Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland
|
|
- Ingelise Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til malkekøer. Side 8 Arrangementer Konference Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland i Billund Kvægseminar 2011: Opdræt af kalve med henblik på optimal sundhed og produktion Tirsdag den 10. maj 2011 kl ved DJF, Aarhus Universitet i Foulum Nykælverhold gavner førstekalvskøerne Side 7 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
2 Automatisk klovvask virker! Forskningsprojekt dokumenterer, at automatisk klovvask er effektivt mod digital dermatitis. En del af projektet er gennemført på Kvægbrugets Forsøgscenter. Digital dermatitis er et stort problem i mange malkekvægsbesætninger ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Det skønnes at mellem 20 og 30 procent af samtlige danske malkekøer har digital dermatitis. Digital dermatitis medfører både nedsat dyrevelfærd og store økonomiske tab for kvægbrugeren. Køer med digital dermatitis har generelt lavere mælkeydelse, øget risiko for tidlig udsætning og lavere sandsynlighed for at blive drægtige. Sygdommen medfører ekstra omkostninger til behandling, og en syg ko forstyrrer de normale arbejdsrutiner i besætningen og giver ekstra arbejde. De samlede omkostninger ved digital dermatitis er beregnet til mere end kroner årligt i en gennemsnitlig dansk besætning. Første videnskabelige undersøgelse Gennem flere år har nogle kvægbrugere brugt manuel klovvask for at reducere problemerne med digital dermatitis. De senere år er der desuden kommet en række automatiske klovvaskere på markedet. Erfaringerne fra kvægbrugere, som har vasket klove, tyder på, at klovvask har en gavnlig effekt på forekomsten af digital dermatitis. Effekten af klovvask på digital dermatitis har imidlertid aldrig tidligere været undersøgt videnskabeligt. Et forskningsprojekt ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har nu, for første gang på verdensplan, dokumenteret, at automatisk klovvask kan hjælpe med at reducere problemerne med digital dermatitis. Projektet omfattede udvikling og afprøvning af en automatisk klovvasker og er gennemført i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aqua-Cleaner, Videncentret for Landbrug, Kvæg, DeLaval og Kvægbrugets Forsøgscenter. 2 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
3 Procent Projektet er støttet økonomisk af Innovationsloven under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Renere klove Hygiejnescore Den første afprøvning af klovvaskeren blev foretaget på Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum. Her blev klovvaskerens evne til at rengøre klovene undersøgt. Klovvaskeren var installeret i et af de tre hold af køer i stalden. Køerne i de tre hold var i øvrigt opstaldet på samme måde med ens sengebåse, gulv, skrabning af spalter, strøning i sengebåsene med mere. Vi konkluderede, at klovene på gruppen af køer, som blev vasket, var væsentligt renere end klovene hos de køer, som ikke blev vasket (Figur 1). Renheden blev vurderet på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er helt rene klove, og 4 er meget beskidte klove. Ingen problemer med yversundheden Vask af klove umiddelbart efter malkning kan være en risikabel affære. Pattekanalen er nemlig delvist åben nogle minutter efter malkning. Tilstedeværelse af beskidt vand i området omkring patterne kan således udgøre en risiko for med klovvask uden klovvask Figur 1 Klovenes renhed blev vurderet på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er helt rene klove, og 4 er meget beskidte klove. yversundheden. Vi undersøgte derfor, om klovvasken havde en negativ indflydelse på yversundheden. Vi vurderede yversundheden baseret på ændringer i forekomsten af yverbetændelser og celletallet. Desuden brugte vi videooptagelser af klovvask med vand tilsat grøn frugtfarve til at studere bevægelsen af vanddråber omkring pattespidserne. Samlet set konkluderede vi, at klovvaskeren, udviklet i dette projekt, ikke udgør nogen risiko for yversundheden. Sundere klove med klovvask Effekten af klovvask på forebyggelse og helbredelse af digital dermatitis blev efterfølgende undersøgt i otte