommunens service- og overførselsudgifter. For serviceudgifterne gives et overblik over, hvordan budgettet på de enkelte politikområder har udviklet sig fra budget til budget For overførselsudgifterne beskrives de økonomiske konsekvenser af den ventede refusionsomlægning samt budgetforudsætningerne i basisbudgettet. I afsnit 6 beskrives anlægsbudgettet herunder bl.a. budgetforudsætningerne for jordforsyningsområdet og forsyningsområdet. De finansielle konsekvenser af basisbudgettet beskrives i afsnit 7. 2

4 2. Basisbudgettet kort fortalt Basisbudgettets hovedtal vises i en resultatopgørelse i tabellen til højre. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan Viborg Kommunes kassebeholdning påvirkes af budgettet. Resultat af ordinær drift Resultatet af den ordinære drift viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud, kommunen har til at dække udgifter til anlæg, idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. loven stiller krav om, at der skal være overskud på den ordinære drift. Resultatopgørelsen viser, at der er overskud på den ordinære drift på 243,1 mio. kr. i 2016, 216,6 mio. kr. i 2017, 192,5 mio. kr. i 2018 og 170,5 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 200 mio. kr. er dermed kun opfyldt i de to første år af budgetperioden. Serviceudgifter / budgetbuffer Serviceudgifterne udgør 3.962,9 mio. kr., hvilket er 78,3 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Et af de vigtigste elementer i de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL er størrelsen af servicerammen, der fastlægger et loft for, hvor store serviceudgifter kommunerne samlet set må afholde. Tabel 1. Resultatopgørelse Regnskab Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr) 2014 budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , , ,1 Serviceudgifter 3.815, , , , , , ,3 Overførselsudgifter 1.204, , , , , , ,0 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 102,4 202,5 305,2 Renter 16,2 20,2 13,2 15,1 19,0 19,9 20,1 Resultat af ordinær drift -361,0-255,9-217,7-243,1-216,6-192,5-170,5 Anlægsudgifter 248,1 203,8 347,3 350,6 288,2 222,1 200,0 Ældreboliger (anlægsudgifter) 6,5 0,0 10,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -0,3 22,6 35,2 13,3 8,1-13,2-6,3 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 2,6 2,7 4,2 Resultat skattefinansieret område -106,7-29,5 174,9 123,0 82,3 19,1 27,4 Forsyningsområdet -6,7 7,4 4,7-7,5-13,7-13,7-12,2 Resultat før låntagning -113,4-22,1 179,6 115,6 68,6 5,4 15,3 Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 59,2 224,6 224,6 88,1-47,8-148,3-223,7 Resultat før låntagning 113,4 22,1-179,6-115,6-68,6-5,4-15,3 Lånoptagelse 68,4 81,0 104,7 73,8 56,5 18,2 13,6 Afdrag på lån -63,7-66,8-64,8-72,7-75,7-77,7-78,9 Øvrige finansforskydninger 47,3 20,2 3,3-21,4-12,7-10,5-11,6 Likvide aktiver ultimo 224,6 281,1 88,1-47,8-148,3-223,7-315,9 Gennemsnitlig likviditet 451,2 550,0 490,0 355,0 235,0 150,0 65,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 125,1 424,9 306,1 188,4 81,5-15,1-112,3 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab er i -priser.i budget er udgifter i 2016-priser og indtægter i løbende priser. 3

5 Overholdelsen af servicerammen har de seneste år været underlagt sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. Lovgivningen tillader at kommuner budgetterer med generelle reserver på op til 1 % af nettodriftsudgifterne til service. Der er i basisbudgettet indarbejdet en budgetbuffer på 37 mio. kr. i serviceudgifterne i Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for sanktioner fra Staten, hvis kommunerne overskrider den aftalte serviceramme i økonomiaftalen. Overskridelse af det aftalte niveau kan f.eks. ske, hvis der i 2016 forbruges overskud, der er opsparet fra tidligere år. Udviklingspulje Under Økonomi- og Erhvervsudvalget er der reserveret en udviklingspulje, der i udgangspunktet er 25 mio. kr. i alle budgetårene. Da der er allerede er disponeret beløb til udviklingstiltag, er udviklingspuljens størrelse 10,2 mio. kr. i 2016, 16,9 mio. kr. i 2017, 21,1 mio. kr. i 2018 og 24,8 mio. kr. i Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør 1.437,7 mio. kr. i De er budgetteret på baggrund af gældende lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen og budgetopfølgningen pr. 30. juni. Overførselsudgifterne stiger betydeligt i 2016, hvilket primært skyldes refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Der redegøres i afsnit 5.2 for de økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen samt de anvendte budgetforudsætninger. Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 350,6 mio. kr. i 2016, 288,2 mio. kr. i 2017, 222,1 mio. kr. i 2018 og 200,0 mio. kr. i 2019 jævnfør anlægsbudgettet. Der er tale om et højt investeringsniveau i budgetperioden, som også ligger over Byrådets målsætning på minimum 200 mio. kr. årligt. Anlægsudgifterne er indarbejdet i basisbudgettet på grundlag af budgetoverslagsårene 2016, 2017 og 2018 i budget samt tekniske ændringer. Nye anlægsønsker er kun indarbejdet på jordforsyningsområdet. Der er i 2019 indlagt en anlægspulje på 98,4 mio. kr., så resultatopgørelsen indeholder et anlægsniveau på 200 mio. kr. svarende til Byrådets målsætning. Lånoptagelse Med en budgetteret lånoptagelse på 73,8 mio. kr. i 2016 forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i basisbudgettet, som kommunen har låneadgang til. Viborg Kommune har søgt lånedispensation i henhold til lånepuljerne i økonomiaftalen, men der er ikke indarbejdet lånoptagelse på grundlag af eventuelle positive svar på ansøgningerne. Likviditet Basisbudgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2016, idet den faktiske likviditet reduceres fra 88,1 mio. kr. primo 2016 til -47,8 mio. kr. ultimo Den gennemsnitlige likviditet falder fra 490,0 mio. kr. ultimo til 355,0 mio. kr. ultimo 2016, hvorefter den er fortsat faldende til 65,0 mio. kr. ultimo Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er kun opfyldt de to første år af budgetperioden. Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt i alle årene. Omprioriteringsbidrag Det fremgår af den nye regerings regeringsgrundlag, at kommunerne hvert år fra 2016 til 2019 skal effektivisere for 1% af serviceudgifterne, og at bloktilskuddene hvert år reduceres med et tilsvarende beløb (omprioriteringsbidrag). Omprioriteringsbidraget, som også er indarbejdet i økonomiaftalen, udgør på landsplan 2,4 mia. kr. årligt, dvs. knap 10 mia. kr. i 2019, da beløbet akkumuleres år for år. For 2016 er det aftalt, at kommunerne beholder 1,9 mia. kr. Det er meget vanskeligt at skønne over, om kommunerne får lov at beholde noget af omprioriteringsbidraget i overslagsårene og i givet fald hvor meget. For Viborg Kommune udgør omprioriteringsbidraget 46,8 mio. kr. i 2017, stigende til 86,9 og 127,1 mio. kr. i 2018 og På grund af den store usikkerhed er omprioriteringsbidraget ikke indarbejdet i basisbudgettet i overslagsårene. Hverken som reduktion af bloktilskuddet eller reduktion (effektivisering) af serviceudgifterne. 4

