Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden"

Transkript

1 Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen

2 Kobber og zink i landbrugsjorden Kobber (Cu) og zink (Zn) er nødvendige næringsstoffer for både dyr og planter. Der er dog kun brug for ganske små mængder for at dække behovet, og i for store koncentrationer kan stofferne være skadelige for levende organismer. En akkumulering af kobber og zink i miljøet kan derfor have uheldige virkninger på jordens frugtbarhed på langt sigt. Tilførslen af kobber og zink til dansk landbrugsjord stammer fra flere kilder. I tabel 1 er vist resultater fra opgørelser foretaget midt i 9 erne. Da der kun fjernes små mængder med afgrøderne og udvaskningen normalt er lille, vil hovedparten af de tilførte mængder af kobber og zink akkumuleres i jorden. I gennemsnit indeholder pløjelaget i dansk landbrugsjord ifølge landsdækkende undersøgelser fra midten af 9 erne omkring 8 mg kobber pr. kg jord og 29 mg zink pr. kg jord. Dette er generelt højere end i ikke-landbrugsjord, hvilket hovedsageligt skyldes tilførslen med gødning og kalk til landbrugsjorden. ph påvirker koncentrationen i jordvæsken. Metallerne bindes som regel stærkest i jorde med enten højt ph eller højt indhold af organisk stof i jorden. Ved lavt ph er der større risiko for udvaskning, idet metallernes opløselighed stiger. Kobber og zink kan også transporteres bundet til jordpartikler, hvorved der kan ske tab ned gennem revner og sprækker i jorden (makroporer) eller ved erosion og overfladeafstrømning. Tab fra de øvre jordlag kan derfor også ske uafhængig af jordens ph og stoffernes mobilitet i opløst form. Anvendelsen af kobber og zink i svineproduktionen Traditionelt angives svins fysiologiske behov for kobber og zink til henholdsvis 6 mg og 1 mg pr. kg foder, men det har vist sig, at højere koncentrationer af begge næringsstoffer i foderet har en positiv virkning på især smågrises trivsel. I svineproduktionen har kobber derfor været anvendt som vækstfremmende middel siden 195 erne, primært til smågrise. Indtil januar 24 måtte foderet til smågrise maksimalt indeholde 175 mg kobber pr. kg og til andre svin 35 mg pr. kg foder. Januar 24 blev disse mængder reduceret til maksimalt 17 henholdsvis 25 mg kobber pr. kg foder. Samtidig blev anvendelsesperioden for smågrise nedsat fra 16 uger til 12 uger. Begge metaller bindes normalt hårdt i jorden, men zink er dog mere mobilt end kobber. Jordens tekstur, indhold af organisk stof og jernilter samt Figur 1. Kvadratnetspunkter på landbrugsjord. viser undersøgte punkter, som har fået svinegødning + handelsgødning og punkter, som kun har fået handelsgødning.