private besætninger. Besætningerne havde køerne opstaldet i løsdrift med sengebåse og fast gulv eller spalter. For at undersøge klovvaskerens funktion i forbindelse med forskellige malkesystemer, deltog tre besætninger med malkestalde, tre med karruseller og to med malkerobotter. Besætningerne havde alle en moderat til høj forekomst af digital dermatitis ved forsøgets start (20-40 %). Vi fulgte ca. 90 køer i hver besætning gennem cirka et halvt år. Køerne fik kun klovene vasket i venstre side, mens højre side fungerede som en ubehandlet kontrol. Klovene blev vasket efter hver malkning med rent vand tilsat en lille smule sæbe. Vandforbruget er ca. 2 liter pr. vask, når begge sider vaskes. Køerne blev undersøgt i en klovbeskæringsboks fem gange med seks ugers mellemrum. Forsøget viste, at sandsynligheden for, at en ko blev kureret for digital dermatitis var 41 procent højere i den side, som blev vasket. Forsøgets design, med anvendelse af koen som sin egen kontrol, har en række fordele, men også en væsentlig ulempe: Klovene vaskes kun i den ene side, og det betyder selvfølgelig, at smitten kun bekæmpes i den ene side. Smittepresset i besætningen nedbringes derfor ikke så effektivt, som hvis begge sider blev vasket. Det betyder, at resultatet fra vores forsøg sandsynligvis er en undervurdering af den reelle effekt af klovvask. Ikke noget mirakelmiddel Klovvask er ikke noget mirakelmiddel. Det er stadig nødvendigt at behandle enkeltdyr, med digital dermatitis, efter behov og samtidig sørge for at forebygge lidelsen på andre måder. Men forsøget viser, at automatisk klovvask kan anvendes som et effektivt hjælpemiddel til at nedbringe forekomsten af digital dermatitis i besætningen. Peter T. Thomsen, seniorforsker, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet PeterT.Thomsen@agrsci.dk 3 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
4 Store forskelle i mælkens ostningsevne Resultater fra et netop afsluttet ph.d. projekt har vist, at mælk fra danske køer har meget forskellig ostningsevne, og at noget mælk slet ikke kan koagulere. Mælk med dårlig ostningsevne forringer osteudbyttet af den samlede pulje mælk. Foto: Jesper Rais, AU-foto. Mælkens ostningsevne er vigtig for styring af selve ostningsprocessen og for det færdige produkt. Selve opbygningen af koaglet og fastheden af den masse, der senere bliver til den færdige ost, er afgørende for osteudbyttet og dermed indtjeningen til både mejerier og mælkeproducenter. Ostningsegenskaberne for mælken fra KFC I et ph.d. projekt kaldet Ostningsprojektet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, blev variationerne i mælkens ostningsegenskaber undersøgt i en screening af dyr og racer på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Screeningen blev udført på både SDM, RDM og Jersey. Undersøgelserne viste, at langt de fleste prøver (ca. 80 %) havde gode ostningsegenskaber, men at der var problemer med koaguleringen i den resterende del. Der var 20 % af prøverne, der havde dårlige koaguleringsegenskaber ud fra de kriterier, der blev sat, og blandt disse var der 3 %, der slet ikke kunne koagulere efter tilsætning af osteløbe. Forbedring af mælkens ostningsegenskaber gennem avlsarbejde Man kan så spørge, om fordelingen af mælk med gode/dårlige ostningsegenskaber er repræsentativ for danske besætninger? Det er vi nu ved at undersøge for danske og svenske racer i forskningsprojektet Milk Genomics, hvor vi undersøger ostningsegenskaber af mælk indsamlet fra i alt 1200 danske og svenske køer. Forskningsprojektet har til formål at identificere den del af koaguleringsegenskaberne, som skyldes genetiske årsager og som 4 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