6 2.1 Særlige usikkerhedsfaktorer Omprioriteringsbidrag i overslagsårene Som nævnt ovenfor har Regeringen indført et omprioriteringsbidrag på 1% af rammen til serviceudgifter hvert af årene Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet til prioriterede indsatser, herunder bl.a. sundhed, ældre og tryghed. Udmøntningen i 2016 er aftalt i økonomiaftalen og er indarbejdet i basisbudgettet. På grund af den store usikkerhed er omprioriteringsbidraget ikke indarbejdet i overslagsårene. Hverken som reduktion af bloktilskuddet eller reduktion (effektivisering) af serviceudgifterne. For Viborg Kommune udgør omprioriteringsbidraget 46,8 mio. kr. i 2017, stigende til 86,9 og 127,1 mio. kr. i 2018 og Ekstraordinært finansieringstilskud Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. i 2016 til styrkelse af kommunernes likviditet, hvoraf Viborg Kommune får 92,7 mio.kr. I lighed med tidligere år er der i basisbudgettet i overslagsårene indarbejdet et ekstraordinært tilskud på 16,8 mio. kr. svarende til Viborgs andel af 1 mia. kr. Det er meget vanskeligt at fastsætte dette skøn, og det kan i princippet forudsættes til alt mellem 0 og 92,7 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud blev indført i 2013 og har hvert af årene 2013 udgjort 3 mia. kr. Sundhedsområdet Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet dækkes for kommunerne under ét af bloktilskuddet. I basisbudgettet forventes Viborg Kommunes udgifter at stige i forhold til budget, hvorimod der i økonomiaftalen for 2016 forudsættes en mindre reduktion på landsplan. Udgiftsstigningen i Viborg forventes at ske allerede i, hvilket fremgår af budgetopfølgningen pr. 30. juni. De foreløbige oplysninger tyder på, at udgifterne på landsplan i vil overskride den aftalte ramme med 1 1½ mia. kr. Hvis det sker, vil Viborg Kommune få ca. 20 mio. kr. i efterregulering for. Hvis der er tale om et niveauløfte i de kommende år, kan Viborg desuden forvente et tilsvarende beløb i øget bloktilskud. Når der er indgået en økonomiaftale mellem regionerne og Regeringen, forventes KL at orientere om eventuelle konsekvenser for kommunernes medfinansiering. På grund af den store usikkerhed er eventuelle merindtægter ikke indarbejdet i basisbudgettet. Refusionsomlægningen på overførselsområdet lægningen på overførselsområdet er præget af større usikkerhed end normalt på grund af refusionsomlægningen. Reformen erstatter det nuværende kludetæppe af forskellige refusioner med en fælles trappe, hvor refusionsprocenten aftrappes over tid afhængig af, hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse. Uafhængig af hvilken form for forsørgelse. Det er nyt, at borgernes forsørgelseshistorik skal ses under ét for forskellige ydelser, og kommunerne har ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at indplacere borgerne rigtigt. Dette skal ske i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. Overgangen til det nye refusionssystem betyder derfor øget usikkerhed. Den gennemsnitlige refusionsprocent i Viborg forventes at være 27,76%. En ændring på ét procentpoint svarer til ca. 10 mio. kr 5

7 3. Skatter og generelle tilskud Statsgaranti eller selvbudgettering Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskat og udligningsbeløb i 2016 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2019 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i I tabellen nedenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Da den økonomiske krise var på sit højdepunkt i 2008 og 2009, var der negativ vækst i udskrivningsgrundlaget. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2010 afspejler, at både Viborg Kommune og hele landets økonomi langsomt var på vej tilbage på vækstsporet. Desværre viste udviklingen i , at væksten i udskrivningsgrundlaget for Viborg har været stangerende og ligget et godt stykke under landsgennemsnittet. I 2013 nærmer Viborg sig væksten på landsplan. Prognosen for udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan er siden december 2014 blevet opjusteret med 0,4 procentpoint for (fra 3,2 pct. til 3,6 pct.) og med 0,6 procentpoint i 2016 (fra 2,5 pct. til 3,1 pct.). Dette har betydning for statsgarantiens størrelse. Hovedforklaringerne på opjusteringen i udskrivningsgrundlaget er en forventet højere vækst i BNP, øget beskæftigelse, fortsat lav rente, samt et højere beskatningsgrundlag for pensioner (hvoraf det sidste mest er skatteteknik). Viborg Kommunes vækst kan afvige fra landsudviklingen som følge af lokale strukturforskelle i indkomstudvikling og fradragskomponenter mv. Der foreligger endnu ikke pålidelige skattetal for 2014 på kommuneplan, hvilket ville kunne underbygge robustheden i prognosen for 2014 og frem. Det forudsættes i basisbudgettet, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i Den foreløbige vurdering er, at skatteprovenuet ved selvbudgettering vil ligge 5 10 mio. kr. under statsgarantien. Forvaltningen analyserer løbende på skattegrundlaget, og Byrådet vil til andenbehandlingen af budgettet få en aktuel vurdering af provenuet ved selvbudgettering. Tabel 2. Udskrivningsgrundlaget Endelig opgjort KL prognose Vækst i procent * 2014-* -2016* Viborg Kommune -1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,8 3,6 2,8 Landsplan -1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,5 3,6 3,1 * baseret på KL s vækstskøn i skatte- og tilskudsmodellen pr. august 6

