Opvaskemaskinen klarer det hele

Transkript

1 NYHEDS BREVET mıdtnyt Opvaskemaskinen klarer det hele... næsten Udvalg følger op på anbefalingerne vedrørende overbelægning Nr oktober 2014 side 2 side 4 Dorte Jensen, leder af hjælpemiddeldepotet i Horsens sætter en uren hospitalsseng ind i vaskehallen. Om lidt over syv minutter står den klar til at blive brugt af en ny patient. ARBEJDS LIV På Regionshospitalet Horsens har man i et års tid haft en hel særlig vaskehal for hospitalets senge. Men nu viser det sig, at den også kan klare så meget mere. BAGSIDEN: Det brugerinddragende hospital inviterer til kick-off side 10 Er du også gået over til Prince? side 10 Opvaskemaskinen klarer det hele næsten Foto: Jørn Gade Fortsættes næste side Koncern Kommunikation

2 Opvaskemaskinen klarer det hele næsten ARBEJDS LIV På de fleste hospitaler vaskes forskellige produkter, hvor afvask- det halve af indkøbsprisen, hvilket patienternes senge manuelt med ningen af hospitalssenge foregår gjorde dem mindre attraktive. spand og klud. Det har været godt automatisk, fortæller Søren Skjold Efter en teknisk og økonomisk vur- nok i mange år, men med stadig mere Møller, servicechef ved Hospitalsen- dering kom Søren Skjold Møller frem fokus på patientsikre hospitaler, heden Horsens. til at en vaskehal fra Miele var sagen. rationel drift og arbejdsmiljø, så var det klart at selv de bedste manuelle Tegninger og idéer blev vendt med Skal kunne tåle vand og varme anstrengelser ikke var gode nok. medarbejderne i hospitalets ste- Med ombygning og tilpasning kom Når servicefolkene lagde sig på rilcentral, som udover senge også vores sengevaskehal til at koste godt knæ og kiggede op under hospitals- modtager kørestole, gangstativer 1,2 mio. kr. En vask koster 22,07 kr. sengene, så de nogle gange lidt af og meget mere. Det fylder alt sam- alt inklusive, fortæller servicechefen hvert i hjørner og hængsler. Blod og men, så hvis en kommende vaskehal og kommer så til næste hurdle i den andre rester af tidligere brugere af skulle være rigtig praktisk, skulle den rene sengs tjeneste: sengen kunne åbnes fra to sider. Sengene her er jo med elektrisk Sengevaskehallens ene indkørsel. Foto: Jørn Gade Og en gang i mellem strintede vaskvandet sikkert op i ansigtet på Den tanke blev forelagt for flere fabrikanter, som ikke havde mødt det styring, og det var jo ikke alle, der kunne klare en vask. 55 grader med servicemedarbejderen. Heller ikke ønske før. Der skulle være to døre, to vand og sæbe og efterfølgende en særligt delikat. betjeningstavler og forskellige andre lyntørring til 117 grader. Nogle af de En vaskehal er sagen ting. ældre senge her på hospitalet er op mod 20 år gamle og kan ikke klare Jeg havde først en idé om en lift Vaskehallen kom i EU-udbud og en turen i vaskehallen. Men de nyere i vaskerummet, så sengene kunne række firmaer bød ind. Udover varen med deres elektronik kan. Og når løftes op, så det var lettere at se og en dokumentation for driftssik- vi indkøber nye senge, så stiller vi sengene nede fra. Så voksede idé- kerhed spurgte Horsens også efter som krav til leverandøren, at de skal erne og jeg kom til at tænke på en forbrug af vand, el, sæbe og desinfi- kunne klare en tur i vaskehallen. Det vaskehal lidt a la en vaskehal til bi- ceringsmidler. Det var ikke noget alle er ikke noget problem. Det er muligt, ler. Jeg fandt ud af, at de findes og umiddelbart havde styr på. Enkelte at sengene så ikke bliver 20 år gamle, tog på en tur til Tyskland, hvor vi så fabrikater kostede i årlig drift ca. men må afskrives et par år tidligere, Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

3 Opvaskemaskinen klarer det hele næsten ARBEJDS LIV Så er det tid til afvaskning af pottestole, gangstativer, kørestole og meget mere. Foto: Jørn Gade men jeg tror, at det er det værd, mener Søren Skjold Møller. Hospitalets værksted tager jævnligt sengene ind til smøring med olie og silikone. Næste ønske i udviklingen af den perfekte hospitalsseng bliver en chip, så man altid ved, hvor de forskellige senge er på hospitalet og hvornår de skal til syn. Patientsikkert Bakterielle prøver udført af eksterne kontrollører viser, at sengene fra vaskehallen er en del renere end dem, som er manuelt afvasket. Vi er et patientsikkert hospital og kan vi komme nogle smittetilfælde til livs, så er det jo bare godt. Det er svært at sætte tal og kroner på, men hvis det betyder færre indlæggelsesdage, og at patienterne kommer sig hurtigere, så er det helt rigtigt, siger servicechefen og fortæller, at dillen med at skabe renhed voksede videre: Vi har jo en del andre køretøjer og genstande, som skal vaskes af. Kørestole, gangstativer, toiletmøbler, krykker vi prøvede stadig mere af. Så kom de fra køkkenet med deres madvogne, som ellers blev afvasket manuelt. Rengøringsvognene kom også en tur i vaskehallen. Vi fyldte den jo op, så vi fik mest muligt for pengene, griner Søren Skjold Møller. Så kom de fra teknisk afdeling til sterilcentralen med nogle luftfiltre, som sidder i lofternes ventilationsriste. De var tidligere blevet afvasket sirligt i hånden. Kunne de nu klare en tur i vaskehallen? De blev fine som nye, så nu kommer de med nogle stykker af gangen. De kan ligge oven på sengene Det der med at gøre tingene på en lidt anden måde end vanligt, er flere gange afprøvet i Horsens. For nogle år siden fik Søren Skjold Møller en ide om at vaske hospitalsdynerne så de blev sterile og sparede i samme omgang på dynebetrækkene. Det gav med en lettere arbejdsgang et økonomisk plus, mere rene dyner til patienterne og et bedre arbejdsmiljø. Næste skridt på kan vi gøre det på en anden måde i Horsens kommer til at handle om patienternes madrasser. Her kan der måske spares besværligt og dyrt arbejde og sikres et renere miljø. Jeg havde først en idé om en lift i vaskerummet, så kom jeg til at tænke på en vaskehal til biler, fortæller servicechef Søren Skjold Møller. Foto: Jørn Gade Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

4 ARBEJDSLIV ARBEJDSMILJØ RMU Udvalg følger op på anbefalingerne vedrørende overbelægning Udvalget Dialogforum vedrørende overbelægning holdt møde i mandags. Her drøftede udvalget belægningssituationen på regionens medicinske- og akutafdelinger og gjorde status for opfølgningen på de 12 anbefalinger til indsatser, som Dialogforum præsenterede i september sidste år. Fortsat udfordringer Konklusionen på mødet var, at leder- og medarbejderside ser meget ens på udfordringerne med hensyn til belægningssituationen. Der opleves fortsat et pres på belægningen på alle hospitaler, og der har været en vækst i antallet af patienter, som skal undersøges nærmere. Der er iværksat mange aktiviteter, som vurderes at have haft en positiv effekt, men der er fortsat store udfordringer, og vi er som region endnu ikke i mål med at følge op på alle anbefalingerne. Fra koncerndirektør Ole Thomsen kom blandt andet en opfordring til at overveje, om der kan og bør gøres mere både lokalt og regionalt for at følge op på anbefalingerne og af den vej forsøge at løse de meget komplekse problemstillinger omkring presset på belægningssituationen. Man bør også med enkle metoder forholde sig til, om de forskellige tiltag har den forventede effekt, og om der er behov for justeringer. Det blev aftalt, at næstformandskabet i Regions-MEDudvalget, Anja Laursen og Jette Ohlsen, efterfølgende skal mødes med Ole Thomsen og Christian Boel. De skal så forholde sig til, hvordan der videre følges op, og hvem der bør involveres i dette videre arbejde. De 12 anbefalinger Dialogforum blev nedsat af Regions- MEDudvalget i februar Det skete blandt andet på baggrund af problemer for patienter og personale som følge af overbelægning på medicinske og akutafdelinger. Hertil kom den hidtidige og forventede fremtidige udvikling i antallet af sengepladser. Henover foråret og sommeren 