5 Hastighed af koagelopbygning (aggregering/min) Godt koagulerende mælk blandet med dårligt koagulerende mælk Andel af dårligt koagulerende mælk (%) dermed vil kunne forbedres gennem avl. Man kan finde yderligere information om Milk Genomics projektet på Mælk med dårlig ostningsevne forringer osteudbyttet af den samlede pulje mælk En anden relevant betragtning er, hvad det betyder for ostefremstillingen at blande mælk med dårlig ostningsevne med mælk med gode ostningsegenskaber i hvor høj en grad vil de dårlige ostningsegenskaber slå igennem i tankmælk og i sidste ende i mejeriernes silomælk. Vi har derfor udført et forsøg, hvor vi har blandet en pulje af mælk med meget dårlige koaguleringsegenskaber med en pulje af mælk med gode koaguleringsegenskaber og undersøgt, hvad det betyder for ostningsevnen. Forsøget viste, at hvis der iblandes f.eks. 25 % dårligt koagulerende mælk, til en pulje af godt koagulerende mælk, så forringes hastigheden hvormed ostemassen eller koaglet opbygges, med næsten 30 %-point (fra ca. 35 enheder til ca. 25 enheder), dvs. en forringelse på næsten 1/3. Hastigheden hvormed ostemassen opbygges er en vigtig koaguleringsparameter, da den er korreleret med osteudbyttet. Der forekommer altså at være en stor økonomisk gevinst at hente ved at anvende viden til at optimere mælkeråvaren, således at mælkens ostningsegenskaber forbedres, da det afgjort vil have betydning for udbytte og effektivitet i fremtidens osteproduktion. Arbejdet er udført i samarbejde med Arla Foods. Lotte Bach Larsen, lektor, Institut for Fødevarekvalitet Tlf LotteBach.Larsen@agrsci.dk 5 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
6 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Ny KvægForskning Nr årgang, Februar 2011 I CORE-organic projektet ANIPLAN fandt forskere fra syv europæiske lande frem til nogle principper for planlægning af tiltag for bedre sundhed og velfærd, som ledte til medicinreduktion i økologiske malkekvægbesætninger. Opskriften er i virkeligheden meget simpel: Det er landmanden som skal tage ejerskab. Fokus på den aktive planlægningsproces er meget vigtigere end at have en plan på et stykke papir! Situationen kan vendes på kort tid hvis man vil I ANIPLAN projektet oplevede vi, hvordan selv en kort periode på godt et år kunne være nok til at vende situationen i en besætning i en positiv retning. Vi udviklede nogle principper for, hvordan man kunne planlægge de forbedringer, som fører til grundlæggende bedre sundhed og velfærd, og dermed også nedsat medicin-forbrug. Et af principperne var, at landmandens beslutninger skulle baseres på facts fra hans/hendes egen besætning. Derfor var det en vigtig del af projektet, at vi lavede velfærdsvurderinger og forsynede landmændene med relevante resultater fra besætningen. Dialogen mellem eksterne personer og landmanden I projektet viste vi forskellige måder, hvorpå man kan gennem- føre en gennemtænkt og bevidst planlægningsproces, samt at den rent faktisk fører til forbedret management af besætningen og nedsat brug af antibiotika under forskellige forhold i Europa. Det afgørende for denne proces er, at landmanden er fokuseret, tager ejerskab og selv styrer udviklingen. Det kan lyde banalt, men hvis man som ekstern person (rådgiver af enhver art inklusiv kollega-landmand) er lyttende og hele tiden tager udgangspunkt i konklusioner, som landmanden selv formulerer, så stimulerer man en udvikling på gården, som landmanden går 100 % ind for. Hver gård har sin virkelighed og hver landmandsfamilie har deres prioriteringer derfor må de nødvendigvis lede udviklingen hjemme hos dem selv. Det er en vigtig proces, at de guides igennem stillingtagen til data fra egen besætning, og dernæst selv tænker igennem og konkluderer først: hvad problemerne egentlig handler om, og dernæst: hvad de kan gøre for at forbedre det. Det er hverken mere eller mindre kompliceret. Lær af det, som virker! Vi udviklede ni principper for en god planlægningsproces. Udover ovenstående, om landmandsejerskab, erkendte vi, at det er af betydning at se på de positive aspekter. Det er logisk, at man kaster sig over problemerne men det giver også god læring at huske at snakke igennem, hvad der virker og hvorfor, især når man lige har løst et problem. I grupper af landmandskolleger er dette særligt vigtigt, for så lærer alle noget! Mange økologiske landmænd har et mål om at udvikle gård, besætning og familie, og ikke blot stoppe ved, at man har opfyldt reglerne. Læringen som man får i en konstant aktiv proces, er en vigtig drivkraft i denne udvikling. Mette Vaarst, DJF, Aarhus Universitet Mette.Vaarst@agrsci.dk 6 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
