Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Transkript

1 Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her budgetteres også kommunens nye udgifter i form af bidrag til regionerne. I forhold til før udligningsreformen indgår provenu af ejendomsværdiskat samt pensionsafgifter ikke længerne i det kommunale skatteprovenu. De tildeles nu via bloktilskuddet. Tabel 1 Skatteprocenter 2010 Kommunal udskrivningsprocent 25,5 Grundskyldspromille 26,0 Dækningsafgift af erhvervsejendomme (prm.) 9,0 Kirkeskat (pct.) 0,88 I Tabel 2 opregnes alle indtægterne og udgifterne samlet. De enkelte poster gennemgås på de følgende sider. Tabel 2 Skatter og tilskud i budgettet Skatter: B2010 B2011 B2012 B2013 Kommunal indkomstskat Ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) Selskabsskat I alt Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Kommunale bidrag til regionerne: Sundhedsbidrag Udviklingsbidrag I alt Skatter og tilskud i alt

2 Indkomstskat Provenuet af den kommunale indkomstskat beregnes af kommunens udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget er den del af borgernes indkomster, hvoraf der svares kommuneskat. Kommuneskatteprocenten er fastsat til 25,5 procent. Udviklingen i kommunens udskrivningsgrundlag frem til år 2008 Det senest kendte grundlag for udskrivningen er grundlaget, der på nuværende tidspunkt dog ikke er fuldstændig opgjort. Vi forventer i øjeblikket, at væksten i 2008 bliver lidt lavere i Fredericia end den gennemsnitlige vækst på landsplan. Skønnet over udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2013 I budgetlægningen af indkomstskatten for 2010 og frem anvendes KL s seneste skøn for udviklingen på landsplan. Det forventes pt. at udskrivningsgrundlaget i Fredericia følger de vækstrater, der regnes med for kommunerne samlet. Kommunen har valgt statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i 2010 jf. næste side. Selvbudgettering eller statsgaranti Statsgarantien for 2010 bygger på et befolkningsgrundlag på , hvilket er lidt højere end vores egen befolkningsprognose på Den faktiske vækst i indbyggertallet vurderes altså pt. sandsynligvis at være lidt mindre end den forudsatte vækst, som statsgarantien bygger på. I samme retning trækker den seneste vækst for indkomstskatterne, som i 2008 pt. ser ud til at være steget mere på landsplan end i Fredericia. Den mulige gevinst ved at vælge selvbudgettering afhænger dog også af den samlede vækst på landsplan. Hvis man har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget i en periode - hvor det modsat forventning ikke går så godt for landet som helhed, kan man risikere at tabe på valget. Omvendt vil resultatet selvfølgelig være et mindre provenu, hvis man har valgt statsgaranti i en periode, hvor det går rigtig godt for landet som helhed. I 2007 og 2008 valgte kommunen at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, mens statsgarantien valgtes for Valget af selvbudgettering i 2007 var et godt valg, mens resultatet for 2008 er mere usikkert pga. den gældende finanskrise, som dæmper væksten i hele landet noget mere end forudsat. Om valget i sidste ende falder ud til kommunens fordel er som nævnt svært at sige på forhånd. Afgørelsen falder hvert år i maj måned, hvor indkomståret to år tidligere afregnes. Fredericia Kommunes valg af selvbudgettering eller ej bygger primært på egne bud på befolkningsudviklingen og egne bud på udskrivningsgrundlaget baseret på forventningerne til 2008 samt KL s forventninger til væksten på landsplan. Kommunen har valgt at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i Valget af statsgaranti er det forsigtige valg forstået på den måde, at man ved hvad man har i skatteindtægt. Selvom man på denne måde sikrer sig, at man ikke kan tabe penge på at selvbudgettere, er der altså også risikoen for at gå glip af en gevinst.

3 Tilskud og udligning Den kommunale udligningsordning Den kommunale udligningsordning består af to dele: Dels en udligning på baggrund af kommunernes indbyggertal og alderssammensætning, og dels en udligning i forhold til kommunernes udgiftsbehov (et mål, der sammenfatter forskellige objektive sociale indikatorer for kommunens udgifter - eksempelvis arbejdsløshed). Desuden er der ekstra udligningsbeløb til kommuner med højt strukturelt underskud. Det udløses hvis forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger (beregnet af ministeriet) og kommunens skatteindtægter pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Det generelle tilskud til kommunen Det generelle tilskud fra staten beregnes som en andel af statens bloktilskud til kommunerne. Det generelle tilskud beregnes ud fra befolkningstallet. For 2010 er en del af statstilskuddet gjort betinget, således at denne del skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis kommunerne samlet set ikke overholder økonomiaftalen. For Fredericia Kommune er det 9 mio. kr., der er givet som betinget statstilskud. Desuden er der diverse særlige tilskud - herunder det særlige ældretilskud samt tilskud vedr. kvalitetsfonden. Tabel 3 Tilskud og udligning Udligning Kommunal udligning/nettoudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Udligning vedrørende udlændinge Udligning af selskabsskat Tilskud Statstilskud til kommuner Efterregulering af udligning / tilskud Forventning til midtvejsregulering mv Statstilskud vedrørende ældreområdet Tilskud vedr. kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning i alt

4 Momsudligningsordningen Kommunens momsudgifter refunderes fra momsudligningsordningen. Momsudligningsordningen er ændret, så der ikke længere opkræves et selvstændigt momsbidrag, men sådan at kommunernes finansiering af momsrefusionen i stedet sker over bloktilskuddet. For anlægsudgifter gælder, at refunderet købsmoms skal tilbagebetales til udligningsordningen, hvis anlægget sælges inden for en periode af 5 år. Denne tilbagebetalingsregel administreres som udgangspunkt således, at tilbagebetalingen opgøres løbende i forbindelse med salget af anlægget. Ved salg af samlede anlæg er det tilstrækkeligt at opgøre tilbagebetalingen ved kommunalbestyrelsens god- kendelse af anlægsregnskabet. Ved etapevis salg af et anlæg, f.eks. byggegrunde, skal tilbagebetalingen ske løbende eller mindst én gang årligt, således at refunderet købsmoms tilbagebetales for de dele af anlægget, der er etableret i en periode på op til 5 år før salget. Salg af byggegrunde overgår til registreret moms pr. 1/1 2011, hvorefter tilbagebetalingen af refunderet købsmoms ophører på dette område. Der er i 2010 ikke budgetteret med salg af anlæg. I tilbagebetalingen af refusion af købsmoms indgår også købsmoms, der i forvejen dækkes af kommunens lejeindtægter. Tabel 4 Momsudligningsordningen Tilbagebetaling af refusion af købsmoms vedr. husleje Tilbagebetaling af refusion af købsmoms vedr. salg af anlæg

5 Ejendomsskatter grundskyld og dækningsafgift Grundskyld Grundskylden fastsættes som en promille af de afgiftspligtige grundværdier. I Fredericia er grundskyldspromillen efter overtagelse af den amtslige grundskyldspromille fastsat til 26. Ejere af produktionsjord kan højest komme til at betale 12,3 promille. Udskrivningsgrundlaget er beregnet ud fra vurderingen for vurderede ejendomme + værdi af omregulerede ejendomme, reguleret i henhold til ligningsrådets bestemmelse. Der er i beregningen af grundskyld taget højde for grundskyldskatteloftet. En række nyere parcelhusområder har klaget over, at de har fået for små fradrag for forbedringer. De får løbende medhold og dermed tilbagebetaling vedr. de seneste 5 år. Grundskyldsprovenuet er reguleret i nedadgående retning for dette forhold. Dækningsafgift Statslige og kommunale ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan i stedet pålignes dækningsafgift. Dækningsafgiften af grundværdierne kan for kommunale (og amtslige) ejendomme udgøre halvdelen af kommunens grundskyldspromille. Statens ejendomme pålignes den fulde dækningsafgift. Dækningsafgiften af forskelsværdierne for offentlige ejendomme kan højest udgøre 8,75 promille. Erhvervsejendomme kan sættes til at betale dækningsafgift af forskelsværdien, dog højst 10 promille, hvis mindst halvdelen af forskelsværdien kan henregnes til erhvervsmæssig anvendelse. Ved vurderingen 1/ ændredes vurderingen af erhvervsejendomme i opadgående retning. Virksomhederne har dog mulighed for at klage over vurderingerne, og der vil derfor løbende ske ændringer i ansættelserne. Dækningsafgiften budgetlægges med samme beløb i alle årene. Tabel 5 Grundskyld og dækningsafgift Værdier Promille Provenu 2010 Provenu 2011 Provenu 2012 Provenu 2013 Grundskyld ,3/ Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdier Region og kommune , Staten , Dækningsafgift af forskelsværdi Offentlige ejendomme , Erhvervsejendomme , Budgetlagt grundskyld og dækningsafgift i alt

6 Selskabsskat Den kommunale andel af selskabsskatten er 13,41%. Selskabsskat afregnes tre år efter indkomståret, således at der i 2010 skal budgetteres med grundlaget for 2007 Afregningen af selskabsskatter er således endelige for indkomstårene Selskabsskatten var i 2006 er væsentligt højere end i årene før. I 2007 er provenuet af selskabsskatterne imidlertid meget lavt, hvilket bl.a. skyldes særlige forhold, idet en enkelt virksomhed blev fritaget for at betale selskabsskat med tilbagevirkende kraft. Således var vores selskabsskatteprovenu fra 2006 i alt 19 mio. kr. for højt, og de skal nu tilbagebetales, hvorfor tallet for 2007 tilsvarende er 19 mio. kr. for lavt. Der budgetlægges fremadrettet med et forventet højt niveau på 50 mio. kr. i Forventningerne justeres dog nedad i 2012 og 2013 med den negative vækst som KL forventer i de førstkommende år. Selskabsskatterne indgår fra 2007 i landsudligningen med 50%. Fredericia Kommune får i 2010 i alt 18 mio. kr. fra landsudligning af selskabsskatten. Tabel 6 Provenu af selskabsskat opgjort på indkomståret Indkomstår* Selskabsskat af egne selskaber og filialer Landsudligning Selskabsskat i alt *Indkomstårene er endelige