AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Transkript

1 AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3 KOMMUNENS HOLDNINGER TIL DE NYE UDBUDSREGLER...3 KOMMUNENS ØNSKER TIL BYGGERIET OG BYGHERREN...4 AFTALE- OG SAMARBEJDSFORMER - VALG AF RÅDGIVERE...5 DE NYE UDBUDSREGLER EN UDFORDRING FOR ALLE PARTER...5 1

2 Indledning Som borgmester har jeg været involveret i meget byggeri. Flere af mine brødre er håndværkere. Som borgmester er jeg med til at bestemme, hvad der skal bygges, men jeg og mine byrådskolleger skal have andre til at udføre det. til at bygge mere end Christian IV. Jeg er oprindeligt uddannet lærer og blev inden afslutningen af min uddannelse valgt til Aalborg byråd. De første 8 år i byrådet arbejdede jeg meget med kultur, sport og fritid. Jeg var bl.a. formand for Samvirkende Idrætsforeninger. Senere blev jeg rådmand for det sociale område, der omfattede ældreområdet og børn og unge. I den forbindelse har jeg været med Erfaring skal jo gerne bevirke at man ikke begår den samme dumhed mere end en gang. Der er visse gentagelsesmomenter i byggeriet, men der er jo ingen byggesager, der ligner hinanden - heller ikke i fasen, hvor der træffes beslutninger med hensyn til lokalplanlægning og 117 forskellige ting, der skal skrues sammen. Byggesager er forskellige. Derfor synes jeg at dagens arrangører har taget et flot initiativ, og jeg er naturligvis meget glad for at det finder sted her i Aalborg. Jeg skal tale om visioner, muligheder og barrierer i forbindelse med kommunernes udbud af bygherreopgaven. Jeg vil dog omdøbe barrierer til udfordringer, for jeg mener at de nye regler, stiller nogle udfordringer, som det bliver spændende at leve op til. Senere på dagen er der workshop om det samme emne, hvor I kan høre mere om, hvordan vi overvejer at gribe opgaven an i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune som bygherre I Aalborg har vi gennem de seneste år oplevet en kolossal udvikling med et omfattende nybyggeri især på havnefronten, hvor der sker meget på begge sider af Limfjorden. På Nørresundby-siden er vi selv som kommune gået foran med opførelse af den nye store flotte administrationsbygning, der huser teknisk forvaltning og forsyningsvirksomheden. Selvom det halve af byrådet var imod byggeriet, var flertallet ikke mange sekunder om at regne ud at det bedre kunne betale sig for kommunen selv at eje det hus frem for at være lejere hos de entreprenørfirmaer og developere, der bød på opgaven. 2

3 Bygningen er den første i det nye Stigsborg Brygge-kvarter, og det markerer starten på den byomdannelse, der kommer til at finde sted. Den store administrationsbygning vil senere blive omgivet af forskellige andre bebyggelsesformer. Udviklingen af det nye kvarter fortsætter både ved havnefronten og andre steder i kommunen. I Aalborg Kommune opfører vi mange ungdomsboliger, og jeg har da også hørt nogen sige at der snart er for mange ungdomsboliger. Men sandheden er at der er lige nu er 1.478, der søger en ungdomsbolig i Aalborg Kommune, en etværelses centralt beliggende, som i dag bor uden for Nordjyllands Amt, og dem vil jeg gerne have som indbyggere. Det vil betyde meget for byens udvikling. Det almene boligbyggeri Vi bygger også mange boliger, men der hvor den store forandring sker, er i de almene familieboliger, og der bygger vi ca. 200 om året, fordelt på 8-10 byggeprojekter. Hidtil har bygherre og driftsherre været den samme i de almene byggerier, og bygherrerne har som regel den samme økonomi til rådighed. Her har vi oplevet at nogle boligorganisationer har været i stand til at skabe mere værdi inden for budgetrammen end andre. Dette viste sig tydeligst, da der var et fast rammebeløb. Her var der nogle der kunne få mere ud af pengene, og det var meget sjældent, at der var nogen, som ikke var i stand til udfylde rammen. Den professionelle bygherre På den måde har bygherrernes forskellige grader af professionalitet afspejlet sig i byggerier af højst varieret kvalitet. Det kan vi se, når der efterfølgende skal bevilges penge til renovation af blot få år gamle bebyggelser. En del bygherrer allierer sig dog med bygherrerådgivere for at styrke sin egen viden. Ved opførelse af ældre- og handicapboliger har kommunen en særlig rolle. I Ældre- og Handicapforvaltningen går vi aktivt ind i byggeprocessen og stiller krav til byggeriet og til gennemførelsen. Jeg kan også nævne, at vi har to meget store byggerier i gang ved Lejonspark og ved Smedegården, hvor vi under stort ståhej udbød opgaven til de tre i området beliggende almene boligselskaber, og hvor de jo ikke kunne vinde alle tre. Det er byggerier til ca. 140 mio. kr., og det ser ud til at vi får et meget flot resultat ved den metode, vi har anvendt. Kommunens holdninger til de nye udbudsregler Vi har visioner om at udnytte de gode muligheder, som de nye regler om udbud af den almene bygherreopgave giver til gavn for byen og beboerne. Vi vil være med til at sikre at erfaringer fra et byggeri bliver udnyttet i andre, så vi ikke skal begynde forfra hver gang. Den viden, der er tilstede hos de dygtigste bygherrer, skal komme flere byggerier til gode. De muligheder, der kan ligge i at mere erfarne og professionelle bygherrer kommer til at opføre en større del af byggerierne, skal udnyttes, så der skabes mere værdi. Det vil sige at vi får billigere byggerier med et forsat højt kvalitetsniveau. 3