8 3.1 Skatter Tabel 3 viser de budgetterede skatteindtægter for Der er i 2016 budgetteret med skatteindtægter for i alt 4.109,2 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til budget på 142,7 mio. kr. Indkomstskat Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2016 på 3.760,6 mio. kr. er baseret pådet statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Stigningen fra budget til 2016 på 108,6 mio. kr. kan dels forklares ved et større udskrivningsgrundlag pr. borger og dels vækst i antal borgere. Selskabsskat Kommunens selskabsskat i 2016 vedrører selskabernes indkomstår 2013, idet en andel af den samlede selskabsskat fordeles til kommunerne 3 år efter indkomståret. I forhold til budget er der en betydelig stigning på 21,3 mio.kr. (35 pct.), hvilket hovedsageligt skyldes de forbedrede konjunkturer. I overslagsårene forventes også stigende selskabsskatter jf. tabel 3. Tabel 3. Skatter i basisbudgettet (i mio. kr.) Regnskab 2014 Oprindelig t budget Forventet regnskab pr. 30/ Indkomstskat , , , , , , ,4 Selskabsskat -39,3-38,4-38,4-60,6-64,3-67,3-69,9 Grundskyld -251,1-259,1-259,1-270,0-283,7-296,3-313,0 Dækningsafgift -18,8-17,0-17,0-18,0-21,4-22,3-23,5 I alt , , , , , , ,8 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Fra 2014 sænkes selskabsskatten gradvis til 22 procent i På grund af forskydningen på 3 år vil det få virkning på det kommunale provenu fra Det fremgår dog af økonomiaftalen for, at Regeringen vil hæve kommunernes andel af selskabsskatten, således at effekten neutraliseres. Ejendomsskatter På ejendomsskatteområdet har Folketinget i december 2014 vedtaget en ændring af vurderingsloven, hvilket medfører at SKAT ikke foretager nye vurderinger før i 2017 for ejerboliger og i 2018 for andre ejendomme. Konsekvensen er, at 2011-vurderingerne videreføres endnu to år, og den gældende rabatordning med nedslag på 2,5 procent forlænges tilsvarende. Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for forbedringer fra Kommunerne opnår en provenumæssig gevinst i takt med at eksisterende fradragsordninger udløber. Vurderingsmyndigheden (SKAT) har dog fortsat en del uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer som følge af en ITsystemfejl. Forvaltningen kan ikke få aktuelle oplysninger om, hvor mange sager, der stadig afventer en afgørelse. I efteråret 2014 var der tale om ca. 700 sager. Der er ikke i økonomiaftalen aftalt kompensation for tilbagebetalinger af ejendomsskat. Disse forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med usikkerhed og er derfor budgetlagt konservativt. Væksten mellem budget og 2016 skyldes primært reguleringsprocenten på 6,6%. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. Hvis der i budget 2016 vælges statsgaranti, vil der heller ikke være en efterregulering af Der indgår i økonomiaftalen for 2016 en forudsætning om, at den kommunale skatteudskrivning samlet set er uændret i forhold til. Det betyder, at hvis nogle kommuner sætter skatten op, skal andre kommuner sænke skatten tilsvarende. 7

9 3.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.549,8 mio. kr. i 2016, hvilket er en stigning i forhold til budget på 28 mio.kr. Stigningen dækker over store forskydninger, herunder tilpasninger af udligningsmodellen som følge af omlægninger af refusionen på arbejdsmarkedsområdet, højere tilskud til styrkelse af likviditeten i kommunerne, et lavere Tabel 4. Generelle tilskud og udligning i basisbudgettet Oprindeligt budget beskæftigelsestilskud grundet lavere ledighed, samt forbedrede konjunktur forudsætninger. Tilpasninger af udligningsmodellen En del af refusionsomlægningen på overførelsesområdet finansieres ved tilpasninger af tilskuds- og udligningsmodellen. Følgende elementer indgår i tilpasningen: Forventet regnskab pr. 30/6 (i mio. kr.) Regnskab Udligning, generelt -922,2-956,9-956, ,7-973,2-947,6-911,5 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -63,9-79,1-79,1-104,2-120,6-126,3-133,5 Statstilskud til kommuner -253,5-122,3-122,3-75,3-139,9-135,6-131,2 - heraf eget skøn på ekstra statstilskud (likviditet) -16,8-16,8-16,8 - heraf eget skøn på andel af omprioriteringsbidraget -46,8-86,9-127,1 Betinget bloktilskud -50,4-50,2-50,2-50,2-66,8-66,8-66,9 Tilskud til styrkelse af likviditet 0,0-64,3-64,3-92,7 0,0 0,0 0,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , , , , ,1 Tilskud til skattenedsættelse 0,0-15,0-6,2-4,1-4,1-2,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,3-11,4-11,4-11,7-11,9-12,2-12,4 Det særlige ældretilskud, ordning ,1-15,3-15,3-15,7-16,0-16,3-16,6 Tilskud til bedre dagtilbud -9,3-9,4-9,4-9,4-9,5-9,7-9,9 Tilskud skolereformen -16,5-38,2-38,2-43,1-21,6 0,0 0,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,5 28,7 28,7 28,9 29,3 29,9 30,6 Udligning selskabsskat -21,3-30,0-30,0-23,5-24,9-26,1-27,2 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægning 2,3 0,2 0,0 0,0 Tilskud flygtninge -6,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -44,0-90,6-88,5-76,3-58,4-36,4-35,5 Beskæftigelsestilskud -142,7-156,6-137,6-138,8-138,8-138,8-138,8 Udviklingsbidrag til Region Midt 11,8 12,0 12,0 12,3 12,5 12,8 13,1 Tilskud og udligning i alt , , , , , , ,3 - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 pct. til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio.kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Kompensationsordningen midtvejsreguleres for 2016 ud fra regnskab -tal, hvor også kompensationen for 2017 udmeldes (sammen med statsgarantien for 2017). For Viborg Kommune betyder det, at indtægterne stiger med 92,8 mio. kr. fra budget til Beskæftigelsesministeriet/KL har regnet sig frem til, at 90,2 mio. kr. kan tilskrives tilpasningen af modellen, og ca. 2,6 mio. kr. er således generelle konjunkturændringer (at andre kommuner i princippet klarer sig bedre end Viborg). I 2016 har beskæftigelsesministeriet beregnet kompensationsordningen således, at Viborg har en samlet gevinst på 12,3 mio. kr., når merindtægter og merudgifter sammenholdes. Kommunen skal derfor aflevere 2,3 mio. kr. (jf. linje 16 i tabel 4). Bloktilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til 8

10 landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. For 2016 er bloktilskuddet på landsplan 65,6 mia. kr., hvoraf statstilskuddet (det som fordeles efter indbyggertal) udgør 7,5 mia. kr. Statstilskudsdelen udgjorde 11,1 mia. kr. i. Det falder på grund af tilpasningen af udligningssystemet i forbindelse med refusionsomlægningen. Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. På grund af særlige fordelingsprincipper får Viborg kommune en stor andel heraf: 92,7 mio.kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles på baggrund af beskatningsgrundlag. I var puljen på 3 mia.kr, hvoraf Viborg fik 64,3 mio.kr. I lighed med tidligere år er der i basisbudgettet i overslagsårene indarbejdet et ekstraordinært tilskud på 16,8 mio. kr. svarende til Viborgs andel af 1 mia. kr. Det er meget vanskeligt at fastsætte dette skøn, og det kan i princippet forudsættes til alt mellem 0 og 92,7 mio. kr. Betinget balancetilskud I lighed med tidligere år er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. For Viborg Kommune udgør det betingede bloktilskud 50,2 mio. kr. Beløbet er fuldt ud indarbejdet i basisbudgettet. Flygtninge Det indgår i økonomiaftalen, at det ekstraordinære tilskud for modtagelse af flere flygtninge videreføres i Der er ikke indregnet ekstraordinært tilskud i basisbudgettet. Som udgangspunkt antages det, at Viborg Kommune modtager det samme beløb som i (6,7 mio. kr.). Beløbet er i stedet fratrukket i den merudgiftsberegning for modtagelse af flere flygtninge, som er lavet til budgetkonferencen. Folkeskolereformen Med økonomiaftalen 2014 blev der aftalt et tilskud til omstilling af folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Tilskuddet er på i alt 1,8 mia. kr. fordelt på skoleårerne Beløbet udgør 600 mio. kr. i 2016, hvoraf Viborg Kommune får 43,1 mio. kr. Sundhed For aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet er i økonomiaftalen aftalt en ramme på 18,7 mia. kr. Denne udgift indgår i beregningen af bloktilskuddet. Regeringen har i skrivende stund ikke indgået en økonomiaftale med regionerne. Hvis Regeringen og regionerne aftaler øget vækst i aktiviteterne på sygehusene og dermed større udgifter, forventes kommunernes økonomiaftale at blive justeret, så kommunerne under ét kompenseres for evt. øgede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering via forhøjelse af bloktilskuddet. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Modellen bag beskæftigelsestilskudsmodellen er en kompensationsmodel, idet kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for nettoudgifterne til forsikrede ledige. Der foretages både en midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 138,8 mio. kr. i 2016, hvilket skal ses i lyset af nettoudgifter til forsikrede ledige på 193,2 mio. kr., hvor også effekt af refusionsomlægningen er indregnet. Der henvises til afsnit 5 for yderligere beskrivelse af udgifterne til forsikrede ledige. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskab pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Selskabsskatten er, efter nogle år med nedadgående tendens, nu stigende. Udligningstilskuddet udgør 23,5 mio. kr. i

11 4. Tekniske ændringer I afsnit 4 gennemgås de tekniske ændringer, der er foretaget i basisbudgettet. De tekniske ændringer er de rammeændringer, der er indarbejdet siden rammerne blev udmeldt til de politiske udvalg primo marts. Det ses af tabellen, at budgettet er forøget med 231,8 mio. kr. i Nedenfor er tabellens hovedposter beskrevet. Nyt PL-skøn Tabel 5. Driftsudgifter fra ramme primo marts til basisbudget (mio. kr.) Ramme primo marts 5.168, , , ,4 Nyt PL-skøn -32,4-32,3-32,3-32,3 Tillægsbevillinger 0,1-7,0-5,0-1,7 Udvalgenes budgetforslag, service 26,2 26,2 26,2 26,2 Udvalgenes budgetforslag, overførsler 188,3 181,2 180,0 182,2 Lov- og cirkulæreprogram 4,4 2,7 7,4 7,4 Øvrige tekniske ændringer 45,1 6,2 4,4 10,2 Basisbudget 5.400, , , ,3 Difference 231,8 177,0 180,7 191,9 KL s pris- og lønskøn fra hhv. marts og 3. juli har reduceret budgettet i 2016 med -32,4 mio. kr. Tillægsbevillinger Byrådet har vedtaget tillægsbevillinger, som forøger budgettet med 0,1 mio. kr. i De væsentligste tillægsbevillinger er: Overførsel af 6,5 mio. kr. i driftsoverskud fra regnskab 2014 til budget Overførsel af resterende besparelse vedr. eksterne konsulentydelser fra anlæg til drift på -1,7 mio. kr. Mindreudgift til leje pga. køb af Vinkelvej 20 på -3 mio. kr. Udvalgenes budgetforslag Serviceudgifter: udvidelsen på 26,2 mio. kr. ligger inden for et råderum på 26,8 mio. kr., som udvalgene har fået til nye driftsinitiativer i budgetlægningen. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 21. januar at indarbejde en rammereduktion på 1,5 procent i udvalgenes rammer svarende til 53,5 mio. kr. Efter de vedtagne spilleregler kan udvalgene råde over halvdelen af denne rammereduktion. Der laves til Byrådets budgetkonference et bilag, der viser hhv. rammereduktioner og nye driftsinitiativer under de enkelte udvalg. Overførselsudgifter: udvidelsen på 188,3 mio. kr. i 2016 skyldes primært refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som forventes at forøge udgifterne med 156,5 mio. kr. Overførselsudgifterne budgetteres ikke inden for en fast ramme. De budgetteres på baggrund af den aktuelle lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen samt forventet regnskab pr. 30. juni. Udviklingen i overførselsudgifterne er beskrevet nærmere i afsnit 5. Øvrige tekniske ændringer Der er foretaget tekniske ændringer, som hæver budgettet med 45,1 mio. kr. i Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet er forhøjet med 21,7 mio. kr. pga. en forventet aktivitetsstigning i 2016 buffer på 37 mio. kr. er afsat i 2016 Negative reguleringer vedr. den demografiske udvikling er indarbejdet med -8,5 mio. kr. i 2016 stigende til -9,7 mio. kr. i 2019 Negativ regulering af budgettet på Børneog Ungdomsudvalgets overførselsområde med -2,0 mio. kr. i på baggrund af budgetopfølgningen pr

12 4.1 Lovændringer Når Folketinget og Regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) sikrer, at kommunerne får midler tilført, når nye regler medfører kommunale udgifter. Tilsvarende reduceres bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravet til en kommunal opgave. virkningen af ny lovgivning beskrives af staten i lov- og cirkulæreprogrammet. Lov- og cirkulæreprogrammet medfører merudgifter for Viborg Kommune på 4,4 mio. kr. i 2016 jf. tabellen til højre. Den samlede budgetvirkning dækker både over mer- og mindreudgifter. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor. Serviceudgifter Der indføres styrket faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., Børn- og ungeudvalg gives afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted og slutteligt nedsættes samtykkealderen fra 15 til 12 år i sager om ændring af anbringelsessted. Viborg kommune kompenseres med 0,06 mio. i, 0,2 mio. i 2016 og 0,3 mio. i 2017 og Tabel 6. Lovændringer indarbejdet i basisbudgettet (netto) (mio. kr.) Serviceudgifter Overførselsudgifter I alt indarbejdet i basisbudgettet Kommunerne forpligtes til at tilbyde alle, der ønsker stofmisbrugsbehandling en lægesamtale, som skal gennemføres senest 14 dage efter indskrivning, som følge af behandlingsgarantien på 14 dage. Ændringen kompenserer Viborg Kommune med 0,1 mio. i og 0,1 mio. kr. fra 2016 til Pr. 1 januar 2016 indføres automatisk kronikertilskud, så borgere ikke længere skal søge tilskud via egen læge. Denne ændring reducerer Viborg Kommunes budgetter med -0,1 mio. kr. fra 2016 og frem. Med beskæftigelsesreformen følger en afbureaukratisering af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen samt en forenkling af den nuværende partstruktur. Ændringen reducerer Viborg Kommunes budgetter med -0,7 mio. i og med -0,8 mio. fra 2016 og frem. Beskæftigelsesreformen skal give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ændringen medfører en kompensation i budgettet i Viborg Kommune med 3,3 mio. i, 3,8 mio. i 2016, 3,2 mio. i 2017 samt 2,9 mio. i Overførselsudgifter Beløbet fra arbejdsindtægter mv., som kommunen kan se bort fra ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp, forhøjes. Denne ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter reducerer Viborg Kommunes budgetter med -0,08 mio. i og -0,02 mio. fra 2016 til Beskæftigelsesreformen påvirker ligeså overførselsudgifterne En aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører en kompensation i budgettet i Viborg Kommune med 1,4 mio. i, 1,7 mio. i 2016, 1,6 mio. i 2017 samt 1,5 mio. i

13 4.2 Pris- og lønregulering Pris- og lønreguleringen i basisbudgettet er baseret på KL s seneste forventninger, der er udsendt den 3. juli. Det nye skøn er en lønog prisstigning på 1,6 procent fra til Fremskrivningen af basisbudgettet er foretaget i overensstemmelse med den tidligere beslutning om, at varekøbs- og tjenesteydelseskonti kun skal prisfremskrives med halvdelen af KL s skøn i perioden (besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget ). Dermed er 2016 eneste år i budgetperioden med halv prisfremskrivning på disse konti. KL s nye pris- og lønskøn af 3. juli reducerer basisbudgettet med 32,4 mio. kr. i 2016 i forhold til pris- og lønskønnet fra juni, som var indarbejdet i den oprindelige ramme. En del af dette fald var allerede kendt i foråret, hvor Byrådet den 25. marts besluttede at nedregulere budget med 20,4 mio. kr. ud fra KL s pris- og lønskøn fra 25. februar. Det skal bemærkes, at budgetforbedringen på udgiftssiden modregnes i balancetilskuddet, hvorved kommunens samlede økonomi er uændret. Tabellen nedenfor viser, at løn- og prisfremskrivningen fra til 2016 er 52,5 mio. kr. Tabel 7. Pris- og lønregulering i basisbudgettet (i mio. kr.) 2016 Indarbejdet i rammen primo marts 84,9 Ændet jf. KL's nye skøn juli -32,4 I alt 52,5 12

14 4.3 Demografiregulering Viborg Kommune anvender demografimodeller i budgetlægningen på ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. Befolkningsprognosen, som Økonomiudvalget godkendte den 15. april, er udgangspunkt for reguleringen af basisbudgettet. Befolkningsudviklingen for de relevante aldersgrupper frem mod 2030 er vist som indekstal i figur 1. Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 173 i I figur 2 ses den akkumulerede ændring i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i budgetperioden. Det ses, at der i 2019 forventes 386 færre 0-5 årige, 204 flere 6-16 årige, flere årige og 436 flere over 80 år. Reguleringsprincipper For både dagtilbud, skoler og ældreområdet reguleres budgettet kun med de variable udgifter, som er afhængige af antallet af børn og ældre. Faste udgifter reguleres ikke. På ældreområdet tildeler demografimodellen ikke midler til drift af nye plejehjemspladser, men i stedet tildeles midler for ophobning af plejebehov for borgere i hjemmeplejen. Sund aldring indgår i modellen på ældreområdet, idet det antages, at en stigning i gennemsnitslevealderen forsinker behovet for hjælp. Negative budgetreguleringer indarbejdes automatisk i basisbudgettet på de tre politikområder med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Figur 1. Demografisk udvikling i Viborg Kommune (indekstal) Figur 2. Demografisk udvikling i Viborg Kommune (antal personer) år 6-16 år år 80+ år år 6-16 år år 80+ år

15 Positive demografireguleringer indarbejdes i basisbudgettet som puljer under Økonomi- og Erhvervsudvalget, så de kan indgå i Byrådets tværgående prioritering af budgettet. tet efterreguleres ikke i budgetåret, hvis det faktiske børnetal viser sig at afvige fra befolkningsprognosen. Efterreguleringen sker kun fremadrettet i det nye budget. Regulering i basisbudgettet Tabellen nedenfor viser først det samlede reguleringsbehov efter den nye befolkningsprognose. - For dagtilbud er der en negativ demografiregulering på -9,6 mio. kr. i 2016 stigende til -18,5 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Denne regulering er indarbejdet i basisbudgettet på dagtilbudsområdet. - For skoler er der et positivt reguleringsbehov på 1,2 mio. kr. i 2016 stigende til 4,1 mio. kr. i Beløbene er reserveret i basisbudgettet under Økonomi- og Erhvervsudvalget. - På ældreområdet er der et positivt reguleringsbehov på 5,4 mio. kr. i 2016 stigende til 30,3 mio. kr. i Beløbene er reserveret i basisbudgettet under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Tabel 8. Demografiregulering i basisbudget (1.000 kr.) Reguleringsbehov (ny prognose) Dagtilbud Skoler (pulje under ØKE) Ældreområdet (pulje under ØKE) Tidligere indarbejdet (gl. prognose) - Dagtilbud Skoler (pulje under ØKE) Ældreområdet (pulje under ØKE) Regulering (tilpasning af basisbudget) - Dagtilbud Skoler (pulje under ØKE) Ældreområdet (pulje under ØKE) Samlet regulering i basisbudget Tabellen viser dernæst, hvad der allerede er var indarbejdet i budgetrammerne efter den gamle befolkningsprognose. Reguleringen af basisbudgettet viser differencen, dvs. hvor meget basisbudgettet er blevet tilpasset pga. den nye befolkningsprognose. - For dagtilbud betyder den nye befolkningsprognose, at budgettet nedjusteres med ca. 4 mio. kr. yderligere, idet fødselstallet har været lavere end forventet. - For skoler sker der mindre tilpasninger af puljen, idet der efter den nye befolkningsprognose er lidt færre børn i 2016 og 2017 og lidt flere børn i 2018 og For ældreområdet nedjusteres puljen med 7,4 mio. kr. i 2019 efter den nye beregning. Det skyldes dels, at gennemsnitslevealderen er steget med 0,5 leveår fra 2014 til og dels, at der forventes lidt færre ældre over 85 år i forhold til sidste års befolkningsprognose. 14

16 4.4 Sammenlægning af beredskabet Det indgik i økonomiaftalen for, at kommunerne skal indgå tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet, således at antallet af kommunale beredskabsenheder reduceres til maksimalt 20. Formålet er at sikre en mere effektiv dimensionering, større og mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Der er samtidig lagt op til, at en del af Beredskabsstyrelsens opgaver overgår til det kommunale beredskab, men dette er endnu ikke afklaret. Det fremgår af kommissoriet for den politiske styregruppe for samarbejdet, at et endeligt og fyldestgørende beslutningsgrundlag behandles i de to deltagende kommuners byråd, så selskabet kan godkendes i Statsforvaltningen inden november. Eventuelle budgetmæssige justeringer som følge af sammenlægningen er endnu ikke klarlagt. Der forventes kun mindre justeringer, som vil indgå i budgetforslaget inden Byrådets 2. behandling. Basisbudget for beredskabsområdet er derfor en videreførelse af budget Byrådene i Silkeborg og Viborg tog i november 2014 en principbeslutning om at samle de to kommuners beredskaber til ét: Midtjysk Brand og Redning. Der var i økonomiaftalen for indarbejdet besparelser (effektiviseringsgevinst) på beredskabsområdet. I overensstemmelse hermed er beredskabsområdets driftsbudget i 2016 og efterfølgende år reduceret med 2,9 mio. kr. i Viborg Kommunes budget 2018, hvilket er videreført i basisbudget Silkeborg Kommune har på tilsvarende vis indarbejdet effektiviseringsgevinsten i deres budget. 15

17 4.5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunerne udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet dækkes via bloktilskuddet. Kommunerne medfinansiering omfatter sundhedsydelser (indlæggelser, ambulant behandling og genoptræning), som kommunens borgere modtager på somatiske og psykiatriske sygehuse samt ydelser under sygesikringen. Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem Viborg Kommunes indtægter og udgifter. Tabellen viser, at Viborg Kommune har stigende nettoudgifter. I basisbudget 2016 er nettoudgiften 39 mio. kr. I budgettet for 2016 er det på udgiftssiden forudsat, at det forventede aktivitetsniveau i vil fortsætte. opfølgningen pr. 30/6 viser, at der forventes merudgifter på 38 mio. kr. i. På indtægtssiden er indregnet resultatet af årets økonomiaftale mellem Regeringen og KL, som baserer sig på aktivitetsniveauet i økonomiaftalen for. Normalt bliver niveauet fastlagt som konsekvens af den økonomiaftale, der indgås mellem regeringen og Danske Regioner. Da regeringen og Danske Regioner først forhandler økonomiaftale i august har dette ikke været muligt i år. Såfremt aftalen om regionernes økonomi for 2016 fører til en ændring i det maksimale niveau for kommunal medfinansiering, bliver kommunernes bloktilskud for 2016 reguleret i overensstemmelse hermed. Når der er indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner, vil KL orientere om konsekvenserne for den kommunale medfinansiering, samt hvordan det budgetmæssigt håndteres. Tabel 9. Viborg Kommunes indtægter og udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering (i mio. kr.) Bloktilskudsandel (indtægt) Udgifter Difference Stigende udgifter i Viborg Kommune Viborg Kommunes udgiftsniveau ligger over den gennemsnitlige udgift pr. borger i Region Midtjylland, hvilket medfører, at Viborg Kommune skal finde finansiering til differencen mellem bloktilskudsandelen og udgiftsniveauet. Tabel 10. Viborg Kommunes udgifter ift. 7-byerne (regnskab 2014) KMF pr. indbygger Indeks (RM=100) Region Midt Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Tabellen viser, at Viborg Kommune ligger på indeks 108, dvs. 8 procentpoint over gennemsnittet. Viborg Kommunes indeks været stigende fra indeks 106 i 2011 til indeks 108 i