3 3 Siden sidst i 198 erne er der fokuseret meget på zinks vigtige funktion som livsnødvendigt næringsstof, og det har vist sig at have stor betydning hos nyfravænnede grise, hvor store koncentrationer af zink i foderet kan begrænse forekomsten af fravænningsdiarré. Indtil januar 24 var det maksimalt tilladte indhold af zink i foderet 25 mg pr. kg til alle svinekategorier, men indholdet lå i praksis gennem mange år ofte væsentligt under dette indhold. Fra januar 24 er det maksimalt tilladte zinkindhold i fuldfoder til svin 15 mg pr. kg foder. De tilladte mængder af kobber og zink forventes i langt de fleste tilfælde at dække svins fysiologiske behov. Nye forskningsresultater tyder dog på, at smågrise kan have behov for særligt høje koncentrationer af zink i foderet de første par uger efter fravænning, da foderoptagelsen er meget begrænset i denne periode. Det er da også som en forsøgsordning tilladt på receptordinering at bruge opblanding af 2.5 mg zink pr. kg fuldfoder til afhjælpning af fravænningsdiarréer. Lav biotilgængelighed af mineralerne i foderstoffer og mineralsuppleringskilderne medfører, at grisene udskiller en meget stor del af den indfodrede mængde kobber og zink med gødningen. Målinger af svinegylle viser således gennemsnitlige koncentrationer på omkring 25 g kobber og 6-1 g zink pr. tons friskvægt. Svinegødning er dermed en væsentlig kilde for tilførsel af kobber og zink til dyrkningsjorden. Projektet Tilførslen af kobber og zink til jorden varierer betydeligt som følge af variationer i svinegødningens indhold og i mængden af udbragt gødning. Ophobningen af stofferne i jorden må forventes at være størst i områder med intensiv svineproduktion og dermed stor tilførsel af svinegødning til jorden. På initiativ af Fødevareministeriet iværksatte Danmarks JordbrugsForskning derfor i 1998 i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, en undersøgelse af udviklingen i landbrugsjordens kobber- og zinkindhold i relation til gødningsanvendelsen. Der blev udtaget jordprøver i KVADRATNETTET i 1998, og disse blev sammenlignet med prøver fra de samme punkter udtaget ved KVADRATNET- TETs start i Prøverne blev analyseret for totalkobber og totalzink samt for plantetilgængeligt kobber og zink. Der indgik 6 punkter, som havde fået varierende mængder svinegødning og handelsgødning i løbet af den 12-årige undersøgelsesperiode. Til sammenligning med handelsgødede marker blev der medtaget 13 punkter, som udelukkende havde fået handelsgødning i den samme periode. Prøverne blev udtaget over hele landet som vist i figur 1. Mængden af tilført husdyrgødning i de 6 punkter var jævnt fordelt over alle niveauer fra ca. 1 til over 4 tons pr. ha i alt i løbet af den 12-årige periode. Jordprøverne blev analyseret i 3 lag, -25, 25-5 og 5-75 cm s dybde. Undersøgelsen viste kun indflydelse af gødningstilførselen på de to øverste lag, hvorfor der kun er medtaget resultater herfra. Ændringer i jordens indhold af kobber og zink Marker, hvor der anvendtes svinegødning, havde både i 1986 og 1998 højere koncentration af kobber og zink i jorden end marker, hvor der udelukkende var tilført handelsgødning (tabel 2). Dette er i overensstemmelse med, at der med svinegødningen tilføres større mængder kobber og zink til jorden end med handelsgødning (tabel 1). Tilførslen af svinegødning medførte en stigning i koncentrationen af kobber i både -25 cm s og 25-5 cm s dybde. Stigningen i laget fra 25-5 cm s dybde viste desuden, at stoffet transporteres ned gennem jorden. I dette lag var