2013 analyserede og drøftede Dialogforum yderligere belægningen på akut og medicinske afdelinger. Der blev blandt andet sat fokus på at belyse overbelægningens omfang og karakter. Udvalget fokuserede også på, hvad der allerede blev gjort og kunne gøres fremadrettet for at forebygge problemer for patienter og personale som følge af overbelægning. På den baggrund formulerede Dialogforum 12 anbefalinger vedrørende fremadrettede indsatsområder. Læs om Dialogforums anbefalinger fra september 2013: Foto: Niels Aage Skovbo ARBEJDSLIV POLITIK Nyt sundhedsbrugerråd tiltrådt Siden 2007 har Region Midtjylland haft et sundhedsbrugerråd, hvis medlemmer repræsenterer en række centrale handicap- og patientforeninger. I denne uge er et nyt råd med 13 personer trådt til. I de næste tre år skal de tale brugernes sag og bringe deres erfaringer i spil, når regionen diskuterer og udvikler sit sundhedssystem. Læs mere på: NAVNE Internationalt legat til forskning i lungekræft Steffen Filskov Sørensen, læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har fået kr. til forskning i lungekræft fra International Association for the Study of Lung Cancer. Steffen Filskov Sørensen forsker i at udvikle en metode til at måle specifikke lungekræftmutationer i blodet hos lungekræftpatienter, hvor metoden vil medføre, at læger tidligere og mere præcist kan se, om f.eks. kemoterapi eller strålebehandling har virket. Det vil også være muligt tidligere og mere nøjagtigt at vurdere, om der er et tilbagefald efter operation for lungekræft. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

5 ARBEJDSLIV Digital Post: Godt begyndt 1. november skal alle borgere være tilmeldt en digital postkasse, med mindre de er blevet fritaget. Men her i Region Midtjylland har hospitaler og flere og flere patienter allerede øvet sig i Digital Post siden 15. maj Da begyndte hospitalerne for alvor at sende digital post til patienterne. I alt har Region Midtjylland til dato sendt ca digitale breve af sted til borgerne. Alene ioktober blev afsendt mails, 2/3 til førstegangsmodtagere. Børnesygdommene for regionens elektroniske postsystem er for længst kureret, og meldingen er, at systemet fungerer. Men for de mange patienter, der bliver automatisk tilmeldt en postkasse på lørdag, er det en anden sag. Vi kan godt opleve, at nogle patienter vil have vanskeligheder med at modtage de digitale indkaldelsesbreve eller anden digital post, her i begyndelsen, siger kontorchef Kasper Kolind i Koncern Kommunikation og projektleder for Digital Post i Region Midtjylland. Ring efter hjælp Nogle patienter kan eksempelvis opleve, at de ikke opdager deres indkaldelsesbrev, eller ikke finder alle bilag. Det kan både skyldes, at de slet ikke er vant til at tjekke deres post på den måde. Eller der kan være tekniske vanskeligheder. Hvis man er i kontakt med patienter, der har problemer med Digital Post kan man med fordel henvise til Den Digitale Hotline. Adviseringsbreve Alle patienter, der får Digital Post fra Region Midtjylland for første gang, vil samtidig få et brev med papirpost, som fortæller, at der er vigtig post til dem i deres digitale postkasse. Efter 1. november kan patienterne opleve at få op til tre adviseringsbreve. Det skyldes at også stat og kommuner informerer borgerne om, at de skal være opmærksomme på deres digitale postkasse. Det kan virke overvældende og som ressourcespild for nogen. Men vi vil hellere informere en gang for meget end en for lidt, siger Kasper Kolind. Der er også hjælp at finde på forskellige hjemmesider: Den Digitale Hotline på: Åbningstid: mandag torsdag: 9 21 fredag: 9 17 / lørdag: lukket søndag: Læs mere om Digital Post i Region Midtjylland på: ARBEJDSLIV POLITIK Politikere så medarbejderne over skulderen Bureaukratiet tynger hospitalerne! Meningsløse registreringer! Tidsrøveri! Der har været mange og negative udsagn om, at så på den kliniske virkelighed set fra en sygeplejerskes og en lægesekretærs vinkel. registreringerne i sundhedssektoren har taget overhånd og tager tiden fra sundhedspersonalets primære arbejde med at passe og pleje de vi ved, det fylder meget og at vi i forbindelse med Når vi tager det op i regionsrådet, er det fordi syge. Sagen har senest været oppe i medierne de udsendte effektiviseringskrav gerne vil gøre her i efteråret, hvor sundhedsminister Nick det lettere for personalet, sagde Nicolaj Bang (C), Hækkerup og Bent Hansen som regionernes formand for udvalget, forud for mødet. formand sammen slog fast, at der er for meget Det var spændende og interessant at følge en bureaukrati. patients registreringer igennem systemet. Der er Men er det nu også sådan? Det spørgsmål dobbelt, ja endog triple-registreringer. Og der er tog vores syv regionspolitikere i det midlertidige tekniske problemer. Nu skal vi se nærmere på, hvor udvalg vedrørende dokumentation og data i der konkret kan ske forbedringer i arbejdsgangene. Vi holder i januar en brainstorm, hvor vi taler tirsdags til Horsens for at undersøge nærmere. Udvalget havde henlagt deres udvalgsmøde til med centrale personer til at uddybe problemer og regionshospitalet, hvor de først blev introduceret løsninger. Vi er meget interesseret i at få input og til et hospitals mange registreringer, som bunder i gøre systemet bedre. Det er vigtigt at al registrering skal være klinisk meningsfyldt, siger Nicolaj behovet for dokumentation: Kodeordene er kvalitetsudvikling og forbedringer, forskning klinisk data, arbejdsredskab, Bang efter besøget. juridisk krav, aktindsigt, ledelsesinformation, Læs mere om udvalgets arbejde: indberetning til landspatientregister m.m. Efterfølgende tog udvalget på en tur rundt og Foto: Jørn Gade Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

6 NAVNE Skal styrke samarbejdet mellem universitet og psykiatri 1. november tiltræder professor, dr.med. Per Hove Thomsen som ny koordinerende klinisk lærestolsprofessor i psykiatri på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Udnævnelsen som koordinerende lærestolsprofessor skal styrke samarbejdet mellem den kliniske psykiatri og Aarhus Universitet. Til dagligt er Per Hove Thomsen tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som professor og overlæge. Med udnævnelsen bliver han viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin og skal, som koordinerende klinisk professor, repræsentere såvel voksen som børne- og ungdomspsykiatrien i samarbejde mellem de psykiatriske afdelinger og professorer på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin. Læs mere på: NAVNE Præhospitalets lægelige chef bliver professor Erika Christensen, lægelig chef for regionens præhospital, forlader sin stilling og drager til Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital for at blive professor i præhospital og akut medicin. I mere end 20 år har Erika Christensen været optaget af kvaliteten af sundhedsvæsenets tilbud til de mest syge, akutte patienter. Det er en kapacitet, vi tager afsked med, siger koncerndirektør Ole Thomsen: Erika har med stort engagement arbejdet som kliniker - først som leder og siden som forsker - indenfor akutområdet. Hun har i mange år, i både Århus Amt og Region Midtjylland, løftet centrale opgaver i den forbindelse, siger Ole Thomsen i anledning af opsigelsen. De seneste år har Erika Christensen fokuseret på op- og udbygning af Region Midtjyllands Præhospital. Erikas helt særlige bidrag har været at opdyrke en selvstændig forskningsprofil for Præhospitalet. Hun har udviklet et tæt samarbejde med andre aktører på området. Og den interesse får hun i sin nye stilling lejlighed til at forfølge, siger Ole Thomsen. Erika Christensen forlader Præhospitalet ved udgangen af december. Stillingen som lægelig leder bliver snarest opslået. FORSKNING KURSER Australsk neurospecialist besøger Aarhus En af de helt store neuroforskere, australieren Glenda