18 5. Service- og overførselsudgifter I dette afsnit vises udviklingen i kommunens serviceudgifter og overførselsudgifter fra regnskab 2014 til budget Figur 3. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2016-p/l) ca. 9 mio. kr. i Halv prisfremskrivning blev vedtaget i budget At vedtagne reduktioner i sidste års prioriterings- og effektiviseringskatalog stiger med 5 mio. kr. i At der i budget 2016 er indarbejdet 6,5 mio. kr. i driftsoverskud fra tidligere år, hvilket er 9 mio. kr. mindre end i budget - Stigende profil af vedtagne effektiviseringer herunder 4,0 mio. kr. vedr. 5 procent effektivisering af den administrative organisation i budget samt moderniseringsaftalen 1,5 mio. kr. Stigningen i serviceudgifterne fra 2018 til 2019 skyldes primært, at demografiberegningen for ældreområdet stiger med 9,4 mio. kr. i I figur 4 vises udviklingen i kommunens overførselsudgifter. Figur 4. Overførselsudgifter (netto, mio. kr., - p/l) Figur 3 viser, at serviceudgifterne er faldende fra 4.033,9 mio. kr. i oprindeligt budget til 3.962,9 mio. kr. i budget 2016 svarende til et fald på 1,8 procent. Faldet skyldes primært: - At den vedtagne rammereduktion på 1,5 procent har reduceret budgettet med 26,8 mio. kr. - At den nye demografiberegning ligger 8,5 mio. kr. lavere i forhold til sidste års beregning - At halv prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser reducerer budgettet med I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne yderligere til 3.913,3 mio. kr. i 2019 svarende til et fald på 1,3 procent i forhold til budget Faldet skyldes primært: - At vedtagne reduktionsforslag i sidste års prioriterings- og effektiviseringskatalog har et stigende besparelsespotentiale på 12 mio. kr. i At der kun budgetteres med en budgetbuffer på 37 mio. kr. i det første år af budgetperioden. - At der er indarbejdet 6,5 mio. kr. i driftsoverskud fra 2014 i budget Figur 4 viser, at overførselsudgifterne stiger fra 1.247,7 mio. kr. i til 1.437,7 mio. kr. i 2016 svarende til en stigning på 13,2 procent. Stigningen vedfører primært refusionsomlægningen som forventes indført fra I løbet af budgetperioden stiger overførselsudgifterne til 1.448,0 mio. kr. svarende til en stigning på 0,7 procent. 17

19 5.1 Serviceudgifter Fra budget til budget 2016 Tabellen nedenfor viser udviklingen i serviceudgifterne fra budget til basisbudget Politikområder med størst vækst er markeret med grøn farve, mens politikområder med størst fald er markeret med rød. Tabel 11. Udvikling fra oprindeligt budget til basisbudget 2016 Ændring Ændring i mio. kr. i procent Politisk organisation 6,8 7,3% Administrativ organisation -10,7-2,5% Ejendomsvedligeholdelse -2,4-5,0% Skoler -26,2-2,9% Dagtilbud -13,2-3,2% Ungdomsskoler -2,6-15,4% Tandpleje -3,2-9,4% Familieområdet -10,2-4,3% Ældreområdet -18,6-2,7% Sundhedsområdet 19,9 5,3% Socialområdet -8,8-2,0% Beskæftigelsestilbud 2,8 26,1% Kultur 0,5 0,6% Folkeoplysning og idrætsanlæg -1,7-2,2% Grønne områder -0,1-1,3% Trafikområdet 3,6 2,7% Kommunale ejendomme -3,0 157,1% Plan, natur- og miljøområdet -0,4-2,2% Uddannelse, Handel og Innovation -0,1-2,7% Beredskabskommissionen -3,2-18,5% I alt -70,9-1,8% Følgende grønne politikområder skiller sig ud med største stigninger målt i kr.: - Sundhedsområdet har en stigning på 19,9 mio. kr., som vedrører den forventede aktivitetsstigning for aktivitetsbestemt medfinansiering. - Politisk organisation har en stigning på 6,8 mio. kr., idet der er reserveret beløb til positiv demografiregulering vedr. skoler og ældreområdet, jf. sidste års budgetforlig. - Trafikområdet har en stigning på 3,6 mio. kr., som skyldes, at budgettet for vintervedligeholdelse er reduceret med 5 mio. kr. i, jf. sidste års budgetforlig. Følgende røde politikområder skiller sig ud med de største fald målt i kr.: - Skoler har et fald på 26,2 mio. kr. Det største beløb vedrører rammereduktionen på 1,5 procent som udgør 11,0 mio. kr. efter nye driftsinitiativer er indarbejdet. Halv prisog lønfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser udgør ca. 4 mio. kr. Overført driftsoverskud fra forgående år er 7,0 mio. kr. lavere Positiv demografiregulering på 2 mio. kr. er flyttet til ØKE og pulje vedr. rengøring på 3 mio. kr. er flyttet til øvrige politikområder, - Ældreområdet har et fald på 18,6 mio. kr. på 5,7 mio. kr. vedr. ekstra SOSUelever bortfalder i Positiv demografi på 8,4 mio. kr. er flyttet til ØKE. Rammereduktion på 1,5 procent udgør 10,4 mio. kr. og 5 mio. kr. efter de nye driftsinitiativer, som er indarbejdet i budgetforslaget. - Administrativ organisation har et fald på 10,7 mio. kr. 5 procent effektivisering af den administrative organisation i budget udgør 4 mio. kr. i Overført driftsoverskud fra forgående år er 4,5 mio. kr. lavere Rammereduktion på 1,5 procent udgør 3,9 mio. kr. efter nye driftsinitiativer. - Familieområdet har et fald på 10,2 mio. kr. Overført overskud fra forgående regnskabsår er 6 mio. kr. lavere i Byrådet besluttede den at flytte 5 mio. kr. til administrativ organisation for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på myndighedsområdet i Familieafdelingen - Socialområdet har et fald på 8,8 mio. kr. Lukning af Botilbuddet Lavendelvej giver en stigende besparelse i 2016 på 1,6 mio. kr. Rammereduktion på 1,5 procent udgør 6,5 mio. kr. og 3,4 mio. kr. efter de nye driftsinitiativer, som er indarbejdet i budgetforslaget. Midler til TUBA på 0,9 mio. kr. bortfalder i 2016, og prioriteringskatalog fra 2013 reducerer budgettet med 0,8 mio. kr. 18

20 5.2 Overførselsudgifter Udgifterne på overførselsområdet forventes i forhold til budget at stige med 209,6 mio. kr. i 2016, hvoraf 156,5 mio. kr. skyldes refusionsomlægningen. Ud over refusionsomlægningen forventes overførselsudgifterne således at stige med 53,1 mio. kr. i De stigende udgifter forventes allerede i, idet budgetopfølgningen pr. 30. juni viser merudgifter på 15,2 mio. kr. i. Overførselsområdet er nærmere beskrevet i bilag 1c. 5.3 Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen I den nye refusionsmodel erstattes det nuværende kludetæppe af forskellige refusioner på forskellige forsørgelsesydelser med en model, hvor refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. Med den nye refusionsmodel bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne til at skabe resultater endnu stærkere end tidligere. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse. Trinene i den nye refusionsmodel er: Samlet varighed i Offentlig forsørgelse Refusionssats Trin 1: De første 4 uger 80 pct. Trin 2: uge 40 pct. Trin 3: uge 30 pct. Trin 4: Over 52 uger 20 pct. En borgers anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft 12 måneder uden offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år. Den samlede refusionsprocent er efter reformen mindre end hidtil, hvorfor kommunernes andel af forsørgelsesudgifterne stiger. Disse merudgifter kompenseres af Staten for kommunerne under ét. De foreløbige beregninger af fordelingen mellem kommunerne (byrdefordelingsmæssige konsekvenser) viser stor variation mellem de enkelte kommuner nogle ville tabe meget og andre ville vinde meget. Derfor indgår det i reformaftalen, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser begrænses via to overgangsordninger: En initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og Et overgangstilskud således et af Beskæftigelsesministeriet beregnet tab højst bliver 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Beskæftigelsesministeriet forventer, at Viborg Kommune opnår en gevinst på 10 mio. kr. Viborg Kommunes egne beregninger viser, at Viborg får et tab på refusionsomlægningen, men det er vanskeligt at beregne den samlede virkning af reformen inkl. den afsmittende virkning for beskæftigelsestilskuddet. Refusionsomlægningen er beskrevet nærmere i bilag 1c. 19

21 6. Anlæg Kommunens anlægsudgifter kan opdeles i følgende fire poster: Skattefinansieret anlæg Ældreboliger Jordforsyning Forsyningsvirksomhed Anlægsudgifterne er indarbejdet i basisbudgettet på grundlag af budgetoverslagsårene 2016, 2017 og 2018 i budget Der er indarbejdet tekniske korrektioner i alle årene, som er godkendt af fagudvalgene. I 2019 er virkningen af allerede vedtagne projekter indarbejdet og faste puljer er videreført. Der er i basisbudgettet indlagt en anlægspulje på 98,4 mio. kr. i 2019, så udgifterne til skattefinansieret anlæg løftes til 200 mio. kr. svarende til Byrådets målsætning. Puljen er indlagt for, at basisbudgettet giver et mere realistisk billede af det økonomiske råderum. Tabellen nedenfor viser, at det samlede nettoanlægsbudget i basisbudgettet er 373,9 mio. kr. i 2016, 302,8 mio. kr. i 2017, 215,4 mio. kr. i 2018 og 201,7 mio. kr. i De enkelte projekter fremgår af budgettets investeringsoversigt, der er vedlagt som materiale til budgetkonferencen. Oversigt over udvalgenes anlægsønsker vedlægges desuden som materiale til budgetkonferencen. Der foreligger anlægsønsker for 253,5 mio. kr. i budgetperioden Forsyningsområdet har derudover anlægsønsker for 51,0 mio. kr. i budgetperioden. Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 350,6 mio. kr. i 2016, hvilket er betydelige højere end Byrådets målsætning på 200 mio. kr. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL er der enighed om, at kommunernes anlægsudgifter i 2016 udgør 16,6 mia. kr., og at kommunerne koordinerer budgetterne for at sikre, at budgetterne samlet set er i overensstemmelse hermed. Tabel 12. Anlægsbudget -18 (netto) Oprindeligt budget Forventet regnskab pr. 30/6 Der er ikke sanktioner fra staten, hvis kommunerne ikke overholder det aftalte niveau, men en klar forventning om at aftalen overholdes. Figuren nedenfor viser, at bruttoanlægsudgifterne i basisbudgettet ligger betydeligt over Viborg Kommunes befolkningsmæssige andel af anlægsrammen på landsplan. Figur 5. Bruttoanlægsudgifter i basisbudgettet ift. anlægsrammen (i mio. kr.) Regnskab Skattefinansieret anlæg 248,1 203,8 347,3 350,6 288,2 222,1 101,6 Indlagt pulje (op til 200 mio. kr.) 98,4 Skattefinansieret anlæg i alt 248,1 203,8 347,3 350,6 288,2 222,1 200,0 Ældreboliger 6,5 0,0 10,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning -0,3 22,6 35,2 13,3 8,1-13,2-6,3 Forsyningsområdet (REVAS) 6,2 18,0 16,7 7,7 6,5 6,5 8,0 I alt 260,5 244,3 409,3 373,9 302,8 215,4 201,7 20