4 Vi har tidligere i Aalborg sagt at det boligselskab, der er tættest på byggegrunden, får opgaven, fordi der kan være nogle driftsfordele i forhold til vedligeholdelse, ejendomsfunktionærer og lignende. Det gjorde vi først og fremmest, fordi det ifølge de gamle regler var svært at bestemme, hvilket boligselskab der var bedst. Gennem udbud af bygherrerollen kan vi samtidig arbejde for blandede ejerformer. En privat bygherre vil kunne gå ind i et område og opføre både almene og privatejede boliger samtidig. På den måde kan vi medvirke til at undgå en opsplitning af boligmarkedet. Det har vi med succes afprøvet i forsøgsprojektet Casanova, som består af både andels- og almene boliger. Kommunen har brugt alle de penge, vi fik for jorden til beplantning og belysning, så det kan siges at være gået op i en højere enhed. Jeg er opmærksom på, at de nye regler ikke har fået klapsalver alle steder. De almene boligorganisationer har været meget skeptiske overfor udbudet af bygherrerollen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få en retfærdig overgang. Der har bl.a. været tvivl om, hvorvidt andre bygherrer er gode nok. De kommende bygherrer skal stå for det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af byggeriet, altså selve støttesagen. Det er en ekspertise, der ligger hos boligorganisationerne, men en del rådgivningsfirmaer har samme ekspertise. Da udbudet er en kendsgerning, forventer vi, at alle arbejder positivt for de fordele, der kan være for alle parter. Vi må heller ikke glemme at udbudet kommer til at medføre administrativt merarbejde i kommunerne. De nye regler medfører en række fordele for kommunen, for beboerne og for boligselskaberne. Erfaringerne med de ustøttede almenboliger, hvor en bygherre, som indtil nu har været entreprenør, har opført et boligbyggeri, som derefter overdrages til en almen boligorganisation, har vist at byggeomkostningerne er lavere end ved traditionelt støttet byggeri. Det kan altså lade sig gøre at nedbringe omkostningerne. Kommunens ønsker til byggeriet og bygherren Kommunen har en direkte interesse i at byggeriet bliver billigere gennem effektivisering. Vi sparer penge til grundkapital-indskud og på længere sigt til boligstøtte. Beboerne har selvfølgelig en direkte fordel af billigere byggeri gennem en lavere husleje, men fordelen er kun til stede, hvis der samtidig sikres et godt byggeri med lave driftsomkostninger. Kernen i boligselskabernes virke er at administrere støttet byggeri. Ved at sikre at byggerierne er opført af professionelle bygherrer, kan boligselskaberne koncentrere sig om driften og beboerdemokratiet. Hvordan sikres beboerdemokratiet med de nye regler? Hidtil har beboerne gennem boligorganisationernes hovedbestyrelser haft 100% indflydelse på byggeriets udfoldelse, så en forsat indflydelse kræver et samarbejde mellem bygherren og den kommende driftsherre. Mange har peget på, at det er uheldigt at adskille bygherre og driftsherre, for måske vil en bygherre, der efterfølgende overdrager byggeriet til driftsherren, kun være interesseret i at opføre et byggeri til lavest mulige omkostninger, hvorefter driftsherren står med ansvaret for drift og vedligeholdelse. Der skal derfor 4

5 lægges stor vægt på kvaliteten og på driftsherrens indflydelse på en totaløkonomisk vurdering af projektet inden opførelsen. Aftale- og samarbejdsformer - valg af rådgivere Efter de nye regler vælger bygherren de rådgivere, han ønsker at entrere med herunder arkitekten. Dette valg har hidtil ligget hos boligorganisationen som bygherre, og mon ikke boligorganisationen som ejere fortsat ønsker en betydelig indflydelse på valget af arkitekt? Der er i det nye system lagt op til et samarbejde mellem bygherren og den kommende driftsherre, det er dog ikke endelig afklaret, hvem der i sidste ende bestemmer mest. På den ene side skal der indgås en aftale om overdragelse af det færdige byggeri og boligorganisationerne vil sikre sig et byggeri, man har haft indflydelse på og kan acceptere inden man vil indgå en færdig aftale. På den anden side træffer bygherren de beslutninger der ligger inden for bygherrens kompetence. Aftalekoordinatet skal derfor være meget klart. De nye udbudsregler en udfordring for alle parter Der ligger således en række udfordringer for alle parter: boligorganisationer, kommende bygherrer, rådgivere og kommuner i det nye system. Vi skal til at arbejde på en ny måde og nye samarbejdskonstellationer vil tage form. Der er ingen, der har lovet at det bliver nemt, men med vores gode traditioner for samarbejde er vi godt rustet. Med de udsigter, der er for erhvervsbyggeri og offentlige investeringer, vil det være indenfor boligbyggeriet at de nye større byggeopgaver kommer til at ligge i de kommende år. Der ligger en stor forpligtelse for alle parter til at gribe denne chance. Det er nødvendigt at tænke frem i stedet for et tale om de gode gamle dage. Vi lever i en foranderlig verden, hvor Danmark er en del af et internationalt samfund. Vi skal benytte lejligheden til at stræbe mod endnu bedre byggeri. Aalborg Kommune vil naturligvis være en aktiv medspiller. Jeg håber at denne konference og det arbejde, der følger efter vil medvirke til at alle får udbytte af de nye muligheder. 5