4 4 Tabel 1. Typiske værdier for landbrugsjordens til- og fraførsler af kobber og zink. Tilførsel 1 : g/ha/år Kobber Totalt, t/år g/ha/år Zink Totalt, t/år Med husdyrgødning Med handelsgødning og kalk Med spildevandsslam Fra atmosfæren Fraførsel: Med afgrøder,2-,1,25 Udvaskning fra lerjorde,5,9 1 ) Angiver tilført mængde kobber og zink til det areal, hvor der sker tilførsel fra den pågældende kilde. perioden (figur 2). Ud over tilført mængde svinegødning påvirkes koncentrationerne af kobber og zink også af organisk stof, ler og silt i jorden, hvilket der er taget højde for ved beregningerne. Der ses en betydelig spredning i de målte koncentrationer af totalkobber, totalzink, plantetilgængeligt kobber og plantetilgængeligt zink i forhold til den beregnede lineare sammenhæng (figur 2). Der var dog ved både -25 og 25-5 Tabel 2. Gennemsnitsværdier for kobber og zink i jorden i 1986 og Der er kun medtaget 47 punkter med svinegødning og 11 punkter med handelsgødning, idet der manglede jord fra nogle prøver fra Fremhævede værdier angiver statistisk sikre forskelle i koncentrationer mellem 1986 og Kobber Zink Total Plantetilgængeligt Total Plantetilgængeligt Punkter Dybde cm mg/kg jord mg/kg jord Svinegødning Handelsgødning den relative stigning størst for plantetilgængeligt kobber, hvilket er i overensstemmelse med den større mobilitet af denne kobberfraktion end af totalkobber. For zink var der derimod ingen statistisk sikker ændring i nogen af lagene ved tilførsel af svinegødning. Ved handelsgødede marker ses der endvidere en tendens til fald i koncentrationen. Dette tyder på et tab af zink fra jorden. Da svinegødning var den væsentligste kilde til kobber- og zinktilførsel, måtte der forventes en sammenhæng mellem tilførte mængder gødning og koncentrationerne af kobber og zink i jorden. Denne sammenhæng blev undersøgt ved at sætte de målte koncentrationerne af kobber og zink i jorden på de udvalgte marker i 1998 i forhold til den samlede tilførte mængde svinegødning til markerne i løbet af 12-års cm s dybde en statistisk sikker sammenhæng mellem tilført mængde af svinegødning og de koncentrationer i jorden, som blev målt i 1998 (tabel 3). Der blev ikke foretaget målinger af kobber- og zinkkoncentrationerne i svinegødningen, tilført de marker, som var omfattet af projektet. Koncentrationen blev i stedet beregnet ud fra estimaterne i tabel 3. De summerede værdier på

5 5 Tabel 3. Beregnet stigning i jordens kobber- og zinkkoncentrationer som følge af tilført svinegødning, samt beregnede koncentration af kobber og zink i den tilførte gødning. Fremhævede tal angiver statistisk sikre værdier. Antal jordprøver = 73 Dybde cm Stigning i jordens koncentrationer, mg/t jord pr. t gødning tilført/ha Beregnede koncentrationer i gødningen, g/t friskvægt Total-kobber -25 6, ,14,6 Plantetilgængeligt kobber -25 5, ,8 Total-zink ,4 23 Plantetilgængeligt zink -25 1, ,2 Total kobber Plantetilgængelig kobber knap 25 g kobber og 16 g zink pr. tons gødning (friskvægt) var i overensstemmelse med de målte værdier på 25 g kobber og 6-1 g zink pr. tons i gennemsnit for svinegylle (friskvægt) fra danske landbrug. Dette betyder, at udviklingen i kobber- og zinkkoncentrationen i jorden på de udvalgte marker kan tilskrives anvendelsen af svinegylle. I modsætning til kobber er anvendelsen af zinktilsætning til foder formentlig øget i perioden. Det er således muligt, at sammenhængen mellem gødningstilførslen og jordens zinkkoncentration i Figur 2. Koncentrationerne i jorden (mg/kg jord) af total-kobber, plantetilgængeligt kobber, total-zink og plantetilgængeligt zink målt i 1998 i forhold til tilført mængde svinegødning i perioden 1986 til 1998 i dybde -25 cm ( ) og 25-5 cm ( - - -). Total zink Plantetilgængelig zink figur 2 og tabel 3 er underestimeret. Jordens zinkkoncentration i 1998 var stigende med stigende tilførsel af svinegødning (figur 2 og tabel 3), men på trods heraf kunne der ikke måles en stigning i den gennemsnitlige zinkkoncentration på de udvalgte marker fra 1986 til 1998 (tabel 2). Denne forskel i resultaterne kan ikke forklares ud fra undersøgelsen her, men mulige årsager kan diskuteres. Både kobber og zink fra svinegødning er udsat for transport ned gennem jorden, og mindst to processer medvirker heri. Dels kan der ske udvaskning af kobber og zink opløst i jordvæsken, og dels kan der ske partikelbundet transport ned gennem revner og sprækker i jorden. Imidlertid savnes der viden om de enkelte faktorers indflydelse på mobilitet af kobber og zink i jord, specielt hvor der er tale om en vedvarende tilførsel af husdyrgødning.