Halliday, besøger i den kommende uge landet og holder i den forbindelse på onsdag foredrag i Palle Juul-Jensen / DNC Auditorium, bygn. 10, Nørrebrogade 44, Århus. Glenda Halliday kommer fra det australske Neuroscience Research og School of Medical Science, Faculty of Medicine ved universitetet i Sydney. Hun har i sin forskning undersøgt intraneuronale cytoplasmatiske inklusioner med centrale fibriller lavet af aggregeringer af alfa-synuclein. Dynamikken i, hvordan disse optagelser danner inden for de enkelte neuroner, infiltrere hjernen, og interagere med andre aldersrelaterede sygdomme er blevet identificeret. Glenda Halliday er professor i neurovidenskab ved University of New South Wales og blandt flere andre titler direktør for Sydney Brain Bank. Hun har publiceret over 300 videnskabelige artikler. Læs mere om Glenda Halliday og besøget på Indbyder og arrangør er DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience, som er et tværfagligt forskningscenter tilknyttet to fakulteter på Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet og Teknologi. Centret har tilknytning til Aarhus Universitetshospital. NAVNE Internationalt legat til forskning i lungekræft Steffen Filskov Sørensen, læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har fået kr. til forskning i lungekræft fra International Association for the Study of Lung Cancer. Steffen Filskov Sørensen forsker i at udvikle en metode til at måle specifikke lungekræftmutationer i blodet hos lungekræftpatienter, hvor metoden vil medføre, at læger tidligere og mere præcist kan se, om f.eks. kemoterapi eller strålebehandling har virket. Det vil også være muligt tidligere og mere nøjagtigt at vurdere, om der er et tilbagefald efter operation for lungekræft. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

7 ARBEJDSLIV FORSKNING Videoer skal give viden om akutte fødsler To af regionens hospitaler vil fremover videofilme akutte fødsler. Det sker som en del af nyt forskningsprojekt, der skal resultere i ny og afgørende viden om samarbejdet og kommunikationen på fødegangene. De fleste kvinder føder med hjælp udelukkende fra en jordemoder. Men i de få tilfælde, hvor en akut situation opstår, må andet personale som eksempelvis fødselslæger hjælpe til i et tværfagligt team, og her bliver teamets samarbejde og kommunikation en afgørende faktor for behandlingens kvalitet samt for mor og barns sikkerhed. I dag har vi en stor viden om, hvilken behandling den fødende skal have i akutte situationer. Men vores viden om, hvordan et team sikrer, at behandlingen bliver udført bedst muligt, er derimod meget lille, siger læge og ph.d.-studerende Lise Brogaard Roed Jensen, som står bag forskningsprojektet TeamOBS. Hun forklarer, hvordan et akut team sammensættes ad hoc, og at der derfor kun er meget kort tid til at beslutte rollefordeling og behandling. Videooptagelserne af de akutte fødselssituationer er således en unik mulighed for at indsamle viden, der ellers er svært tilgængelig. Denne viden er til gengæld afgørende for personalets målretning af uddannelse og træning af kritiske situationer. Forskningsprojektet gennemføres fra oktober på Hospitalsenheden Horsens, og fra januar på Aarhus Universitetshospital. De første resultater af projektet forventes at være klar i Læs mere: OPLEVELSER KURSER Skal du ikke nudges? Hvordan kan man blive ledt på den rette vej helt naturligt med et lille måske uset optisk skub, der sætter den rette ønskede adfærd i gang? Nudging er svaret og det har i de seneste år vundet indpas som et godt værktøj til adfærdspåvirkning. Nudge-tilgangen tager afsæt i moderne adfærdsforskning, som viser, at vi alle benytter mentale genveje og indlejrede vaner, når vi navigerer i en kompleks verden. Torsdag den 27. november er der et gratis foredrag for regionsansatte med Karsten Schmidt. Han er cand.mag. i filosofi og ansat som projektleder og forskningsassistent i forskningsinitiativet inudgeyou. I mødet med diverse samarbejdspartnere som styrelser, virksomheder og kommuner bedriver inudgeyou adfærdsforskning og appliceret adfærdsvidenskab Et nudge er et forsøg på at påvirke adfærd med indsigt i alle de faktorer, der får os til at afvige fra vores rationelle selvbillede, men som i princippet ikke burde påvirke os. Dermed er nudging et alternativ til klassisk regulering, såsom kampagner, pisk eller gulerod. Oplægget tager afsæt i de nationale, såvel som internationale, erfaringer med at benytte en eksperimentel tilgang til at applicere adfærdsvidenskabelige indsigter på en række kontaktflader mellem staten og borgere. Foredraget holdes i Viborg Musiksal, Gravene 25, Viborg. Tilmelding på Plan2learn, inden den 10. november Nudging er moderne i tiden et andet nudging-foredrag Nudging - et arbejde med forudsætningerne for gode beslutninger og vaner i Aarhus blev, selvom det blev flyttet til større lokale, udsolgt i løbet af få dage: Foto: Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

8 ARBEJDSLIV Strategiplanen: På patientens præmisser! Behandlingsforløb skal være på patientens præmisser. Det er den entydige lære af Strategiplanen for Kvalitet og Patientsikkerhed, som nu er blevet klar. Du kan bestille strategien ved at skrive til Men Strategiplanen kan også findes i e-dok og på Kvalitet og Datas hjemmeside: I forordet til Strategiplanen står der: Behandlingsforløbene er blevet kortere, og behandlingen foregår i stigende grad i patientens hjem. Forandringerne stiller nye og store krav til sundhedsvæsenet. Vi vil, at behandlingsforløbet skal være det bedste på patientens præmisser. Det kræver en udvikling af den måde, vi arbejder på. Region Midtjylland har i samarbejde med patienter og hele sundhedsorganisationen udarbejdet denne Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed med udgangspunkt i den politisk vedtagne sundhedsplan. Vi har lyttet til patienterne og deres fortællinger, og vi vil med denne strategiplan målrettet stile mod at yde dem det bedste. Læs Strategiplanen: På Fokus patientens præmisser Et sundhedsvæsen hvor Vision hensynet til patienten kommer først Inddragelse af patient og pårørende, fælles beslutning om Mission tiltag. Sikker og effektiv behandling på højt kvalitetsniveau Patientinddragelse Høj sikkerhed Strategispor Den bedste kvalitet Lighed i sundhed Samarbejde Kommunikation Ledelse Kultur Sikre metoder og Lokalt engagement Data Uddannelse arbejdsgange ARBEJDSLIV OPLEVELSER Livet i Søndersøparken som tv-serie Foto: Et tv-hold fra TV2 MidtVest har i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i Regionspsykiatrien Viborg/Skive i over et halvt år fulgt livet på den psykiatriske afdeling Søndersøparken i Viborg. Det er der kommet ti tv-programmer ud af. Første afsnit blev sendt mandag den 20. oktober. Første afsnit havde undertitlen Frivillighedens svære vej og fulgte blandt andet en ikke særlig samarbejdsvenlig skizofren patient, der ikke ville tage sin medicin. Derudover fortalte udsendelsen i løbet af dets knap ti minutter om havde stedets brogedes historie fra fængsel til psykiatrisk hospital. De øvrige programmer sendes den 27. oktober, 3. november, 10. november, 17. november, 24. november, 1. december, 8. december, 15. december og 22. december, kl. 19. I nyhedsudsendelsen op til hvert afsnit planlægger TV2 Midtvest at lave et aktuelt nyhedsindslag om psykiatri. TVMIDT VEST og kan efterfølgende ses her Se første udsendelse på: Holger Jon Møller NAVNE FORSKNING Penge til forskning Reservelæge Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på kr. til at belyse sammenhængen mellem leddegigt og knogleskørhed og til at undersøge konsekvensen af ophør med forebyggende behandling af knogleskørhed. Projektet vil bidrage til forståelse af sammenhængen mellem leddegigt og knogleskørhed og belyse, hvorvidt de nuværende anbefalinger om at stoppe den forebyggende behandling mod knogleskørhed efter 5 år kan overføres til patienter, der også lider af leddegigt, og om CT-skanning er at foretrække til monitorering af leddegigt. Reservelæge Anne Margrethe Troldborg, Reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har ligeledes modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på kr. til at undersøge den del af det medfødte immunforsvar, der hedder lektinvejen, hos patienter med SLE (lupus), for at belyse mekanismer, der fører til udviklingen af sygdommen. Lektinvejen er en del af komplementsystemet, som beskytter mod invaderende mikroorganismer, og som bortskaffer dødt cellemateriale. Det er meget begrænset, hvad der findes af forskning om lektinvejen og lupus. Da netop den nedsatte evne til at fjerne cellehenfald formodes at være én af sygdomsmekanismerne ved lupus, synes det yderst relevant at undersøge lektinvejen hos lupus-patienter. Professor og overlæge Holger Jon Møller har modtaget den norske Eldjarn-pris på kr. Prisen får han for sin forskning i markører ved betændelsessygdomme. Holger Jon Møller har gennem sin forskning i biomarkører forsøgt at et bud på, hvordan diagnostik og behandling ved betændelsessygdomme som leddegigt og kronisk leversygdom kan forbedres. Hans forskning foregår ved Klinisk Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Fundament Nyhedsbrevet Midtnyt Engagerede medarbejdere Nr oktober

9 ARBEJDSLIV NAVNE Randers får fornem pris Regionshospitalet Randers er landets bedste uddannelsessted for unge ortopædkirurger. Ordene faldt, da ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen, Ortopædkirurgisk Afdeling ved Regionshospitalet Randers, blev tildelt Den Gyldne YODA Prisen uddeles hvert år til en afdeling eller person, som har gjort en ekstraordinær indsats for yngre ortopædkirurgers uddannelse. I den indstilling, som gjorde Jacob Stouby Mortensen til prisvinder, skriver afdelingens yngre læger bl.a., at: Jacob Stouby Mortensen på enestående måde har skabt en afdeling, hvor vi taler om fornyelse og ikke besparelse. Vi taler om, hvad vi ønsker, og ikke hvad vi skal skære ned på. Jacob har skabt en dynamisk afdeling med uddannelse og kvalitet i højsædet, et fantastisk arbejdsmiljø, og Ortopædkirurgisk Afdeling i Randers er nu et yderst populært og attraktivt sted at få sin speciallægeuddannelse. I april 2104 modtog Gynækologisk/obstetrisk Afdeling på Regionshospitalet Randers FYGO-prisen for at være landets bedste uddannelsessted for yngre speciallæger i gynækologi. Slet ikke så ringe endda! Læs mere på: OPLEVELSER Er du en klovn? Takket være en stor donation kan Danske Hospitalsklovne nu uddanne 18 nye klovne over de næste tre år. Det betyder, at endnu flere indlagte og udsatte børn vil kunne få besøg af Lulu, Theodor, Prinsesse Plaster eller en af de andre hospitalsklovne. Hvis du vil vide mere om jobbet som hospitalsklovn, så er rekrutteringsprocessen efter nye lærlinge netop startet. Du kan møde Danske Hospitalsklovne på informationsmøder rundt i hele landet i uge 48. Se indbydelsen her: ARBEJDSLIV OPLEVELSER Vil ha det gode (sjovere) liv ind på Tagdækkervej Det gode liv er der ude. Her er vi gemt og glemt? Nej sådan lyder det ikke på Tagdækkervej - aktivitetscentret for senhjerneskadede på Tagdækkervej i Hammel. Her vil personalet, beboerne og de faste brugere gerne gøre livet lidt mere åbent, sjovt og meningsfyldt. De kan godt lide musik på Tagdækkervej og ved, at det virker bedre end meget medicin. Det betyder, at der dagligt spilles musik i huset, at man tager af sted til musikalske arrangementer i området og at man afholder en årlig større musikfestival i begyndelsen af sommeren. Til årets festival havde man spurgt sangeren Julie Berthelsen, om hun kunne deltage. Det kunne hun desværre ikke, men hun ville gerne komme en anden dag og spille gratis. Nu har hun meldt sin ankomst til Hammel, hvor hun sammen med en guitarist afholder en intim koncert fredag den 21. november. Julie Berthelsen optræder gratis, så indtægterne ved koncerten går til at styrke stedets forskellige livsbekræftende aktiviteter og næste års musikfestival i juni. Se mere på: De endnu usolgte billetter sælges for en 50 er på tagdækkervej@ps.rm.dk. NAVNE Ny hospitalspræst til Horsens Den 1. november tiltræder Annette Vinter Hedensted som ny hospitalspræst på Hospitalsenheden Horsens. Hun har allerede stor erfaring med præstegerningen i hospitalsregi, idet hun igennem 22 år fungerede som præst i Aabenraa, herunder i en årrække som præst på byens sygehus. Som hospitalspræst vil Annette Vinter Hedensted stå til rådighed for hospitalets patienter og pårørende, som kan have glæde af en personlig samtale. - Det er svært at blive ramt af sygdom, og det kan være godt at dele sine tanker og følelser med én, som er vant til at rumme andres følelser og tanker, og som kan være nærværende, også når ordene slipper op, siger Annette Vinter Hedensted, der er født og opvokset i Horsens. Efter årene som præst i Aabenraa har Annette Vinter Hedensted også fungeret som præst i Ebeltoft-området og har endvidere videreuddannet sig i sjælesorg og gestaltterapi. På Hospitalsenheden Horsens er Annette Vinter Hedensted ansat på trekvart tid, indtil hun til foråret får udvidet sin arbejdstid yderligere med timer på det kommende Gudenå Hospice i Brædstrup. Nyhedsbrevet Midtnyt Nr oktober

10 ARBEJDS LIV Det brugerinddragende hospital inviterer til kick-off KURSER Er du også gået over til Prince? Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet - ViBIS, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet skal sammen skabe Danmarks første brugerinddragende hospital. Hvad der ligger i dette kan interesserede høre nærmere om ved et kick-off-mødet den 3. november på Koldkærgård i Aarhus. Men hvordan skal det første brugerinddragende hospital i Danmark se ud? Og hvordan sikrer de sundhedsprofessionelle, at patienter og pårørende systematisk bliver inddraget i behandlingen? Det er nogle af de store spørgsmål, der vil blive præsenteret på mødet af projektledere og sundhedsprofessionelle gennem oplæg, der skal introducere til både at se muligheder og udfordringer i det patientinddragende arbejde. Såfremt afdelinger har medarbejdere, der ønsker at høre mere om storskalaprojektet for inddragelse af patienter, er de velkomne til at deltage. Mødet bliver holdt den 3. november, kl på Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, i Skejby. Tilmelding via ViBIS Lena Højgaard, VIBIS på / lh@danskepatienter.dk. Yderligere information ved Helle Max Martin, senior projektleder i ViBIS, / hem@vibis.dk. Læs mere om projektet: Nej, der er ikke tale om et rygekursus, når Center for Kompetenceudvikling nu udbyder PRINCE2. Det er derimod en her i landet helt ny metode for projektledelse. Metoden fokuserer på et projekts styring, og den skal støtte såvel projektleder som ledelse og styregruppe, idet ledelsen aktivt involveres mere i projektets styring. Metodens styrker er bl.a.: Veldefinerede roller og ansvar, produktbaseret planlægning, styring af kvalitet, brug af Business Case og aktiv styring af risici og ændringer. Nøgleordene er: Klar kommunikation, aftaler, forventningsafstemning og fleksibilitet. Metoden er en generel metode og kan således anvendes til alle typer projekter uanset indhold, fx it, bygge & anlæg, organisationsudvikling, konstruktion, udvikling. Prince2 er på programmet den 3. og 4. december i Aarhus Læs mere på Plan2learn: Foto: Internettet NYHEDS BREVET mıdtnyt er et nyhedsbrev for medarbejdere i Region Midtjylland Nyhedsbrevet Midtnyt udgives af Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Næste ordinære udgave af Midtnyt udkommer den 13. november Kontakt Nyhedsbrevet Midtnyt på midtnyt@rm.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Thingholm, birgitte.thingholm@stab.rm.dk Redaktion: Jørn Gade, joern.gade@stab.rm.dk, tlf