7 Nykælverhold gavner førstekalvskøerne En undersøgelse med knap 500 malkekøer har vist, at et nykælverhold til køer i første laktationsmåned havde en positiv indvirkning på mælkeydelse, sundhed og adfærd hos førstekalvskøerne. I lyset af større besætninger, flere køer i hvert hold og færre mandetimer pr. ko blev der i gennemført et forsøg med nykælverhold. Forsøgets formål var at undersøge, om et nykælverhold for køer 0 til 30 dage efter kælvning (dek) medfører mindre stress, bedre overvågning, hurtigere indgriben og derved mindre risiko for taberkøer og generelt bedre sundhed, velfærd, produktion og økonomi. Der indgik seks besætninger i forsøget med i alt 489 køer, som tilfældigt blev fordelt på de to behandlinger: nykælverhold og kontrolhold. På nykælverholdet blev køerne ved kælvning flyttet til et separat staldafsnit den første måned af laktationen, hvorefter de blev flyttet til staldafsnittet med alle øvrige lakterende køer. På kontrolholdet blev køerne efter kælvning flyttet direkte til staldafsnittet med alle øvrige lakterende køer. Alle køer blev fulgt indtil 8 måneder efter kælvning. I nogle af besætningerne blev der gennemført adfærdsstudier med henblik på at undersøge koens tidsbudget og socialadfærd. Desuden blev der gennemført kliniske registreringer i tre runder i hver besætning (først, midt og sidst i forsøgsperioderne). De kliniske registreringer inkluderede huld, halthed, hasetrykninger, andre trykninger, børflåd, hårlag, hygiejne på ben og hygiejne på yver. Data vedrørende sundhed, reproduktion, produktion og udsætning blev opsamlet via kvægdatabasen. Resultaterne viste, at køerne i nykælverholdet brugte mere tid i sengebåsene sammenlignet med kontrolholdet (i gns. 10,1 vs. 8,9 timer /døgn, P=0,08) og mindre tid på at stå i gangarealerne (i gns. 1,8 vs. 2,6 timer/ døgn, P=0,03). Endvidere var køerne i nykælverholdet involveret i færre sociale interaktioner end køerne i kontrolholdet. Resultaterne viste også, at førstekalvskøer, som benyttede nykælverhold, producerede mere mælk, hvorimod ældre køer og især køer i tredje eller senere laktationer producerede mindre mælk i løbet af laktationen. For laktationsafsnittet 0 til 305 dage efter kælvning blev virkningen af nykælverhold således estimeret til +230, -194 og -394 kg EKM for henholdsvis første kalvs, anden kalvs og ældre køer. Celletallet var lidt lavere hos førstekalvskøer i nykælverhold sammenlignet med førstekalvskøer i kontrolholdet. Nykælverhold havde ingen effekt på dødeligheden, men det havde en tendens til at reducere risikoen for udsætning til slagtning. Forventningen om færre sundhedsproblemer hos nykælverholdet kunne kun bekræftes i denne undersøgelse med hensyn til færre behandlinger for smitsomme klovlidelser hos såvel unge som ældre køer samt færre førstekalvskøer på nykælverholdet behandlet for ketose. Den positive indvirkning af nykælverhold på adfærd, produktion og sundhed kan således konkluderes at have størst betydning hos førstekalvskøerne. Den positive effekt af at indsætte køerne i et nykælverhold var størst for 1. kalvskøerne. (arkivfoto) Søren Østergaard, DJF, Aarhus Universitet Soren.Ostergaard@agrsci.dk 7 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
8 Ny KvægForskning Nr årgang, Oktober 2010 Sodahvede og glycerol til malkekøer Et fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter har vist, at glycerol kan anvendes som et alternativt fodermiddel til højtydende malkekøer. De anvendte mængder gav dog en lavere EKM ydelse end sodahvede, men øgede samtidigt mælkens proteinindhold. Sodabehandlet hvede, som indgår i det glukogene laktationsfoder På KFC er der gennemført et produktionsforsøg, hvor en betydelig del af forsøgsfoderet bestod af henholdsvis sodahvede (NaOH ludet hvede) og glycerol (restprodukt fra biodiesel produktion). Ideen var at sammenligne en ration med forventet glukogen effekt (sodahvede) med en ration med forventet ketogen effekt (glycerol), og samtidig vurdere glycerols værdi som foder til malkekøer. Der indgik 59 køer på behandlingen med NaOH hvede (41 SDM og 18 Jersey) og 45 køer på behandlingen med glycerol (30 SDM og 15 Jersey). Tabel 1. Sammensætning af grundblandingerne (% af tørstof) Ingrediens TMR med sodahvede TMR med glycerol NaOH behandlet hvede* 25,68 (16,50) Glycerol* 17,25 (15,07) Rapskager 6,37 6,29 Sojaskrå 3,60 Hvedeklid 4,85 Majs og græs ensilage (1:1) ,02 Urea 0,79 0,78 Vitaminer, Mineraler 1,30 2,20 *værdier i parentes er bidraget af stivelse fra NaOH behandlet hvede henholdsvis ren glycerol fra glycerolbehandlingen Tabel 1 viser sammensætningen af de to grundblandinger, der blev an- 8 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
9 Tabel 2. Effekt af race og behandling på gennemsnitlig vægt, foderoptagelse, mælkeydelse samt mælkens fedt og proteinindhold (gennemsnit af de første 30 laktations uger) Race Behandling SDM (N=71) Jersey (N=33) Sodahvede Glycerol Vægt (kg) Tørstof optaget (kg/dag) 21,64 17,61 19,70 19,55 EKM ydelse (kg/dag) 33,10 26,64 30,94 28,80 Fedt (%) 3,67 5,80 4,64 4,83 Protein (%) 3,36 4,34 3,74 3,96 vendt gennem hele laktationen. Ud over grundblandingen blev køerne tilbudt 3 kg kraftfoder/dag i malkerobotten. Grundblandingerne var baseret på 66% grovfoder med lige dele fra henholdsvis majsensilage og græsensilage. Proteinkilden var primært baseret på rapskager. Rationen med glycerol blev afstemt med sojaskrå og hvedeklid, der modsvarerede protein og fiber bidraget fra den behandlede hvede. Tabellen viser ligeledes bidraget af stivelse og glycerol fra henholdsvis sodahvede og glycerol. Der var næsten overensstemmelse mellem den andel af stivelse, der stammede fra den behandlede hvede og andelen af glycerol. Foderoptagelse og ydelse Foderoptagelse og den gennemsnitlige vægt af forsøgskøerne er vist i Tabel 2. Som forventet åd SDM køerne betydeligt mere foder (21,6 kg ts) end Jersey køerne (17,6 kg ts), men udtrykt per 100 kg kropsvægt åd Jersey køerne ca. 0.5 kg ts/100 kg mere end SDM køerne. Optagelsen af kraftfoder i robotten var ens for de to racer. Der var ingen signifikant effekt af behandling på foderoptagelse. Raceforskellene viste det forventede billede med en højere mælkeydelse og lavere fedt- og proteinprocent for SDM sammenlignet med Jersey (Tabel 2). Der var et signifikant udslag af behandling på mælkeproduktionen, idet rationen med sodahvede gav 2,1 kg energikorrigeret mælk mere pr. dag. Fedtprocenten og proteinprocenten i mælken blev også påvirket signifikant af behandlingen. Fedtprocenten på behandlingen med sodahvede var 0,2 procentenheder lavere end på behandlingen med glycerol, som det også var forventet, da glycerol antages at have ketogen effekt, idet glycerol i vid udstrækning forventes forgæret til smørsyre, der indgår i fedtstofskiftet. Overraskende er imidlertid den højere proteinprocent (0,2 procentenheder) ved fodring med glycerol sammenlignet med sodahvede. På grund af den lavere mælkeydelse på glycerol behandlingen blev den daglige proteinydelse dog 50 g lavere sammenlignet med soda- hvede, hvilket kunne tolkes som en fortynding af proteinindholdet med den højere mælkeydelse på sodahvede. Forsøget viste, at glycerol er et alternativt fodermiddel, som kan anvendes til højtydende malkekøer. Anvendelse af glycerol i de her anvendte mængder har imidlertid produktionsmæssige konsekvenser med en lavere EKM ydelse og endvidere en påvirkning af mælkens proteinindhold, som et interessant aspekt af fodring med glycerol. Emmelev A/S, Otterup takkes for at stille glycerol til rådighed for forsøget. Torben Hvelplund og Martin Weisbjerg, DJF, Aarhus Universitet Martin.Weisbjerg@agrsci.dk 9 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
10 Ny KvægForskning Nr årgang, Februar2011 Kort nyt Mælk kan begrænse kroppens fedtoptagelse Nye undersøgelser viser, at mælk og mælkeprodukter kan regulere, hvor meget energi kroppen optager og forbruger. Det ser ud til, at det delvis skyldes, at calcium i mælken kan binde fedt i tarmen, så fedtet ikke optages i kroppen. Det tyder også på, at sødmælk indeholder et eller flere stoffer, som enten direkte eller via tarmfloraen påvirker fedtoptag og fedtomsætning, og dermed kan være med til at regulere kropsvægten. Denne effekt er ikke lige så udtalt i skummetmælk. Nu vil forskerne forsøge at identificere det stof eller de stoffer, der øger dannelsen af den såkaldte faste-inducerede fedtfaktor (FIAF) samt undersøge, hvordan FIAF påvirker kropsvægt og energibalance. Desuden ser man på, om koens race og behandling af mælken spiller en rolle. Hvis forskerne får identificeret de gavnlige stoffer i mælken, kan det være med til at hjælpe mennesker til at holde sig slanke og mejerierne til at promovere mælk som et kernesundt produkt og evt. fremstille tilsætningsstoffer med slankeeffekt. Det femårige projekt er støttet af det Strategiske Forskningsråd og Mejeribrugets ForskningsFond. Læs mere på Grith Mortensen, DJF, Aarhus Universitet Grith.Mortensen@agrsci.dk Kvalitetsoksekød i Afrika Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet deltager i et DANIDA-finansieret projekt, som skal bidrage til at fremme produktionen af kvalitetsoksekød i Afrika. DJF-forskernes rolle bliver, at stille deres ekspertise i ernæring og fodermiddelvurdering til rådighed samt vejlede afrikanske ph.d.- studerende. Behovet for oksekød i Østafrika er stigende dels på grund af et hastigt stigende antal safari-turister og dels mineindustriens udvikling i Tanzania. En af de store udfordringer er, at få kødet markedsført i konkurrence med importerede varer. Dette problem skal løses, inden landmænd i Østafrika kan drage fordel af at producere mørt og saftigt kød. Desuden ydes der fortsat en forskningsindsats på færdigfedning af dyr før slagt. Læs mere på Martin Riis Weisbjerg, DJF, Aarhus Universitet Martin.Weisbjerg@agrsci.dk Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær Karin.Smedegaard@agrsci.dk eller på Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: agrsci.dk kfc-foulum.dk Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue 10 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
Køers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereNy KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6
Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereFocus Vinter 2010/2011
Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme
Læs mereAfgræsning og sundhed
Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereManagement på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem
Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereFremtidens supermæ lk
Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereNy KvægForskning. Halter køerne, så halter økonomien. Side 2. Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6
Ny KvægForskning Nr. 2, 8. årgang, April 2010 Halter køerne, så halter økonomien. Side 2 Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6 Arrangementer Temamøde om malkekøernes ernæring Mørt oksekød,
Læs mereTemadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereNy KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2
Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereFremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereSEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereEffektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen
Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereDyrevelfærd kan måles!
Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019
ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER Kannikegården den 28. marts 2019 Program Velkomst og kaffe v. Jens-Axel Hjorth-Larsen og Marianne Dyreholt Opfølgning på strategi i dansk kvæg v. Thomas Bay & Jens-Axel Hjorth-Larsen
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereGrøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel
Grøn H3 Hud- og klovplejemiddel A Regulær effekt gr Kun hver fjerde halte ko opdages. Talrige undersøgelser har vist, at halthed medfører nedsat velfærd, nedsat mælkeydelse, dårlig reproduktion, øgede
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereVærd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi
er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mereKvæg - vitaminer & mineraler
Kvæg - vitaminer & mineraler Kontakt Unitron a/s Kokmose 6 6000 Kolding Telefon: 75 80 21 22 Mail: mail@unitron.dk www.unitron.dk FarmSupplier - Kvæg Per Ejvind Gram Mobil +45 24 41 55 90 per.ejvind@unitron.dk
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mere