6 6 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 25: Markbrugsserien kr. 272,5 Husdyrbrugsserien kr. 225, Havebrugsserien kr. 187,5. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen og Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X - Markbrug Forfattere: Jørgen F. Hansen 1, Svend Elsnab Olesen 1, Ilse Gräber 3, Jens Petersen 1, Hans S. Østergaard 4 og Hanne Damgaard Poulsen 2 1) Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø 2) Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 3) Ribe Amt 4) Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Zink s mobilitet i jorden og dermed det potentielle tab antages dog generelt at være større end for kobber. Konklusioner Kobberkoncentrationen steg fra 1986 til 1998 i de øvre jordlag som følge af tilførsel af svinegødning. De målte stigninger var i overensstemmelse med analyseværdier for kobberkoncentrationer i svinegødning målt i praksis. Totalkobber ophobes hovedsageligt i pløjelaget, mens plantetilgængeligt kobber, som følge af større mobilitet, ophobes både i pløjelaget og umiddelbart under pløjelaget. Også zinkkoncentration i jorden stiger med øget tilførsel af svinegødning, men der kunne dog ikke i gennemsnit konstateres en stigning i jordens zinkkoncentration fra 1986 til Et begrænset datamateriale samt større mobilitet af zink i jorden og dermed større tab end af kobber kan være mulige forklaringer herpå. Den fortsatte anvendelse af kobber og zink i svineproduktionen øger behovet for studier af mobilitet og binding af kobber og zink fra gødning i jorden, ligesom den tidsmæssige udvikling i jordens indhold bør følges. Ligeledes er der behov for studier af svinenes fysiologiske behov for kobber og zink og af biotilgængeligheden af næringsstofferne i foderet med henblik på at reducere gødningens indhold. Litteratur Gräber, I., Hansen, J.F., Olesen, S.E., Petersen, J., Østergaard, H.S., & Krogh, L. Accumulation of Copper and Zinc in Danish Agricultural Soils in Intensive Pig Production Areas. Danish Journal of Geography (under udgivelse)

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING

SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING Bent Ib Hansen Faglig nyt 20.09.2016 EU godkendelse af medicinsk zink som veterinærlægemidler To zink produkter er EU godkendt som veterinærlægemidler Dvs. produkt

Læs mere

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved

Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved offentlig kontrol i 2007-2011 December 2012 Kolofon Denne

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18. Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord John Jensen Nøglespøgsmål omkring Zn og Cu Udgør metallerne et miljø- og sundhedsproblem? Hvilke miljøkvalitetsmål

Læs mere

Tungmetaller i danske jordtyper

Tungmetaller i danske jordtyper Tungmetaller i danske jordtyper baggrundsværdier og koncentrationsændringer gennem de sidste 3000 år Hvor stor forskel er der på indholdet af cadmium (Cd), kobber (Cu), bly (Pb) og zink (Zn) i jord fra

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv. Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut Martin Beck Selvstændig konsulent 18/12 2018 Analyser af kompost og kompost-råvarer, 2017-2018 Forsøgsarbejde i projektet Kompost en central del af indfasning af

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning

Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4

Læs mere

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner... Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet

13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet 13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource

Læs mere

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af

Læs mere

Grøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005

Grøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005 Grøn Viden Fosfor i dansk landbrugsjord Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen For at sikre afgrødernes vækst må jorden have et passende indhold af plantetilgængeligt fosfor. Dette indhold bør vedligeholdes

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM VERSITET

FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM VERSITET 25. APRIL 2017 FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM UNI 1 VERSITET DET VED VI om zinks fysiologiske funktioner i kroppen:

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07

Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

FOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA

FOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA FOREBYGGELSE AF GRISES TARMFLORA Unge Forskere 2016 Baggrund for projektet: Vi er 3 drenge fra 9. klasse på Bohrskolen afd. Vita, som har lavet et projekt, der vedrører forebyggelse af grisetarmes tarmflora

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere